Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion

Relaterede dokumenter
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

Afvandingens betydning for planteproduktionen

Derfor skal drænene virke

Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding

Plantekongres 2019 onsdag den Dræning af vanskelige arealer

HS Dræning og Nedbrydning

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Bilag 2. Ændring af afgrødekoder i forbindelse med brak og bar jord

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen Mobil:

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Hellere forebygge, end helbrede!

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Avvattning från produktionsperspektiv

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Muligheder og udfordringer i efter- og

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder i praksis

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Minivådområder. LandboThy Kongres 2019 v. Oplandskonsulent Anders Lehnhardt og Camilla Thomsen

Erfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

tørkestresset, også være opmærksom på sprøjtefristerne. Cerone og Terpal må bruges til og med st. 49 (første stak synlig).

Vådområdeprojekter - Hvad skal lodsejere være opmærksom på? Lodsejermøde Rævind Bæk v/ Ulla Plauborg, LMO,

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006, Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Regler for jordbearbejdning

Studietur til Frankrig 4-7 november 2017

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Sprøjtefrie randzoner

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Sund jord dyrkningsmæssigt set

Resultat af jordanalyser

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Din landbrugsstøtte i 2015

Hvor sker nitratudvaskning?

Danske forskere tester sædskifter

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

Efterafgrøder strategier

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

og du skal være opmærksom på, at det er en sort, der er velegnet til sen såning.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Vejledning til beregningsskema

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Markplan Høstår: 2015

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Projekt Miljø i sædskiftet

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Nyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard

Transkript:

Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion

BUDSKABET God afvanding er afgørende for god økonomi i markbruget Dyrkningssystem stor indflydelse på jordens evner til at dræne vandet væk Drænprojekter kræver professionel assistance.

Hvad betyder dårlig afvanding? Dårlig rodudvikling nedsat udbytte 10-25 % Dårligere farbarhed mangel på rettidighed Øget miljøbelastning Udvaskning kvælstof Overflade erosion Punktforurening

Hvor stort er behovet Nydræning/Omdræning? Årligt behov for omdræning på cirka 25.000 ha opsparet underskud gennem flere år Stigende nedbørs mængder kraftigere nedbørshændelser Mere vintersæd Større maskiner

Det snigende problem dårlig dræning Afgrøden mislykkes i dele af marken Vandhuller er kun toppen af isbjerget

Miljømæssige forhold i fremtiden Minivådområder kræver effektivt og veldokumenteret drænsystem

Stort behov for dræning afvanding hvad koster det? Detaildræning inkl. Projektering 15.000-25.000 kr. pr. ha! Merudbytte 20 % inkl. rettidsefekt 1.000-2000 kr. pr. Holdbarhed på mineraljord 60 år, Humus Jord 30 år.

Dyrkningssystemet hvad betyder det? Regnvandet skal jo kunne sive ned til drænene. Jorden infiltrationsevne Jordbearbejdning Overfladestruktur, minimal jordbearbejdning Jordstruktur makroporer til drænsystemet Regnorme, efterafgrøder, korsblomstrede Jordpakning i dybere lag

Vurdering af behovet grav huller for at se evt. vandstandende lag Finde eksisterende dræn Gamle drænkort Orbicon Identifikation af brønde udløb luftfoto Digitalisering af drænkort se udstilling fra LE 34 Grovskitse af projektet Skal eksisterende dræn udnyttes eller destrueres? Drænafstand drændybde? Forslag til drænmetode - materialevalg Vurdering af økonomien hvad er alternativet? Evt. udtagning af jordprøver Juridisk vurdering Dræning en investering, der skal holde i mange år Derfor skal det gøres professionelt! Vedligehold / Nydræning/ Den frie dræningsret gælder den/ Tilladelser Hvad med recipienten (vandløbet oprensning) Inddrage andre lodsejere?

Dræning en investering, der skal holde i mange år Derfor skal det gøres professionelt valg af drænmetode Gravemaskine Kædegraver Drænplov -Sikker metode men dyr - Effektivmetode, - Billigste metode -Små reparationer - Muligt at tilslutte gamle dræn - Ikke egnet til småreperationer -Tilslutning af gamle dræn - Evt. i kombination med gravmask. - Ikke tilslutning af gamle dræn

Dræning en investering, der skal holde i mange år Derfor skal det gøres professionelt Valg af drænmateriale Valg af drænrør Dimensioner/Typer Filtermateriale Valg af pakkemateriale Filter Støttepakning Hydraulisk pakning

Gennemførelse af projektet Endelig projekt med tegninger/kort Bedst når jorden er tør efter høst! Løbende tilsyn med arbejdet Plan for vedligehold dvs. spuling med videre

Det kan LMO planteproduktion hjælpe med fremover Vurdering af behov grovskitse og vurdering af økonomi Vurdering af dyrkningsforholdene i marken Digitalisering af eksisterende drænkort ny dræning Juridisk vurdering Kontakt til seriøse drænentreprenører og uvildige rådgivere Større projekter bør gennemføres i samarbejde med erfaren drænrådgiver

Håber at I har forstået at: En god dræningstilstand er afgørende for god økonomi i marken endnu vigtigere i fremtiden Den måde i dyrker jorden på afgørende for at dræning virker Et drænsystem skal holde i mange år - arbejdet skal udføres rigtigt første gang Alternativet skal I høre om nu.

Hvordan skal jeg dyrke vandlidende arealer? Fagland 2016 Ulla Plauborg, LMO Planteavl

Hvad er vandlidende jord? Er jord, som indeholder for meget vand Grundvandsspejl står højt (ofte permanent vandlidende) lavbundsjord (eng, mose) Lavninger Overskudsnedbør siver ikke tilstrækkeligt hurtigt ned i jorden. (periodevis vandlidende) Dyrket agerjord

Hvad kendetegner vandlidende arealer? Jord klasker sammen, bliver iltfattig Når vand blokerer for luft drukner organismerne. Rødder rådner Ingen regnorme Ved meget kørsel bliver jorden komprimeret. Kommer ind i en ond cirkel

Periodevis vandlidende er komplekst Betydning af jordtype: Planter er mere udsatte på lerjorde end sandjorde, Vand kan let udfylde luftporer i lerjord. Betydning for plantevækst generelt: Mindre: Vinter, hvor biologisk aktivitet er lav Stor: Aktiv vækst (når jordtemperatur er over +5 0 C), hvor behov for ilt og komme af med CO 2

Planters tolerance overfor vandoverskud Jo mere aktiv vækst, jo større er planternes iltbehov, jo større er skaden af vandmættet jord. Skaden (udbyttetab) af vandmætning/iltmangel er: særlig stor under spiring / tidlig bladudvikling og i den reproduktive fase (skridning og kerne udvikling). Mindre grad i den vegetative fase (buskning og strækning) Lille efter modning

Afgrøders tolerance for vandoverskud hvad siger litteraturen Meget modstandsdygtige Ris, flerårige græsser Middel tolerante planter Følsomme planter Kornarterne, frugttræer, sukkerroer (?) Ærter, bønner, majs, kartofler? Underopdeling af kornarter Mest modstandsdygtige Middel tolerante Mest sårbare Rug og vinterhvede Vårhvede og havre Vårbyg, vinterbyg?* Kilde: Jensen 2002

Afgrøders tolerance for vandoverskud hvad siger erfaringer i praksis Mest modstandsdygtige Middel tolerante Mest sårbare Vinterhvede, flerårige græsser Vårhvede og havre Ærter, bønner, majs, kartofler Vårbyg, vinterbyg, Vinterrug (hybrid) Vinterraps (vandmættet jord fremmer kålbrok)

Hvad kan jeg så gøre? (1) Desværre ikke noget kvikfix Forebyg - det er det bedste! Vedligehold dræn og grøfter regelmæssigt Når skaden er sket Bryd den onde cirkel

Når skaden er sket reparer / nye dræn Forår 2016 Sommer 2016

Når skaden er sket periodevis vandlidende Opdel mark Hovedmark: Færre kiler og overlap Delmark: Væk med tunge maskiner Vent til jorden er tjenlig Vælg tolerant /alternativ afgrøde

Tolerant / alternativ afgrøde Græs, afgræsning/hø Brak - opfylder krav om MFO Slåningsbrak, blomsterbrak Pligtig efterafgrøde (ikke MFO) Bortforpagte til brak MFO Jagt (øge værdi af jagtleje)

Blomsterbrak til gavn for insekter, dyreliv og variation (godt image) Mekanisk jordbehandling 1. jan. - 30.april Blomsterblanding af frø- og nektarproducerende plantearter Så gerne så sent som muligt krav GB dog senest 30. april Pris ca. 500-700 kr. pr. ha Fritaget for slåning af brakmark Kan evt. forsætte som slåningsbrak krav GB slåning mindst én gang 1/8 15/9.

Når skaden er sket mere permanent vandlidende f.eks. højt grundspejl Lav en sø Mulighed for tilskud Gammel sø Kombiner med Brak, vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, lærkepletter Alt dette med grundbetaling Fra vandhul til ny sø?

Andre alternativer - energiafgrøder Pil og poppel Dyr etablering, udfordring høst, risiko for rødder i dræn

Andre alternativer - Vådområder Kun kommunale og statslige projekter Ofte engarealer med græs / vedvarende græs, som indgår i vådområdeprojekter Erstatning 20-årig fastholdelse (1.800/3500 kr.) Stadig opfylde aktivitetskrav for græs (slåning/afgræsning) for grundbetaling Dog lempede krav (art. 32), hvis projekt årsag til arealer er for våde til slåning (retmæssig støtte 2008)