CYKELSTI BLISTRUP-SMIDSTRUP MNS 50026

CYKELSTI BLISTRUP-SMIDSTRUP FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard

CYKELSTI BLISTRUP-SMIDSTRUP FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gribskov Kommune ønsker med en cykelsti at forbedre trafiksikkerheden for cyklister på den meget befærdede Helsingevej på stykket mellem Smidstrup og Blistrup (se fig. 1). I den forbindelse blev Museum Nordsjælland anmodet om at udføre en arkæologisk overvågning og prøveundersøgelse. Den planlagte cykelsti strækker sig over 1900 m med en tracébredde på 4 m. Cykelstitracéet ville passere flere væsentlige fortidsminder, bl.a. går tracéet kun 50 m vest for fundstedet for Blistrup-lurerne (moseofferfund fra yngre bronzealder) og tæt forbi dobbelt-jættestuen Ølshøj samt et område med talrige sløjfede megalitgrave. Hertil er der ved Smidstrup Camping fundet kogestensgruber C14-dateret til førromersk jernalder. Den sydlige del af tracéet kommer ret tæt på et større bopladsområde fra yngre bronzealder. I samråd med bygherre blev der indgået aftale om, at Museet fulgte muldafrømningen forud for anlægsarbejdet. Områder, hvor der skulle påføres materiale (dvs. i lavningerne), skulle ikke overvåges. Museum Nordsjælland udfærdigede et budget for en arkæologisk prøvegravning, som skulle have karakter af en overvågning af entreprenørens muldafrømning. Budgettet blev godkendt af Kulturstyrelsen i brev af 15/8 2014 og af bygherre (Gribskov Kommune, Center for Bolig, Vej og Vand v. Torsten Forsberg) i mail af 22/9-2014. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted i perioden 23/9 2014 til 21/1 2015. Daglig leder var mus. insp. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Ole Lass Jensen. Som afløser medvirkede på dele af strækningen mus. insp. Kjartan Langsted. Maskinen blev ført af Steen NN fra entreprenørfirmaet Andreassen A/S, som også foretog det øvrige anlægsarbejde for bygherre. C14-dateringerne blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory v. Tomasz Goslar. Udvalgte jordprøver blev floteret af Maria Vedel, Museum Nordsjælland. Makrofossilundersøgelsen af en jordprøve fra undersøgelsen blev foretaget af cand. scient. Annine Moltsen.

Undersøgelsen havde karakter af en del mindre etaper (se fig. 2), hvor der blev afrømmet 2-300 m pr. dag med flere pauser på 2-3 ugers varighed, hvor der ikke blev rømmet muld af. I mellemtiden arbejdede entreprenøren med det øvrige jordarbejde til cykelstien. Det betød, at der var tid til at foretage de arkæologiske undersøgelser undervejs uden nævneværdig forsinkelse for entreprenøren. Det afrømmede tracé, anlæg samt diverse nyere tids ledninger blev opmålt med GPS. Alle anlæg blev fotograferet i fladen, snittet og beskrevet 1:20. Alle snit blev fotograferet. Der blev udtaget jordprøver til flotering af udvalgte anlæg, dels til C14-datering, dels hvis der var potentiale til bevarede makrofossiler. Ud over jordprøverne blev der manuelt udtaget trækulsprøver fra anlæg, hvor det var muligt, til eventuel fremtidig brug. Anlæg blev nummereret løbende frem gennem tracéet (A1, A2 o.s.v.). Anlæg, der ud fra snitgrøften virkede fundmæssigt lovende, blev efterfølgende tømt. Fund blev henført til A-nummer og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. ANLÆGSBESKRIVELSER Over langt hovedparten af strækningen fulgte tracéet en nyere tids vandledning, som havde ødelagt de vestligste 30-50 cm. Langs østsiden af tracéet lå en telefonledning. Den var dog tilsyneladende pløjet ned, så den havde ikke gjort større skader på fortidsminder undervejs. Etape 1 (fig. 3) Kogestensgrube A1 Længst mod syd ned mod Blistrup fandtes en stor 40 cm dyb kogestensgrube, gennemskåret af en vandledning (se snit fig. 30). Datering. Gruben er C14-dateret til 1000-800 f.kr., svarende til yngre bronzealder, per. IV (fig. 54). Gruben ligger kun 400 m vest for det omfattende bopladsområde fra yngre bronzealder, der er undersøgt ved Persano (GIM 3388). Sodsværtet anlæg A2 A2 er en lav sodsværtet grube, som muligvis er bunden af en kogestensgrube. Etape 2 (fig. 4) Grube A3 20 cm dyb skålformet grube med enkelte små klumper brændt ler. Kogestensgruber A4 er en lille skålformet kogestensgrube (fig. 30). A5 er en 12 cm dyb kogestensgrube (fig. 30).

Etape 3 (fig. 5) Kogestensgruber A9 er en lille kogestensgrube. A10 er et sodsværtet anlæg, som dog var meget ødelagt af vejgrøften. Stolpehulslignende anlæg A6-8 er mulige stolpehuller, som dog ikke ser ud til at indgå i nogen struktur. Etape 4 (fig. 6) Kogestensgruber A11 er en 1,8 m stor og 25 cm dyb kogestensgrube (fig. 30). A12 er et tyndt sodsværtet anlæg, der muligvis er bunden af en kogestensgrube (fig. 30). Etape 5 (fig. 7) Her blev ikke registreret nogen anlægsspor. Halvdelen af tracéet var ødelagt af vandledningen. Etape 6 (fig. 8) Her blev fundet 4 mindre gruber (A13-16) og et stolpehulslignende anlæg (A17). Det var på denne strækning, Gilleleje Museum 2008 undersøgte tre kogestensgruber fra årene omkring Kristi fødsel (GIM 3747). Etape 7 (fig. 9) Her blev fundet div. mindre gruber og fyldskifter (A19-A23), som ikke blev undersøgt nærmere. Etape 8 (fig. 10-11) Denne etape kom tæt forbi dobbelt-jættestuen Ølshøj og lur-fundet fra yngre bronzealder samt marken med de mange sløjfede megalitgrave. Dette afspejledes tydeligt i fortidsmindemængden, der steg voldsomt: Kogestensgruber Inden for 60 meter fandtes 23 kogestensgruber. Gruberne fandtes i flere velafgrænsede klynger: A24-A26: Tre ensartede tragtformede kogestensgruber, 30-40 cm dybe liggende i en klynge med 2 meters regelmæssig afstand (fig. 30). En af dem, A26, blev C14-dateret med resultatet 1000-850 f.kr., dvs. yngre bronzealder per. IV (fig. 54).

A27 er en tragtformet kogestensgrube af yngre bronzealders tragtformede type liggende 6 m nord for den ovennævnte klynge (fig. 30). A29 er en meget langstrakt kogestensgrube, 3,2 m lang. Den blev snittet på tværs og viste sig at være hele 50 cm dyb og fuld af kogesten (fig. 30). Gruben var skåret på langs af vejgrøften. Det kunne dog ikke afgøres med sikkerhed, om gruben kunne opdeles i flere sammenhængende anlæg, da den ikke blev snittet på langs. Det tragtformede snit daterer den til yngre bronzealder. Nord herfor lå en meget markant klynge af 19 kogestensgruber liggende inden for 8 m af tracéet (A30-37) (fig. 30-31). De var alle af den dybe tragtformede yngre bronzealders type. En af dem, A31, så i fladen langstrakt ud, men viste sig i snit at bestå af tre selvstændige kogestensgruber. A34 var et sjældent eksempel på en genbrugt kogestensgrube (fig. 31), hvor kogestenene ligger i to lag oven i hinanden adskilt af et mellemliggende neutralt lag. 6 meter nord herfor kommer næste klynge af kogestensgruber (A38-A40) (fig. 31). Klyngen fortsætter ud vest for tracéet, men gruberne, der er ensartet små og runde, ligger regelmæssigt med 1,5 meters mellemrum i en mulig halvcirkelform. De er alle sammen spidsbundede og dermed formentlig yngre bronzealder. 3 meter nord herfor ligger en mindre koncentration af to mellemstore kogestensgruber (A41-42), som ligeledes er spidsbundende. Datering: En prøve af kogestengruben A41 er C14-dateret med resultatet 1100-900 f.kr., dvs. yngre bronzealder per. IV (fig. 54). 6-13 m nord herfor kommer to mellemstore kogestensgruber af den dybe tragtformede type (A43 og A45) (fig. 31), typologisk dateret til yngre bronzealder. Der er i tracéet inden for 60 meter med andre ord fundet hele 6 klynger af kogestensgruber, der alle ser ud til at kunne dateres til yngre bronzealder. Gruberne ligger kun 70-100 meter fra den mose, hvor lurofferfundet blev gjort. Der er derfor god grund til at formode, at disse to fænomener kan have en sammenhæng. Formodet neolitisk kulturlag A28 A28 er et 10-20 cm tykt kulturlag, 4 m langt, som kunne følges i hele tracéets bredde. Efter snitning blev anlægget fladeskovlet for at få et så stort fundmateriale fra det som muligt. I laget fandtes 11 afslag, 1 stk. brændt flint og et keramikskår, der ikke kunne dateres nærmere. Indslaget af flint gør dog, at det snarest skal dateres til neolitikum. Etape 9 (fig. 12) Kogestensgruber Længst mod syd fandtes bunden af en fladbundet kogestensgrube, A47 (jernalder?) (fig. 32). Mod nord fandtes en fladbundet mellemstor kogestensgrube, A54 (jernalder?) (fig. 32). Grube fra Tragtbægerkultur A48 A48 er en 4,5 m lang og 20 cm dyb grube gennemskåret af en bred vandledning. Gruben blev fladeskovlet. Her fandtes to randskår fra tragtbægre (fig. 33-34), der daterer gruben til Tragtbægerkultur. Skårene var dog ikke ornamenterede, og kunne derfor ikke dateres næremere inden for Tragtbægerkulturen. Her ud over fandtes 10 flintafslag af en mat danienflint (fig. 35) og to små flintblokke (fig. 36-37). Hertil kom en sort, oval glat skifersten, som måske kan tolkes som en glittesten (fig. 38). Det kan dog ikke med sikkerhed afgøres, om stenen har sin form fra naturens hånd. Gruben ligger tæt på et område mod øst, hvor der er registreret mange sløjfede dysser og jættestuer, så den kan måske have en form for relation til dem. Teoretisk kan det tolkes som en del af

et forsænket husgulv, men der er ingen stolpehuller eller andet til at underbygge en sådan hypotese. En lertagningsgrube er det næppe, da leret på stedet er meget siltet. Gruber fra sen yngre bronzealder A50-A51 (fig. 20-21) A50 og A51 er to 2 meter store ovale, sammenhængende gruber, der efter alt at dømme er samtidige. A50 er 15 cm dyb og indeholder en koncentration af håndstore ubrændte sten. Heri fandtes, ud over to flintafslag, beklasket keramik og et skår med en karakteristisk ornamentik bestående af en række af lodrette negleindtryk (fig. 37-39). Keramikken kan klart dateres til yngre bronzealder. Negleindtryksornamentikken har en parallel i lokaliteten Toftegård ved Bakkebjerg (GIM 3386.1) (se fig. 53). A51 har i snit en fladbundet sydlig del og en markant fordybet (25 cm dyb) nordlig del. I fylden fandtes enkelte keramikskår, bl.a. et randskår fra en lille skål, et bundskår fra et større beklasket kar samt tre flintafslag. Øverst i fylden fandtes et 1 m stort og 5 cm tykt lag rødbrændt ler, hvor man på enkelte større stumper kunne se en glattet side (se profilsnit og foto fig. 20). Laget blev indledningsvist tolket som mulig kollapset ovnkappe, men da der i snittet ikke er nogen antydning af en sådan tolkning af gruben i form af sten, ovnbund eller rødbrænding, er den rødbrændte ler snarest udtryk for et sekundært udsmid. Der er ikke nogen klar indikation af tolkningen af gruberne, men råstofgruber er de næppe, da undergrunden på stedet er gruset og stenet. Den markerede fordybning i nordenden af A51 antyder en specialiseret funktion. Datering: En prøve fra A51 blev C14-dateret med resultatet 800-500 f.kr., dvs. yngre bronzealder per. V-VI, dvs. samtidig med eller lidt yngre end lurfundet (fig. 54). Bopladsgruber fra yngre bronzealder A52-A53 (fig. 22-23) Kun 3 meter fra hinanden lå to bopladsgruber A52-A53, som begge kunne keramikdateres til yngre bronzealder og efter alt at dømme er arkæologisk samtidige. A52 er en 2,4 m lang aflang 8-talsformet grube, der i snit har en meget uregelmæssig bund, der på det dybeste sted er 45 cm dyb (fig. 22). Det 20 cm tykke bundlag er mørkere end det øverste. I fylden fandtes skår fra to forskellige kar, bl.a. store dele af et beklasket kar med glattet overside (fig. 45-46). Hertil fandtes 5 flintafslag. A53 er en 70 cm dyb grube med spids bund (se fig. 23). Øverst i dens ene side er tilsyneladende anlagt en kogestensgrube. Et 20 cm tykt lag i midten af gruben var sortbrunt og sodsværtet og indeholdt enkelte sprængstykker af ildskørnede sten, 10 flintafslag samt en del keramik. Her må særlig bemærkes skår med en speciel skakternlignende ornamentik (fig. 47). En lignende ornamentik kendes fra ovennævnte lokalitet Toftegård ved Bakkebjerg (GIM 3386.1) (se parallelmateriale fig. 53). Der blev udtaget en jordprøve til makrofossilanalyse af det sodsværtede lag i A53, eftersom laget så ud til at have potentiale for bevarede makrofossiler. Jordprøven blev analyseret af cand. scient. Annine Moltsen, NOK. Resultatet er sammenfattet som følger: Da der både var slidte og afrundede trækul, kunne det tyde på, at en del af laget (formentlig toppen) har ligget eksponeret i en periode, inden nedgravningen er blevet fyldt op. De skarpkantede trækul må derimod have ligget beskyttet siden afbrændingen. Det er ikke helt klart, hvorledes de tynde flager af ler i prøven skal relateres til anlægget; vi ser ofte brændt ler i ovne, men det kan også være fra en plade eller måske det varmepåvirkede underlag. Det er derfor ikke muligt at afgøre, om det er materiale, der er kastet ned i anlægget eller om det forkullede materiale stammer fra en aktivitet i selve nedgravningen. Alle kornene i prøven var afskallede, og en stor del af dem var så deforme og slidte, at det ikke længere var muligt at erkende de diagnostiske karakterer for de enkelte kornsorter. Det afskallede

korn giver umiddelbart mistanke om, at kornene er blevet spildt i forbindelse med tilberedning af føde. De to aksled fra spelt og den meget velbevarede kerne fra spelt tyder derimod på en proces, hvor man har afskallet korn. I givet fald skulle man have anvendt den metode, hvor hele aks smides i ilden, hvorved aksleddene og de øvrige vegetative dele brændes væk eller forkulles. Ukrudtet har været en vigtig del af føden, hvor det bl.a. har været anvendt i brød og grød, men man har tillige spist de grønne dele af flere af ukrudtsplanterne, bl.a. Hvidmelet gåsefod, der minder meget om spinat i konsistens og smag. Spelt og avnklædt byg er begge kornsorter, der var almindelige i bronzealderen. Etape 10 (fig. 13) Kogestensgruber Længst mod syd fandtes bunden af en tragtformet kogestensgrube A55 (fig. 32). 60 m nord herfor fandtes en fladbundet kogestensgrube (A58) (fig. 32), muligvis jernalder. Længst mod nord helt op mod Jydebjergvej kom to fladbundede kogestensgruber, A62 og A63 (fig. 32). En prøve fra sidstnævnte er C14-dateret. Resultatet var 400-300 f.kr., svarende til midten af førromersk jernalder (fig. 54). Nyere tids stenrydningsgrube A56 (fig. 25-26) A56 er en oval 1,8 m lang grube fyldt med 20-40 cm store sten nedgravet 60 cm i undergrunden. I fladen kunne anlægget ligne en grav; gruben blev derfor tømt for at efterprøve denne hypotese. Gruben viste sig at være fyldt fra top til bund af tre lag store sten (i alt ca. 40 sten). Fylden i gruben var uden kulturspor med undergrundsmateriale iblandet muld. Anlægget tolkes derfor som en stenrydningsgrube fra nyere tid. Grube A60 (fig. 19) A60 er en 2,4 m stor rund grube 75 cm dyb og med stærkt skrånende sider. Skrånende ned langs bunden i den ene side lå et 15 cm tykt lag orangebrunt leret muld. Orangefarvningen skyldes antagelig brændt tørv eller brændt ler, hvilket antyder en specialiseret funktion af gruben. Der var dog ingen fund, der kunne bringe en datering eller tolkning nærmere, men fyldens karakter virkede klart forhistorisk.

KONKLUSION Overvågning af muldafrømningen til den nye cykelsti mellem Blistrup og Smidstrup har givet endnu nye facetter til det efterhånden meget bredspektrede billede af Blistrup-området som et centralt område/høvdingesæde i yngre bronzealder. Som det fremgår af kortet fig. 55, er der ingen andre steder i Nordsjælland med et så koncentreret fundbillede fra yngre bronzealder som her: Formodet høvdingesæde (ved Persano), formodet høvdingegrav (Ludshøj), stort gravhøjsområde ved Maglehøje, moseofrede lurer og hængekar (Ølshøj), formodet flere hundrede meter lang kogestensgruberække mellem to gravhøje (Kolsbæk), tre regulære bopladsområder samt ti lokaliteter med daterede kogestensgruber. Cykelstiens bidrag til dette billede er først og fremmest den markante koncentration af kogestensgruber i området nær Ølshøj, hvorfra også det bekendte lurfund stammer: inden for 60 meter findes hele 6 klynger af kogestensgruber, der typologisk og naturvidenskabeligt kan dateres til yngre bronzealder, muligvis alle per. IV. Gruberne er alle af den dybe tragtformede type, der må have haft en anderledes funktion end de fladbundede anlæg, der kendetegner de førromerske kogestensgruber. Denne markante koncentration må klart have relation til komplekset omkring Ølshøj, som både i Tragtbægerkultur, senneolitikum, yngre bronzealder og jernalder med sin særlige kulturlandskabsprofil af høje har spillet en særlig rolle med tilbagevendende aktiviteter/ritualer. En kogestensgrube længst mod syd ned mod Blistrup er ligeledes dateret til yngre bronzealder per. IV. Et bopladsområde med gruber keramik- (og C14-) -dateret til yngre bronzealder per. V-VI vidner om, at der også har været regulær bebyggelse i umiddelbar nærhed af Ølshøj-komplekset. Fra gruberne findes fint ornamenteret keramik, der så vidt vides kun har parallel i en anden lokalitet ved Bakkebjerg, kun 2,5 km derfra (GIM 3386). Makrofossilanalyse af fylden fra en af gruberne giver vidnesbyrd om tilberedningen af føde og afskalning af korn. De mange sløjfede megalitgrave omkring Ølshøj vidner om kraftig aktivitet gennem Tragtbægerkultur. Dette afspejles også i Cykelsti-tracéet: to lavbundede gruber, der ikke kan tolkes nærmere, kan dateres til neolitikum, den ene indeholder tragtbægerkeramik. Længst mod nord i tracéet optræder fladbundede kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til midten af førromersk jernalder. Denne skal formentlig ses som den vestlige udkant af et bopladsområde fra førromersk jernalder, der er dokumenteret 600 m mod øst: GIM 3578 (hustomt og gruber) og GIM 4098 (gruber). Gilleleje 22. juni 2015 Tim Grønnegaard Arkæolog, cand. phil. Museum Nordsjælland

OVERSIGTSKORT Oversigtskort Fig. 1 Anlægstracéet er angivet med rødt.

OVERSIGTSKORT Oversigtskort Fig. 2 De undersøgte områder er markeret med rødt. Numrene henviser til etapenumrene omtalt i teksten.

ETAPE 1 Etape 1, oversigtskort med anlægsspor. Fig. 3

ETAPE 5 Etape 5. Her blev ikke registreret nogen anlægsspor. Fig. 7

ETAPE 8 Udsnit af grøften etape 8 med fremhævede kogestensgruber. Fig. 11 Etape 8, udbredelse af anlæg. Fig. 10 Kogestensgruber er angivet med sort, bopladsgruber med brunt.

ETAPE 9 Etape 9, oversigtskort med anlægsspor. Kogestensgruber er angivet med sort, bopladsgruber med brunt. Fig. 12

ETAPE 10 Etape 10, oversigtskort med anlægsspor Kogestensgruber er angivet med sort, bopladsgruber med brunt. Fig. 13

FOTOS Herover: Afgravet tracé med Ølshøj i baggrunden. Fig. 15 Tv.: Afgravning af tracé nord for Blistrup. Fig. 14 Afrensning af kogestensgrube i fladen. Fig. 16 Afgravet tracé St. 1910-1980. Fig. 17

A48 og A60 A48 Lagbeskrivelse Fig. 18 1 Mørkt gråbrunt leret muld. Heri fandtes 5-6 keramikskår, heraf et randskår fra et tragtbæger, 2 flintafslag og en blok. Anlægget er gennemskåret af en rec. Vandledning. A60 Lagbeskrivelse Fig. 19 1 Gulbrunt leret muld. 2 Mørkt gråbrunt leret muld m. spr. trækulsnister (trækulsprøve udtaget). 3 Orangebrunt leret muld m. spr. trækulsnister. Orangefarvningen skyldes antagelig brændt tørv eller brændt ler. 4 Grågult sandet ler med en del sten (undergrund).

A50-51 A51 Lagbeskrivelse Fig. 20 1 Rødbrændt ler. 2 Gråbrunt leret muld. Heri fandtes enkelte keramikskår. # Grågult sandet ler m. en del sten (undergrund). Th.: A51 nordlige del af snit med lag af rødbr. ler. Herunder: A50-51 i fladen, set fra Ø. Fig. 21

A52-53 A52 Lagbeskrivelse Fig. 22 1 Mørkt gråbrunt leret muld. Indeholdt spr. keramikskår og enkelte flintafslag. 2 Mørk, sortbrun muld. Indeholdt spr. keramikskår (YBA) og enkelte flintafslag. 3 Orangegult sand med en del sten (undergrund). A53 Lagbeskrivelse 1 Sodsværtet leret muld med en del håndstore ildskørnede sten (kogestensgrube?). 2 Gråbrunt leret muld. 3 Sortbrunt sodsværtet muld m. en del sprængstykker af sten, 4 flintafslag og en del keramikskår (bl.a. m. orn.). 4 Som 2. 5 Brungult sandet ler (undergrundsmateriale). 6 Sodsv. siltet muld. Fig. 23

MAKROFOSSILANALYSE Resultat af makrofossilanalyse af jordprøve fra grube A53, lag 3, der er keramikdateret Fig. 24 til yngre bronzealder. Analysen er foretaget af cand. scient. Annine Moltsen, NOK.

A56 NYERE TIDS MARKSTENSNEDGRAVNING A56 Grube med store sten, plantegning. Fig. 25 A56 afrenset i fladen, set fra NV A56 efter tømning. Her ses grubens indhold af ca. 40 store sten. Fig. 26

FOTOS KOGESTENSGRUBER Kogestensgrube A31 viste sig i snit at bestå af tre separate anlæg. Fig. 27 Th.: A34 Kogestensgrube med kogestenslag i to niveauer. Fig. 28 Herunder: A42 Spidsbundet kogestensgrube. Fig. 29

KOGESTENSGRUBER, SNITTEGNINGER Snittegninger af kogestensgruber. Fig. 30

GENSTANDSFOTOS x31 A48 Randskår fra tragtbæger. Fig. 33 x31 A48 Randskår. Fig. 34 x33 A48 Blok. Fig. 36 x34 A48 Blok. Fig. 37 x32 A48 Flintafslag. Fig. 35 x35 A48 Skifersten. Glittesten?. Fig. 38

GENSTANDSFOTOS x37 A50 Randskår. Fig. 38 x37 A50 Keramik med negleindtryk. Fig. 37 x37 A50 Beklasket keramik. Fig. 39

GENSTANDSFOTOS x39 A51 Randskår. Fig. 40 x39 A51 Bundskår. Fig. 42 x39 A51 Bundskår. Fig. x40 A51 Flint. Slagbuleenden vender opad. Fig. 43 x41 A51 Brændt lerklining. Fig. 44

GENSTANDSFOTOS x43 A52 Karside med beklasket bug. Fig. 45 x43 A52 Randskår. Fig. 46 Tv.: x45 A53 Ornamenteret keramik. Fig. 47 Th.: x46 A53 Flintafslag. Slagbuleenden vender opad. Fig. 48

GENSTANDSFOTOS x45 A53 Randskår med stregornamentik på bugen. Skårene nedenfor stammer formentlig fra samme kar. Fig. 49

GENSTANDSFOTOS x45 A53 Bundskår. Fig. 50 x46 A53 Flintafslag. Slagbuleenden vender opad. Fig. 51 x47 A53 Flintblok. Fig. 52

PARALLELLOKALITET MED ORNAMENTERET KERAMIK Tegninger af yngre bronzealders keramik fra lokaliteten Toftegård (GIM 3386.1) ved Fig. 53 Bakkebjerg med klar parallel til keramik fra Cykelstien A50, A52 og A53.

C14-DATERINGER Kalibrerede C14-dateringer. Fig. 54

FUNDPLADSER YNGRE BRONZEALDER Yngre bronzealder. Lokaliteter omkring Blistrup. Fig. 55 1 Maglehøje. Markant kompleks af gravhøje anvendt i ældre bronzealder, yngre bronzealder og tidlig førromersk jernalder. 2 Bopladsgruber fra yngre bronzealder med bl.a. ornamenteret keramik parallelt med keramik fra Cykelstien (GIM 3386.1). 3 Moseofferfund af lurpar og hængekar (periode V) 4 Markant koncentration af store dybe fundrige lertagningsgruber fra yngre bronzealder for foden af bakkedrag på hvilket en formodet høvdingeresidens har befundet sig. 5 Nordsjællands formodet største gravhøj (nu delvist bortgravet af grusgravning) med fund af meget rigt udstyret grav fra per. IV, formodet høvdingegrav. 6 To gravhøje fra yngre bronzealder mellem hvilke der forløber en lang række kogestensgruber dateret samtidig med højene (GIM 4043). 7 MNS50167 Markant koncentration af kogestensgruber fra yngre bronzealder. 8 Bopladsgruber fra yngre bronzealder per. V-VI og tætliggende klynger af kogestensgruber C14- dateret til yngre bronzealder per. IV. Bopladsområder med keramikdaterede gruber fra yngre bronzealder er markeret med grønt. Med sort er markeret kogestensgruber C14-dateret til yngre bronzealder.

FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 A1 Kogestensgrube Trækul 2 A2 Kogestensgrube Trækul 3 A3 Grube Brændt ler 3 små klumper. 4 A3 Grube Trækul 5 A4 Kogestensgrube Trækul 6 A5 Kogestensgrube Trækul 7 A13 Kogestensgrube Trækul 8 A15 Grube Trækul 9 A19 Trækul 10 A20 Trækul 11 A21 Trækul 12 A24 Kogestensgrube Trækul 13 A25 Kogestensgrube Brændt flint 1 stk. 14 A26 Kogestensgrube Trækul 15 A27 Kogestensgrube, lag 2 Flint Et afslag 16 A27 Kogestensgrube, lag 3 Trækul 17 A28 Kulturlag Keramik Et sideskår 18 A28 Kulturlag Flint 11 afslag 19 A28 Kulturlag Brændt flint 1 stk. 20 A28 Kulturlag Flint Blok 21 A29 Kogestensgrube Brændt flint 5 stk. Stammer muligvis fra samme stykke.

FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 22 A31c Kogestensgrube Trækul 23 A32 Kogestensgrube Trækul 24 A34 Kogestensgrube, lag 1 Brændt knogle 1 fragment 25 A34 Kogestensgrube, lag 1 Trækul 26 A40 Kogestensgrube, prøve 1 Trækul 27 A40 Kogestensgrube, prøve 2 Trækul 28 A41 Kogestensgrube Trækul 29 A41 Kogestensgrube Trækul 30 A46 Grube Flint 2 afslag 31 A48 Kulturlag Keramik 11 skår, heraf et randskår fra tragtbæger. 32 A48 Kulturlag Flint 10 afslag 33 A48 Kulturlag Flint Blok 34 A48 Kulturlag Flint Blok 35 A48 Kulturlag Brændt flint 1 stk. 36 A48 Kulturlag Sandsten/skifer Rundet sten, muligvis slebet? 37 A50 Grube Keramik 25 skår, heraf et skår ornamenteret med negleindtryk og et bundskår. 38 A50 Grube Flint 2 afslag 39 A51 Grube Keramik 8 skår, heraf et randskår fra en lille skål og et bundskår. 40 A51 Grube Flint 3 afslag. 41 A51 Grube Brændt lerklining 27 fragmenter på 2-4 cm's størrelse, heraf en del med en glattet side. 42 A51 Grube Trækul

FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 43 A52 Grube Keramik 21 skår med randskår fra 2 forskellige kar. 44 A52 Grube Flint 5 afslag. 45 A53 Grube Keramik Ca. 100 skår med randskår fra mindst 4 forskellige kar samt en del skår med krydsstregsornamentik, et stort bundskår, ca. 50 skår fra rødgodskeramik uden randskår m.m. 46 A53 Grube Flint 10 afslag 47 A53 Grube Flint Blok 48 A54 Kogestensgrube Trækul 49 A55 Kogestensgrube Trækul 50 A58 Kogestensgrube Trækul 51 A60 Grube Flint Et afslag 52 A60 Grube Trækul 53 A63 Kogestensgrube Trækul

ANLÆGSLISTE

TEGNINGSLISTE T-nr. Objekt Målestok 1 Snittegninger A1-5 1:20 2 Snittegninger A6-12 1:20 3 Fladetegning ved campingpladsen KL 1:100 4 Snittegninger ved campingpladsen KL 1:20 5 Oversigt nordligste etape 1:400 6 Snittegninger A24-34 1:20 7 Snittegninger A35-47 1:20 8 Snittegninger A49-52 1:20 9 Snittegninger A53-56 1:20 10 Snittegninger A5-63 1:20

FOTOLISTE