Direktionens ledetråd 2015

Direktionens ledetråd 2015

Nye tider ny velfærd Fredensborg Kommune går nye tider i møde. Vi opererer i en virkelighed, der er under stærk forandring. Det ser vi blandt andet ved, at demografien ændrer sig i vores kommune. Der bliver flere og flere ældre, mens de yngre borgere søger mod byen. Det betyder også, at vi går en arbejdskraftudfordring i møde, hvor det bliver sværere og sværere at finde kvalificeret arbejdskraft. Denne udvikling skaber især økonomiske udfordringer, som fortsat vil være til stede på den anden side af krisen. Vi bliver derfor som kommune nødt til at forberede os på, at vi fremover skal finde nye mere effektive veje til velfærd, hvis vi også i fremtiden skal kunne tilbyde en attraktiv kommune at bo og leve. Og en attraktiv kommune er netop også byrådets ambition for vores kommunne de kommende år. Byrådet besluttede derfor med budgetforliget, at der i samarbejde med borgere, medarbejdere og andre interessenter i løbet af 2015 skal fastlægges en 2020 strategi, der udstikker retning og rammer for en fortsat målrettet og ambitiøs udvikling af kommunen. Direktionen har i ledetråden de forgangne år peget på nytænkning og innovation af velfærdsydelserne som en måde at håndtere udfordringer på. Det er en opgave, som organisationen har taget på sig. Der er således mange eksempler på innovative projekter, der skaber merværdi for borgerne, men også i organisationens kultur har det innovative mindset efterladt sig tydelige spor. I arbejdet hermed har vi været nødt til at genopfinde os selv, og idet er der opstået en helt ny forståelse af, hvad velfærd egentlig er for en størrelse i morgendagens kommune. I den forståelse består den kommunale kerneopgave i at sikre borgerens mulighed for at leve det gode liv. Her er velfærd ikke længere klart definerede serviceydelser, som kommunen leverer til borgerne, men noget der skabes i samarbejde med borgerne og lokalsamfund. Den nye velfærd handler både om at have øje for den enkelte borger og dennes behov og

3 tværgående strategiske temaer I samspil med borgeren sammen om velfærden I mødet med borgeren - den gode serviceoplevelse ressourcer, men også om at skabe et stærkt medborgerskab, hvor man tager ansvar for hinanden. Denne balance mellem det individuelle og det fælles gode er nøglen til fremtidens velfærd. Det kommer også til udtryk i vores egen praksis, hvor vi både skal være en myndighed, en serviceleverandør og en facilitator. Sidstnævnte nye rolle betyder bl.a. at vi skal være bedre til at understøtte borgeren i at få egne ressourcer i spil. Den nye velfærdsforståelse har betydning for, hvordan vi møder borgeren, hvordan vi spiller sammen med borgeren og hvilke komptencer, vi har brug for i fremtiden. Og det er netop det som ledetråden i år sætter fokus på. Ledetråden beskriver derfor, hvordan den nye velfærdsforståelse kommer konkret til udtryk i gennem tre tværgående strategiske temaer. Udvikling og læring - fremtidens kompetencer

I mødet med borgeren den gode serviceoplevelse I Fredensborg Kommune er den gode service-oplevelse en kerneopgave på linje med andre kommunale kerneopgaver. God service er en holdning eller en værdi, som det er vigtigt, vi prioriterer i hele organisationen. Borgeren skal mødes af dygtige medarbejdere, der med tillid og åbenhed går i dialog med borgeren. Vi har løbende fokus på, hvor vi bedst møder borgeren og hvordan vi kan gøre borgerens møde med kommunen lettest muligt. Som ledelse tager vi ansvar for, at borgeren møder en kompetent og serviceminded organisation. God service er god behandling Vi har de seneste år haft fokus på at skabe en stærkere servicekultur i organisationen. Førhen har vores service primært båret præg af, at vi er en myndighed og leverandør af velfærdsydelser. Men god service er ikke kun korrekt behandling det skal også opleves som god behandling. Vores service skal derfor være professionel og af høj faglig kvalitet, men den skal også være imødekommende og i øjenhøjde. Det kræver et systematisk arbejde med servicemål og servicekultur i hele organisationen. God service handler også om kommunikation. Vi ønsker ikke envejskommunikation, men åben og ærlig dialog. Vi skal kommunikere troværdigt til borgerne. Derfor møder vi borgerne, hvor de er, og kommunikerer til dem i et forståeligt og korrekt sprog. Samtidig skal de opleve at blive taget alvorligt og lyttet til, når de er i dialog med kommunen. Digitalisering for brugerne Flere og flere ydelser digitaliseres. Det sker som følge af nationale krav, og som følge af et effektiviseringsbehov. Vores ambition er dog, at vi via let anvendelige og tilgængelige digitale løsninger kan gøre digitaliseringen til en serviceforbedring for vores borgere. Det kræver først og fremmest, at vi formår at få digitaliseringen til at gå hånd i hånd med god service og velfærdsydelserne. Vi skal derfor sørge for at ruste både organisationen og derefter borgerne til at anvende de nye digitale løsninger. Det kræver også, at vi kigger efter nye kanaler til at nå ud til borgeren, sådan at vi møder borgeren på de digitale platforme, som de benytter sig af i forvejen og som er mest belejlige for dem. Sådan gør vi det Med en ny kommunikationsstrategi iværksættes en lang række indsatser for at forbedre kommunens kommunikation Med det nye erhvervsservice forbedres serviceoplevelsen for virksomheder, idet der etableres én indgang til kommunen Alle enheder skal arbejde med specifikke servicemål i årsplanen Borgerbetjeningen forbedres ved etableringen af ét samlet kontaktcenter i Center for Borgerservice, som skal omfatte hele rådhusadministrationen Med en ny digitaliserings- og kanalstrategi sættes retning for de kommende års arbejde med digitalisering.

Inspiration Vidste du at... Borgerne og Fredensborg Kommune på Facebook-siden Sammen om Kokkedal kan dele gode fortællinger om Kokkedal. Hvad sker der i Børnehusene Kokkedal, hvilke aktiviteter har Kokkedal på Vej gang i, hvad laver de på Kokkedal Skole og meget mere.. I en undersøgelse.. fra Teknologisk Institut tegner et meget nuanceret billede af seniorernes tilgang til digitalisering. 63 % af borgerne i alderen 65-74 år har erfaring med at bruge internettet. Om en borger er online afhænger blandet andet af køn, alder, civilstand og arbejds-erfaring. Rapporten konkluderer også, at it-brug i høj grad hænger sammen med seniorernes sociale netværk og relationer i form af familie, naboer, venner og foreningsliv. Eksempel fra Fredensborg Kommune I Erhvervsservice går man i dialog med virksomheder tidligt i sagsbehandlingsforløbet for at sikre en god forventnings-afstemning fra start. Det skete også da virksomheden Pilvad Diaf havde fundet nye større lokaler men opdagede at de ville få svært ved at få en miljøgodkendelse. Medarbejderne på rådhuset sagde imidlertid ikke bare nej, men inviterede virksomheden til dialog for at se på mulighederne, og pege på konkrete løsningsforslag, så virksomheden kunne leve op til de skrappe miljøkrav. Inspirationscase jobcenter Kolding har indrettet en bus som et mobilt jobcenter. Bussen er bemandet med 3 jobkonsulen-ter, som kører rundt i hele kommunen. I bussen kan borgerne få råd og vejledning om f.eks. ansøgninger, jobsamtaler, efteruddannelse, praktik, jobrotation og meget mere - både som virksomhed og som borger. Bussen kører i fast rutefart til områder i kommunen, hvor ledigheden er særlig høj, og til virksomheder, der ønsker at få besøg af bussen. Bussen er også at finde på facebooksiden jeg stiger på. Her kan ledige borgere efterlyse job, ligesom at virksomheder kan efterlyse nye medarbejdere. Dette skal gøre vejen mellem borgere og Refleksionsspørgsmål Hvad betyder god service for os? Og hvordan sikrer vi, at vi leverer god service? Hvilke tiltag har vi sat i værk for at gå den digitale tidsalder i møde? Hvordan kommunikerer vi med borgerne og gør vi det af de rigtige kanaler?

I samspil med borgeren sammen om velfærden En ny velfærdsforståelse gør op med, hvem der skaber velfærd. Velfærd skal ikke kun leveres til borgeren af kommunen, men skabes i samspil med borgerne. Vi vil gerne gøre det muligt for flere borgere at indtage en aktiv rolle i velfærden og i deres eget liv. Det kræver, at vi bliver bedre til at se de mange velfærdsressourcer, der er rundt omkring os. Velfærdsressourcer skal forstås bredt og er ikke kun kroner og ører, men de mange ressourcer, der findes hos borgere, pårørende, frivillige, medarbejdere, virksomheder, uddannel-sesinstitutioner m.fl.. Mange af disse ressourcer er ikke nye, men vi skal øve os på at sætte dem i spil på nye måder. Som ledelse tager vi ansvar for at velfærdsressourcer hos og rundt om borgeren sættes i spil. Se ressourcerne og aktiver dem Velfærdsressourcer findes og aktiveres oftest i relationer, fællesskaber og netværk. Det betyder, at vi som kommune har en stor opgave i at forstærke, investere og opbygge relationer og netværk, hvis vi skal aktivere velfærdsressourcerne. Vores opgaveløsning bør altid tage udgangspunkt i, at alle borgere har ressourcer, som kan aktiveres. Vi skal med andre ord skifte fokus fra hvad borgeren ikke kan, til hvad borgeren rent faktisk godt kan. Det skal også være vores antagelse, at borgeren gerne vil være aktiv i eget såvel som sine medbor-geres liv. Et aktivt liv indebærer nemlig flere relationer og det er, det der skaber livskvalitet. Vi skal derfor hjælpe borgeren med at se egne ressourcer og understøtte borgerens mulighed for at leve det gode aktive liv. Opgaven består således både i at hjælpe borgeren til at blive selvstændig og mestre eget liv, såvel som at finde måder at skabe netværk og relationer, hvor borgeren får mulighed for at gøre en forskel i andres liv. Mod til at give slip Disse nye aktivitetsfremmende opgaver skaber en ny rolle for kommunen fra at være velfærdsleverandør til at være facilitator af velfærd. Det kræver, at vi som kommune også tør trække os ud og overlade noget af ansvaret til andre, og i stedet fokusere på at fremdyrke relationerne mellem borgerne og andre aktører. Sådan gør vi det Der arbejdes videre med at fastlægge en 2020-strategi ved at involvere borgere, styrke fællesskabet i bysamfundene og inddrage borgere i opgaveløsningen Med implementering af medborgerskabspolitik iværksættes en række indsatser med henblik på at forbedre medborgerskabet i lokalsamfundet Herunder udarbejdes et frivillighedscharter som skal forbedre borgernes muligheder for at være aktiv og gøre noget for andre

D I R E KT I O N E N S L E D E T RÅ D 2 0 1 5 Inspiration Vidste du at... Fredensborg Kommunes ungdomsskole UngFredensborg kun opretter hold, som de unge direkte efterspørger og er med til selv at udforme. I stedet for at lave et kursuskatalog, hvor de unge vælger mellem tilbud, opsøger man nu de unge og går i dialog omkring deres ønsker til hold og aktiviteter. I en undersøgelse.. Ballerup Kommune lavede for et par år siden forsøgte man at afdække, hvad borgerne i det almennyttige boligområde Grantoften ser som det gode liv. Det tætteste, de kom et svar på det spørgsmål, var, at alle gerne vil være noget for nogen. Eksempel fra Fredensborg Kommune På ældreområdet har man oprettet et IT-borgerpanel, hvor de ældre selv er med til at udvikle og afprøve velfærdsteknologi. Det har man bl.a. glæde af på Pilebo afdeling, hvor ældre borgere kommer i rehabilitering efter indlæggelse. Her får man nemlig mulighed for at stifte bekendtskab med en tablet, som kan gøre livet nemmere og sjovere for den ældre, når denne er tilbage i eget hjem. En frivillig er fast tilknyttet til at oplære de ældre i at bruge tabletten. Refleksionsspørgsmål Inspirationscase Borgerdrevet kulturhus Kulturhuset i Skanderborg ligner på mange måder andre kulturhuse. Der er et væld af aktiviteter i huset for borgere i alle aldre og med alle interesser. Men på et særligt område skiller Kulturhuset sig ud. Finansieringen og driften varetages altovervejende af godt og vel 200 frivillige borgere. Det er med andre ord borgerne, der skaber kroner og hænder til at få kulturhuset til at blomstre. Hvor er du og dine kollegaer god til at se ressourcer og sætte dem i spil? Hvornår har en borger sidst tilbudt sine ressourcer hvad skete der? Gør I det let at blive opmærksom på mulighederne?

I udvikling og læring fremtidens kompetencer I Fredensborg Kommune er vi ambitiøse og bestræber os altid på at blive bedre til det vi gør. Derfor er det også vigtigt, at vi altid er på forkant i forhold til at afsøge, hvad fremtidens kommunale opgave består i og hvilke kompetencer det kræver. Den nye tilgang til velfærd kræver nye kompe-tencer både på ledelsesniveau og hos medarbej-dere. Kompetenceudvikling er højt prioriteret i kommunen, men vi skal fremover i endnu højere grad målrette kompetenceudviklingen og have et langsigtet og strategisk perspektiv. Derved sikrer vi, at de nye kompetencer matcher fremtidens behov og kan omsættes og bidrage til at udvikle det daglige arbejde. udvidet ledelsesopgave med en ny vifte af ledelseskompetencer. Lederens opgave er i dag langt mere udadvendt og fokuseret på, at rammerne for, at borgeren kan realisere det gode liv, er til stede. Det kræver ledere, der kan enga-gere og motivere medarbejderne og facilitere samarbejder i lokalsamfundet. Det er med andre ord ikke nok at lede indad der skal også ledes udad. Som ledelse handler vi proaktivt for at sikre, at organisationen også i fremtiden har de rette kompetencer. Stærk faglighed kræver nye kompetencer I den nye velfærdsforståelse skal kommunen indrette sig efter borgeren, fremfor borgeren indretter sig efter os. Kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere skal derfor have fokus på, hvordan vi på den ene side kan styrke fagligheden, men samtidig skabe en sammenhæng i servicen. Derfor er der behov for fortsat at dyrke den fagprofessionelle faglighed, men også at tillære sig nye kompetencer, der kan understøtte det tværgående og udadvendte samarbejde. Den kommende arbejdskraftsudfordring stiller også nye krav til, hvad kommunens medarbejdere skal kunne. For at kunne levere det samme eller mere med færre hænder, bliver vi nødt til at genopfinde fagligheden med afsæt i den nye forståelse af velfærd. Her bliver den fagprofessionelles rolle at facilitere velfærd fx ved i højere grad at arbejde med hænderne på ryggen og vejlede borgerne i forskellige aktiviteter. Den fagprofessionelle skal også i stigende grad være med til og tage ansvar for at nytænke og kvalitetsudvikle velfærden i samarbejde med borgeren, andre professioner og mange forskellige aktører. Lede indad og udad Fremover skal vi som kommune være åbne for såvel borgere som lokalsamfund og kunne samarbejde med andre organisationer uanset sektor. Det indebærer en Sådan gør vi det Med en ledelsesudviklingsstrategi sætter vi fokus på, hvad fremtidens ledere skal kunne. Der er fortsat fokus på at arbejde mere langsigtet og strategisk med kompetenceudvikling for både medarbejdere og ledere i organisationen. Der arbejdes særligt med kompetenceudvikling ift. at understøtte god service og ny velfærd i organisationen.

Inspiration Forskning... viser, at motivation er bedre til at forudsige succes i arbejdslivet end intelligens, kompetencer eller løn. Derfor skal du som leder fokusere på dine medarbejderes motivation. Der er ifølge forskning 4 faktorer øger motivationen: 1. Appeller til følelserne 2. Fremhæv fremskridtet 3. Skab en inspirerende kultur Inspirationscase I Odense er Headspace åbnet, som er et ikke-offentligt rådgivnings-og støttetilbud til unge med sociale og psykiske problemer. Tre kommunale medarbejdere har fået ansvaret for at skabe sammenhæng mellem de kommunale indsatser og Headspace. De tre medarbejdere arbejder én dag om ugen i centret, mens de øvrige fire dage går med arbejdet i deres almindelige stillinger som hhv. overlæge, socialpædagog og socialrådgiver. De tre medarbejdere repræsenterer tilsammen de tre forvaltninger, som har relevans for Headspace målgruppe. Men hvor der i forvaltningen er mange regler og strukturer, er der i Headspace en mere løs struktur, da det er et bærende princip, at de unge ikke skal føle sig som en sag, når de besøger Headspace. For de kommunale medarbejdere involverer den nye opgave derfor, at de indtager andre roller, end de er vant til. Vidste du at... Fredensborg Kommune i foråret 2014 for første gang afholdt en uddannelsesmesse for alle kommunens medarbejdere. Messen havde til formål at udvikle den enkelte medarbejder- og personalegruppes kompetencer, så kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen også sikres i fremtiden. Messen bød på oplæg om tværgående og almene uddannelsesmuligheder med temaer som innovation, digitalisering, service og kommunikation. Eksempel fra Fredensborg Kommune På Pleje- og Aktivitetscentret Mergeltoften i Nivå er der mange frivillige, der hjælper med at lave aktiviteter for huset beboere og brugere. Så mange at en medarbejder afsætter 2 timer om ugen på at holde styr på de frivillige. Den tid går blandt andet med at lave vagtplaner, introducere nye frivillige til huset, og finde gode match mellem beboerne og de frivillige. Det er også en vigtig opgave at sørge for at de frivillige bliver ved at have lyst til at komme i huset. Derfor holder centret fx en årlig fest for de frivillige. Refleksionsspørgsmål 1. Hvilke nye kompetencer får dig og dine medarbejdere/kollegaer brug for i fremtiden? 2. Hvordan kan læring foregå i hverdagen fremfor på skolebænken? Tilsammen har de et unikt overblik over det kommunale system, og det har vist sig at være en stor styrke i arbejdet. Foruden den faglighed, som de kommunale medarbejdere bruger i sparringen med rådgiverne, så kender de hver især deres område og ved præcis, hvor den unge skal gå hen.

D I R E KT I O N E N S L E D E T RÅ D 2 0 1 5

D I R E KT I O N E N S L E D E T RÅ D 2 0 1 5

FRISAT OFFENTLIG SEKTOR FRISAT OFFENTLIG SEKTOR FRISAT OFFENTLIG SEKTOR FRISAT OFFENTLIG SEKTOR Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5000 fredensborg@fredensborg.dk