1 Inspiration til viden om selvværd Skrevet af Merete Bohn Nielsen. Kære læser, de følgende ord er skrevet til dig, som er nysgerrig på dit eget og dine omgivelsers selvværd. Det er ikke en videnskabelig afhandling og bevisførelsen ligger ikke i referencer til alle mulige undersøgelser. Dette er mine kliniske erfaringer, baseret på de oplevelser, som mine klienter deler med mig. Langt størstedelen af de kvinder, som opsøger min klinik, har et stort behov for at få det bedre med sig selv og jeg lader mig her inspirere af de modige, nysgerrige og sårbare kvinder. De er typisk udadtil velfungerende, er i arbejde - har måske endda en karriere, er i et parforhold og har større eller mindre børn, og for nogles vedkommende børnebørn. Deres udfordringer er mangfoldige, men jeg ser mange fællestræk i deres problemstillinger, som vil jeg forsøge at dele med dig, som måske har det på samme måde. Det er mit ønske, at du kan få håb om, at der er en farbar vej til at styrke dit eget selvværd. Hvis du blot er nysgerrig og har et tilfredsstillende selvværd, så kender du sikkert en kvinde med disse problemstillinger. Du kan overveje at dele denne artikel med hende, så hun kan se, at der er hjælp at hente. Jeg vil først skildre forskellen på selvværd og selvtillid, som er to meget forskellige størrelser. Dernæst kommer jeg ind på fem problemstillinger, som jeg kan se er meget udbredte for kvinder med lavt selvværd. Jeg vil komme med korte eksempler fra klinikken undervejs. De fem problemstillinger jeg vil omtale er: Bekymringer Vrede Selvbebrejdelser Overvægt Nølen Til sidst i artiklen vil jeg fortælle lidt om vores sind, og hvordan vi kan påvirke os selv med meget enkle hjælpemidler til et langt mere tilfredsstillende liv med os selv, partner, børn, leder, kollegaer, venner osv.
2 1. Kærlighed og frygt Først og fremmest vil jeg fortælle dig om de to største modpoler i vores liv. Det er henholdsvis kærlighed og frygt! Når vi befinder os i kærlighedens modpol, så er livet lyst, legende og let. Vi er rolige i tankerne, fredfyldte i hjertet og lette i kroppen. Vi har nemt ved at lære nye ting, og vokser på det personlige og åndelige plan. Vi trives med dem omkring os og tillader os selv at drømme, håbe, leve og elske. Når vi er i frygtens modpol, så er livet stresset, angstfuldt og fremtiden tegner sig mørk. Når vi er i denne tilstand, er det svært at vokse og udvikle sig, fordi vi beskytter os mod de farer, der lurer. Følelsesmæssig stress er kendetegnende, når vi befinder os her. Når vi er stressede, tænker vi markant mindre klart. Vi er klar til at kæmpe, flygte eller stivne og for at opretholde dette forsvar er blodet fuldt af stresshormoner og vores kreative tænkning nedsættes til fordel for overlevelsesmekanismer. Det er usundt at være i den tilstand ret længe ad gangen. Vi oplever nedsat immunforsvar, søvn problemer, mangel på engagement, aggressivitet, irritabilitet, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser og øget sygefravær, for bare at nævne nogle eksempler. Det mest almindelige er, at vi bevæger os imellem de to yderpoler - vi flytter os hele tiden. Spørgsmålet er, hvilken ende du har mest tendens til at søge? De kvinder jeg vil fortælle dig om, har oplevet at få hjælp og værktøjer til at forblive i den behagelige ende af skalaen mellem kærlighed og frygt. 2. Hvad er selvværd og selvtillid? Selvværd og selvtillid er to vidt forskellige ting, men vi har en tendens til at tænke, at det er to sider af samme sag. Det er imidlertid ikke sandt. Desuden kan man ikke komme uden om ord som mindreværd og selvfølelse, når vi bevæger os ud i dette emne, så dem vil jeg også lige give mit bud på. Et godt selvværd er, at man ved 100% med sig selv, at man er god nok som den person man er. Man er lige så meget værd som ens partner, nabo og hvem som helst ellers. Vi er alle det samme værd, som den vi er! Dvs. at selvværdet relaterer sig til de egenskaber vi er født med. Når man har et højt selvværd, oplever man at have værdi, blot fordi man er. Det samme gælder for alle andre, så jeg er ikke mere værd end andre, men heller ikke mindre.
Ordet mindreværd kommer af, at man føler sig mindre værd end andre. Vi er altså optagede af os selv i forhold til andre mennesker. Mindreværd og lavt selvværd bliver dermed synonymer. Mange af de klienter jeg møder i min klinik, beskriver sig selv i forhold til andre. F.eks. 3 jeg er anderledes jeg har ikke lige så ret til at være her som hende jeg er kedelig jeg er bange for andre jeg ved ikke hvad jeg skal tale med folk om jeg har ikke noget interessant at sige jeg har en beskyttende mur omkring mig de andre ved bedre hvad der er rigtigt Selvtillid handler om det vi gør og kan. Når vi har en god selvtillid, har vi tillid til vores evner og færdigheder. Har vi lav selvtillid, tvivler vi på om det vi gør og kan, er godt nok. Hvis jeg skal sætte et billede på, hvordan det hænger sammen, tænker jeg på et hus. Man kan sige at selvværdet er fundamentet og selvtillid er huset som bygges ovenpå fundamentet. Er fundamentet svagt eller ustabilt, vælter bygningen let, hvis der kommer rystelser. Rystelser kan være chok, stress, mobning, sorg, fyring, skilsmisse, traumer, tilbagevendende konflikter, mangeårigt slid og utilfredsstillelse mm. Hvis fundamentet er stærkt, holder bygningen bedre til rystelserne og man kommer lettere, hurtigere og stærkere videre. Huset / selvtillid Fundamentet / selvværd
4 Der er stor forskel på, om du oplever at være god nok, eller om det du gør, er godt nok. Det første stiller spørgsmålstegn ved dit fundament, det andet ved huset. Fundamentet er opbygget igennem barndommen. Har du modtaget nok kærlighed og respekt fra dine forældre, søskende, skole kammerater og lærere, så er der stor sandsynlighed for at du udvikler et godt selvværd et solidt fundament. Hvis du har modtaget for mange negative tilkendegivelser om den du er, vil dit fundament være svagere og du er disponeret for et lavt selvværd. Naturligvis kan selvværdet blive rystet senere i livet, selvom man har haft en tryg og kærlig barndom. Mange af os forsøger at styrke selvværdet, ved at gøre os dygtige. Perfektionister er netop blevet sådan, for at kompensere for det lave selvværd. Vi kan ikke lave om på hvem vi er, men kan være dygtige, sjove, hurtige osv. for at opveje det. Det sætter os på konstant arbejde for at bevare kontrollen over os selv og andre. Der skal præsteres og det koster meget energi og tid at bevare kontrollen på den måde. Nogle kvinder mangler også selvfølelse, hvilket betyder at de har mistet kontakten til deres følelser. De ved ikke hvad de føler, for de mærker det ikke i kroppen. De oplever det som pinefuldt at mangle denne vigtige pejling på hvad de kan lide, hvor de skal sætte grænser overfor andre osv. Kropsfornemmelser som en knude i maven, et tungt tryk i brystet, ro i solar plexus, sommerfugle i maven, champagnebobler i underlivet giver os normalt en ide om, hvordan vi har det. Når vi mister selvfølelsen, er disse signaler udeblevet og vi mister den indre orientering og det får både konsekvenser indeni og i forhold til vores omgivelser. Det beskrives typisk som: Jeg føler mig bedøvet jeg kan slet ikke mærke noget jeg ved ikke hvad jeg vil jeg føler mig tom jeg ved ikke hvad jeg føler overfor mig selv jeg er ligeglad jeg aner ikke om jeg er ked af det eller vred jeg kan huske at have været glad med bobler i maven, men det er mange år siden, jeg mærkede det sidst.
5 2.1. En historie fra klinikken En kvinde i 40 erne kom i klinikken, fordi hun og anden var tæt på at gå fra hinanden. Hun kunne ikke mærke noget omkring sig selv og deres indbyrdes forhold, og hun kunne heller ikke tage stilling til hvad hun ville. Var hun ked af det? vred? ligeglad? Der kom ingen impulser indefra hende og manden var efterhånden ved at miste tålmodigheden, fordi det var så frustrerende, ikke at vide hvor han havde hende. Opgaven for hende og jeg blev at finde frem til hendes følelser, og give dem lov til at få plads - uanset om det var noget hun havde lyst til at mærke eller ej. Først derefter kunne hun tage stilling til sin fremtid. Hun blev i stand til at lave en samlet vurdering af deres situation, da hun kunne pejle sig frem via både hendes tanker, sanser og følelser. Kan du mon genkende nogle af ovenstående ting? Hvordan vil du beskrive dig selv? Hvor vil du mene, at du befinder dig på skalaen imellem kærlighed og frygt? Er det tilfredsstillende for dig? I de næste kapitler vil jeg beskrive nogle af de ubehagelige tilstande, der følger med et lavt selvværd. Tilstandene er imidlertid alle alment menneskelige, og behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen med ens selvværd. Det forekommer dog som om, at de får meget stor plads og betydning, for de kvinder jeg normalt møder i min klinik.
6 3. Bekymringer Bekymring kender vi alle. Det er en klassiker i paletten af negative tanker og frygt, som griber forstyrrende ind i vores indre ro og harmoni. Nogle siges at gå ubekymret igennem livet, men det mest almindelige er nu nok, at vi fra tid til anden er optaget af bekymringer af forskellig karakter. Det handler typisk om en variation over vores relationer: Parforholdets tilstand eller mangel på et parforhold hvordan klarer deres små og store børn, (børnebørn) sig i livet? Forholdet til forældre, som ofte er præget af hvordan vores barndom har været mht. omsorg, kærlighed, forståelse og varme Kollegaer, chefen og venner hvad tænker de om os Der er desuden økonomi, sygdom, fremtiden, fortiden og alt muligt andet mellem himmel og jord at bekymre sig om. Hvis man har et lavt selvværd, er der større risiko for at man bekymrer sig unødigt meget. Mest handler det om, at man ikke tror og føler at man har evnen, retten og magten til at kunne påvirke situationen. Dette kan give en magtesløshedsfølelse og handlingslammelse. Bekymring kan være en alvorlig energi dræner og kan optage så meget af vores tid, at vi glemmer at være optaget af det gode, som sker omkring os lige nu. Vi bliver altså mindre nærværende i nutiden, mens vi bekymrer os om fortiden og fremtiden. 3.1. En historie fra klinikken En af mine klienter var dybt bekymret over en ung søn, som var kronisk syg. Han var flyttet hjemmefra og han formåede ikke at passe på sig selv og sit studie som han skulle. Dag og nat spekulerede hun på, om han tog sin medicin, fik mad osv. og hun kunne ikke få kontakt til ham i lange perioder. Hun lå søvnløs mange nætter, og følte sig fuldstændig magtesløs. Da vi fik bearbejdet hendes negative tanker og frygten til realistiske positive tanker, ændrede deres forhold sig. Hun fik sin handlekraft tilbage og kunne nu insistere på at hjælpe ham med at rette op på situationen. Dette indvilgede han i, og hun blev rolig. Desuden blev hun i stand til at stille krav og sætte grænser.
7 3.2. En historie fra klinikken En anden klient var meget optaget af, hvad andre kvinder tænkte om hende. Hun havde svært ved at skulle i byen til selskaber, idet hun ikke mente at hun havde noget interessant at bidrage med i samtalen. Hun blev ofte stille og tænkte at de andre måtte mene at hun var kedelig, intetsigende og dum. Flere uger før startede hendes frygt og negative tanker om det forestående selskab og hun kunne slet ikke finde glæde og positiv forventning ved tanken om, at hun skulle i byen og have det sjovt. Samme frygt havde hun på arbejdet, når hun og kollegaerne holdt pauser. De havde altid noget spændende at fortælle, sjove ting at se frem til og hun kunne slet ikke være med i snakken af frygt for at virke kedelig. Det var, som om hun havde bygget en tyk mur af beskyttelse op omkring sig. Den forhindrede hende simpelthen i at komme i kontakt med andre. Hun fandt frem til, at hun siden sin barndom, havde skammet sig over hendes alkoholiserede far, som var genstand for skolekammeraternes drillerier overfor hende. Den mur var vi i stand til at få brudt ned i terapien og hun blev rigtig modig, kreativ og afslappet. Hvad bekymrer du dig om? Hvor stor en del af din tid bruger du på bekymring? Er du tilfreds med det, eller ville du ønske, at du kunne slappe mere af, og bruge din energi på noget positivt?
8 4. Vrede Følelserne er som sagt vores primære pejling på, hvordan vi har det. Følelser siger ikke noget om hvad der sker omkring os, men om hvordan vi oplever det, som sker indeni os selv. Her går jeg i dybden med følelsen vrede, da mange kvinder har svært ved at mærke, stå ved samt at udtrykke vrede på en respektfuld måde. Vrede er en meget kraftfuld og nødvendig følelse! Vrede kan hjælpe os til at handle i visse situationer. At opleve vrede og at udtrykke det på en acceptabel måde, er en naturlig del af at være menneske. Jo mindre selvværd, jo større konfliktskyhed, vil mange måske kunne nikke genkendende til. For hvad giver os ret til at være vrede, os som ikke fortjener bedre? Os som tror, at den anden har meget større ret til at være her på denne jord. Der er mange aspekter af vrede og du kan få hjælp med de, som er relevante for dig. Problemet med ophobet vrede er, at det har en pris for din krop. Alene på grund af disse fysiske konsekvenser, er det formålstjenstligt at blive ven med din vrede og at lære at forvalte den bedre. Undertrykt vrede kan skabe usunde fysiologiske tilstande i din krop, som: Større risiko for pludselig død Forhøje blodtrykket Forhøje pulsen Søvnløshed Muskelspændinger Migræne og hovedpine Overspisning Mavesår og halsbrand Ubalance i blodsukker Presse immunsystemet Presse skjoldbruskkirtel funktion Nedsætte knogletætheden Kronisk betændelse Hindre cirkulation Reducere lungefunktion Ændre hjernefunktion Irritation Depression Skære tænder Passiv aggressiv adfærd
En sund måde at forvalte vrede på, er ved at give udtryk for den på passende vis. 9 Et aspekt af vrede har at gøre med, hvad vreden forsøger at fortælle os. Er der nogle specielle ting, du altid bliver vred over? Er der en person, du altid bliver vred på? Har du bemærket, at vreden altid drejer sig omkring den samme historie? Hvis ja, så er det måske et signal om, at der skal handles på noget. Eller blive nysgerrig på, hvad din vrede vil fortælle dig. MEN, det føles måske tryggere og nemmere at forblive vred, end at involvere sig i at ændre noget ved situationen, eller at få talt med den person, du er vred på? Et andet aspekt ved vreden har at gøre med det faktum, at det vi føler nedenunder vreden typisk er frygt eller at føle sig såret. Det er helt sikkert nemmere og mere trygt at mærke vrede end frygt eller at føle sig såret. Det kræver mod at undersøge, hvad der gemmer sig under vreden og tale om det, i stedet for at gemme det væk. Tænk på en uenighed eller skænderi, du har haft med en ven eller et familiemedlem. Du er måske vred over situationen, men er der frygt eller såret hed nedenunder vreden? Er du såret af deres ord eller handlinger, eller af hvad de ikke ville gøre for dig? Som barn har du måske oplevet, at det ikke var acceptabelt at mærke og udtrykke vrede? Mange mennesker har problemer med at mærke vrede. Som børn kopierer vi vores forældre, det er en rigtig god overlevelsesstrategi. Det er dog ikke altid, at vi trives med disse mønstre som voksne, og vi må ændre noget, så det føles mere rigtigt indeni.
10 4.1. En historie fra klinikken En kvinde havde i årevis været voldsomt vred på sin far på grund af, hvordan han havde behandlet hende som barn. Han havde ikke vist hende kærlighed og omsorg, men altid kritiseret og været meget streng. Da hun i terapien fik rettet op på sit lave selvværd, kunne hun begynde at tilgive sin far for fortidens synder, men samtidig blev hun i stand til at give udtryk for sin mening om aktuelle uenigheder. Det var en stor øjenåbner for hende, at han lyttede og reagerede på hendes vrede og de fik et meget tættere forhold på nye lige præmisser. Desuden kunne hun holde op med at være så streng ved sig selv (det havde hun kopieret fra faderen) og dermed slippe noget af sin perfektionisme. 4.2. En historie fra klinikken En anden kvinde led af angst for andre mennesker. Hun kunne ikke knytte sig til en kæreste, men følte sig meget ensom. Det viste sig, at hun var meget vred på sin familie, som i hendes barndom havde brugt hende som syndebuk. Alle problemer i familien blev betragtet som værende hendes skyld og hun var blot et barn. Hun havde kappet forbindelsen til alle, undtagen til sin søster. Hun havde beskyttet sig mod at få samme behandling i sit voksenliv og måtte igennem et terapiforløb, hvor hun fik løst op for alle de gamle rædsomme oplevelser hun bar med sig. Det satte hende i stand til at give slip på sin vrede og tilgive dem og hun fik ro i sjælen. Hvordan har du det med vrede? Prøv at lægge mærke til hvordan du reagerer, når du bliver vred. Eller kan du overhovedet mærke vrede?
11 5. Overvægt Hvorfor denne kamp med at tabe sig? Hvad er den manglende nøgle til at kunne åbne op for vores potentiale, til at have en stærk og smuk krop. Er det at træne mere? Handler det om mad? Handler det om søde sager? Proteiner? Fedt? Hvad gør den største forskel? Det kan opsummeres i to ord: VORES FØLELSER! Vi forbinder mad og snacks med kærlighed, hygge, kontakt og tryghed. Derfor rækker vi ud efter mad og snacks når vi bliver stressede, trætte, vrede osv. Desuden kontrollerer vores følelser vores handlinger, for eksempel hvad vi spiser, og hvor meget vi træner. Stress skaber en overproduktion af et hormon i kroppen som hedder kortisol. En overproduktion af kortisol forhindrer os i at tabe os, og er direkte relateret til fedme. Stress er som et afhængighedsstof, vi tager på af. Mange mennesker tager dette stof/at være stresset, ubevidst hver dag. Dine følelser er den manglende nøgle til, at du taber dig. Hvis du ikke tager dine følelser alvorligt og gør noget ved dem, så bruger du en masse penge på at lære hvad du skal gøre, uden at være i stand til at gøre det. Og stresshormonerne vil stoppe dig i at tabe dig, selvom du gør alt andet rigtigt! 5.1. En historie fra klinikken En kvinde med meget lavt selvværd kom til klinikken med mange udfordringer. Primært var hun aldrig kommet sig over flere forliste parforhold. Hun var hver gang blevet forladt. Dernæst vejede hun alt for meget og havde en historie med at svinge i vægt med op til 30 kilo. Hun kendte alle slankekurene forfra og bagfra. Hun trøstespiste, fik knap nok rigtig mad, havde slet ikke overskud til at motionere og var led ved at se sig selv i spejlet. Bearbejdning af hendes sorg og en ny tilgang til sig selv gjorde, hende i stand til at begynde at behandle sig selv bedre. Hun fik lysten til mad igen og mistede behovet for at trøstespise. Genkender du noget om overvægt? Måske ved du ikke, hvilken påvirkning stress har på dig og din krop? Hvad siger du til min påstand om, at kernen i denne problematik er vores følelser? Hvordan forhindrer stress dig i at holde din krop sund og slank?
12 6. Nølen Kort fortalt indebærer nøl, som jeg har valgt at kalde det her, at man udsætter ting til sidste minut, trækker tingene i langdrag eller overhovedet ikke gør det. Mange er bekendte med at udsætte opgaver som vi ikke gider/ ønsker/ orker/ kan finde ud af, men som vi ved skal gøres? F.eks. at vente med at betale skat til 2 dage efter sidste frist, ordne praktiske opgaver, svare på mails, undgå at løse tilbagevendende konflikter på jobbet, løbe en tur, holde op med at ryge, starte på sund kur, sende en rapport til ens leder osv. Listen er endeløs. Hvad nøler DU typisk med at få gjort? 6.1. En historie fra klinikken En kvinde med meget lavt selvværd ønskede at tabe sig, men hun fandt altid på noget andet end at motionere. Det gik hende meget på, og angst for at møde en farlig mand i skoven og lignende skræmmebilleder holdt hende hjemme. Da vi fik brudt den onde cirkel omkring angst for alt muligt, blev hun fri til at gøre det hun havde brug for. Hun begyndte at gå og cykle i skoven og blev rigtig glad og stolt over alle de nye muligheder der åbnede sig for hende. 6.2. En historie fra klinikken En kvinde klagede over, at hun ikke kunne tage sig sammen til at få lavet en hjemmeside. Hun havde egen virksomhed, men det var svært at markedsføre, når hun havde så stor modstand mod at gøre opmærksom på sig selv og hendes produkter online. Det viste sig, at hun havde en overbevisning om, at det var alt for svært, at hun ikke vidste hvad der skulle skrives, ikke kunne finde på et flot logo samt at hun hadede at føle sig tvunget til online markedsføring. Da vi fik sat de ting på plads og behandlet det, gik der kun et par måneder, før hun kunne præsentere en meget flot hjemmeside, som gav kunder. Hun havde skaffet sig dygtig hjælp udefra og selv været en del af processen og havde tilmed nydt arbejdet og var stolt af resultatet.
13 Når vi nøler, er der en større risiko for, at forpasse en masse chancer, og at vi i det lange løb bliver ulykkelige og frustrerede. Vi udsætter de svære ting, fordi vi kan bilde os selv ind, at det er helt ok at slappe af lige nu og udsætte arbejdet til senere, for der er jo masser af tid, og jeg skal nok tage mig sammen, når jeg er lidt mere i hopla, eller det er ikke nødvendigt. Vi bliver hurtigt overvældede, når opgaverne på jobbet og i hjemmet hober sig op. Overvældelsen over alle de ugjorte ting, er med til at øge negativ tankegang i form af dårlig samvittighed, selvbebrejdelse, vrede, stress, opgivelse, skyldfølelse og ligegyldighed. Jeg ser på sammenhængen mellem selvværd og nølen samt typiske årsager. Nøl er ikke det egentlige problem, men et symptom på et problem. Det er oftest et forsøg på at slippe for frygt eller undgå tvivl om egne evner. Når selvværdet et lavt, er angst niveauet ofte ekstra højt, fordi vi ikke stoler på os selv og tror på, at vi kan klare opgaven. Her er 3 metoder til at distrahere sig selv: Overspringshandlinger: check mails, se TV, spise, sove, gøre rent, bruge en masse tid på familien. Når du er i gang med en anden aktivitet, så glemmer du for en stund, hvad du egentlig burde gøre. Mentale undskyldninger og retfærdiggørelser, f.eks. jeg arbejder bedre under stress, jeg vil lige på facebook, så kan jeg arbejde bagefter osv. Følelsesmæssig flugt, f.eks. tage piller, drikke alkohol. Der kan være flere årsager til nøl : Du tror, at det vil være enten ubehageligt, kedeligt eller skræmmende Du er bange for at blive kritiseret Du frygter resultatet, når det er gjort Du er bange for fiasko Du er bange for succes Du er bange for ikke at være perfekt Du er bange for at have truffet en forkert beslutning Du er for overvældet Noget af det du nøler med, er i virkeligheden ikke en prioritet.
14 Kan du genkende nogle af ovenstående påstande? Hvad er du mest bange for? Laver du overspringshandlinger, i stedet for at få ordnet det, som er vigtigt? Hvad fylder du din tid med? Hvad har du undgået at gøre? Hvad skal du have gjort i dag? Hvilke udfordringer ligger der for dig i det? Hvordan har du det, med at skulle gøre det? De negative tanker og følelser der dukker op, vil være en ledetråd til, hvordan din nølende adfærd udspiller sig og du er et skridt nærmere en løsning. Du kan måske begynde at se et mønster? Mange vil nikke genkendende til ovenstående og der er håb forude. 7. Vores sind Jeg vil fortælle lidt om vores sind. Sindet er todelt. Der er det bevidste sind: vores tanker og vilje, som vi kan prøve at kontrollere, til at gøre hvad vi har besluttet. Det underbevidste sind er alle vores vaner. Man kan sammenligne det underbevidste med en båndoptager. Mange af de optagelser der spiller på vores indre bånd, er bånd indspillet for mange år siden. Børn op til 6 år, optager alt de oplever på sådanne bånd. De bånd får ofte lov til at spille langt ind i vores voksenliv. Det er indspilninger af andre mennesker, vores forældre, lærere, søskende med deres overbevisninger, regler mm. og vi bruger dem, som om det er vore egne.
15 Det underbevidste er 1 million gange større end det bevidste. Det underbevidste sind styrer 95 % af tiden. Derfor er det ikke altid nok at tænke positive tanker, for hvis vi har for vane at bebrejde os selv alt det vi ikke gør godt nok, vil det være 1 million gange mere styrende end en positiv tanke som ikke får en chance. Så vi står altså i en situation, hvor vores underbevidste og bevidste modarbejder hinanden. Det underbevidste vil altid vinde den ulige kamp! Lige her kan en terapeut gå ind og korrigere. Man kan ikke diskutere med en båndoptager, vel? En båndoptager er hverken god eller dårlig; den er bare. Derimod kan der være optagelser på båndoptageren, som kan være negative eller positive. Derfor, hvis vi vil ændre det som ikke fungerer i vores liv, er det mest effektive at lave en ny indspilning ved at overspille den gamle båndoptagelse. Giver det mening? Når vi gennem længere tid har haft magtkamp mellem det bevidste og det underbevidste, begynder sporene at sætte sig i kroppen. Vi får symptomer på stress, angst, og andre ubehagelige tilstande. Reagerer vi ikke på disse symptomer, sætter de sig med tiden som sygdom. Hvis vi med viljen, som er en del af vores bevidste, forsøger at fixe det som egentlig hører til i det underbevidste, er det som at reparere med en hammer, hvor der skal bruges en skruetrækker. Resultatet bliver ikke godt og vi er lige vidt - med endnu en fiasko i bagagen, som kan bekræfte os i, at der ikke er noget at gøre for at få det bedre. Men der er måder at få det bedre på, så fat mod. 8. Løsninger En af måderne, sikkert den nemmeste, hurtigste, risikofri og bivirkningsfri metode til at få det underbevidste og bevidste ud af borgerkrigstilstanden, er tankefeltterapi. I båndoptager terminologien vil det sige, at vi begynder at overspille de gamle, ikke fungerende optagelser. For at kunne det, skal vi blot lære at bruge optageknappen! Når vi nedsætter antallet af negative tanker og øger antallet af de positive, vil vi opleve større selvværd, tryghed og tillid til os selv og andre. Tankefeltterapi er en form for energipsykologi i familie med akupunktur, som begge bygger på
16 at genskabe den indre balance via meridianbanerne. Vi kombinerer samtaleterapi med fysisk stimulation uden nåle, men ved let banken med vores fingre på meridianpunkter forskellige steder i ansigtet og på kroppen. Tankefeltterapi virker som ny båndoptagelse, der sletter den gamle samtidig, og støtter vores sundhed og vækst hen imod et velfungerende selvværd. Det er ret genialt, effektivt og uden bivirkninger. Kære læser, med disse ord håber jeg, at jeg har givet dig inspiration og lyst til at sørge for at tage dig selv alvorligt, tage arbejdshandskerne på og sikre din fremtid sammen med dine kære derhjemme eller på arbejdspladsen, i kærlighed og harmoni. Miraklernes tid er ikke forbi. Jeg har set mange i min klinik. Citat: Det er umuligt, sagde Tvivlen Det er unødvendigt, sagde Fornuften Det er farligt, sagde Frygten Gør det alligevel, hviskede Hjertet. Nogle gange skal man vove for at vinde Kan du kende dig selv i noget af det jeg har været inde på? Måske bliver du nysgerrig på enten at høre et foredrag, deltage i en workshop eller indlede et terapiforløb i klinikken? Jeg er sygeplejerske, psykoterapeut og tankefeltterapeut og bruger alle mine kompetencer til at hjælpe kvinder til et bedre selvværd. Du er velkommen til at kontakte mig på mobil: 26 56 17 10 eller mail på kontakt.deterditliv@gmail.com. Varme hilsener fra Merete Bohn Nielsen fra Det er dit liv - klinikken