Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets forhold herunder også om de forhold, som kan få nogle mennesker til at overveje at begå selvmord. Der er viden om en stigning i raten af selvmordsforsøg blandt unge, men uvidenhed om hvorvidt der kan være en sammenhæng mellem stigning og oplysninger om selvmordsmetoder på internettet. 2. Selvmordsadfærd blandt unge Ved opgørelser af udviklingen over tid, bør der tages højde for at befolkningsstørrelsen ændrer sig. Derfor anvendes rater, som er antal hændelser (selvmord eller selvmordsforsøg) pr 0.000 personer i den pågældende køn og aldersgruppe 2.1 Raten af selvmordsforsøg blandt de 15 19 årige Registeroplysninger fra Center for Selvmordsforskning viser, at raten for selvmordsforsøg for de 15 19 årige unge mænd har været præget af fald og stigning fra 1990 2001. For de unge kvinders vedkommende gælder det, at der er en generel stigning i raten over en tiårig periode, og fra 1990 til 2000 ses en stigning på 262 %. I perioden 1990 2001 er stigningen på 216 % (tabel 2.1). Tabel 2.1 Selvmordsforsøg blandt de 15-19-årige i Fyns Amt Antal hændelser pr. 0.000 i fordelt på år og køn 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Mænd 128,7 95,7 92,6 177,6 91,2 137,1 71,7 3,8 131,4 71,7 129,2 149,7 Kvinder 152,6 231,2 182,0 218,0 356,8 370,0 317,1 379,8 464,0 386,7 552,9 482,2 I alt 140,4 161,9 136,1 197,4 220,5 250,2 191,2 238,7 293,4 226,7 337,2 311,5 Kilde: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning

2 2.2 Raten af selvmord blandt de 15 19 årige Få unge tager deres eget liv. Som det fremgår af tabel 2.2 er raten for selvmord højere for de unge mænd end for de unge kvinder. Der er med andre ord tale om et modsatrettet forhold: Flere unge kvinder end mænd forsøger at tage livet af sig, men flere unge mænd end kvinder tager deres eget liv (tabel 2.2a) Tabel 2.2 Selvmord blandt de 15 19 årige i Danmark Antal hændelser pr. 0.000 fordelt på år og køn 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Mænd 7,4 6,0 5,6 6,9 6,5 9,3 8,3 12,5,9 9,1 8,4,4 Kvinder 2,2 2,8 2,4 1,8 2,5 1,3 2,7 5,5 2,8 0,7 5,1 1,4 I alt 4,9 4,4 4,0 4,4 4,6 5,4 5,6 9,1 7,0 5,0 6,8 6,0 Kilde: Register for Selvmord, Center for Selvmordsforskning Tabel 2.2a Selvmord blandt de 15 19 årige i Danmark Antal hændelser fordelt på år og køn 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Mænd 14 11 12 11 15 13 19 16 13 12 15 Kvinder 4 5 4 3 4 2 4 8 4 1 7 2 I alt 18 16 14 15 15 17 17 27 20 14 19 17 Kilde: Register for Selvmord, Center for Selvmordsforskning 2.3 Forskning på området Disse registeroplysninger lægger op til forskning på området, men der er følgende faktorer, som gør en sådan forskning vanskelig: Det er meget sjældent, at de unge, som begår selvmord, efterlader et afskedsbrev. De afskedsbreve, som har været gjort til genstand for forskning, viser, at brevene indeholder massive selvanklager (Retterstøl, 1993; Zøllner, 2005 in press). I brevene oplyser intet om, hvorfra inspirationen til valg af selvmordsmetode stammer. De unge, som begår selvmord efter opskrift på internettet (Engelbrechtsen, 2004), kan have benyttet andre computere end deres egne til at søge oplysninger, hvilket gør det ekstremt vanskeligt for politiet at efterforske de enkelte sager.

3 På netcaféer, biblioteker, uddannelsesinstitutioner osv. kan unge søge oplysninger uden forældre eller andre voksne har indsigt i, hvad de unge enten bevidst eller ubevidst søger efter. De unge, som har selvmordstanker, og som er selvmordstruede, sender oftest signaler forud for deres selvmordshandling, men det er signaler, som skal tolkes (af voksne). Sådanne signaler kan fx være, at den unge isolerer sig fra kammeraterne, fra forældre og eventuelle søskende, begynder at pjække fra skole, virker modløs og opgivende osv. De unge, som overvejer selvmord og metode, fortæller det meget sjældent direkte til forældrene eller til andre voksne, som kan gribe ind i de unges søgning på nettet (Zøllner, 2005 in press.). Unge kan i deres søgning på nettet få oplysninger og viden, som de ikke har bedt om eller søgt efter. De kan derved skulle forholde sig til en viden, som de ikke har ønsket at få (fx om en effektiv selvmordsmetode). Oplysning om metoder til selvmord kan for nogle selvmordstruede unge blive vejen ud af bekymringer, sorger, ensomhed, manglende selvværd m.m. For andre selvmordstruede unge kan oplysninger om effektive metoder blive svaret på, hvordan forældrene kan slippe for de bekymringer og sorger, den unge tror eller ved, han eller hun har påført dem. 2.4 Viden om gennemførte selvmord begået efter opskrifter på nettet Center for Selvmordsforskning har viden om, at en ung mand og en ung pige i perioden 2001 2004 har begået selvmord efter en opskrift, de har fundet på nettet. Viden har dels været hentet på hjemmecomputer samt på computer uden for hjemmet. 2.5 Antagelser om omfanget af selvmord begået efter opskrifter på nettet Det er meget usikkert at udtale sig om omfanget af selvmord begået efter opskrifter på nettet. Antallet af unge i alderen 15 19 år, som døde ved et selvmord, udgør i perioden 1995 2001 3 mænd og 28 kvinder. De unge kan have valgt metode på baggrund af en lang række vidt forskellige forhold. Forskning har påvist suicidal transmission, dvs. at den selvmordsadfærd (fx hængning), et medlem af familien har udvist, kan senere gentages af et andet yngre familiemedlem. 2.6 Viden om unges formidling om tanker om selvskade og selvskade Forskning har påvist (Zøllner, 2005) at 83 % af de unge, som skader sig selv (fx ved at snitte sig i håndledet eller tage en overdosis) hverken har været hos læge eller på sygehus. kun,8 % af de forældre, hvis barn har overvejet at tage en overdosis eller på anden måde har søgt at skade sig selv (fx ved at forsøge at tage en overdosis, hænge sig selv), er vidende om dette.

4 kun,1 % af de forældre, hvis barn har skadet sig selv (fx ved at tage en overdosis eller fx ved at forsøge at hænge sig), er vidende om dette.

5 3. Selvmordsadfærd i befolkningen Register for Selvmord, der dækker perioden 1970 2001, viser at antallet af selvmord toppede i 1980 med 1615 selvmord begået af personer, der er fyldt 15 år. Antallet har været dalende siden og de seneste tal fra 2001 viser at 725 personer over 15 år begik selvmord. 3.1 Udvikling i selvmordsraten Ved opgørelser af udviklingen over tid, bør der tages højde for at befolkningsstørrelsen ændrer sig. Derfor anvendes selvmordsrater, som er antal selvmord pr 0.000 personer i den pågældende køn og aldersgruppe (fig. 3.1). Figur 3.1. Selvmordsraten (antal selvmord pr. 0.000) for personer fyldt 15 år i perioden 1970 2001 45 40 35 30 25 20 15 5 0 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 3.2 Selvmordsraten blandt mænd og kvinder Selvmordsraten er omkring dobbelt så stor for mænd som for kvinder. Faldet i selvmordsraten siden 1980 har været større for kvinder (64 %) end mænd (55 %). Dette svarer til at kønsratioen (Mænd/Kvinder) fra 1,9 i 1980 er steget til 2,4 i 2001 (fig. 3.2).

6 3.3 Selvmordsraten for mænd For mænds vedkommende stiger selvmordsraten med alderen og ligger på omkring pr. 0.000 for 15 19 årige til omkring 50 pr 0.000 for mænd der er fyldt 70. Udviklingen i perioden 1980 2001 viser, at mænd i alderen 20 29 år har haft et fald, svarende til de øvrige aldersgrupper, mens et tilsvarende fald ikke kan påvises hos de 15 19 årige (fig. 3.3). 3.4 Selvmordsraten for kvinder For kvinders vedkommende er der ligeledes sket et fald i aldersgruppen 20 29 år, men et tilsvarende fald ikke er sket i aldersgruppen 15 19 år. Det skal dog bemærkes, at det faktiske antal i den sidste aldersgruppe i hele perioden har ligget på omkring 5 selvmord om året (fig. 3.4). Der beregnes ikke rater for børn under 15 år, da antallet af selvmord i denne aldersgruppe er meget lille (omkring 2 3 selvmord pr. år). Figur 3.2 Selvmordsraten (antal selvmord pr. 0.000) for personer fyldt 15 år i perioden 1970 2001, fordelt på køn 60 50 40 30 20 0 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Mænd Kvinder

7 Figur 3.3 Selvmordsraten (antal selvmord pr. 0.000) for mænd i perioden 1970 2001, fordelt på aldersgrupper. 45 40 35 30 25 20 15 5 0 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 15-19 år 20-24 år 25-29 år Figur 3.4 Selvmordsraten (antal selvmord pr. 0.000) for kvinder i perioden 1970 2001, fordelt på aldersgrupper 25 20 15 5 0 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 15-19 år 20-24 år 25-29 år

8 4. Selvmordsmetoder Selvmordsmetoder gøres traditionelt op i nogle få hovedkategorier Forgiftning omfatter alle former for medicinforgiftninger, men også brug af gasser, eksempelvis kulilteforgiftning, samt pesticider og andre kemikalier Hængning omfatter også strangulation og kvælning Andre metoder er typisk brug af skarpe og stumpe genstande (skær og stik), udspring og påkørsler 4. 1 Udvikling i selvmordsmetoder I perioden 1970 2001 er andelen af selvmord, der skyldes forgiftninger faldet fra omkring 50 % til 25 %, mens selvmord på grund af hængning er steget fra 29 % til godt 43 %. Kategorien andre metoder er steget fra 8 % til 16 % (fig. 4.1). Figur 4.1. Procentdel af selvmord fordelt på metoder i perioden 1970 2001. 0 90 80 70 60 Procent 50 40 Andre metoder Skydning Drukning Hængning Forgiftning 30 20 0 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Der er traditionelle forskelle på hvilke metoder, der benyttes af henholdsvis mænd og kvinder.

9 4.2 Selvmordsmetoder fordelt på køn I perioden 1994 2001 har kvinder i højere grad end mænd benyttet sig af forgiftning og drukning (ikke voldelige metoder), hvorimod mænd i højere grad har brugt voldelige metoder som hængning og skydning (Tabel 4.2) Tabel 4.2 Den procentuelle fordeling af metoder hos mænd og kvinder i perioden 1994 2001 Metode Mænd Kvinder Forgiftning 27 % 41 % Hængning 41 % 30 % Drukning 5 % 13 % Skydning 14 % 1 % Andre metoder 14 % 15 % Ialt 0 % 0 % 4.3 Selvmordsmetoder blandt unge De unge 15 19 årige vælger andre metoder end andre aldersgrupper. Der er forholdsvis færre forgiftninger i denne aldersgruppe. Til gengæld er der en større andel, der bruger skydevåben, udspring og påkørsler, og for kvindernes vedkommende også skærende redskaber. 5. Gennemførte forskningsprojekter vedr. selvmordsmetoder På Center for Selvmordsforskning er der udført forskning i selvmordsmetoder, men som det fremgår af nedenstående gennemgang i resuméform, er der anvendt data fra en tidsperiode (1922 1991 samt fra 1972 1993), hvor internettet ikke havde betydning i Danmark eller hvor betydningen var minimal. Kilder er angivet, samt uddrag af resumé. Bille Brahe U, Jessen G. Suicide in Denmark, 1922 1991: the choice of method. Acta Psychiatr Scand. 1994 Aug; 90(2):91 6. The authors describe methods of suicide registered in Denmark during the last 70 years. The preferred method was initially hanging then later poisoning, first mainly with household gas, later with other agents, especially overdoses of medicine. In recent years there has, however, also been an increasing number of hangings, drownings and other methods of suicide, and there seems to be an increasing inclination towards selecting more violent methods. The Danesʹ choice of method for committing suicide differ somewhat from that in the other Scandinavian countries; in particular, there have been far more cases of selfpoisoning in Denmark.

Bille Brahe, U. Death diagnoses among suicides: An overview based on official Danish records, 1972 93. Nordic Journal of Psychiatry. 51(5), 1997, 339 349. Examined frequency of psychiatric diagnoses among suicides and the suitability of death certificates and cause of death statistics as a basis for research. Using Danish Central Death Register printouts, frequencies of the 3 types of death certificate diagnoses (underlying, secondary, and tertiary causes) were calculated for all deaths registered as suicide for the period 1972 93. Analysis of suicide methods showed that, although trends were not significant, there was a tendency towards an increasing percentage of more violent or determinant methods. 6. Nyere forskning og anbefaling Den nyeste forskning vedr. metoder, som centeret er bekendt med, viser, at den mest anvendte metode blandt 15 16 årige, er snit i håndled. Undersøgelserne omfatter 5000 unge i Fyns Amt samt 00 unge i de belastede boligområder i København, Odense, Århus (Zøllner, L. 2005 in press). I nævnte undersøgelser er der ikke spurgt til, hvilke forhold der har været afgørende for valg af metode, og der kan derfor ikke siges noget om oplysninger i form af opskrifter på internettet. Spørgeskemaundersøgelserne er igangsat i 2001 og besvarelserne er givet i skoleåret 2001 2002. Siden er centeret blevet oplyst om selvmord gennemført efter formidling af selvmordsmetoder på internettet. Det kan derfor anbefales, at der igangsættes forskning, som afdækker og belyser internettets betydning for selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Litteratur Engelbrechtsen, Kim: Lev stærkt dø naturligt. København, 2004 Retterstøl, N., Gjertsen, F.; Ekeland, H. og Olving, J.H.: Selvmord blant unge i alderen 15 29 år i Oslo. Tidsskrift For Den Norske Lægeforening, årg. 113, 1993, 1969 1974 Zøllner, Lilian: Unges sårbarhed, selvskade og selvmordsadfærd. (Undersøgelsens resultater publiceres i efteråret 2005/foråret 2006).