LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

Relaterede dokumenter
Smart borgerinddragelse i fremtidens byer

Politik for Kulturhovedstad 2017

Virksomhedsplan for Ledelsessekretariatet i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 2017

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Projektplan Syddjurs Smart Community

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

STRATEGISK BYLEDELSE for politikere

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Kunsthal Nord Arbejdsgrundlag. Kunsthal Nord Arbejdsgrundlag. Navn. Navn. 1 Stk. 1. Institutionens navn er: Kunsthal Nord.

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Bilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER IMPLEMENTERINGSPLAN Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Orientering om kommissorium for Bypanel. Dokumentnr.

SYDHAVNSKVARTERET BENTE LYKKE SØRENSEN

HVAD BETYDER POLITISK LEDERSKAB FOR BYUDVIKLINGSPROJEKTER?

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Virksomhedsplan for Ledelsessekretariatet i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 2015

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Borgersamarbejde version Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

ÅBNE DATA OG SMART CITIES

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Velkommen til Anebjergspillet

Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.

Virksomhedsplan for Ledelsessekretariatet i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 2016

Samskabelse på den gode måde

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

Transkript:

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle kraftcenter for Vestdanmark. Den fremtidige byvækst vil primært finde sted ved at skabe en tættere by. Dette giver en række muligheder for borgere og virksomheder, men medfører også en række udfordringer. Hvis vi skal sikre, at byen vokser samtidig med, at den bliver endnu bedre at leve i, mere levende, mere fremkommelig og mere inspirerende skal der tænkes nyt og vi skal sikre, at der blandt byens borgere og øvrige aktører er forståelse for og opbakning til den retning byen udvikler sig i. Der er derfor behov for, at vi styrker vores evne til at udvikle løsninger i samarbejde med byens aktører og at vi styrker deltagerprocesserne, så borgerne oplever en bedre inddragelse i tilknytning til konkrete byudviklingsprojekter. Dette skal Liveable City Lab bidrage til. Vision for LCL Liveable City Lab skal være rammen om møder og dialog, udvikling af ideer og redskaber og facilitering af processer med fokus på byudvikling. Liveable City Lab understøtter samarbejde og dialog mellem byens aktører, borgere og kommunen. Liveable City Lab italesætter udfordringer, potentialer og løsninger i relation til byudvikling og bidrager til øget bykvalitet i hele Aarhus. 2

HVORDAN SKABER LCL VÆRDI? NOGET EKSTRA: LCL skal lægge noget ovenpå det eksisterende og skabe værdi ved at udnytte eksisterende styrker og kompetencer. INVITERENDE: Liveable City Lab skal fungere som et åbent og inviterende sted, der bidrager til at udvikle, styrke og understøtte tilgange, koncepter, løsninger og processer for byudvikling. OMSÆTTELIGHED: Koncepter og løsninger udviklet eller testet i regi af LCL skal omsættes til driften og medvirke til øget kvalitet i den måde, som byens udvikling gennemføres på. HELHEDSORIENTERING: Arbejdet med byudvikling skal ske ud fra en helhedsorienteret tilgang, der fx både rummer arkitektur, byliv, kultur, økonomi, vækst, sundhed, bæredygtighed og social sammenhængskraft. BRED DELTAGELSE: For at skabe mest mulig synergi og understøtte opbakningen til byens udvikling skal arbejdet baseres på bred deltagelse på tværs af kommunen, borgere og eksterne aktører. 3

HVILKE YDELSER SKAL LCL KUNNE LEVERE? Facilitering af processer Kobling af udfordringer og kompetencer Formidling og information om byudvikling i Aarhus Ideudvikling og test Faciliteter til møder, workshops etc. Netværk mellem byaktører

IDEUDVIKLING

NETVÆRK MELLEM BYAKTØRER

ET BUD PÅ LCL S (INTERNE) ORGANISERING Udgangspunktet er en organisationsmodel, hvor LCL forankres ledelsesmæssigt i Teknik og Miljø (MTM). LCL s leder refererer til en styregruppe bestående af repræsentanter for Aarhus Kommune og evt. også eksterne aktører. Til LCL knyttes et advisory board, der består af repræsentanter for betydende aktører i Aarhus og nationalt på byområdet. Til LCL knyttes en mindre fast stab, herunder en leder, der refererer til styregruppen. Herudover knyttes en midlertidig stab, som består af medarbejdere fra magistratsafdelingerne, der i en periode deltids-udlånes og arbejder noget af tiden i LCL. Dette sker 1) for at LCL får adgang til viden i de enkelte magistratsafdelinger, og 2) for at viden fra LCL føres tilbage i magistratsafdelingerne. 7

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: HUSK INVOLVERING OG SAMSKABELSE Et centralt opmærksomhedspunkt ifm. LCL s etablering og organisering er ifølge referencegruppe, workshopdeltagere og projektgruppe, at involvering og samskabelse skal tages alvorligt. Det forudsætter en inviterende tilgang og muligheden for, at folk udefra kommer ind og får ansvar og indflydelse på såvel konkrete projekter som overordnede beslutninger og prioriteringer. Vigtigt at tænke LCL som et rum mere end en organisation ( sammen om Aarhus ). DOME OF VISIONS Vigtigt at tænke LCL som noget agilt og ikkestatisk. 8

PROCESSEN MED AT UDVIKLE KONCEPT Opstart og projektafklaring Diverse projektmøder Studietur London Gennemgang af eksisterende centre Inddragelse Projektmøder Interne workshops Eksterne workshops (digitalisering og samskabelse) Dialog med centrale aktører Rapportering Analyse Udkast til koncept Implementering Dialog med interne og eksterne aktører Implementeringskatalog Igangsættelse af midlertidige aktiviteter Juni 2016 November 2016 2017 9

ORGANISERING AF ARBEJDET MED KONCEPTUDVIKLING Projektorganisering Udvikles i samarbejde med Rambøll Management consulting, der varetager projektledelsen Styregruppe Referencegruppe Referencegruppen skal sikre samspil med initiativer og prioriteringer på tværs i Aarhus Kommune og skabe grundlag for forankringen Projektgruppe Følgegruppe Følgegruppen bidrager med faglige input og kvalitetssikring og sammensættes med eksterne eksperter, der repræsenterer kompetencer i forhold til byudvikling, citylabs, borgerinddragelse, formidling, smart cities og innovation Tæt inddragelse af relevante interessenter i konkrete udviklingsaktiviteter (analyser, workshops etc.)

REFLEKTIONSSPØRGSMÅL 1. Hvordan kan Liveable City Lab fungere som en ressource for TU og byrådets drøftelser og behandling af sager knyttet til byudvikling? 2. Er der forhold som vi skal være opmærksomme på i den videre konceptudvikling?