Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag den 9. september 2014 Boligen Ravnerydvej 2, 1., 5900 Rudkøbing, i ejendommen Ravnerydvej 2, Simmerbølle, 5900 Rudkøbing, mat.nr. 13a Simmerbølle by, Simmerbølle Udført for Langeland Kommune
Indledning - formål med besigtigelsen A.1. Formålet med besigtigelsen Boligen blev besigtiget med henblik på at vurdere: Om ophold og beboelse er forbundet med sundhedsfare jf. byfornyelseslovens 76, og hvor alvorlig sundhedsfaren skønnes at være. Om eventuelt farlige forhold kan afhjælpes umiddelbart og uden sundhedsmæssig risiko for ejendommens beboere. A.2. Om besigtigelsen Besigtigelsen var varslet til ejer, idet der var mistanke om sundhedsfare. Lejeren var fraflyttet. Besigtigelsen var varslet med hjemmel i Lov om byfornyelse og udvikling af byer, 75, LBK nr. 863 af 3. juli 2014. Besigtigelsen blev gennemført for Langeland Kommune af Søren Garde Rådgivning ved Kirsten Wagtberg Hansen. Ejer mødte ikke til besigtigelsen. Der er tale om visuel besigtigelse suppleret med destruktive undersøgelser. Der er foretaget fugtmålinger, og der er taget aftryksprøver til konstatering af mulige skimmelforekomster. Med hensyn til besigtigelsesmetode og målinger henvises til Bilag 1., side 29. Resultaterne af skimmelanalyserne er vedhæftet som bilag 2 og uddrag af Vejledningen om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet som bilag 3. 1 A.3. Generelt om den besigtigede bolig og bygning Besigtigelsen vedrører den fraflyttede lejebolig Ravnerydvej 2, 1., Simmerbølle, 5900 Rudkøbing. Boligen ligger i bygning nr. 1, som iflg. BBR er opført i 1890. Boligen består af gang, soveværelse, badeværelse og køkken-alrum, hvorfra der er adgang til en tagterrasse. Bygningen er opført i mursten. På taget er der teglsten. Facaderne er pudsede og malede. Opvarmning - centralvarme og nyt oliefyr. Vandforsyning - privat alment vandforsyningsanlæg. Afløbsforhold - afløb til spildevandsforsyningens rensningsanlæg.
B. Konklusion, sundhedsfare og anbefaling B.1. Konklusion Ved besigtigelsen konstateredes følgende problematiske forhold: Bygningen bærer præg af manglende udvendig vedligeholdelse. Fugt og skimmel, herunder særligt biologisk aktiv skimmel. Ustabil forsyning med el, varme og varmt vand. Utilstrækkelig isolering. Cellutexplader med indvendig gipsplade på overflader. I skabe dog kun Cellutexplader, hvilket medfører øget risiko ved brand. Vandskade, fugt og skimmel i etageadskillelsen mod stuetagen. Vandskade, fugt og skimmel i kælderen. Rotter og mus. B.2. Sundhedsfare Med baggrund i besigtigelse samt fugt- og skimmelundersøgelse vurderes beboelse og ophold at være forbundet med nærliggende sundhedsfare. Det vurderes, at en eventuel istandsættelse af boligen vil indebære meget omfattende arbejder, samt at lejligheden ikke vil kunne bebos under istandsættelsen. 2 B.3. Anbefaling Det anbefales at boligen kondemneres med øjeblikkelig virkning.
C. Resultatet af besigtigelsen C.1. Beliggenhed og udearealer Ejendommen ligger på hjørnet af Ravnerydvej og Nordre Landevej i et område med kirke og præstegård og parcelhusbebyggelse langs vejen. C.2. Udvendig besigtigelse Ved den udvendige besigtigelse konstateredes følgende: Ejendommen bærer præg af manglende udvendig vedligeholdelse. Bygningen er opført uden støbt fundament og uden vandret fugtspærre. Der er opstigende grundfugt og våde vægge i stueetagen. Der mangler nedløbsrør, med deraf følgende fugtskader. Der er udgang til en tagterrasse uden værn langs kanten. Tagpappen på det flade tag/tagterrassen slutter ikke tæt ved døren til køkkenet og muligvis heller ikke langs resten bygningens facade mod syd. Bortset fra ved døren til køkkenet, dækker tagsten for samlingen mellem det flade tag og facaden mod syd, men vand fra det flade tag kan uhindret trænge ind under tagstene til facaden med risiko for fugt og skimmel i bygningen. Indvendig kunne der konstateres høj fugt og høj forekomst af vandskadeskimmel i gulvet ved døren til terrassen. Døren fra tagterrassen til køkken-alrum kan ikke lukkes helt på grund af fugt. Vandskade, fugt og skimmel i kælderen. 3
C.3. Indvendig besigtigelse Ved den indvendige besigtigelse konstateredes følgende: Umiddelbart ingen synlig fugt og skimmel i boligen. Ved undersøgelse af skunk i badeværelse, soveværelse og køkkenalrum samt tagrum konstateredes gammel fugtskadet isolering uden isoleringsværdi. Boligen reelt ikke isoleret. Ulovlige elinstallationer. Der mangler dåser over lampestederne i træloftet i køkken-alrum. Emhætten i køkkenet mangler aftræk til det fri. Aftræk fra emhætten ender sandsynligvis i tagrummet, med øget risiko for fugt og skimmel og dårligt indeklima i boligen. Badeværelset er helt uden aftræk. Det oplukkelige vindue sikrer ikke tilstrækkelig ventilation (og opfylder ikke kravene i byggelovgivningen). Cellutexplader med gipsplade på alle indvendige overflader bortset fra lofter og gulve. I skabe dog alene Cellutexplader. Cellutexplader mod skunkrummet medfører hurtig brandudvikling øget risiko ved brand. Efterladenskaber i tagrum og skunkrum vidner om betydelige forekomster af både mus og rotter. Omfattende muglugt og synlig fugt og skimmel både i kælderen og i bygningen med udhuset. 4 C.4. Opvarmning Bygningen opvarmes med centralvarme og nyt oliefyr. Forsyningen med el, varme og varmt vand har været ustabil.
D. Fugt og skimmel D. 1. Observationer vedr. fugt og skimmel Umiddelbart var der ingen synlig fugt og skimmel i boligen, men nærmere undersøgelser påviste både fugt og skimmel. Under badeværelset i tagetagen ligger gangen og soveværelset i stueetagen, hvor der er tydelige tegn på vandskade i lofterne. En skimmelprøve har påvist høj forekomst af skimmel i loftet i soveværelset i stueetagen. Det er ikke undersøgt, hvor stor en del af etageadskillelsen, der er berørt af vandskaden. Skunkvæggen i badeværelset er kun sporadisk isoleret. Isoleringen er fugtskadet. Selve skunklemmen er ikke isoleret. Der blev målt 13,9 % fugt i skunklemmen, hvilket betyder, at den er fugtig. I skunkens trækonstruktioner blev der målt 16,5 % fugt, hvilket svarer til, at træværket er vådt. Badeværelset vil ikke kunne opvarmes om vinteren, hvilket medfører sandsynlighed for fugt og skimmel. Skunkvæggen i soveværelset består af Cellutexplader med gipsplade indvendig. Der er ikke isoleret i skunken i soveværelset, og i de skrå tagflader er der sandsynligvis heller ingen eller kun ubetydelig isolering. Isoleringen på loftet er meget begrænset, fugtskadet og uden isoleringsværdi. Soveværelset vil ikke kunne opvarmes om vinteren, hvilket medfører sandsynlighed for fugt og skimmel. 5 I skunkvæggen i stue/køkken-alrum langs facaden mod nord er der alene en lille smule gammel fugtskadet isolering uden isoleringsværdi. Der var ikke tegn på isolering af de skrå tagflader og skunkrummet. Isoleringen på loftet er som nævnt meget begrænset og uden isoleringsværdi. Stue/køkken-alrum vil ikke kunne opvarmes om vinteren, hvilket medfører sandsynlighed for fugt og skimmel. En utæthed i samlingen mellem det flade tag/tagterrassen på mellembygningen og den besigtigede bygning Ravnerydvej 2, har sandsynligvis medført vandskader, fugt og skimmel i etageadskillelsen. Det drypper ned gennem træloftet i butikslokalerne i stueetagen. Denne vandskade kan påvirke indeklimaet i alle 3 lejligheder og butiksområdet. Det er ikke undersøgt hvor stor en del af etageadskillelse, vægge m.m., der er berørt af vandskaden. Følgerne af en oversvømmelse i kælderen kan stadig både ses og lugtes. Der er tale om alvorlige skader, med risiko for sundhedsfare i alle
ejendommens boliger. Skaderne er ikke afhjulpet. Våde møbler og et vådt gulvtæppe ligger der stadig. D. 2. Fugtmålinger Forekomst af fugt er bedømt ud fra følgende parametre: Generel værdivejledning Bygningsdel Normal Fugtig * Meget fugtig** Vådt*** Træværk/gips (%) < 12 12-14 14-16 Over 16 Murværk (digits) 20-45 45-60 60-75 >75 *høj fugtbelastning medfører forøget risiko for helbredsmæssige påvirkninger samt risiko for skimmelangreb. **meget høj fugtbelastning anses for at være sundhedsfarlig og medfører på kortere eller længere sigt betydelig risiko for skimmelangreb. ***Højere grad af sundhedsfare gipsplader er under nedbrydning Fugtmålinger foretaget ved besigtigelsen Rum og bygningsdel Normal Fugtigt * Meget Vådt *** fugtigt** Køkken, ved dør til tagterrasse 18,3 % Køkken, ved dør til tagterrasse 17,3 % Køkken ved dør til tagterrasse 26 % Badeværelse, trækonstruktion i 16,5 % skunk Badeværelse, skunklem 13,9 % Gavlværelse mod syd, muret 34,6 digits gavl til venstre for vinduet Gavlværelse mod syd, 14,2 % skunkvæg mod nordøst, gips og Cellutex 6 D. 3. Resultatet af skimmelundersøgelserne Der blev taget skimmelaftryksprøver følgende steder: 1. I badeværelset, i skunken, på bagsiden af skunklemmen 2. I Køkken-alrum/stue, kvist mod nord, på lægte 3. I køkken, undersiden af gulvet ved døren til tagterrassen mod syd. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 1, i skunken i badeværelset, på bagsiden af skunklemmen, viser moderat forekomst af levedygtige svampesporer med i alt 18 CFU, hvor Chaetomium er dominerende med 10 CFU. Chaetomium kan ved høje koncentrationer og langvarig udsættelse forårsage betændelsestilstand i hjernen, bughindebetændelse,
og svamp i neglene. Arten hører under de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe, der kendetegnes ved kraftig sporespredning og produktion af sundhedsskadelige mykotoksiner. Jf. Statens Byggeforskningsinstituts By og Byg Anvisning 204 bør rum, hvor tilstedeværelsen af særligt biologisk aktive skimmelsvampe forekommer, ikke benyttes i perioden indtil renovering. Dette er gældende selv ved mindre forekomster. Der bør udvises særlig opmærksomhed og krav til sundhedsmæssig beskyttelse ved håndtering af materialer inficeret med denne skimmelart. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 2, i køkken-alrum/stue, kvisten mod nord, lægte bag Cellutexbeklædning, viser moderat forekomst af levedygtige svampesporer med i alt >20 CFU. Pladen er overgroet med Rhizopus, hvilket begrænser vækstmulighederne for de andre skimmelarter. Rhizopus kan være særdeles sundhedsfarlig. Rhizopus er dén af alle de svampe, der tilhører Zygomyceterne, der oftest forsager infektioner. Zygomyceter kan forårsage en række meget alvorlige infektioner. Særligt personer med nedsat immunforsvar er udsatte. Zygomyceterne er desuden resistente overfor en række antibiotika. Rhizopus kan derudover producere toxiner, der kan øge andre svampes sygdomsfremkaldende effekt. Ud over Rhizopus viser analysen 9 levedygtige svampesporer fra Chaetomium sp. Chaetomium er beskrevet herover vedr. aftryksprøve nr. 1. 7 Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 3, i køkkenet viser høj forekomst af Trichoderma sp. med i alt >50 CFU. Trichoderma er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Arten er en typisk vandskadeskimmel og hører til de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe, der kendetegnes ved kraftig sporespredning og produktion af sundhedsskadelige mykotoksiner. Der henvises til omtalen af de særligt biologisk aktive skimmelsvampe under prøvested nr. 1.
Billeder fra besigtigelsen Bygning 1. med lejlighederne på Ravnerydvej 2. Facaden mod nord og gavlen mod vest. 8 Bygning 1. med vestvendt gavl mod Nordre Landevej. Butikslokaler og soveværelserne Nordre Landevej 32 ligger i bygningen under det flade tag nederst til højre.
Gavl mod øst. En del af gavlen beklædt med træ på grund af problemer med murværket. 9 Facaden mod nord, mod Ravnerydvej. Der mangler et tagnedløb. Facaden er våd.
Køkken-alrum med vindue i gavl mod øst 10 Skab i køkkenalrum beklædt med Cellutexplader
Køkken alrum 11 Køkken-alrun, - døren til tagterrassen kan ikke lukkes på grund af fugt. Der mangler værn langs kanten af terrassen.
Køkken-alrum. Dørtrin/bundstykke i døren til tagterrassen brudt op med henblik på undersøgelse af mulige forekomster af fugt og skimmel 12 Fugtmåling i let væg ved døren viser 18,3 % fugt. Træet er vådt.
Fugtmåling under døren viser 17,3 % fugt, træet er vådt 13 Fugtmåling under døren viser 26,0 % fugt, hvilket er den højst mulige fugtmåling. Konstruktionen er våd.
Spånplade langs døren til tagterrassen er våd og angrebet af råd. 14 Ulovlig elinstallation i køkken-alrum. Der er risiko for brand
Ulovlig elinstallation i køkken-alrum. Der er risiko for brand 15 Ulovlig elinstallation i køkken-alrum. Der er risiko for brand.
Badeværelse, skunkrum med rottegift og ekskrementer fra både mus og rotter. 16 Badeværelse med utætte konstruktioner og vandskade i etageadskillelsen.
Skunkrummet i badeværelset. 17 Skunkrummet i badeværelset ned ekskrementer fra både mus og rotter.
Våde trækonstruktioner i skunkrummet i badeværelset. Der er målt 16,5 % fugt. Konstruktionen er våd. 18 Skunklemmen er fugtig, der måles 13,9 % fugt.
Gulvbelægningen i badeværelset er afsluttet forkert ved døren til gangen. Der er vandskade i etageadskillelsen. 19 Især den nederste rørgennemføring kan være medvirkende til vandskaden i etageadskillelsen.
Hvis afløbet stopper i brusenichen løber vandet ud på gulvet, med risiko for vandskade i etageadskillelsen. 20 Gavlværelse mod øst. Fugtmåling i muret gavl viser 34,6 digits, hvilket svarer til at muren er normal/tør.
Gavlværelse mod syd. Fugtmåling i muret gavl viser 34,6 digits, hvilket svarer til at muren er normal/tør. 21 Gavlværelse mod øst. Fugtmåling i skunkvæg med gips og cellutexplade viser 14,2 % fugt, væggen er fugtig.
Fugtmåling i gavlværelse mod øst - 14,2 % fugt, væggen er fugtig. 22 Gavlværelse mod øst. Skab i skunk mod syd. Fugtskjolder. Væggen er stort set uisoleret og beklædt med cellutexplader.
Gavlværelse, skab i skunk, bag Cellutexpladerne. Isoleringen er fugtskadet. Der har for mange år siden været 50 mm isolering, men isoleringen er på nuværende tidspunkt værdiløs og skimmelbefængt. 23 Gavlvindue i værelse mod øst.
Gavlvindue i værelse mod øst. Samlingen under vinduet er ikke vandtæt. Det medfører risiko for vand i facaden. 24 Huller i skunk og væg ved kvist mod nord. Kun lidt fugtskadet isolering i konstruktionen. Efterladenskaber fra både rotter og mus.
Rottefælde i skunken i køkken-alrum 25 Emhætte uden aftræk til det fri.
Soveværelset. Forsatsvæggen er udført med cellutexpladebeklædning, som senere er beklædt med gipsplade indvendig. 26 Soveværelset. Ingen isolering i skunkrummet. Cellutexplade og spånplade i skunken medfører hurtig brandspredning og øget risiko ved brand.
Loft og gulv i butikslokale i den nordlige del af bygningen vidner om utætheder i taget eller i samlingen mellem tagterrassen og bygning nr. 1 med Ravnerydvej 2. 27 Kælderen under butikslokalerne og boligen Ravnerydvej 2 st. har været oversvømmet. Der er voldsom muglugt, våde vægge og våde gulve og ildelugtende tæpper. Problematiske forhold, som kan være forbundet med sundhedsfare i f.t. boligerne i stueetagen.
Udhuset med ejendommens olietank. Taget er utæt, der er voldsom muglugt. 28 Den 1. oktober 2014 Kvalitetssikring samme dato. Kirsten Wagtberg Hansen Tlf: 40 98 47 55 E-mail: kwa@garderaad.dk Søren Garde Rådgivning Søren Garde Rådgivning arbejder med juridisk, byggeteknisk og administrativ rådgivning for kommunerne omkring sundhedsfarlige og forfaldne huse - med kondemnering, nedrivningspåbud, oprydning m.v.
Bilag 1. Metode Der er tale om visuel besigtigelse suppleret med destruktive undersøgelser. Til undersøgelse af fugt blev anvendt: Gann BlueLine Compact B kapacitiv fugtmåler Gann BlueLine Compact træfugtighedsmåler 2. Skimmelanalyseresultater fra Goritas 3. Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for Fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet herunder. 29
Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding AS/SA 17.09.14 Sag:79067 Telefon: + 45 75 52 21 00 Telefax: + 45 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Søren Garde Rådgivning Kirsten Wagtberg Hansen Torvegade 1, 2.sal 8450 Hammel Vedr.: Ravnerydvej 2, 1. 5900 Rudkøbing Vi har den 10.09.14 modtaget 3 aftryksplader fra Dem til analyse på vort laboratorium. Metode Aftryksprøver udføres ved at trykke en aftryksplade mod overfladen, der skal undersøges. Herved opsamles svampesporer på pladen, der er et vækstmedie (V8-agar tilsat antibiotika) hvorpå sporer kan vokse. Aftrykspladerne inkuberes ved 25 C i ca. en uge, og herved kan mængden af levedygtige svampesporer (CFU) på prøvestedet bestemmes. Desuden kan skimmelsvampenes slægt og/eller art bestemmes ved mikroskopi. Identifikation Ved biologiske analyse af prøvematerialet kunne følgende konstateres: Ballerup: Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: +45 44 85 86 00 Fax: +45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Goritas A/S CVR nr.: 28114257 www.goritas.dk Danske Bank konto: 4183-3001549820 Swift kode: DABADKKK IBAN nummer: DK07 3000 3001 5498 20
AS/SA 17.09.14 Sag:79067 Side: 2 Prøve nr. Lokale/ Bygningsdel Konstaterede skimmelsvampe Antal levedygtige sporer / CFU 1 skunk i badeværelse Chaetomium sp. Penicillium chrysogenum Cladosporium sp. 10 6 2 I alt 18 CFU 2 alrum/stue kvist mod nord - lægte Rhizopus sp Chaetomium sp. Ulocladium sp. Penicillium chrysogenum Cladosporium sp. Overgroet * 9 2 2 7 I alt >20 CFU 3 underside af gulv ved dør i køkken til tagterrasse Mucor sp. Trichoderma sp. Overgroet * >50 I alt >50 CFU O CFU : Mindre end 10 CFU : Mellem 10 og 50 CFU: Over 50 CFU. Ingen levedygtige svampesporer. Begrænset forekomst af levedygtige svampesporer. Moderat forekomst af levedygtige svampesporer. Høj forekomst af levedygtige svampesporer. * Ved forekomst af Mucor, Rhizopus og et par andre nær beslægtede skimmelsvampe af familien Mucoraceae kan man få et analyseresultat, som siger overgroet. Disse skimmelsvampe vokser meget hurtigere end de andre skimmelsvampe på pladen og overvokser derved de andre kolonier. De danner ikke kolonier i den forstand, men et tykt tæppe på pladen. I disse tilfælde er det ikke muligt at tælle antal kolonier. I enkelte tilfælde kan Mucor dog være flere på steder på pladen og det er især hvis væksten ikke er så kraftig veludviklet, hvor det så er muligt at tælle antal kolonier. Mucoraceae forekommer ofte i støv og på frugt. Beskrivelse af konstaterede skimmelsvampe Chaetomium hører til Kernesvampene (Pyrenomyceter), hvor frugtlegemet enten er flaskeformet med snæver åbning eller kugleformet og lukket. Chaetomiumarter er cellulosenedbrydende og kan gør skade ved at forårsage jordslåethed f.eks. på tøj, telte og presenninger. Arterne forekommer ligeledes på spånplader, træfiberplader og gipsplader, som har været udsat for stor fugtighed. Penicillium kaldes på dansk penselskimmel, da deres opretstående, forgrenede konidiophorer har et pensellignende udseende.
AS/SA 17.09.14 Sag:79067 Side: 3 Penicillium-slægten består af et utal af arter, hvoraf mange er udbredt over hele jorden, dog hyppigst i tempererede egne. Penicillium kolonier er blågrønne, gulgrønne, gule eller helt hvide med pulveragtig overflade og dårligt udviklet luftmycelium. Penicillium foretrækker middeltemperaturer og kan tåle udtørring. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader så som tapet, lim, maling og træ. Sporerne lagres gerne i støv. Penicillium-arterne er i stand til ved givne betingelser at producere toxiner, som kan give anledning til sundhedsmæssige gener. Cladosporium arter dominerer i de fleste analyser af udendørs luft. Slægten findes overalt, især i de klimatisk tempererede områder. Kolonierne af Cladosporium fremtræder som olivengrøn til grå grøn. De enkelte arter kan vokse ved op til 32 C. Da den ligeledes kan vokse ved 0 C ses vækst af Cladosporium ofte i køleskabe. Cladosporium vokser bedst, når overfladens vandaktivitet (aw) ligger omkring 0,8. Udover den meget almindelige forekomst udendørs, findes slægten på madvarer samt på døde celluloseholdige plantematerialer samt på papir og tekstiler. Sporene findes i store mængder i udeluften, især om sommeren. Rhizopus danner et hvidt, tæt luftmycel, der på et fast underlag danner knudepunkter hvorfra der går rhizoider ned i materialet. Rhizopus forekommer bl.a. i plantematerialer, i jord i de øverste lag, i frugt, brød og grøntsager, men findes desuden ofte i støv eller andre snavsede overflader i bygninger. Ulocladium er en slægt, som er kendt for en effektiv nedbrydning af cellulose i naturen. Derfor ses svampen tit på døde planterester, træmaterialer både ude og indendørs samt på papir, tapet og maling indendørs. På overflader med kondensskader og mangelfuldt luftcirkulation har Ulocladium også indendørs gode vækstmuligheder. Væksten af den brunsorte skimmelsvamp kan blive kraftig, og et tæt bomuldsagtigt svampevæv kan udvikles på overfladerne. Sporerne af Ulocladium indeholder samme allergen som Alternaria, hvorfor Ulocladium er kendt for at kunne udløse luftvejsallergier. Mucor sp. kaldes også hovedskimmel idet sporerne dannes i et lukket sporangie, der ser ud som et hoved på en stilk. Den er vidt udbredt og forekommer hyppigt i jordlag og frisk eller tørret frugt. Svampen er hurtigt voksende ved et temperaturoptimum mellem 15-25 C.
AS/SA 17.09.14 Sag:79067 Side: 4 I forbindelse med bygningsmaterialer optræder arten på frisksavet eller malet træ, samt på bagsiden af malerier, hvor især limen angribes. Idet Mucor sp. regelmæssigt kan findes i husstøv, vil den ofte kunne påvises på bygningsoverflader. Trichoderma slægten er sammen med Penicillium og Cladosporium den hyppigste isolerede svamp i tempererede og tropiske egene. Der findes flere arter, men næsten overalt er Trichoderma viride den hyppigste. Kolonierne er grønne, undertiden gullige og sjældent hvide med hurtigt voksende luftmycel samlet i uregelmæssige grønne klumper på kolonioverfladen. Trichoderma-arter optræder hyppigt i jordlag og på træ, indendørs især på tapet, isoleringsmateriale samt i støv. Trichoderma producerer cellulosenedbrydende enzymer, som sætter arten i stand til at udnytte mange næringskilder. Det skal bemærkes, at analyseresultaterne alene viser forholdene i prøvetagningsstederne. Vi er altså ikke i stand til at rapportere om forholdene andre steder, eller at give en samlet vurdering af skimmelforekomsterne i bygningen, herunder omfanget og eventuelle nødvendige udbedringsarbejder. Ønsker De yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Faktura vedlagt. Med venlig hilsen Goritas Angela Steinfurth Cand.scient., mikrobiolog
Bilag 3 Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum 3. Resultatet af undersøgelsen Når resultatet af undersøgelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om benyttelsen af bygningen er forbundet med sundhedsfare. Denne vurdering foretages på grundlag af byfornyelseslovens 75, der i stk. 3 og 4, angiver, hvilke kriterier der som minimum skal være i orden, for at en bolig eller et opholdsrum kan anses som forsvarlig i sundhedsmæssig henseende. Ved forekomst af fugt og vækst af skimmelsvamp er følgende forhold, som nævnt i 75, stk. 3, relevante: tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj, forsvarlig adgang for luftfornyelse, mulighed for tilstrækkelig opvarmning, tilfredsstillende indeklima. Kriterierne er vanskelige at definere eksakt. Kommunalbestyrelsen må derfor udøve et skøn over, om benyttelsen af boligen eller opholdsrummet i det konkrete tilfælde er forbundet med sundhedsfare. Ved skønnet kan der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens orientering Embedslægeinstitutionernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe, der kan ses på styrelsens hjemmeside www.sst.dk Ved forekomst af skimmelsvamp i boliger og opholdsrum tales der om følgende 3 niveauer - idet det bemærkes, at der som udgangspunkt ikke bør være fugt eller skimmelsvampevækst i boliger og opholdsrum, da det vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, der bør forebygges. 3.1. Sundhedsfare, niveau 1 og 2 Nærliggende sundhedsfare. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende. Skønnes bygningens benyttelse at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare skal kommunalbestyrelsen iagttage bestemmelserne i byfornyelseslovens 76 og afklare om sundhedsfaren er nærliggende eller ikke nærliggende. Se kapitel 4. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk
3.2. Sundhedsmæssig risiko, niveau 3 Mindre skimmelsvampeangreb, som evt. kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Er der skimmelsvamp i en bolig eller et opholdsrum, men skønnes benyttelsen af lokaliteterne ikke at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at gribe ind efter byggeloven, se kapitel 5, eller efter lov om almene boliger m.v., se kapitel 6. 4. Konstateret sundhedsfare Skønner kommunalbestyrelsen på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at benyttelse af hele eller dele af bygningen er forbundet med sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at nedlægge forbud mod benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Kommunalbestyrelsens pligt til at nedlægge forbud efter dette kapitel omfatter alle boliger og opholdsrum, som bebos eller anvendes, uanset ejerforhold. Det betyder, at både bygninger som anvendes eller bebos af ejeren selv samt udlejede boliger og opholdsrum er omfattet af kommunens forpligtelse til at nedlægge forbud. Samtidig med eller efter at kommunalbestyrelsen har nedlagt forbud mod beboelse eller ophold, har kommunalbestyrelsen mulighed for at påbyde ejeren af ejendommen at afhjælpe de kondemnable forhold efter byfornyelseslovens 75 a. Såfremt der foreligger ulovlige forhold efter byggelovgivningen, har kommunalbestyrelsen endvidere mulighed for at give påbud efter byggeloven, se kapitel 5. 4.1. Kondemnering forbud mod beboelse eller ophold I tilfælde af konstateret sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, nedlægger kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens 76, stk. 1, forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker kondemnering. Konsekvensen af et forbud er, at beboerne skal fraflytte de kondemnerede lokaliteter. Ved nedlæggelse og ophævelse af forbud mod beboelse er der bestemte procedurer, der skal følges. Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i Velfærdsministeriets vejledning Vejledning om kondemnering kapitel 5, som kan ses på ministeriets hjemmeside www.velfaerd.dk. 4.1.1. Frist for fraflytning Samtidig med at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse eller ophold, skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold til den risiko, der er ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk
4.1.2. Nærliggende sundhedsfare Skønnes den fortsatte benyttelse af beboelsen eller lokaliteterne at være forbundet med nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kondemnere umiddelbart, da andet kan være sundhedsfagligt uforsvarligt. Fristen for fraflytning må dog aldrig overstige 6 måneder, når der er tale om nærliggende sundhedsfare, jf. byfornyelseslovens 76, stk. 2, 1. pkt. 4.1.3. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er tale om sundhedsfare, som ikke er nærliggende, kan der fastsættes en længere frist for fraflytning end 6 måneder. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk