Plantenyt nr. 19 den 9. juli 2015 - Situationen i marken - Svampe og sprøjtestrategi i sukkerroer - Svampebekæmpelse i majs - Majshalvmøl - Hjælp os med havrerødsot - Register for Gødningsregnskaber - Skema A og B1 - Udbetaling af landbrugsstøtte 2014 - Bestil jordprøver nu Situationen i marken Hvede og vårbyg er nu så lang fremme, at hverken svampesprøjtning eller bekæmpelse af bladlus er aktuel. Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.dk Det er tid til at gennemgå roemarken for stokløbere det kan forventes større forekomst i år end normalt. Korn bladlus Både vinterhvede og vårbyg er nu så langt fremme, at det ikke er aktuelt at bekæmpe bladlus. Kornet er i vækststadie 75 (kerneindhold mælket og let grynet, alle kerner i fuld størrelse). Afgrøden vil nu gå ind i modningsfasen, og bekæmpelse af bladlus er ikke rentabel. I vækststadie 73 til 75 skal der være 100 pct. strå med lus, før der anbefales sprøjtning. Angreb af bladlus er fortsat lave, men der er sket en lille opformering i den sidste uges varme vejr, og der kan findes lus på op til 10 pct. af stråene. Sprøjtefristerne er 21-42 dage alt afhængig af middel. Korn svamp Svampesprøjtninger i både vårbyg og vinterhvede er ikke længere rentabelt. Eneste situation, hvor det kan være aktuelt er sent sået vårbyg pga. omsåning. I vårbyg er svampesprøjtning aktuelt til omkring blomstring. Det er specielt bygrust opmærksomheden skal rettes imod. Sukkerroer Det er nu ved at være tid til bortlugning af stokløbere i roemarkerne. Tidlig såning i kombination med kølig marts, april og maj vil alt andet lige give flere stokløbere end normalt. Planlæg derfor efter at gennemgå markerne to gange. Tidlige stokløbere af luges senest 15.-20. juli, for at mindske risikoen for spiredygtige frø. Efterafgrøder Der har været en del skriveri omkring reduktion i antal ha med lovpligtige efterafgrøder. Det var planlagt, at hæve andelen af lovpligtige efterafgrøder fra 10/14 pct. til 13/17 pct. med virkning fra efteråret 2015. Det er denne stigning, som ikke er blevet vedtaget, og der skal derfor etableres det oprindelige planlagte antal ha med lovpligtige efterafgrøder. Der skal etableres 10 pct. ved under 0,8 DE/ha og 14 pct. hvis der spredes over 0,8 DE/ha på bedriften. Dansk Landbrug Sydhavsøerne Agrovej 1 4800 Nykøbing F 5484 0999 - www.dlsyd.dk
Svampesygdomme og sprøjtestrategi i sukkerroer Bladsvampe skal bekæmpes ved begyndende angreb. Anvend 0,4 l/ha Opera, og følge op med 0,3 l/ha Opera ca. tre uger efter, hvis roer tages op efter medio oktober. Følg svampevarslingen og tjek dine egne marker for svampesygdomme fra midten af juli måned. Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.dk Sprøjt ved begyndende angreb Begyndende svampeangreb i sukkerroer ses oftest i slutningen af juli eller starten af august måned. Fra midten af juli bør roemarkerne tjekkes for begyndende svampeangreb ugentligt. Første svampesprøjtning udføres ved konstateret begyndende angreb af svampesygdom og senest ved 5 pct. angrebne planter. Erfaringer fra de tidligere års svampevarsling viser, at rettidighed ved første sprøjtning har stor betydning for den efterfølgende sygdomsudvikling i marken. Sprøjtes for tidligt, inden der er svampeangreb i marken, vil effekten klinge af, inden der reelt er behov for behandling, og sprøjtningen vil være spildt. Det var bl.a. den situation vi så i 2013, hvor bladsvampene kom sent og udviklede sig langsomt. Til gengæld må det rette tidspunkt heller ikke forpasses, da en for sen sprøjtning på etablerede angreb kræver højere dosering samtidig med evt. udbyttetab. Dosering og antal behandlinger I tabel 1 er anført dosering og midler til anvendelse ved begyndende angreb af bladsvampe i roer. Hvis roerne skal tages op efter medio oktober følges op ca. tre uger efter første sprøjtning. De anførte doseringer hæves til 0,5 l/ha ved etablerede og højt smittetryk. Det vil ofte være tilfældet, hvis man kommer for sent med første sprøjtning, eller der bliver for stor afstand mellem første og anden sprøjtning i år med højt smittetryk. Tabel 1: Dosering i forhold til behandlingstidspunkt og smittetryk. Tidspunkt Ved begyndende angreb Opfølgning ca. 3 uger efter 1. sprøjtning, hvis roer tages op efter medio oktober 1) Kun Opus med gammel etikette er godkendt i roer Dosering og middel 0,4 l/ha Opera 0,3 l/ha Opera eller 0,3 l/ha Opus 1) /Rubric/Maredo Sortsmodtagelighed Der er forskel i sorternes modtagelighed overfor bladsvampe, men det er de klimatiske forhold, der har størst betydning for, om det er meldug, rust eller Ramularia, der bliver mest udbredt. I tabel 2 er opstillet en oversigt over roesorternes modtagelighed over for meldug, rust og Ramularia. Modtageligheden er inddelt efter en karakterskala fra 1 til 5, hvor 1 er meget modtagelig og 5 er meget lidt modtagelig over for en given sygdom. Vejrforholdene indtil nu, med kølligt og fugtige forhold, giver gode betingelser for bederust og Ramularia. Vejrforholdene de kommende måneder har størst betydning for, hvilke sygdomme der bliver dominerende i år. 2
Tabel 2: Sorternes sygdomsmodtagelighed (kilde: NBR). Karakter 5 = meget lidt modtagelig og 1 = meget modtagelig. Karakter er på baggrund af sortsforsøgene 201. Sort Ramularia 1) Meldug 2) Rust 2) Abraham 2 2 3 Bosch 3 1 3 Cantona KWS 3 4 3 Criollo 3 1 1 Danicia KWS 2 4 3 Diadem 2 2 3 Doblo 3 2 1 Elora KWS 3 3 2 Fairway 2 2 1 Jollina KWS 1 3 2 Lombok 2 1 2 Louisia KWS 3 4 3 Orlena KWS 2 3 3 Pasteur 2 2 3 Perry 2 1 2 Smash 1 1 1 Tonga 2 1 3 1) smitteforsøg, 2) naturlig smitte Der kan komme nye og mere aggressive smitteracer af de forskellige bladsvampe til landet, som kan rykke på karaktererne i tabel 2. Det er derfor vigtigt at holde roemarkerne under observation fra midten af juli måned. Svampesygdomme Sukkerroer kan angribes af meldug, bederust og Ramularia. I enkelte år kan der optræde mindre angreb af Cercospora, hvor symptomerne minder meget om Ramularia.. Sygdommene har forskellige temperatur- og klimaoptimum: Meldug fremmes af varmt (ca. 25 o C) og tørt vejr, se billede 1. Ramularia trives bedst ved 18-20 o C og i fugtigt vejr, se billede 2. Optimum for bederust er 15-22 o C og fugtige blade, se billede 3. Optimum for Cerospora er 24-32 o C og fugtige blade, se billede 4. Billede 1. Meldug Billede 2. Ramularia 3
Billede 3. Bederust Registreringsnet NBR (Nordic Beet Research) starter 10. juli de ugentlige bedømmelser af angreb af bladsvampe i registreringsnettet. Vi vil informere i Plantenyt ved fund af bladsvampe i registreringsnettet. Resultaterne vil også kunne følges på Landbrugsinfo under Varsling/registreringsnet. Middelvalg Meldug er generelt kun et problem i starten af bladsvampesæsonen, da den trives bedst ved forholdsvis høje temperaturer, og det er derfor en fordel at anvende Opera i den første sprøjtning. Ved en eventuel anden sprøjtning er det knapt så afgørende, om der anvendes Opera eller Opus/Rubric/Maredo. Hvis det er meldug eller rust, der er den dominerende sygdom foretrækkes Opera Billede 4. Cercospora frem for Opus/Rubric/Maredo i begge sprøjtninger, da Opera har bedre effekt over for både meldug og rust. I 2014 var det bl.a. meldug og rust, der var de dominerende sygdomme, og anvendelse af Opera gav bedre bekæmpelse og højere nettomerudbytter. I tabel 3 er anført godkendte midler til svampebekæmpelse i roer, effekt, behandlingsfrist og normaldosering. Midlerne Amistar/Mirador 250 EC og Tilt 250 EC/Bumper 25 EC er alle godkendt til svampebekæmpelse i bederoer, men de er ikke bredspektrede, som tilfældet er for Opera og Opus 1) /Rubric/Maredo. Opus er ikke længere godkendt i roer, og må kun anvendes med gammel etikette. Tabel 3: Relativ virkning af godkendte svampemidler i bederoer, behandlingsfrist, normaldosering og ca. pris fra middeldatabasen. Pris Behandlingsfrisdosering Normal- kr. pr. Meldug Rust Ramularia Cercospora liter/kg, dage l/kg pr. ha ny afgift Opera *** ( * ) **** ( * ) **** **** 28 1,0 540 Opus 1) /Rubric/Maredo *** **** **** *** ( * ) 28 1,0 380-410 Amistar/Mirador 250 EC * ( * ) ** * *** ( * ) 40 1,0 322 Tilt 250 EC/Bumper 25 EC ** ( * ) ** * * 21 0,5 95 1) Kun Opus med gammel etikette er godkendt i roer Nye regler for maks. brug af triazoler Roer er også omfattet af de nye triazolregler. Af epoxiconazol må der maks. bruges 125 gram pr. sæson. Dvs. 1,0 liter Rubric/ Maredo/Opus tæller 100 procent og 2,5 liter Opera tæller 100 procent. Derudover må Rubric maks. bruges 3 gange pr. sæson. Der er ingen restriktioner på antallet af gange, hvor Maredo og Opera må bruges. For Maredo og Rubric er angivet det tilladte antal gange på den næstnyeste etikette, fordi firmaerne har oplyst, at der til sæson 2015 ikke vil blive solgt dunke med den nyeste etikette. Fra sæson 2016 vil der være maks. 2 behandlinger for begge midler. Læs altid etiketten for at se de gældende regler. 4
Svampebekæmpelse i majs Svampesygdomme i majs bekæmpes ved 5-10 pct. angrebne planter indtil sprøjtefristen. I marker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning risikomarker anbefales bekæmpelse generelt, fordi risikoen for angreb her er meget høj. Christian Iuel Telefon 5484 0979 Mail: chi@dlsyd.dk Følg udviklingen i registreringsnettet for svampe i majs. Majs kan angribes af majsøjeplet og majsbladplet. Majsøjeplet trives under kølige (ca.15-22 C) og fugtige forhold, mens majsbladplet trives bedst ved lidt højere temperaturer (ca. 20-28 C) og bladfugt. Der findes ingen varslingstjeneste for de to svampesygdomme. I Slesvig Holsten arbejdes med en klimamodel for majsøjeplet, hvor indledende undersøgelser tyder på, at 35-40 timer med bladfugt/over 85 pct. luftfugtighed giver infektion. Da der oftest er bladfugt om natten, øger især mange timer med nedbør om dagen risikoen for angreb. Anbefaling Bekæmpelse anbefales: I alle majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning. I øvrige marker ved over 5-10 procent angrebne planter (flere bladpletter pr. plante). Anvend omkring 0,7 liter pr. ha Opera. Én behandling er oftest tilstrækkelig, men ved meget tidlige angreb kan en splitbehandling med 0,5 l Opera med 2-3 ugers mellemrum være aktuel. Anvend, med en konventionel sprøjte, omkring 200-250 liter vand. Sprøjtefrist Beslutningen om evt. bekæmpelse skal træffes inden sprøjtefristen, som er st. 65 (fuld blomstring), hvilket ofte er omkring 1. august. Kun Opera er godkendt Kun Opera er godkendt til svampebekæmpelse i majs. Den maksimale dosis er 1,5 liter pr. ha, men omkring 0,7 liter pr. ha anbefales. I to forsøg ved Aarhus Universitet i 2011 var der kun meget lille forskel på nettomerudbyttet med 0,75 l og 1,5 l Opera trods usædvanlig tidlige og kraftige angreb. Opera har ikke effekt mod Fusarium. Forsøgsresultater Forsøg med reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt majs ( risikomarker ): Siden 2008 har der under disse dyrkningsforhold været udført i alt 12 landsforsøg med svampebekæmpelse i kernemajs og siden 2010 i alt 6 forsøg i majshelsæd. I kernemajs har 8 af 12 forsøg været rentable, og der er ved ny afgift i gennemsnit opnået et nettomerudbytte på 3,8 hkg/ha (variation 6,5 til 18,2 hkg/ha) eller ca. 450 kr./ha ved 120 kr./hkg. I forsøgene har været anvendt 1,125 l Opera. I majshelsæd har alle 6 forsøg været rentable, og der er ved ny afgift i gennemsnit opnået et nettomerudbytte på 3,6 a.e(variation 0,7-14,0 a.e) eller 385 kr./ha ved 107 kr. for en afgrødeenhed ved sprøjtning. I forsøgene har været anvendt 1,125 l Opera. Forsøg med pløjning og forfrugt majs: Kun ca. halvdelen af de i 2013 anlagte forsøg førte til brugbare resultater. I 3 forsøg i majshelsæd og 1 forsøg i kernemajs blev der ikke opnået rentable merudbytter. I 2013 kom der tidlige angreb af majsøjeplet i flere marker, 5
men det tørre vejr senere hæmmede udviklingen. Påvirkning af foderværdi? Der har i forsøgene ikke kunnet påvises en sikker effekt på foderværdien ved svampesprøjtning. Symptomer På billede 1-2 ses angreb af majsbladplet. På billede 3-4 ses angreb af majsøjeplet. Risikomarker Marker, der er mest udsatte for angreb, er: Marker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning med mange planterester, fordi smitstof af majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester af majs. Kernemajs og kolbemajs er mere udsatte for angreb end majshelsæd, fordi vækstperioden er længere, og svampene derfor har længere tid til at brede sig. Marker med modtagelige sorter. Billede 1. Majsbladplet. Pletterne er aflange og brune. Farven kan variere lidt. Sortsforskelle Der findes endnu kun et begrænset grundlag for at skelne mellem sorterne, men hvert år bedømmes angrebene i sortsforsøgene. Registreringsnet i 2015 I 2014 fortsætter registreringsnettet, hvor angrebet af bladsvampe i ca. 25 majsmarker følges. Der bedømmes hovedsagelig i pløjede majshelsædsmarker, men også i upløjede marker. Der bedømmes fra 7.-8. juli og ugentligt, så længe sprøjtning er muligt. Fra ultimo august bedømmes hver 14. dag for at se udviklingen. I markerne følges både et sprøjtet og usprøjtet område. Sprøjt et træk i dine marker For at blive klogere anbefales det, at du både har et sprøjtet og usprøjtet træk med Opera i dine marker. Herved kan du se evt. forskel på, hvor hurtigt bladene visner. Har du flere sorter på ejendommen, anbefales dette i alle sorter. Tag gerne et foto af evt. forskelle. Resultaterne bedes videregivet til planteavlskonsulenterne, således at erfaringerne kan indsamles. Billede 2. Majsbladplet. Pletterne er aflange og brune. Farven kan variere lidt. Billede 3. Majsøjeplet. 6
Billede 4. Majsøjeplet. Der er tale om angreb på samme blad, hvor bladet først er fotograferet ovenfra (venstre) og herefter fotograferet op mod lyset (højre). De talrige runde brune pletter med en gul zone omkring er typiske. Symptomerne er især tydelige, når bladet holdes op mod lyset. Majshalvmøl nyt skadedyr i majs Vi har sat feromonfælder op til monitering af majshalvmøl. I 2014 fandt vi majshalvmøl i samtlige marker, som blev undersøgt i vores områder. Christian Iuel Telefon 5484 0979 Mail: chi@dlsyd.dk Sidste år fandt vi angreb af majshalvmøl i alle de marker vi har undersøgt. Majshalvmøllet er kun observeret ganske få gange i Danmark før dyrkningssæssonen 2014. Vi har ingen erfaringer med majshalvmøllet og vi må derfor læne os opad erfaringer fra vore nabolande Tyskland og England. Vi har derfor i år opsat feromonfælder i to marker med majs til modenhed. Èn mark ved Rødby og èn ved Nykøbing. æg på majsbladende og æggene klækkes efter ca. 10 dage. Når larverne er klækkede, bevæger de sig ned mod stængel og kolber. Her æder de sig tykke og fede. Når kolber og stængel nærmer sig modenhed søger larverne ned mod majsplantens første knæ. Her overlever de i stubrester indtil foråret, hvor de efter, at have forpubbet sig udvikler sig til voksne møl, der så igen lægger æg på bladende. Skaden er størst i kernemajs og mindst i majs til helsæd. I kernemajs er udbyttetabet ved kraftige angreb 10-25 procent. I majs til helsæd har vi ikke fundet opgørelser af tab ved angreb af majshalvmøllet. Vores vurdering er at tabet i helsæd er betydeligt mindre end i kernemajs. Det er majshalvmøllets livscyklus der er grunden til at udbyttetabet er mindre i helsæd end i kernemajs. Livscyklus I figur 1 kan du se en beskrivelse af majshlavmøllens livscyklus. Møllet er kommet sydfra i juni/juli måned, herfter lægger møllet Figur 1. Livscyklus for majshalvmøl Symptomer Går du i marken, skal du holde øje med larven, som ses ved knækkede stængler (ofte 7
kraftigt rødfarvede, som følge af nødmodning), huller i stænglerne (ofte ledsaget af borestøv ) samt gnav på kolber, se billede 1 og 2. Bekæmpelse Findeling af planterester efter høst er den mest effektive måde at bekæmpe skadedyret på, da larven ikke kan overvintre i en stængel, der er åben i en af enderne. Knæene på majsstænglen lukker stænglens hulrum. Også det nederste af stænglen skal findeles. Findeling af planterester er mere effektiv end kemisk bekæmpelse. Såfremt det er muligt med en effektiv nedpløjning af planterester, er det ikke nødvendigt med findeling af planterester. Billede 1. Knækket majsstængel, med hul i stænglen. Ved meget plantemasse f.eks. efter kernemajs og CCM majs, er der dog oftest så meget plantemateriale, at effektiv nedpløjning ikke er mulig. Det er kun skadedyrsmidlet Steward, der er godkendt til bekæmpelse af majshalvmøl i majs. Det er vanskeligt at time bekæmpelsen med Steward, selvom der opsættes duftfælder (fælder med duftstoffet feromon). Billede 2. Majshalvmøl larve i majskolbe. Steward er et kontakt middel, og påvirkning sker når larverne er klækket og søger mod stængel samt kolber. Er bladet ikke ramt tilstrækkeligt med midlet vil larverne overleve. Hjælp os med Havrerødsot du kan nå det endnu! Vi ønsker at forbedre vejledningsgrundlaget i forhold til bekæmpelse af bladlus om efteråret og Havrerødsot. En af måderne er, at få et overblik over udbredelse og de faktorer som kan have haft betydning for spredningen i 2014. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon 5484 0958 Mail: bms@dlsyd.dk Vi har derfor sat en spørgeundersøgelse sammen, som samler oplysninger om marker, forekomst og behandlinger. Vi har en særlig mulighed for at lære mere om Havrerødsot efter efteråret 2014 og sæsonen 2015, hvor vi har set usædvanligt kraftige angreb. Som en del af, at samle viden op, har vi planlagt at høste et stort antal parceller med varierende angreb, for at samle tal på udbytte og tab. 8
Som omtalt i Plantenyt nr. 18, forsøger vi også at samle informationer gennem en spøgeundersøgelse, vi gennemfører på nettet. Har du ikke været forbi, kan du stadig nå at udfylde skemaet for nogle af dine marker, og på den måde hjælpe os med at finde de faktorer som kan have betydning for en effektiv forebyggelse. Du kan vælge op til 4 hvede marker, 4 vinterbyg marker og 3 vinterrug marker. Når du vælger marker, så vælg gerne marker med forskellige behandlinger, sorter, såtider eller forekomst af havrerødsot. Derved for vi flere aspekter med, til at belyse problemstillingen. Hav din markbog klar inden du går i gang, da der er specifikke spørgsmål i forhold til f.eks. middelvalg, datoer og doseringer. Du kan komme til undersøglesen via nedenstående link: https://da.surveymonkey.com/r/havreroedsot Du kan også finde undersøgelsen på vores hjemmeside www.dlsyd.dk. Tak for hjælpen på forhånd. Husk frist 31. juli for tilmelding til Register for Gødningsregnskaber Frist for oprettelse i gødningsregistret er 31. juli for planperioden 2014/15. Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.dk Det kan være aktuelt for nystartede virksomheder, ændring af virksomhed, ved oprettelse af I/S eller genrationsskifte. Elektronisk tilmelding til Register for Gødningsregnskab for planperioden 2014/15 Du skal tilmelde dig elektronisk til registret i Tast selv-service, hvis du i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 : er blevet ejer af en nystartet virksomhed med landbrugsjord eller dyrehold på dit CVR-nr. har ændret din virksomhed, så du har fået nyt CVR-nr. er blevet bobestyrer for et døds-, konkursbo eller brugeligt pant med et tilknyttet SE-nr. Fristen for tilmelding er 31. juli 2015 Derefter er der lukket for tilmelding til denne planperiode undtaget i tilfælde af force majeure Det er vigtigt at få tilmeldt sig, da der ikke generelt gives dispensation, og man derfor kommer til at betale afgift af købt handelsgødning. Når du er tilmeldt registret, kan du købe afgiftsfri handelsgødning. Virksomheder, der leverer husdyrgødning til en virksomhed, der er tilmeldt registret, kan fratrække den leverede mængde husdyrgødning i sit gødningsregnskab. Hvis din virksomhed allerede er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, behøver du ikke at tilmelde virksomheden igen. 9
Frister for udarbejdelse og underskrift på Skema A og B1 Skema B1 skal være underskrevet senest den 31. juli 2015, hvis der er harmoniproblemer. Der skal altid være en underskrevet kopi af Skema A på bedriften, medmindre gødningsplanlægningen er foretaget i Tast-selv service. Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.dk Skema B1: Kvittering for overførsel af husdyrgødning Der skal altid findes en underskrevet kopi af Skema B1 på virksomheden, efter gødnings regnskabet er indsendt. Afsætning pga. harmoniproblemer Hvis virksomheden har harmoniproblemer, skal der foreligge en skriftlig aftale, eller en kvittering i form af et underskrevet Skema B1. Disse skriftlige aftaler skal være underskrevet af modtager senest den 31. juli 2015 for planperioden 2014/15. Hvis der findes en skriftlig overførselsaftale, skal skema B1 ikke være underskrevet før den 31. marts året efter den planperiode, som overførslen tilhører. Afsætning uden harmoniproblemer Hvis der afsættes husdyrgødning, uden at det er nødvendigt for at opfylde harmonikravet, skal der foreligge et underskrevet Skema B1 senest den 31. marts 2016 for planperioden 2014/15. Forpagtningsaftaler Hvis forpagtet jord er med til at opfylde et harmonikrav, skal forpagtningsaftalen være skriftlig. Skema A: Gødningsplanlægning Der skal foreligge et underskrevet Skema A på virksomheden. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, hvis landmanden har skemaet liggende elektronisk i Mark Online eller Næsgaard Mark. Udbetaling af landbrugsstøtte 2014 NaturErhvervstyrelsen udbetaler i disse dage penge til landbrugere, som har søgt om Enkeltbetaling i 2013. I 2013 blev der opkrævet en procentdel af den direkte støtte til EU s krisereserve. Den del, som ikke er blevet brugt tilbagebetales. Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.dk Der tilbagebetales i gennemsnit ca. 5.300 kroner pr. landmand, hvor det aktuelle beløb afhænger af det oprindelige søttebeløb. Det er kun landmænd, som i 2014 fik mere end 14.886 kr. i Enkeltbetaling og anden direkte støtte, der får penge tilbage. 10
Hvad er EU s krisereserve? Formålet med reserven er at kunne give støtte til landbruget i tilfælde af større kriser. I 2014 var reserven tiltænkt landmænd, der ikke kunne eksportere letfordærvelige produkter, som frugt og grønt, til Rusland pga. de russiske handelsrestriktioner. EUkommissionen gav støtte til at give produkterne væk til velgørenhed og til privat oplagring, men da det kunne holdes inden for de normale budgetter, blev krisereserven derfor ikke brugt. Hvert år går en del af landmændenes direkte støtte til EU s krisereserve, dog kun penge fra støttebeløb, der overstiger 14.886 kr. det år. Se udbetalingsbrevet i Tast selv-service De landmænd, som skal have penge tilbage, modtager et brev i Tast selv-service. Brevet kommer et par dage efter, at beløbet er kommet ind på kontoen. Bestil jordprøver nu Det er nu, der skal bestilles udtagning af jordprøver, så efterårets arbejde i forsøgsafdelingen kan planlægges. Du kan også låne bøtter og jordspyd, hvis du selv vil udtage prøverne. Jordprøveanalyserne er et vigtigt redskab til at planlægge kalknings- og gødskningsstrategi på bedriften. Som noget nyt, vil du i 2015 kunne bestille jordprøver på DLS hjemmeside: www.dlsyd.dk. Vi har oprettet et arrangement med titlen Jordbundsanalyser. Følg vejledningen når du tilmelder dig det arrangement, så kommer du på listen vi kører efter i efteråret. Følg eventuelt dette link: http://www.dlsyd.dk/agrocenterkalender/1507 09Jordbundsanalyser.htm Eller ring til planteavlskontoret på tlf. 54 84 09 99, så skriver vi dig på listen. Jordprøvepriser efterår/vinter 2015-2016 Standard(Rt, Pt, Kt og Mgt) Udtagning med GPS og motorcykel (ikke ved selvudtagning) Ekspeditonsgebyr pr. bedrift Kørselsgebyr pr. bedrift(ikke ved selvudtagning) Korttegning 90 kr./stk. 95 kr./stk. 350 kr. 375 kr. 850 kr./time 11