Undersøgelse af konsekvenserne ved indførelse af Modulordning i Greve Kommune Udarbejdet af Center for Dagtilbud & Center for Økonomi & Analyse oktober 2007
Indholdsfortegnelse Indledning, formål og afgrænsning... 3 Metode... 4 Præsentation af modulordning Køge Kommune som Case... 6 Case: Modulordning i Køge Kommune... 6 Behovsanalyse... 9 Delkonklusion Behovsanalyse... 14 Konsekvensanalyse... 15 Administrative konsekvenser... 15 Personalemæssige konsekvenser... 16 Pædagogiske konsekvenser... 17 Økonomiske konsekvenser... 19 Delanalyse 1. princip pengene følger barnet... 19 Delanalyse 2 analyse af FOA. 2 ekstremer, 1 modelberegning... 22 Konklusion... 26 2
Indledning, formål og afgrænsning Den nye dagtilbudslov, som folketinget vedtog i foråret 2007, åbner op for, at kommunen kan tilbyde forældre større fleksibilitet i dagpasning af deres børn. Dette er en undersøgelse af konsekvenserne ved at indførelse af fleksible pasningstimetal i Greve Kommunes daginstitutioner. Herunder vurderinger af de administrative, personalemæssige, pædagogiske og økonomiske konsekvenser i denne sammenhæng. I april 2007 har KL offentliggjort en undersøgelse af behovet for fleksibel dagpasning og udvidede åbningstider i kommunernes daginstitutioner. KL-undersøgelsen viser imidlertid, at der er forholdsvis lille efterspørgsel efter sen eftermiddagspasning fra kl. 17-19 og aftenpasning fra kl. 19-22. Undersøgelsen bekræfter resultaterne af Greve Kommunes egen spørgeskemaundersøgelse fra 2006 blandt forældre i Greve Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at behovet for sen eftermiddagsog aftenpasning er minimalt. KL har desuden undersøgt behovet for nat- og weekendpasning. Imidlertid viser undersøgelsen, at ingen af de i undersøgelsen deltagende kommuner vurderer efterspørgslen efter nat- og weekendpasning som stor eller meget stor. På baggrund af ovenstående afgrænses denne undersøgelse fra at vurdere muligheden for indførsel af aften, nat og weekend pasning i Greve Kommunes daginstitutioner. Derimod fokuseres på, at undersøge hvilke konsekvenser indførelsen af en såkaldt modulordning i Greve Kommunes daginstitutioner vil have. 3
Metode Undersøgelsen består af to analyser; en behovsanalyse og en konsekvensanalyse. I behovsanalysen anvendes som udgangspunkt Greve Kommunes spørgeskemaundersøgelse blandt forældre i Greve Kommune, som blev foretaget i efteråret 2006. Resultaterne anvendes til, at analysere forældrenes pasningsbehov af deres børn. I behovsanalysen indgår desuden en opgørelse af den eksisterende udnyttelse af deltidsordninger i Greve Kommune. I konsekvensanalysen anvendes Køge Kommunes modulordning som case. Køge Kommunes modulordning består af et grundmodul på 52 timer og to deltidsmoduler på hhv. 34 og 24 timer. Det er denne model som danner grundlag for beregningerne, når de økonomiske konsekvenser ved indførelse af modulordning i Greve Kommune analyseres. Den økonomiske analyse suppleres med økonomiske beregninger, som FOA har fået foretaget af de økonomiske konsekvenser ved modulordninger. Ved analyse af de personalemæssige, pædagogiske og administrative konsekvenser, har de væsentligste bidragydere været det administrative personale i Center for Dagtilbud samt en række distriktsledere. Samtidig har der været kontakt til institutionen Perlen i Køge Kommune, hvor man har indført modulordning. Materiale og kilder Spørgeskemaundersøgelse Eksisterende deltidsordninger i Greve Kommune Case: Køge Kommunes modulordning Økonomisk analyse FOA 2006 4
Bidragydere Behovsanalyse og økonomi Jakob Splidsboel ØA Administration og ledelse Vibeke Lindahl CFD Pædagogik Nete Reimann CFD Personale Anna-Marie Skonberg HR Daglig ledelse Distriktsledere Institutioner Køge Kommune, Greve Kommune 5
Præsentation af modulordning Køge Kommune som Case Modulordning generelt I flere af landets kommuner opereres der pt. med modulordninger på dagtilbudsområdet. Begrebet modulordninger dækker over brug af pasningstimemoduler. Som regel består modulordninger af et grundmodul med det højeste timetal, dvs. institutionens fulde åbningstid og et par deltidsmoduler, hvor timetallet er nedsat i forhold til grundmodulet. Forældre kan vælge mellem de forskellige moduler til deres børn. I takt med at forældre vælger et modul med færre antal timer i institutionen til deres barn, reduceres den takst som forældrene skal betale. Forældre kan af den vej tilpasse deres pasningsbehov, og forældrebetalingen justeres som en konsekvens heraf. Case: Modulordning i Køge Kommune Som et eksempel på modulordning beskrives Køge Kommunes modulordning hermed som Case. Køge kommune har pr. 1. jan. 2007 indført modulordning i kommunens daginstitutioner. Etablering af ordningen i Køge er sket på baggrund af et forsøg med modulordning i 4 daginstitutioner i Køge kommune. Alle forældre i Køge kommune har derfor i dag mulighed for at få passet deres børn på følgende moduler: et grundmodul som dækker en fuldtidsplads og to deltidsmoduler på hhv. 34 og 24 timer pr. uge. Hvis forældre vælger deltidsmodul, bliver den tid, som barnet har ret til at blive passet i institutionen og den takst som forældrene betaler reduceret. I nedenstående oversigt ses eksempel på, hvorledes taksterne og timetal er fastlagt i Køge Kommune i dag. 6
Oversigt: Modulordningen i Køge Kommune takster og timer. Køge Kommunes modulordning Grundmodul Deltidsmodul 34 timer (-35 %) Daginstitution 2.692 kr. 2.320 kr. 0 2 år (-14 %) Småbørnsgruppe i børnehave 2.190 kr. 1.892 kr. (-14 %) Daginstitution 1.351 kr. 1.167 kr. Fra 3 år (-14 %) Deltidsmodul 24 timer (-54 %) 1.949 kr. (-28 %) 1.593 kr. (-27 %) 983 kr. (-27 %) Det skal bemærkes, at reduktionen ved valg af modulordning ikke er proportional med reduktion i taksterne. Et valg af modulordning 34 timer, som er en reduktion af timetallet med 35 procent, udløser kun en besparelse på 14 procent i taksten. Administration af modulordning i Køge Kommune Modulordningen i Køge administreres ved, at forældrene udfylder og aflevere mødeskemaer til daginstitutionslederen for, hvornår deres barn er i institution. Ændringer i børnenes mødeskemaer skal ske med 1 mdr. varsel. Desuden vælges et modul med minimumsvarighed af 3 mdr. Ressourcetildeling i Køge Kommune Modulordningen i Køge er baseret på styring efter princippet pengene følger barnet, som også danner grundlaget for ressourcetildelingen i Greve Kommune. Institutionerne tildeles ressourcer efter hvor mange børn der er indskrevet i institutionen, og hvor høj en belastning de indskrevne børn medfører personale og driftsmæssigt. Børn der er indskrevet på ordninger på et lavere pasningstimetal belaster 7
institutioner mindre, og af den vej reduceres ressourcetildelingen til institutionerne i tråd med princippet pengene følger barnet. 8
Behovsanalyse I det følgende analyseres behovet for modulordning i Greve kommune. Som grundlag for analysen inddrages nogle af resultaterne fra Greve Kommunes spørgeskemaundersøgelse fra 2006 vedr. behovet for åbningstider i daginstitutionerne. Indledningsvist analyseres hvilke årsager, der er til, at forældre hhv. til- eller fravælger modulordninger. Årsager til og fravalg af modulordning Det at nogle forældre hhv. til og fravælger, at få passet deres børn passet på et deltidsmodel, kan have baggrund i flere forskellige årsager. Administrationen har samlet en række bud på, hvilke grunde der kan være hertil. Motivationen for at vælge et deltidsmodul, kan afhænge af muligheden for afhentning. Forældre der har orlov af forskellige årsager, eller mødre der er gravide eller har barselsorlov, kan benytte mulighederne for modulordninger i den forbindelse. En anden grund til at vælge et deltidsmodul, er den økonomiske gevinst der udløses gennem takstreduktionerne. Modsat kan de økonomiske aspekter ved modulordning betyde, at modulordninger fravælges, hvis besparelsen er for lille. Et tredje element i en evt. modulordninger er fleksibilitet. Hvis ordningen er fleksibel og kan ændres med kort varsel, kan det få forældre til at benytte ordningen. Derimod kan en ufleksibel ordning få forældre til at fravælge modulordningen. Endelig kan selve mulighedens eksistens få nogle forældre til at vælge modulordning, hvis de i forvejen får deres børn passet på nedsat tid. 9
Årsager til valg og fravalg af modulordning Tilvalg af modulordning Graviditets og Barselsorlov Orlov Afhentningsmuligheder Økonomisk besparelse Mulighedens eksistens Fleksibilitet Fravalg af modulordning Normeringskonsekvenser og pres fra forældrebestyrelser Lille økonomisk gevinst Ordning for ufleksibel 10
Behov for pasning Nedenstående figur illustrerer behovet for pasning i Greve Kommunes daginstitutioner. Der eksisterer et begrænset behov for pasning før kl. 7 om morgenen (16 %) og efter kl. 17 (6 %) om eftermiddagen. Hovedparten af forældrene afleverer deres børn i tidsrummet 7-9 (79 %) og afhenter deres børn fra kl. 15-17 (86 %). I tidsrummet 9-15 foretager en meget begrænset andel af forældrene aflevering og afhentning af deres børn. Aflevering og Afhentning af Børn 60% 54% 50% 48% 40% 38% 30% 25% Aflevering Afhentning 20% 16% 10% 5% 7% 6% 0% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% kl. 6-7 kl. 7-8 kl. 8-9 kl. 9-10 kl. 10-11 kl. 11-12 kl. 12-13 kl. 13-14 kl. 14-15 kl. 15-16 Kl. 16-17 Kl. 17-18 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre i kommunen 2006 11
Behov for udvidelse/forkortelse af åbningstid og efterfølgende takstreduktion/forhøjelse I spørgeskemaundersøgelsen blev forældre spurgt om de ville benytte udvidet eller forkortet åbningstid, hvis udvidelsen eller forkortelsen blev fulgt af hhv. en forhøjelse eller reduktion i taksten. Som det fremgår af nedenstående figur, eksisterede der større interesse for at benytte sig af en forkortet åbningstid, idet 39 % svarede ja eller måske til spørgsmålet. Interessen for udvidet åbningstid var derimod begrænset, da kun 20 % svarede ja eller måske. Behov 80% 76% 70% 60% 56% 50% 40% 30% 20% 20% 19% 10% 9% 11% 0% Ja Nej Måske Ville du benytte dig af barnets dagtilbud i et kortere tidsrum, hvis din betaling samtidig blev sat ned? Ville du benytte dig af udvidet åbningstid, hvis din betaling blev forhøjet? 12
Anvendelsen af eksisterende deltidsordninger i Greve Kommune Greve kommune har pt. deltidsordninger på to institutioner. I Åsagergård Børnehave har forældre mulighed for at vælge ½-pladser til deres børn og i Ungdomsgårdens børnehave har forældre mulighed for at vælge ¾-pladser til deres børn. I nedenstående tabel er en oversigt over antallet af børn på de eksisterende ordninger her i Greve. Som det fremgår af tabellen, er brugen af deltidsordningerne i Greve kommune meget begrænset. Der er ca. 1-2 børn tilmeldt ¾-plads, mens tilmeldingen til ½-plads svinger mellem 1-4, for det meste omkring 1. Institution.Navn Pasningsform.Navn Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Ungdomsgårdens børnehave 1 2 2 2 1 1 1 0 3/4-pladser 1 2 2 2 1 1 1 0 Åsagergård børnehave 3 1 1 1 1 1 2 4 1/2-plads 3 1 1 1 1 1 2 4 Hovedtotal 4 3 3 3 2 2 3 4 13
Delkonklusion Behovsanalyse Deltidsordningerne benyttes i Greve kommune i meget begrænset omfang. Aflevering og afhentning af børn i Greve kommunes daginstitutioner foregår fortrinsvist i morgentimerne og i de sene eftermiddagstimer. En modulordning kunne dog være attraktiv for de mellem 5-7 % som afleverer og afhenter deres børn efter kl. 9 og før kl. 15. Det kan dog ikke på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen konkluderes, at det er de samme forældre der afleverer sent, som også henter tidligt. Der er ca. 39 % som svarer ja eller måske til at de muligvis vil benytte institutionerne i kortere tidsrum, hvis taksterne tilsvarende blev reduceret. Der er derfor en del der kunne være interesseret i en modulordning hvis der fulgte en takstreduktion med. Spørgeskemaundersøgelsen siger dog intet om hvor stor en evt. besparelse skal være før, at en modulordning ville være attraktiv. Endvidere viser afleverings- / afhentningsmønsteret også at mange forældre reelt ikke ville have mulighed for at benytte sig af en modulordning. Ovenstående viser at grundlaget og behovet for modulordning i Greve er begrænset og usikkert. Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående at ca. 5 % vil benytte sig af en modulordning i Greve Kommune, afhængigt af hvorledes ordningen skrues sammen og hvor store takstreduktioner der kan opnås for forældrene. 14
Konsekvensanalyse Administrative konsekvenser Overordnet kapacitetsstyring Daginstitutionernes kapacitet vil ikke blive udvidet ved indførelse af modulordning. Børnene skal stadig have stillet et vist antal kvadratmeter til rådighed, selv om de er i institutionen færre timer. Det vil derfor ikke blive muligt at indskrive dobbelt så mange børn, fordi nogle børn er på 24-timers modul og kun udnytter institutionens åbningstid 24 timer i stedet for 52 timer. Kapacitetsstyringsmæssigt vil indførelse af modulordning ikke give de store konsekvenser. Modulordning vil kunne opgøres og styres kapacitetsmæssigt på samme måde som eksisterende deltidsordninger administreres i dag. Daglig drift og administration De administrative konsekvenser for den daglige ledelse afhænger af hvorledes ordningen tilrettelægges. Desto større varsel der gives i form af fx ændring af mødeskema, desto bedre mulighed vil det give de ansvarlige ledere for planlægning af institutionernes aktiviteter. Der må dog forventes yderligere administrative byrder for institutionslederne, uansat hvordan en modulordning tilrettelægges. I forbindelse med indførelse og administration af modulordning, vil det derfor være nødvendigt, at indføre faste rammer for, hvorledes der kan skiftes mellem moduler. Samtidig skal der tilvejebringes information til daginstitutionslederne om børnenes mødetider i form af mødeskemaer. Endelig er det vigtigt, at det overvejes hvorledes det sikres, at forældrene overholder de for børnene aftalte mødetider. Skal ordningen bygge på tillid eller kontrol? Hvis de ansatte i institutionerne fremover skal kontrollere om forældrene overholder de aftalte moduler og mødetider, kan det få konsekvenser for forældresamarbejdet. 15
Personalemæssige konsekvenser Personalets arbejdstid kan fastlægges på samme måde som i dag. Der kan være ændringer i de opgaver der skal løses, hvis børnene komme og går i andre mønstre, fx at forældre samarbejdet vil fylde mere, fordi der bliver flere koncentrerede perioder, hvor børn kommer og/eller går. Der kan dog opstå problemer, hvis medarbejdernes arbejdstid skal ændres for tit (hver måned) og med kort varsel (mindre end en måned) da også medarbejdere har krav på sammen hæng mellem arbejdsliv og familieliv. Problemernes omfang vil afhænge af hvilke frister der opstilles for ændring af aftalt tid for forældrene. Ud over ovenstående, vil det være afgørende for både implementering og drift, at betingelserne for ændringer i moduler og tider er klart beskrevet både for forældre og personale. Det gælder både varsler, eventuelle kontrolfunktioner og mulige sanktioner. Inden eventuelle ordninger kan endelig besluttes og iværksættes, skal de forhandlingsberettigede organisationer have lejlighed til at udtale sig. Det har de krav på fordi ordningerne vil få indflydelse på medarbejdernes arbejdsvilkår. Der er derfor mulighed for, at der kan opstå aftalemæssige udfordringer i forbindelse med indførelse af en modulordning. Hvis det ved indførelse af modulordning bliver vanskeligere at tilbyde fuldtidsstillinger, kan det vanskeliggøre en fremtidig rekruttering og fastholdelse af kompetent personale til kommunens institutioner. 16
Pædagogiske konsekvenser Modulordning i forhold til Greve Kommunes Børne- og Ungepolitik Børne- & Unge politikken tager udgangspunkt i familiens ressourcer og behov. Samtidig ønsker Byrådet, at tydeliggøre de rammer, der skal være til stede i børn og unges liv, for at de kan få de bedste udviklingsmuligheder. Demokrati, tryghed, sundhed, sammenhæng, rummelighed, samvær og udfoldelse er de temaer, der er omdrejningspunktet for de værdier og indsatsområder der beskrives i B&U politikken. Temaerne beskriver og danner grundlag for det gode børne- og ungeliv i Greve Kommune. Sammenhæng og samvær vil være temaer, der kan vise sig vanskelige at fastholde og udvikle i forbindelse med fleksibeldagpasning. I relation til temaet om samvær siger Greve Kommunes Børne & Ungepolitik bl.a. følgende: Børn og unge skal have mulighed for samvær med andre, fordi samvær i sig selv er rart, samvær med andre giver mulighed for at udvikle og udfordre identitet og sociale færdigheder. Ved indførsel af modulordning vil det være vanskeligt for børnene at få en kontinuitet i deres legemønstre og venskabsrelationer. Det kan være meget vanskeligt for et barn at blive en del af et socialt fællesskab (leg), når legen allerede er godt i gang. Ikke kun vanskeligt for barnet der kommer senere; men også for de børn der har etableret legen og bliver afbrudt og forstyrret i deres sociale relationer. Kammeratskaber og bedstevenner står meget højt på børnehavebarnets dagsorden. Hvis børnene har meget forskellige fremmøde tidspunkter, vil deres relationer have svært ved at blive opretholdt, og nogle børn vil bruge en del tid på at gå og vente på bedstevennen og dermed ikke aktivt danne nye venskaber og indgå i de legesituationer, der ofte aftales om morgenen, når børnene starter deres dag i børnehaven. 17
B&U politikken gør gældende, at børn og unge skal støttes i muligheder for at knytte venskaber og sikres plads til både organiseret og spontant samvær. I relation til temaet om sammenhæng siger B&U politikken følgende: Ved sammenhæng forstår vi, at børn, unge og deres familier kan overskue de tilbud og aktiviteter de indgår i og at disse er koordinerede i forhold til hinanden. Ved indførsel af modulordning vil det være vanskeligt at afvikle tilbud og aktiviteter, der kan imødekomme alle børne- og forældrebehov, hvis børnene møder ind på alle tidspunkter af dagen. Det vil være vanskeligt for personalet at leve op til loven om pædagogiske læreplaner (Lov om Dagtilbud 8) hvor personalet er forpligtet til at planlægge og udføre aktiviteter og pædagogiske projekter for at sikre udvikling af børnenes kompetencer og udtryk (sproglige-, motoriske-, socialepersonlige kompetencer, samt kultur- og naturaktiviteter). Det vil typisk være projekter med børnegrupper delt op efter alder og udviklingstrin som primært afvikles i formiddagstimerne, hvor børnene er veludhvilede. 18
Økonomiske konsekvenser Delanalyse 1. princip pengene følger barnet I det følgende foretages analyse af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af modulordning i Greve kommune, hvis ordningen indføres med baggrund i de eksisterende principper for pengene følger barnet. Forudsætninger for analysen Institutionerne tildeles færre ressourcer pr. barn, når barnet er på modulordning. Ressourcerne pr. barn tilknyttet modulordning reduceres med hhv. 14 % og 28 %. Baggrunden for de 14 % er den reduktion i forældrebetalingen, der er foretaget i Køge Kommune. Da forholdet mellem forældrebetalingen og tildelingen af lønsum til institutionerne er næsten proportional, er udgangspunktet for enhedsreduktionen for 34 timers modulet derfor sat til 14 % og for 24 timers modulet 28 %. Oversigt over mulige enhedspriser for modulordning Børnehave Vuggestue Enhedspris fuldtidsplads 52 timer 39.189 78.378 Enhedspris fuldtidsplads 34 timer 33.702 67.405 Enhedspris fuldtidsplads 24 timer 28.216 56.432 Antal børn på modulordning På baggrund af behovsanalysen antages det at: 5 % af alle børn i Greves kommunes daginstitutioner vil fremover benytte sig af modulordningen 4 % af alle børn vil fremover være tilmeldt modul 34 timer. 1 % af alle børn vil fremover være tilmeldt modul 24 timer. 19
På baggrund af den aktuelle normering på daginstitutionsområdet er børnene fordelt på de respektive ordninger. Børnehavebørn Vuggestuebørn Nuværende antal børn i institutioner 1.853 757 Modulordning fuld tid 52 timer. 1.760 719 Modulordning 34 timer (4 %) 74 30 Modulordning 24 timer (1 %) 19 8 20
Ændret lønsum og besparelse På baggrund af de beregnede enhedspriser og den forventede fordeling af og benyttelse af modulordningen er der nedenfor givet et bud på de økonomiske konsekvenser på lønsummen. Børnehave Vuggestue Total Nuværende Lønsum 72.605.460 59.311.768 131.917.228 - Modulordning Grundmodul 68.975.187 56.346.179 125.321.367 Modulordning 34 timer 2.497.617 2.040.316 4.537.932 Modulordning 24 timer 522.757 427.043 949.800 Total modul ordning lønsum 71.995.561 58.813.538 130.809.098 Besparelse 1.108.130 Som det fremgår af skemaet kan der forventes en reduktion i lønsumsudgifterne til institutionerne på ca. 1 mio. kr.. Hertil skal fratrækkes fald i forældrebetalingen pga. de ændrede takster og øget administrative udgifter til administration af modulordningen, hvorfor en kompensation til institutionerne bør overvejes. Samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser Administration vurderer på baggrund af ovenstående analyse, at der kan forventes en besparelse på ca. 0,5 mio. kr. ved indførelse af modulordning i Greve kommune. Det skal i den forbindelse understreges, at der er knyttet en del usikkerhed, da det er vanskeligt at forudsige i hvor høj grad modulordningen vil blive benyttet. Det skal her pointeres at den personalemæssige planlægning i institutionerne allerede i dag fastlægges ud fra at nogle børn møder senere, mens andre hentes tidligt. Der tages derfor allerede i dag højde for, at antallet af personale kan reduceres i ydertimerne. En yderligere reduktion af ressourcerne til personalet vil kunne betyde at en yderligere reduktion af personalet, samt et pres på de tilbageværende. 21
Delanalyse 2 analyse af FOA. 2 ekstremer, 1 modelberegning Nedenfor præsenteres 3 alternative analyser af de økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser ved indførelse af modulordning. Analyserne er udarbejdet for FOA s pædagogiske sektor af Bureau 2000 i august 2006. FOA s beregninger indgår i undersøgelsen, da de supplere de beregninger Center for Økonomi & Analyse har foretaget i delanalyse 1. Det ene ekstrem Vi tænker os en kommune, hvor børnehavetaksten udgør 25 pct. af driftsudgifterne. Hvis man nu ved indførelse af en modulordning rent teoretisk tænker sig, at børnenes opholdstid reduceres i samme omfang, som de timer der betales for, vil kommunen kunne spare mange penge uden at det mærkes på det faktiske forhold mellem børn og ansatte. Lad os f.eks. tænke os, at en forælder hidtil har betalt 2000 kr. mdl. for 50 timer om ugen, og at barnet faktisk har været i institutionen fra 7-17 hver dag, dvs. 50 timer om ugen. Eftersom forælderen kun betaler ¼ af udgifterne, må de samlede driftsudgifter være 8000 kr. mdl. Kommunen må altså spæde til med 6000 kr. mdl. Nu vælger hun en 35 timers plads, og kommunen nedsætter betalingen til 1400 kr. (35/50 af 2000 kr.), og barnet er kun i institution fra 9-16. 10 Man kan i så fald reducere den bemanding, der er knyttet til barnet med 35/50, og den kommunale andel af driftsudgifterne kan reduceres tilsvarende. Faktisk sparer kommunen 1800 kr. mdl. foruden at forælderen sparer 600 kr. og får mere samvær med barnet. 22
Det andet ekstrem Det er klart, at virkeligheden ikke ser sådan ud. Børnene bruger heldigvis ikke institutionerne i fuldt omfang. Modulpladserne vælges formentlig især af forældre, der i forvejen ikke benytter den fulde åbningstid. Derfor kan vi også tænke os et andet ydertilfælde, hvor det kun er forældre, der i forvejen holder sig under de 35 timer, der vælger modulpladser. Børnenes fremmøde reduceres med andre ord ikke, så hvis den faktiske bemanding i dette tilfælde skal være uændret, må kommunen fuldt ud dække den reducerede betaling. Hver modulplads koster i så fald kommunen en ekstra udgift på 600 kr. mdl. Nogle kommuner mener denne beregning er tæt på virkeligheden. En modelberegning Endelig kan man foretage en modelberegning, hvor man indlægger nogle forudsætninger om udvikling i fremmøde m.v. Vi kan f.eks. lægge følgende forudsætninger ind: Driftsudgifter pr. barn, når der er betalt husleje m.v. = 80.000 kr. 2 Børnetal = 1000 Udgifterne til det personale, der arbejder direkte med børnene udgør 75 pct. af driftsudgifterne, dvs. 60.000 kr. 3 Der er 200 børn, der benytter modulpladser De børn, som ikke benytter modulpladser har (i gennemsnit) et uændret fremmøde på 35 timer om ugen. Af de børn, som benytter modulpladser er der 150 børn, som både før og efter modulordninger har et fremmøde på 30 timer om ugen. De resterende 50 nedsætter deres opholdstid fra gennemsnitlig 35 timer til gennemsnitlig 25 timer om dagen. Tabellen nedenfor viser herefter, hvordan man kan beregne ændringen i antallet af pasningstimer. 2 Ifølge loven betaler forældrene 25 pct. af driftsudgifterne når husleje og bygningsvedligeholdelse er trukket fra. 3 På landsplan udgør lønudgifterne 84 pct. af de samlede driftsudgifter i børnehaverne. En del af lønudgifterne går dog til ledelse, som ikke kan reduceres, fordi der kommer modul-børn 23
Tabel 3. Beregning af antal pasningstimer før og efter modulordningen i et tænkt eksempel Før modulordningen Efter modulordningen Gruppe af børn Antal børn Time pr. uge (gennemsnit) Antal pasningstimer i alt Time pr. uge (gennemsnit) Antal pasningstimer i alt Børn der ikke bruger modulordningen 800 35 28.000 35 28.000 Børn der bruger modulordningen, men ikke reducerer opholdstiden 150 30 4.500 30 4.500 Børn, der bruger modulordningen og reducerer opholdstiden 50 35 1750 25 1250 I alt 34.250 33.750 Beregningen viser, at antallet af pasningstimer kun nedsættes med 500 timer pr. uge. Det svarer til 1,5 pct. Skal det faktiske forhold mellem personale og børn være uændret, kan der således spares 1,5 pct. af 60.000 kr. = 900 kr. pr. plads eller 75 kr. mdl. ved en personalereduktion. Hvis modulordningen benyttes af 1/5 af forældrene, kan denne besparelse finansiere en reduktion i forældrebetalingen på 5 * 75 kr. mdl. = 375 kr. for de forældre, der vælger modulplads. Det ses, at modulordningen under de nævnte forudsætninger ikke giver nogen kommunal besparelse, hvis man skal bevare den faktiske personalestandard. Det skal samtidig bemærkes, at den reduktion af bemandingen, som sker i eksemplet, i praksis ofte vil ske ved en udtynding af bemandingen i ydertimerne. Selv om der i gennemsnit over dagen er et uændret antal børn pr. voksen, vil børn med lange opholdstider således kunne mærke ændringen. 24
Eksemplet viser, at de forudsætninger, man lægger ind, om modulordningens faktiske betydning for fremmødet er helt afgørende for økonomien i ordningen. 25
Konklusion En modulordning er et tilbud til kommunens borgere. En modulordning giver børneforældre i kommunen øget fleksibilitet, når de skal have passet deres børn. De får mulighed for at vælge det behov for pasning af deres barn, som passer dem bedst. Taksten for pasning justeres i forhold til det modul der vælges. Behovet for modulordning vurderes på baggrund af spørgeskemaundersøgelse, eksisterende udnyttelse af deltidsordninger, samt tidligere erfaringer i kommunen til at være begrænset. Potentielle brugere af en modulordning vil sandsynligvis være, forældre som i dag allerede benytter institutionernes åbningstider i begrænset omfang. Det vurderes som overvejende usandsynlig, at forældre der i dag har behov for pasning af deres barn i hovedparten af institutionernes åbningstider, vil vælge modulordning på baggrund af en nedsat institutionstakst. Indførelse af en modulordning i Greve Kommune vil ikke få store konsekvenser i den overordnede kapacitetsstyring på daginstitutionsområdet. Kapaciteten vil ikke kunne reduceres på baggrund af en indførelse af en modulordning. Derimod vil den daglige ledelse af institutionerne blive pålagt yderligere administrative opgaver når ordningen skal administreres. Indførelse af modulordning vil betyde øgede administrative opgaver for institutionernes ledere, idet der vil blive en øget planlægning, når mødetider m.m. skal fastlægges. En modulordning vil påvirke personalet i institutionerne. Der skal udarbejdes faste retningslinier, som personalet kan agere i forhold til. Det må forventes, at de faglige organisationer skal involveres, hvis modulordning skal indføres. Indførelse af modulordningen kolliderer med Greve Kommunes Børne- og Ungepolitik og begrænser det pædagogiske personales mulighed for at leve op til de krav der stilles i form af lærerplaner m.m. Samtidig kan modulordning betyde, at børn på modulordning ikke får de samme muligheder for at deltage i institutionernes aktiviteter, som de har i dag. 26
Modulordning vil medføre en takstreduktion for forældre, der vælger deltidsmoduler til deres børn. Takstreduktionen vil dog blive begrænset, og det er usikkert om den vil virke som et økonomisk incitament for valg af modulordning. De økonomiske konsekvenser for kommunen ved indførelse af modulordning er usikre. Det vurderes, at en modulordning vil kunne medføre en besparelse på mellem 0,5-1 mio. kr. når principperne i pengene følger barnet følges og lønsummen til institutionerne dermed reduceres. I den forbindelse skal det endnu engang understreges, at institutionerne allerede i dag planlægger personalets arbejdstid så den passer med, hvornår børnene er der. En besparelse vil medføre reduktion af personalet i institutionerne, og det vil sandsynligvis blive vanskeligere at rekruttere og fastholde personale, hvis der ikke kan tilbydes 37-timers stillinger i samme omfang som i dag. Endelig skal den mulige besparelse stilles overfor de personalemæssige, pædagogiske og administrative udfordringer, etableringen af modulordningen vil medføre. 27