Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Kompenserende specialundervisning for voksne Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23. maj 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2013 Acadre dok.: 82360-13 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgivningen... 3 3. Målgrupper... 3 4. Formål... 4 5. Måling af effekt og opfølgning... 5 6. Hvad indgår ikke i tilbuddet... 5 7. Sagsbehandling og visitation... 6 8. Klagevekledning... 6 9. Eksisterende tilbud... 7 2
1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau, de konkrete afgørelser og det leverede tilbud. Bevilling af undervisning gives ud fra en helhedsvurdering af borgerens fysiske, psykiske og sociale ressourcer og med udgangspunkt i en individuel tilpasning i forhold til den enkelte borgers behov og ressourcer. 2. Lovgivningen Der arbejdes ud fra følgende lovgrundlag: Lov om specialundervisning for voksne jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne Vejledning om specialundervisning for voksne 3. Målgrupper Personer med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, hvor kompenserende specialundervisning kan forbedre pågældendes livssituation og eventuelt formindske handicappet. Der er ikke i lov om specialundervisning for voksne udpeget særlige handicapgrupper eller særlige funktionsnedsættelser. Den primære målgruppe er: voksne med bevægelseshandicap voksne med synsnedsættelse voksne med tale-, stemme og sprogvanskeligheder voksne med hørenedsættelse voksne med erhvervet hjerneskade voksne med personlighedsmæssige, psykiatriske og sociale vanskeligheder voksne med psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder. 3
4. Formål At afhjælpe eller begrænse virkningerne af den enkelte borgers funktionsnedsættelse. Undervisningen skal give deltageren mulighed for at kompensere for sin funktionsnedsættelse gennem indlæring af nye strategier. Tilbuddet skal give deltageren mulighed for et mere aktivt liv samt mulighed for deltagelse i samfundslivet. Undervisningen er karakteriseret ved: at undervisningen er en tidsbegrænset aktivitet at undervisningen har en klar målsætning at der i undervisningsforløbet sker en planlagt progression at undervisningsforløbet kan evalueres. Undervisningen forudsætter deltagerens accept og aktive medvirken. Undervisningen er specielt tilrettelagt i forhold til den enkelte borgers behov. Der skal foreligge en undervisningsplan med angivelse af: tidsforløb målsætning formulering af eventuelle delmål det planlagte indhold samarbejdet med deltageren afsluttende evaluering undervisningseffekten. Undervisningen kan gives som enkeltmandsundervisning eller på hold. Hjælpemidler, der er nødvendige for at gennemføre specialundervisningen, stilles gratis til rådighed for deltageren. 4
Der ydes støtte til befordring til deltagere med særligt befordringsbehov. Der tilbydes den billigste mulige befordring med udgangspunkt i den enkeltes situation og behov.. 5. Måling af effekt og opfølgning Effekten af den særligt tilrettelagte undervisning vil løbende blive vurderet og evalueret. Undervisningsplan udarbejdes i samråd med borger og udfører. Undervisningens mål, indhold og omfang beskrives. Der skal desuden være en plan for den afsluttende evaluering, herunder hvordan undervisningseffekten kan dokumenteres. Kommunen vurderer løbende i samråd med borger og udfører, hvorvidt borgeren får det forventede udbytte af undervisningen. Vurderingen fortages ud fra følgende kriterier: undervisningen er en tidsbegrænset aktivitet undervisningen har en klar målsætning der sker en planlagt progression i undervisningsforløbet. Hvis det vurderes, at fortsat undervisning ikke kan afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen yderligere, skal undervisningen ophøre. Opfølgning skal ske mindst en gang årligt. Ved ophør ydes der vejledning til borgeren om eventuelle andre relevante tilbud. 6. Hvad indgår ikke i tilbuddet Tilbud om specialundervisning gives ikke, hvis et lignende tilbud kan dækkes efter anden lovgivning. 5
Tilbuddet omfatter ikke undervisning og uddannelse, hvis formålet er at vedligeholde borgerens funktionsniveau eller undervisning og uddannelse med på forhånd fastlagte generelle mål såsom undervisning med forud planlagt pensum. Specialundervisning for voksne kan ikke være prøveforberedende undervisning eller uddannelse. 7. Sagsbehandling og visitation Når en borger har behov for et tilbud rettes der henvendelse til myndighedsafdelingen i Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa. Sagsbehandleren foretager en udredning af den enkelte borgers behov og skal samtidig sikre, at der foreligger en afdækning af den enkelte deltagers forudsætning for at modtage specialundervisning for voksne. Deltageren og eventuelt dennes pårørende inddrages i udredningen. Når sagen er udredt, træffes der afgørelse af visitator. I tvivlstilfælde kan der tilrettelægges et kortere visiteret undervisningsforløb. Borgeren modtager en skriftlig afgørelse med beskrivelse af hjælpens omfang. Sagsbehandlingstiden fastsættes til hurtigst muligt og maksimalt 6 uger. 8. Klagevejledning Afgørelsen kan ankes til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.. Der kan klages skriftligt eller mundtlig. En klage skal indgives inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Klagen sendes til: Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Torvet 3 8500 Grenaa 6
9. Eksisterende tilbud I dag tilbyder Norddjurs Kommune undervisning indenfor følgende områder: ridning svømning undervisning i dansk, samfundsfag, matematik og IT-kommunikation ADL træning samt træning i kognitive færdigheder. Der skal årligt foretages en evaluering af de enkelte tilbud om kompenserende specialundervisning. Specialundervisning ydes af Norddjurs Kommune i det omfang, kommunen har et relevant undervisningstilbud. Ridning og svømning Rideundervisningen foregår i Dolmer Rideklub og svømmeundervisningen foregår på Hedebo- Centret i varmtvandsbassin. Undervisningen foregår forår og efterår. Der undervises i en lektion om ugen. Undervisning for sindslidende Der undervises en gang ugentlig på små hold og der er mulighed for at etablere eneundervisning. Undervisningen foregår i tilknytning til de psykiatriske tilbud i Grenaa. Der er i dag undervisning i følgende fag: dansk, samfundsfag, matematik og IT kommunikation. Der undervises i alt 5 lektioner om ugen. Undervisning for senhjerneskadede Der er i dag undervisning i følgende fag: dansk, samfundsfag, matematik og IT. Der undervises i alt 5 lektioner. Der undervises også i ADL-træning samt træning i kognitive færdigheder (hukommelse, kommunikation m.m.). Træningen foregår typisk i tilknytning til kommunens rehabiliteringscentre. Abonnementsordninger med Regionen Der er indgået en aftale med Region Midtjylland i forhold til tale-, stemme- og sprogvanskeligheder og i forhold til syns - og hørenedsættelse. 7