Notat om Enercoast projektstatus Juni 2011 og en skitse af de sidste faser af projektet

Notat om Enercoast projektstatus Juni 2011 og en skitse af de sidste faser af projektet Indhold Indledning...1 Baggrund...1 Formål...2 Faglig status...2 Opgørelse af biomasser, der kan anvendes til energiformål...3 SSCM analyser...4 Markedsanalyse...5 Miljøundersøgelser...6 Events, visits...7 Vejen videre...7 Omverdenen udvikler sig...7 Valg af fokus i sidste Enercoast fase...8 Forslag til revideret projekthandlingsplan...8 Økonomisk status pr 31-03-2011...9 Budget for det resterende projekt fordelt på projektaktiviteter...10 Indledning Dette notat er en opfølgning på afrapporteringer til hhv. Region Midt og Interreg programmet af Marts 2011 med henblik på at tilpasse projektets aktiviteter i de resterende 15 mdrs. Projektperiode, jf hvad der er udført og den øvrige udvikling hos aktørerne omkring projektet. Der bliver i notatet inddraget supplerende resultater fra andre relaterede projekter for at illustrere at projektet ikke står alene og fordi nogle af disse andre projektresultater påvirker retningen for den resterende del af Enercoast projektet. Verden omkring Enercoast er i rivende udvikling (Grøn Vækst, Klimakommission, Energistrategi 2050, EU Direktiver osv.) og netop derfor er der behov for at justere kursen så Enercoast passer ind i nuværende fokusområder og kan bidrage med væsentlige indspil. Notatet kan desuden danne baggrund for et hefte om projektets resultater. Baggrund Projektet fokuserer på anvendelse af biomasse i energiforsyningen i private virksomheder og som indspil til kommunal energiplanlægning. Der er både en forskningskomponent, indspil til kommunal planlægningskomponent og indspil til forretningsudvikling for private virksomheder. Enercoasts bidrag til dette indebærer kortlægning og analyse af bæredygtigheden af forsyningskæden fra producent af biomasse til energiforbruger. Herved identificeres økonomiske, tekniske og markedsmæssige 1

barrierer, som begrænser brugen af biomasse i energiforsyningen. Endvidere gennemføres pilot- og forsøgsprojekter med henblik på at optimere forsyningskæden og skabe viden om udvalgte elementer. Et væsentligt element i projektet er endvidere kommunikation af projektets resultater generelt og ikke mindst interregionalt mellem projektets partnere i udlandet og til en bredere kreds at interessenter. Enercoast projektet falder godt i tråd med Region Midtjyllands erhvervsmæssige satsning inden for energi og miljø. Denne satsning er beskrevet i rapporten Region Midtjylland som energi- og miljøteknologisk foregangsregion - Program til udmøntning af en fælles regional indsats, som blev vedtaget af Vækstforum Midtjylland i juni 2007, hvor vind og biomasse medtaget som de væsentligste vedvarende energikilder til at skabe erhvervsudvikling på energi og miljøområder. Boks Enercoast medfinansieres fra EU s Interreg IVB North Sea Region Programme. Enercoast projektet ledes af University of Oldenburg og har desuden partnere fra Norge, England og Sverige. Enercoast projektet har Agro Business Park som dansk projektleder og Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommuner som subpartnere. Region Midt bidrager med ca. 1/3 af projektets finansiering. Formål De overordnede formål med projektet er at bidrage til: Øget anvendelse af vedvarende energikilder. Økonomisk vækst inden for biomasseområdet. Reducerede miljøpåvirkninger ved produktion af bioenergi. Regional selvforsyning med energi. De overordnede formål i projektet internationalt og i den danske projektdel (resultatkontraktens del 2) er naturligt ikke helt sammenfaldende. I den danske del var der oprindeligt lagt vægt på at udvikle grundige metoder til at opgøre biomasser på kommuneniveau og analyser heraf, samt en lang liste overmulige forsøgs- og pilot projekter, som det var forudsat at kommunerne bidrog til med egen arbejdskraft. Virksomhedsrelevansen var derimod ikke så fremtrædende i den danske del, men overordnet har projektet som nævnt til formål at skabe arbejdspladser i virksomheder og hos kommunale aktører i forsyningskæderne for biomasse til energi Faglig status Projektet fik pga. meget langsommelig kontraktudformning en forsinket reel start. Projektet startede formelt i 2008, men kontraktunderskrivelsen kom først i november 2009 og projektet slutter september 2012. Et væsentligt element i dette projekt har fra starten været at ABP skulle definere udviklings og udredningsopgaver som til virksomheder og vidensinstitutioner i Inbioms netværk skulle udføre, som derigennem kunne udvikle nye forretningsområder inden for projektets interessefelt og for Inbioms medlemmer. Enercoast projektet har med afrapportering pr 31. marts 2011 efter en meget intens fase i 2010 udfyldt en meget stor del af de milepæle, der var beskrevet i projektets første danske handlingsplan. bl.a. med hjælp fra en lang række subcontractors, som Con Terra, Århus Universitet, Ea Energi analyse mv. Der er klart at 2

visse af disse milepæle har fået et lidt andet udtryk end oprindeligt beskrevet, da verden omkring projektet som nævnt også udvikler sig og det tilpasser vi os. Opgørelse af biomasser, der kan anvendes til energiformål Et væsentligt indsatsområde har været et udvikle et redskab til at opgøre den mængde biomasse, der findes i en kommune fra alle kilder og vurdere hvor meget af dette der vil kunne anvendes til energifremstilling både med henblik på at jordbrugere og virksomheder i forsyningskæderne for bioenergi kan finde og udvikle et nyt marked og kommunal energiplanlægning kan få et værktøj at bruge i deres arbejde. Værktøjet er i skrivende stund færdigudviklet og afleveret i næsten endelig form. Kort fortalt kan værktøjet lave en detaljret opgørelse på kommuneniveau og har gjort det for Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner, så man kan få opgørelser af biomasser fra mark, skov, plejekrævende natur og husholdningsaffald. Det er muligt med værktøjet at lave scenarier, som fx ændrer afgrødesammensætningen, så der indføres fx 10 % energiafgrøder i stedet for kornafgrøder for at simulere effekten. Værktøjet kan desuden beregne energimængden i den opgjorte biomasse, samt en udvaskning af N og P med den valgte afgrødesammensætning. Det er muligt at lave en total kommunal oversigt (tabellen viser de tre kommuner sammenlagt) eller anvende modellen til at beregne for et planlagt kraftvarmeværk hvor langt omkring man skal for at finde tilstrækkeligt biomasse til fx halmfyring, flisfyring, biogas osv. Biomasse Total produktion (GJ) Nuværende anvendelse (GJ) Potentiel øgning (GJ) Bemærkninger Halm og energiafgrøder til afbrænding 3.936.590 1.387.477 2.549.113 Fratrukket fx halm til landbrugsformål Gylle/husdyrgødning 269.900 5.580 264.320 Mange tons, lavt energiindhold/t. Flis og brænde fra skove 3.044.355 1.373.635 137.364 Al tilgængelig skovtilvækst. Forhøjet med 10% til øget energianvendelse. Husholdningsaffald 67.586 36.111 31.475 Øget energipotentiale ved forgasning I stedet for afbrænding Naturpleje biomasser 23.671 0 23.671 Meget usikkert Total 7.342.102 2.802.803 3.005.943 Opgørelsen viser altså at det er muligt at fordoble anvendelsen af biomasser til energi i de tre kommuner især fra land- og skovbrug, delvist gennem dyrkning af energiafgrøder eller ved at skifte anvendelse af træ til energiformål. Men opgørelsen tager ikke hensyn til økonomien og efterspørgslen, så det er en potentiel mængde af biomasser de kan mobiliseres. Det har vist sig umuligt med databasemetoder at finde opgørelser af industrielt affald der kan indgå i modellen, men i et projekt omkring Karup Kartoffelmelsfabrik har en anden aktør med en helt anden metodisk tilgang lavet oversiger over fødevareindustrielle restprodukter i Region Midt. Her har det vist sig at Arla, Danish Crown og kartoffelmelsfabrikanterne alene står for 2/3 af fødevareindustrielle restprodukter i RM. I alt er der her opgjort biogaspotentialer i hele 3

Region Midt på ca 54 mio m 3 Naturgasækvivalenter, hvilket svarer til ca 2.160.000 GJ. Der er dog kun meget små mængder i de tre Enercoast kommuner (Figur 1). 655 ton/år 3400 ton/år 655 ton/år 37950 ton/år 14064 ton/år 0ton/år 200 ton/år 0ton/år 5240 ton/år ton/år 11152 ton/år 11012 ton/år 35 ton/år 7371 ton/år 2500 ton/år 15280 ton/år 28050 ton/år 0ton/år 0ton/år 6951 ton/år Figur 1: Geografisk oversigt over biomassepotentialet fra levnedsmiddelvirksomheder i Region Midtjylland. Med opgørelserne har vi identificeret og kvantificeret de vigtigste kategorier for biomasse i de tre kommuner, der potentielt kan bidrage til at øge bioenergiproduktionen i de tre kommuner, og det er især fra landbruget at mulighederne for at øge produktionen er store. SSCM analyser Ea Energi Analyse har vundet et udbud og udført en meget grundig analyse af bæredygtigheden af de væsentligste forsyningskæder for bioenergi i de tre kommuner. Rapporten viser at Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner er i eliten, når det drejer sig om bioenergi. Ikke alene har man sat sig meget høje mål i nye klima- og energiplaner for at reducere CO 2 udslippet, men man har allerede en meget høj andel af bioenergi i varme- og elforsyningen i forvejen. I de tre kommuner udgør bioenergien mellem 28-35 % af bruttoenergiforbruget, mens det på landsplan kun ligger på 9,5 %. Den store importør af biomasse (træ/flis, biomasse piller) er Verdo, de resterende mængder er primært lokalt/regionalt producerede. Der er stadig masser af uudnyttede restbiomasser og energiafgrøder til energi. Det er både fra landbruget, skovbruget og en vis mængde fra kommunernes naturpleje. Det er nu dokumenteret i rapporten fra Ea Energianalyse, som har analyseret bæredygtigheden af en række biomasser, der kan bruges til biogas og kraftvarmeproduktion i Østjylland. Rapporten peger især på muligheder inden for biogas og faste biomasser: Biogas Der er gode potentialer for at erstatte fossil naturgas og kulfyret kraftvarme med biogas i de tre kommuner, hvor 2-3 større biogasanlæg er på tegnebrættet De økonomiske betingelser for biogas er dog vanskelige, på trods af Grøn Vækst intentionerne, fordi det er vanskeligt at få placeret og miljøgodkendt nye anlæg, at få afsat varmen til fjernvarme i området og at skabe driftsøkonomi i anlægget Biogas har potentialerne med de nuværende forhold til at lave billigere energi til forbrugeren end fx kul og naturgas Fast biomasse: 4

Træflis, halm og affald er meget vigtige energikilder i de tre kommuner og har stabile og kendte forsyningskæder. Især halm har store uudnyttede potentialer i alle tre kommuner, men en vigende afsætning betyder at kun ca. halvdelen samles ind. Mange biomassefyrede kraftvarmeværker vil helst bruge træflis eller træpiller, idet halm kan få kedlerne til at korrodere. Der er 9 halmfyrede værker i de tre kommuner, men produktionen er væsentlig højere. Træflis produceres der en del af i de tre kommuner, men forbruget til Randersværket og Novopan industri overstiger langt den lokale produktion, så der importeres netto en del træflis fra andre egne i Danmark og fra Baltikum. Der er 11 flisfyrede værker i de tre kommuner Markedsprisen og kvaliteten afgør hvor meget der anvendes fra lokale kilder, og nye konkurrerende typer fra landbruget kan komme i spil, fx pileflis og Elefantgræs I afsnittet Vejen videre for Enercoast kommer der et forslag til at give et indspil til en uofficiel biomasse handlingsplan for biomasse til energi i de tre kommuner. Markedsanalyse Ea Energi Analyse har vundet et udbud og udført en grundig markeds analyse af de ovennævnte forsyningskæder. Det er i høj grad klima- og energipolitiske målsætninger der driver efterspørgsel en på biomasse, og efterspørgslen på biomasse ventes at stige dramatisk frem mod 2020. Biomassepriserne i Danmark har været relativt stabile de sidste 10-15 år, især ved sammenligning med priserne for fossile brændsler. I Danmark har biomasse hidtil været afgiftsfritaget, betragtet som CO 2 -neutral og modtager tilskud for den andel, der anvendes til elproduktion. Mange europæiske lande har introduceret økonomiske incitamenter for at fremme investering i biomasseteknologier, og biomassebaserede brændsler er i høj grad afhængige af tilskud og afgiftsfritagelse for at være konkurrencedygtige med fossile brændsler. Der forventes en udvikling af standarder for biomassekvalitet og bæredygtighedscertificering, konkluderes det i rapporten som bl.a. argumenterer for at bæredygtighedskriterier for fast biomasse bør fastsættes på EU-plan. Markedsaktørerne kan selv medvirke til at facilitere denne proces via efterspørgsel af sådanne standarder, konkluderer rapporten. En anden konklusion er, at det formentlig vil kunne betale sig at investerer i kraftvarmeteknologier, der kan anvende flere typer biomasser som brændsel, som Fx Verdo i Randers har gjort. Rapporten analyserer de forskellige biomassekilder i de tre kommuner: Træpiller. Markedet er delvist lokalt, men i stigende grad internationalt. Træpiller ses som en international ressource. Træ vil sandsynligvis i stigende grad handles internationalt. De største eksportører af biomasse til Danmark er de baltiske lande og Nordamerika. Forbruget af træpiller forventes at stige drastisk de kommende år, da centrale kulfyrede værker forventes at skifte brændsel fra kul til træpiller. Priserne er relativt stabile fg forventes at være stabile mellem 60-80 kr/gigajoule. Træflis handles både lokalt og regionalt, men på nuværende tidspunkt ikke internationalt i større målestok. Størstedelen af træflis i Danmark stammer fra de danske skove, mens en betragtelig del stammer fra det åbne landskab, og en mindre del kommer fra import (primært fra de baltiske lande). Priserne på træflis spænder mellem 42-47 DKK/GJ og forventes at stige langsomt til 52 kr/gigajoule i 2025. I Enercoast overvejes det konkret at bidrage til at udvikle markedet for flis til fx Verdo. Verdo er afhængig af såvel et internationalt osm et lokalt marked for at skabe forsyningssikkerhed. Derfor kunne forsyningskæden for energipil/ energipoppel for en større leverance, der involverer en bred kreds af leverandører (landmænd, Skovdyrkere), være et målrettet pilotstudie i den sidste fase af Enercoast projektet som anbefalet af Ea Energi Analyse i rapporten. 5

Halm som energibrændsel er hovedsagligt et dansk koncept. På kort sigt forventes efterspørgslen at falde pga. konkurrencen med træbiomasse, fordi mindst én af de centrale værker forventer skifte brændsel fra halm til træpiller. Nye 2. generations bioethanolværker baseret på halm kan også påvirke halmmarkedet væsentligt. I de tre kommuner Randers, Norddjurs og Syddjurs indsamles kun omkring 50 % af den producerede halm. Overskud af tilgængelig halm i de tre kommuner er på 175.799 ton/år. Halm koster 30-40 DKK/GJ og det forventes kun at stige til 44 kr/gigajoule indtil 2025. Mht. halm er der lavet et notat for Region Midt, som vurderer halms anvendelsesmuligheder nationalt og desuden har ABP i samarbejde med andre projekter udarbejdet en pjece om halm, som beskriver de forretningsmuligheder og eksportpotentialer for virksomheder, der er på omkring halm til energiformål i Danmark (på engelsk). Denne forventes udgivet sommeren 2011. Husdyrgødning til biogas. Der er et stort ressourcepotentiale for biogasproduktion i de tre kommuner. Mest oplagt er det at erstatte naturgasværker med biogas, da naturgasværkerne har de højeste varmeproduktionsomkostninger. Randers Kommune har fx en høj fjernvarmeandel baseret på naturgas fra seks naturgasfyrede værker, der skal udskiftes inden for de næste ti år. Varmeomkostningerne kan formentlig reduceres med 50-60 % ved at bygge et nyt kraftvarmeværk baseret på biogas frem for et nyt naturgasfyret værk. Omvendt er det Ikke økonomisk rentabelt at erstatte de eksisterende halm- eller træfyrede kedler i Norddjurs og Syddjurs med kraftvarme baseret på biogas. Parallelt med analyserne af husdyrgødning til biogas i projektet har ABP udarbejdet en ny kogebog for etablering af biogas. Denne kogebog beskriver alle faser fra ideen opstår til første spadestik. Her kan et samspil mellem Enercoast resultater og kogebogen blive et væsentligt aktiv fremover til at sikre at de løsninger på området som Enercoast foreslår, bliver realiseret i samarbejde mellem initiativtagerne til biogasanlæg og den relevante Enercoast kommune. Konkret har der parallelt været arbejdet intenst i Syddjurs kommuner med godkendelsen af biogas anlægget i Andi og Randers kommune er parat til at udarbejde en biogasplan med lokaliseringer i kommuner, hvor der kan udføres et særdeles relevant pilotstudie i den sidste fase med henblik på at få skabt grundlag for et biogasanlæg i Randers kommune. Miljøundersøgelser En central del af forsyningskædeanalyserne er at sikre sig at nye forsyningskæder ikke har skjulte negative effekter på miljøet eller fx lokalsamfundet og hvis der er andre positive effekter end begrænsning af CO 2 udspillet at få disse frem i lyset. Projektet har indgået aftale med Århus Universitet om to undersøgelser/pilot-projekter omkring miljøaspekter af produktion af flerårige energiafgrøder. Dels Vidensstatus om udvaskning af N og P ved dyrkning med fokus på lavbundsarealer, der i mange tilfælde kan være velegnede og dels en undersøgelser af drivhusgas-balancer ved produktion af flerårige energiafgrøder på lavbundsarealer. Den første del er afrapporteret. Konklusionerne er at flerårige energiafgrøder kan mindske udvaskning drastisk, sammenlignet med fx kornproduktion og bidrage væsentligt til at opfylde vandrammedirektivets målsætninger. Hvis 15% af kornarealet omlægges til dyrkning af flerårige energiafgrøder kan kvælstofudvaskningen reduceres med i alt 570 t N årligt for tre kommuner i Østjylland. Det viser de nye beregninger fra Århus Universitet som har beregnet konsekvenser af at omlægge en del af landbrugsjorden til at dyrke flerårige energiafgrøder. Det kan være pil, poppel, rørgræs eller flerårig sletgræs afhængig af jordbund og dræningsforhold. Fokusområdet har været Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner og intentionen var at finde data for såvel højbundsjord som lavbundsarealer. 6

Beregningerne er foretaget for højbundsjord på sand og ler, hvor der findes pålidelige data. Derimod viste projektet, at der er behov for at undersøge udvaskning på lavbundsjord og tørvejorder, hvor der kun findes få og spredte studier. Hvis effekten viser sig at være ligeså gunstig som for højbundsjord, vil man med energiafgrøder de rigtige steder kunne bidrage væsentligt til at opfylde vandplanernes målsætninger. Rapporten anviser også en række mulige pilotstudier, som man kan gå videre med i Enercoast projektet/andre projekter. Mht. drivhusgasbalancer har Enercoast bidraget til igangsætning af en ph.d., som skal belyse disse aspekter med fokus på flerårige energiafgrøder i Nørreådalen. De første meget foreløbige resultater er præsenteret, men det er aftale at der kommer en grundig udredning af problemstillingen i foråret 2012, selvom den resterende del af ph.d. projektet fortsætter efter Enercoast projektafslutning. Events, visits Der har været afholdt en serie af arrangementer med Enercoast relevans og involvering, hvor Inbioms netværk har været centralt for at koordinerer og informere om disse arrangementer. I maj 2010 blev der afholdt Interessent workshop i Ebeltoft, hvor Ea Energi Analyse styrede processen for at skabe grundlag for deres forsyningskæde- og markedsanalyser. Desuden har der været afholdt workshop i Januar 2011 om anvendelsen af Kogebogen for etablering af biogas, hvor Con Terra har præsenteret CT Tools biomasse værktøjet og bl.a. Randers, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner præsterede deres forskellige tilgange til biogasplanlægning til inspiration. Workshoppens resultater og konklusioner kan findes på www.inbiom.dk Desuden afholdt Agro Business Park i samarbejde med Teknologisk Institut i Januar 2011 konferencen Nye Biomasser til Energiformål som var et velbesøgt arrangement på Værket i Randers. Disse emnet blev belyst af tolv spændende indlægsholdere, som alle havde et unikt perspektiv på både problemer og løsninger. Konference var en salgs midtvejsstatus for Enercoast og faldt rigtig godt i tråd med samspillet med EUBioNet3 projektets indspil. I Juni 2011 har der været afviklet en vellykket studietur med besøg fra de øvrige projektpartnerlande til udvalgte mål i de tre Enercoast kommuner, ligesom vi har været på studietur til Sverige og der er planlagt en tur til Norge i september 2001. Vejen videre Vi ved nu ved hvor meget biomasse, der findes til energiformål i de tre kommuner.. Vi vedhvor det findes, hvad markedet er for bioenergien lokalt og internationalt og hvilke udfordringer og løsninger er der i de enkelte forsyningskæder for at bringe disse potentialer i anvendelse. Endvidere kan vi allerede nu dokumentere reduceret udvaskning af N og P ved dyrkning af energiafgrøder og flere miljø-resultater er aftalt. Omverdenen udvikler sig Parallelt med Enercoast har Regeringen udgivet Grøn Vækst, Klimakommissionens anbefalinger og senest som udmøntning heraf en Energistrategi 2050. I særdeleshed Grøn vækst har stor fokus på at der skal udvikles virksomheder og aktiviteter omkring flerårige energiafgrøder og samspillet med beskyttelse af vandmiljøet er centralt samt omkring biogas. Enercoast projektet har en meget central placering i forhold til disse intentioner. Der er bl.a. etableret tilskud til plantning af pil og poppel som energiafgrøder, som en del af Grøn Vækst. Derfor kan et fokus her være et naturligt bidrag til at opfylde målsætninger. Desuden har det tidligere CBMI fået en ny og lidt ændret bevilling som Innovationsnetværk for Biomasse, med mere fokus på markedsmålretning af projektresultater, samt fokus på internationalisering. Region Midts satsning på Erhvervsudvikling for Biomasse har samme tiltagende fokus på at de resultater der opnås i projekter skal kunne give jobs og værdiskabelse for virksomheder. 7

Klimakommissionens anbefalinger og regeringens Energihandlingsplan, som et udspil til forhandlinger om en ny energiaftale, kan få særdeles stor betydning for de forsyningskæder der arbejdes med i Enercoast. Det er både i forhold til forslaget om at pålægge biomasser en afgift for at sikre staten penge i kassen på energiområdet, samt de spændende forslag om at ændret radikalt på afregningen af biogas og muligheder for at opgradere og sælge biogas på naturgasnettet eller til transport formål. Valg af fokus i sidste Enercoast fase Som tingene ser ud i dag er det ganske oplagt, at den resterende del af Enercoast projektet får et mere tydeligt erhvervsfokus og dermed som mere konkret indspil til kommunernes (bio)energiplanlægning. Det vil flugte projektets internationale målsætninger, bidrage til Grøn Vækst, Region Midts fokus på jobskabelse og Inbiom s mere markedsorienterede strategi. Desuden vil et arbejde med pilotprojekter fx omkring et par konkrete udvalgte forretningsområder kunne bidrage til at kommunerne får implementere deres energi- og klima handlingsplaner i praksis. Som en naturlig afslutning af projektets danske del vil Enercoast lave en uofficiel biomasse handlingsplan for de tre involverede kommuner. Med den kommunale opgørelse af biomassemængder, der er tilvejebragt kunne man gå videre og beregne et realistisk scenarie for anvendelse af lokal biogas/biomasse i de 3 kommuner sammenholdt med kommunernes tidligere klima og energihandlingsplaner. Enercoast har tilvejebragt ny viden som kan konkretisere og pege på konkrete handlingsmuligheder og erhvervspotentialer, som kommunerne kan tage politisk stilling til. Derved kan Enercoast bidrage til at danne bro mellem de foretagne analyser og til de cases, som foreslås gennemført. Det er muligt, at ekstern bistand bør inddrages til at komme med et bud. ABP foreslår derfor at vi konkret arbejder mod at lave model forretningsplaner eller konkrete pilot cases (model business plans) for to udvalgte fokusområder: Forberedelse af forretningsplan for et fremtidigt fælles biogasanlæg i Randers kommune Forslag til lokal produktion/organisering af leverandørforening af pil/poppelflis i de tre Enercoast kommuner gerne med en aftale/forretningscase på forsyning til Verdo Derved vil vi kunne anvendeliggøre og markedsrette den viden, der er skabt i projektet, og give anbefalinger/indspil/katalog til kommunal biomasse mobilisering i en handlingsplan.dette katalog kan meget vel generaliseres og blive en kogebog for biomasse mobilisering for kommuner og vi kan tilpasse dele af Kogebog for etablering af biogas til et kommende energiforlig med et konkret biogas regneeksempel fra Randers kommune. Gennem projektet har diskussionerne på de internationale møder identificeret et klart behov for at anvende den opsamlede viden i mere markedsorienterede pilotprojekter for at sikre at viden anvendes til at skabe forretningsmuligheder for biomasse til energi i de tre kommuner. Det vil sikre at den skabte viden og værktøjer kan anvendes proaktivt i kommuner og virksomheders fremtidige udvikling. Dette lægger nye spor ud til sidste faser af projektet og kræver en koordineret indsats af Agro Business park og de deltagende kommuner og giver mere virksomheds-/ markedsrettede resultater. Vi foreslår kort sagt at gøre Enercoast resultaterne mere erhvervsrelevante og brugbare for at bringe biomasser tættere på mobilisering og biomasse handlingsplaner, end beskrevet i oprindelig projektplan. Forslag til revideret projekthandlingsplan Juni december 2011. Udarbejde bæredygtige forretningsplaner og virksomheds cases med eksisterende barrierer og muligheder beskrevet for en række eksisterende /potentielle forretningsmuligheder inden for de analyserede forsyningskæder: 8

o Fælles biogas i Randers kommune ved at anvende dele af Kogebog for etablering af biogas o Dyrkning, tørring, håndtering, salg af pile-/poppelflis til kraftvarmeværker o Fortsatte forsøg med dyrkning af energienergiafgrøder i Nørreådalen (kontrakt indgået) Deltage i de planlagte studieture til de øvrige lande (september 2011, primo 2012) December 2011-marts 2012 Scenarier for udviklingen af disse forretningsplaner med en foreslået afgift på biomasser og ændrede rammevilkår for biogas Tilpasse dele af Kogebog for etablering af biogas til nye rammevilkår og publicere denne (evt. dele på engelsk) Scenarier for energiforsyning i de samarbejdende Kommuner baseret på udvalgte forsyningskæder/ forretningsmuligheder for bioenergi April 2012: Præsentation/overrækkelse af forretningsplaner til relevante virksomheder/kommuner i Danmark ved større PR arrangement Præsentation/overrækkelse af forretningsplaner til EU /DG Env/ DG energi ved større fælles Enercoast arrangement i Bruxelles i forbindelse med Sustainable Energy Week Maj-september 2012 Udarbejdelse af udkast til biomasse handlingsplan for de tre kommuner inkl estimering af konsekvenser for vandmiljøet for øget satsning på biomasse baseret energiforsyning i de tre kommuner/region Midt Afsluttende stakeholderseminar /konference om udkast til biomasse handlingsplaner Afrapportering og publicering af projektets resultater på Inbiom.dk og Enercoast.eu Økonomisk status pr 31-03-2011 ABP Revideret budget Total Rest Country Denmark akkumuleret forbrug Expenditure in Euro 1. External experts and consultants 436.519,00 206.210,06 230.308,94 2. Temporary staff 0,00 0,00 0,00 3. Permanent staff 266.311,00 154.876,80 111.434,20 4. Travel and accommodation 53.691,00 13.959,20 39.731,80 5. Meetings, conferences, seminars 46.980,00 12.652,27 34.327,73 6. General costs 40.268,00 25.864,43 14.403,57 7. Promotion and publications 13.423,00 2.060,40 11.362,60 8. Material investments 0,00 0,00 0,00 9. Control Costs 26.884,00 10.246,58 16.637,42 12. (-) Revenue -3.060,40 3.060,40 13. Total eligible expenditure 884.076,00 422.809,35 461.266,65 Ud over dette er der disponeret/ indgået aftaler med underleverandører om ca 120.000 (external experts). Det bemærkes at der ikke er fuld finansiering af denne budgetpost. Yderligere disponeringer her kræver ekstern medfinansiering. 9

Desuden forventes et mindre underforbrug på rejse-, konference- og revisionskonto. Budgetposten til Permanent staff (egen løn) forventes anvendt. Budget for det resterende projekt fordelt på projektaktiviteter revideret Enercoast budget 22062011 kr Udarbejde dele til forretningsplan for biogas anlæg i Randers kommune samt revision af biogaskogebog 45000 335250 Udarbejde koncept/forretningsplan for leverandørforening af flis til varmeværker 35000 260750 Udarbejde biomasse handlingsplan 50000 372500 Formidling af resultater 25000 186250 Rejser, møder, konferencer 30000 223500 Revision, afrapportering 20000 149000 sum 205.000 1.527.250 Ud over dette er der disponeret/ indgået aftaler med underleverandører om ca 120.000 (external experts). 10