Udenlandsk arbejdskraft i NORDJYLLAND

Udenlandsk arbejdskraft i NORDJYLLAND

Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland Resume: Flere udenlandske lønmodtagere, på trods af finanskrisen. Den samlede beskæftigelse er faldet med 13.826 siden 2008 i Nordjylland. Samtidig er der kommet 301 flere udenlandske lønmodtagere i Nordjylland. Udenlandske lønmodtagere har de kompetencer virksomhederne efterspørger. I 2010 var 6.570 udenlandske lønmodtagere i Nordjylland. Det er 52 flere end i 2009. I samme periode blev der 5.729 færre lønmodtagere samlet set, hvoraf de fleste var danske. Industrien topper den udenlandske arbejdskrafts hitliste med 1.312 lønmodtagere. Det er dog industrien der har haft det største fald i antallet af beskæftigede med udenlandsk baggrund. Finanskrisen har næsten fjernet 1/3 af arbejdspladserne for udlændinge siden 2008. Landbrug, sundhed og socialvæsen er nr. to og tre på hitlisten over udenlandsk arbejdskraft. Sundhed og socialvæsen har haft den største vækst på 161,5% siden 2008 Polske lønmodtagere topper listen over udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland med 983. Den polske arbejdskraft er primært beskæftiget inden for industrien, sundhedsområdet og inden for operationel service. Ukrainerne arbejder næsten udelukkende inde for landbruget mens tyskerne hovedsageligt arbejder inden for sundhedsområdet og i industrien. I Aalborg og Thisted kommuner har der været vækst i den udenlandske arbejdskraft og samtidig et fald i den danske arbejdskraft i perioden marts 2010-11 Lønmodtagerne 1 i Nordjylland har været hårdt ramt af finanskrisen og dens følgevirkninger på beskæftigelsen, jf. figur 1. Fra 2008 til 2009 faldt det gennemsnitlige antal lønmodtagere med 8.096 i Nordjylland. Det svarer til et fald på 3,0%. Fra 2009 til 2010 fortsatte faldet i beskæftigelsen, men dog kun med 5.729. Det svarer til et fald på 2,2% i den gennemsnitlige beskæftigelse. Først i starten af 2011 ser det ud til at beskæftigelsesfaldet har nået bunden. Den udenlandske arbejdskraft i Nordjylland har til gengæld haft en svagt stigende beskæftigelse, på trods af finanskrisen og dens generelt set negative påvirkning på beskæftigelsen. Fra 2008 til 2009 var der i gennemsnit 249 flere lønmodtagere fra udlandet i Nordjylland. Antallet steg fra 6.269 til 6.518, en stigning på 4,0%. Fra 2009 til 2010 steg antallet af udenlandske lønmodtagere i Nordjylland fra 6.518 til 6.570, en stigning på 52 personer eller 0,8%. Virksomhederne har beholdt den udenlandske arbejdskraft, mens der har været stigende ledighed for danske lønmodtagere. 1 Alle beskæftigede der indbetaler arbejdsmarkedsbidrag tælles med. Selvstændige erhvervsdrivende tælles ikke med. Kilde: egne udtræk fra DREAM databasen. Øvrige data stammer fra Jobindsats.dk. Den udenlandske arbejdskraft har bopæl i Danmark og arbejdssted i Nordjylland. 2

Figur 1 Lønmodtagere i Nordjylland og udenlandske lønmodtagere 275.000 Lønmodtagere i Nordjylland Lønmodtagere i alt 270.000 265.000 260.000 255.000 250.000 245.000 240.000 235.000 230.000 225.000 220.000 215.000 Gennemsnit i alt 2008: 266.096 Udellandsk arbkr.: 6.269 Gennemsnit i alt 2009: 258.000 Udvikling i alt 08-09: - 8.096 Gennemsnit udl. arbk. 6.518 Udvikling udl. Arbk. + 249 Gennemsnit i alt 2010: 252.270 Udvikling i alt 09-10: - 5.729 Gennemsnit udl. arbk. 6.570 Udvikling udl. arbk. + 52 2008m01 2008m02 2008m03 2008m04 2008m05 2008m06 2008m07 2008m08 2008m09 2008m10 2008m11 2008m12 2009m01 2009m02 2009m03 2009m04 2009m05 2009m06 2009m07 2009m08 2009m09 2009m10 2009m11 2009m12 2010m01 2010m02 2010m03 2010m04 2010m05 2010m06 2010m07 2010m08 2010m09 2010m10 2010m11 2010m12 2011m01 2011m02 2011m03 2011m04 2008 2009 2010 2011 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 Udenlandske lønmodtagere Kilde: Jobindsats.dk og DREAM databasen, egne beregninger. Industrien er den branche der beskæftiger klart mest udenlandsk arbejdskraft. Samtidig er det den branche der har haft det største fald i den udenlandske arbejdskraft. Finanskrisen har påvirket den udenlandske arbejdskraft i industrien. Industribeskæftigelsen toppede i slutningen af 2008 med 1.853 udenlandske lønmodtagere. Siden slutningen af 2008 har der været et samlet fald, med enkelte fluktuationer, til et niveau på 1.312 udenlandske lønmodtagere. Det er et fald på 541 eller 29,2%. Landbruget har traditionelt set også tiltrukket en del udenlandsk arbejdskraft. Udviklingen har været en nogenlunde jævnt stigende beskæftigelse for den udenlandske arbejdskraft siden 2008. Der kan ikke spores negative påvirkninger fra finanskrisen af den udenlandske arbejdskraft i landbruget. Landbrugets brug af udenlandsk arbejdskraft var på 696 i starten af 2008 og var på 946 i marts 2011. Det er en stigning på 250 personer eller 35,9% Sundhed og socialvæsen er den branche, der har haft den største %-vise vækst i den udenlandske arbejdskraft. I starten af 2008 var der 364 udenlandske lønmodtagere inden for sundhed og socialvæsen. I marts 2011 var der 952 udenlandske lønmodtagere. Det er en vækst på 588 personer eller 161,5%. En række mindre brancher har generelt set haft en svagt stigende beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft siden 2008. 3

Figur 2 Udenlandsk arbejdskraft og brancher Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland efter branche Top 3 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 Kilde: Jobindsats.dk Landbrug, skovbrug og fiskeri Sundhed og socialvæsen Industri Det seneste år er der kommet 172 flere udenlandske lønmodtagere i de nordjyske virksomheder, jf. tabel 1. Der har været størst vækst inden for offentlig administration mv., undervisning og sundhed og socialvæsen, med samlet set 366 flere lønmodtagere. Til gengæld har der været mindre fald i den udenlandske arbejdskraft inden for kultur og fritid, rengøring og andre serviceydelser. Tabel 1. Antal udenlandske lønmodtagere i Nordjylland efter branche. Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland mar-09 mar-10 mar-11 Udv. 10-11 Branche i alt 6.493 6.414 6.586 172 2,7% Industri 1.624 1.348 1.312-36 -2,7% Sundhed og socialvæsen 610 854 952 98 11,5% Landbrug, skovbrug og fiskeri 892 910 946 36 4,0% Undervisning 549 681 803 122 17,9% Hoteller og restauranter 491 533 547 14 2,6% Rejsebureauer, rengøring mv. 573 538 523-15 -2,8% Handel 400 380 379-1 -0,3% Offentlig administration mv. 239 162 308 146 90,1% Videnservice 220 258 263 5 1,9% Bygge og anlæg 173 148 163 15 10,1% Kultur og fritid 129 141 127-14 -9,9% Andre serviceydelser mv 126 125 108-17 -13,6% Transport 124 104 106 2 1,9% Information og kommunikation 99 95 102 7 7,4% Ejendomshandel og udlejning 74 80 90 10 12,5% Finansiering og forsikring 31 25 27 2 8,0% Vandforsyning og renovation 13 7 13 6 85,7% Energiforsyning 6 8 12 4 50,0% Råstofindvinding 6 7 8 1 14,3% Uoplyst aktivitet 455 353 119-234 -66,3% Kilde: Jobindsats.dk 4

Udenlandsk arbejdskraft i kommunerne i Nordjylland Aalborg kommune topper med 2.992 udenlandske lønmodtagere klart listen over kommuner i Nordjylland med flest udenlandske lønmodtagere. Det svarer til at 45,4% af den udenlandske arbejdskraft i Nordjylland arbejder i Aalborg kommune. Derefter kommer Thisted, Vesthimmerland og Hjørring med hhv. 665, 650 og 517 udenlandske lønmodtagere. Det seneste år fra marts 2010-11 har der været størst vækst i den udenlandske beskæftigelse i Aalborg med 119 (4,1%) og i Vesthimmerland med 62 (10,5%). Der har været et fald i antallet af udenlandske lønmodtagere i bl.a. i Frederikshavn med 85 færre (-16,9%), og på Mors med 34 færre udenlandske lønmodtagere (-15,4%). Det samlede antal lønmodtagere steg med 200 lønmodtagere i Nordjylland fra marts 2010-11 jf. tabel 2. Fra april 2010 til april 2011 faldt det samlede antal af lønmodtagere dog igen med 895 i Nordjylland. Jf. figur 1 er det en indikation på, at bunden er ved at være nået for faldet i beskæftigelsen, men at der stadig er et stykke vej endnu, inden antallet af lønmodtagere igen begynder at stige mærkbart. I Aalborg og Thisted steg antallet af udenlandske lønmodtagere fra marts 2010-11, samtidig med at det samlede antal faldt. Der er derfor blevet færre lønmodtagere med dansk baggrund. I Frederikshavn og på Mors faldt antallet både af udenlandske og danske lønmodtagere. I Brønderslev, Mariager fjord og i Vesthimmerland blev der flere af både de udenlandske og af de danske lønmodtagere fra marts 2010-11. Figur 3 Udenlandsk arbejdskraft i kommunerne i Nordjylland 3.500 Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland 3.000 2.500 2.000 1.500 2.992 1.000 500 0 665 650 517 438 418 316 265 229 187 14 Aalborg Kilde: Jobindsats.dk Thisted Vesthimmerland Hjørring Mariagerfjord Frederikshavn Jammerbugt Rebild Brønderslev Morsø Læsø 5

Tabel 2 Udenlandske lønmodtagere og alle lønmodtagere i Nordjylland Udenlandske lønmodtagere og Udenlandske lønmodtagere mar-10 mar-11 udv. udl. arbkr. mar-10 mar-11 Lønmodtagere i alt inkl. udenlandske Udv. i alt. alle lønmodtagere Nordjylland 6.414 6.586 172 2,7% 247.211 247.411 200 0,1% Aalborg 2.873 2.992 119 4,1% 88.699 88.585-114 -0,1% Brønderslev 217 229 12 5,5% 14.803 14.974 171 1,2% Frederikshavn 503 418-85 -16,9% 25.597 25.460-137 -0,5% Læsø 12 14 2 16,7% 652 623-29 -4,4% Hjørring 518 517-1 -0,2% 27.834 27.823-11 0,0% Jammerbugt 284 316 32 11,3% 15.816 15.858 42 0,3% Mariagerfjord 426 438 12 2,8% 18.008 18.252 244 1,4% Morsø 221 187-34 -15,4% 8.498 8.358-140 -1,6% Rebild 268 265-3 -1,1% 12.763 12.912 149 1,2% Thisted 625 665 40 6,4% 18.863 18.821-42 -0,2% Vesthimmerland 588 650 62 10,5% 15.678 15.745 67 0,4% Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, egne beregninger På tværs af kommuner er det typisk de samme brancher der beskæftiger flest udenlandske lønmodtagere, jf. bilag 2. Forskelle i erhvervsstrukturen og volumen mellem kommunerne kan dog ses i forskellig efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft. Den udenlandske arbejdskraft inden for undervisning tæller ex. 639 i Aalborg kommune ud af et samlet antal på 803. Det er 79,6%. Den udenlandske arbejdskraft inden for hoteller og restauranter er ligeledes koncentreret i Aalborg med 349 ud af 547 i Nordjylland, hvilket svarer til 63,8%. I Aalborg kommune har der været størst vækst i den udenlandske arbejdskraft inden for undervisningsområdet med 75 flere, mens væksten i Brønderslev har været størst inden for sundhed og socialvæsen med 22 flere udenlandske lønmodtagere. I Frederikshavn kommune har der været størst fald i den udenlandske arbejdskraft inden for industrien, mens det største fald på Mors har været inden for rengøringsområdet, jf. bilag 3. 6

Udenlandsk arbejdskraft og nationalitet Polske lønmodtagere topper listen over udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland med 983 i marts 2011 jf. figur 4. Den polske arbejdskraft er primært beskæftiget inden for industrien med 47,8%, inden for sundhedsområdet med 10,9% og inden for operationel service med 9,2% jf. figur 5. Det seneste år fra marts 2010-11er der kommet 14 flere polske lønmodtagere i Nordjylland jf. bilag 1. På andenpladsen kommer lønmodtagere fra Ukraine med 541 i marts 2011. De ukrainske lønmodtagere er med 89,3% næsten udelukkende beskæftiget inden for landbruget jf. figur 5. Det seneste år fra marts 2010-11er der blevet 51 færre ukrainske lønmodtagere i Nordjylland. På tredjepladsen er lønmodtagerne fra Rumænien med 493 i marts 2011. Rumænerne er primært beskæftiget inden for landbruget med 35,9%, inden for videnservice med 14,4% og inden for operationel service med 12,2% jf. figur 5. Det seneste år fra marts 2010-11 er der kommet 134 flere rumænske lønmodtagere i Nordjylland jf. bilag 1. Fjerdepladsen indtages af tyske lønmodtagere i Nordjylland med 445 i marts 2011. De tyske lønmodtagere arbejder primært inden for sundhedsområdet med 22,6%, i industrien med 19,8% og inden for undervisningsområdet med 13,6% jf. figur 5. Det seneste år er der kommet 31 flere tyske lønmodtagere i Nordjylland jf. bilag 1. Figur 4 Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland efter nationalitet i marts 2011 1.200 Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland efter nationalitet. Top 10 1.000 800 600 400 983 200 0 541 493 455 351 288 249 205 204 170 Polen Kilde: Jobindsats.dk Ukraine Rumænien Tyskland Litauen Norge Thailand Sverige Storbritannien Bosnien- Hercegovina 7

Figur 5 Udenlandsk arbejdskraft fra Ukraine, Polen, Rumænien og Tyskland. Top 4 lande ud fra antal. Udenlandsk arbejdskraft fra Ukraine Andre brancher 10,7% Udenlandsk arbejdskraft fra Polen Landbrug 7,4% Andre brancher 24,7% Industri 47,8% Landbrug 89,3% Operationel service 9,2% Sundhed mv. 10,9% Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger Udenlandsk arbejdskraft fra Rumænien Udenlandsk arbejdskraft fra Tyskland Industri 9,9% Industri; 19,8% Landbrug 35,9% Videnservice 14,4% Andre brancher ; 39,3% Byggeri 4,6% Andre brancher 27,6% Operationel service 12,2% Undervisning 13,6% Sundhed 22,6% Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger 8

Bilag 1 Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland efter nationalitet. Antal personer. Udenlandsk arbejdskraft efter nationalitet Nationalitet i alt mar-09 mar-10 mar-11 Udv. mar.10-11 Udv. i % 6.493 6.414 6.586 172 2,7% Nordiske lande i alt 799 710 657-53 -7,5% Finland 33 26 32 6 23,1% Island 137 141 132-9 -6,4% Norge 333 308 288-20 -6,5% Sverige 296 235 205-30 -12,8% EU/EØS/EFTA uden Norden 2.830 2.958 3.325 367 12,4% Belgien 13 15 15 0 0,0% Bulgarien 46 71 102 31 43,7% Cypern 2 2 2 0 0,0% Estland 30 29 37 8 27,6% Frankrig 60 58 58 0 0,0% Grækenland 11 9 11 2 22,2% Holland 122 135 139 4 3,0% Irland 19 17 18 1 5,9% Italien 73 81 88 7 8,6% Letland 83 111 123 12 10,8% Liechtenstein... Litauen 229 272 351 79 29,0% Luxemburg 1 1 1 0 0,0% Malta 2 1 1 0 0,0% Polen 1.006 969 983 14 1,4% Portugal 11 15 16 1 6,7% Rumænien 291 359 493 134 37,3% Schweiz 16 17 15-2 -11,8% Slovakiet 61 51 58 7 13,7% Slovenien 4 2 1-1 -50,0% Spanien 36 34 38 4 11,8% Storbritannien 210 203 204 1 0,5% Tjekkiet 2 1 2 1 100,0% Tyskland 446 424 455 31 7,3% Ungarn 41 64 95 31 48,4% Østrig 15 17 19 2 11,8% 3. lande i alt 2.864 2.746 2.604-142 -5,2% Afghanistan 97 84 66-18 -21,4% Bosnien-Hercegovina 219 194 170-24 -12,4% Brasilien 40 41 40-1 -2,4% Filippinerne 73 88 74-14 -15,9% Indien 48 46 54 8 17,4% Irak 127 108 85-23 -21,3% Kina 103 105 112 7 6,7% Makedonien 7 6 6 0 0,0% Paki stan 17 17 18 1 5,9% Rusland 122 103 104 1 1,0% Somalia 44 35 36 1 2,9% Thailand 252 278 249-29 -10,4% Tyrkiet 77 73 79 6 8,2% USA 78 83 91 8 9,6% Ukraine 660 592 541-51 -8,6% Øvrige 3. lande 900 893 879-14 -1,6% Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger 9

Bilag 2 Udenlandsk arbejdskraft efter kommune og branche i Nordjylland i marts 2011 Udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland i marts 2011 Nordjylland Aalborg Brønderslev Frederikshavn I alt 6.586 2.992 229 418 14 517 316 438 187 265 665 650 Landbrug, skovbrug og fiskeri 946 103 80 47 1 70 66 96 97 119 75 194 Råstofindvinding 8 0 0 0 0 0 0 4 4 0 0 0 Industri 1.312 200 21 104 0 119 94 88 27 64 273 325 Energiforsyning 12 11 0 0 0 0 0 0 1 0 0 0 Vandforsyning og renovation 13 9 0 0 0 2 0 1 0 0 0 1 Bygge og anlæg 163 64 6 20 0 18 6 21 3 8 12 6 Handel 379 177 15 16 2 41 29 28 1 5 49 16 Transport 106 63 3 9 1 8 2 6 0 2 5 7 Hoteller og restauranter 547 349 9 52 2 38 20 25 12 10 22 10 Information og kommunikation 102 87 0 1 0 7 3 0 0 1 1 2 Finansiering og forsikring 27 15 1 0 0 0 0 7 0 1 1 2 Ejendomshandel og udlejning 90 33 1 4 2 12 19 5 0 1 11 2 Videnservice 263 228 0 8 0 11 0 4 2 2 6 2 Rejsebureauer, rengøring mv. 523 350 2 44 0 40 7 49 1 5 18 10 Offentlig administration mv. 308 187 11 4 0 40 8 26 1 4 29 0 Undervisning 803 639 10 23 0 21 17 34 10 13 45 5 Sundhed og socialvæsen 952 473 68 67 0 80 24 60 16 30 127 24 Kultur og fritid 127 77 2 12 1 10 1 3 5 1 8 7 Andre serviceydelser 108 62 5 9 0 12 2 6 1 3 5 4 Uoplyst aktivitet 119 16 2 10 5 0 24 1 9 3 2 47 Kilde: Jobindsats.dk Bilag 3 Udviklingen i den udenlandske arbejdskraft efter kommune og branche marts 2010-11 Udviklingen i udenlandsk arbejdskraft i Nordjylland i marts 2010-11 Nordjylland Aalborg Brønderslev Frederikshavn I alt 172 119 12-85 2-1 32 12-34 -3 40 62 Landbrug, skovbrug og fiskeri 36-22 0-2 1 10 11 11-1 -7 3 33 Råstofindvinding 1 0 0 0 0 0 0 2-1 0 0 0 Industri -36-11 2-65 0-10 2-1 -5 8 17 30 Energiforsyning 4 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Vandforsyning og renovation 6 4 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Bygge og anlæg 15 10 1 4 0-7 -2 5 0 3-2 3 Handel -1-1 -2-4 -1 3 5-4 -1-4 7 1 Transport 2-3 2-2 1 1 1-1 0 1 0 2 Hoteller og restauranter 14 14-3 -4 1 3-1 4 0 2 6-7 Information og kommunikation 7 6 0 1 0 2 1-1 -1-1 0 0 Finansiering og forsikring 2 0 1 0 0 0-1 1 0 0-1 2 Ejendomshandel og udlejning 10-3 0-1 2 4 4-1 -1 0 5 1 Videnservice 5 11-6 5 0 1 0-3 -1-1 -1 0 Rejsebureauer, rengøring mv. -15 56-3 -15 0 5 4-11 -24 1-31 -4 Offentlig administration mv. 146 49-3 0 0 39 8 23 1 4 27 0 Undervisning 122 75-2 2-1 4 13 24 1 8 0 0 Sundhed og socialvæsen 98-49 22 3 0 1 17 19 5 18 69-2 Kultur og fritid -14-17 0-12 0 1-1 -1 1 0 5 2 Andre serviceydelser -17-18 -1 0 0 0 1-1 0 1 0 1 Uoplyst aktivitet -234 5 0 1-1 -60-27 -50-8 -35-59 -2 Kilde: Jobindsats.dk Læsø Læsø Hjørring Hjørring Jammerbugt Jammerbugt Mariagerfjord Mariagerfjord Morsø Morsø Rebild Rebild Thisted Thisted Vesthimmerland Vesthimmerland 10

Data og definitioner (jf. Jobindsats.dk) : Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark - branche, opholdsgrundlag, bopælsland og nationalitet. Hvad viser målingen og begreber? Måling 1: Antal udenlandske statsborgere Målingen opgør, hvor mange udenlandske statsborgere, der har haft lønindkomst inden for den valgte periode. Hvordan er målingen beregnet? Målingen tager udgangspunkt i personer med udenlandsk statsborgerskab baseret på oplysninger i CPR-registeret. Denne population sammenkøres med SKATs eindkomstregister og der udtrækkes personer med lønindkomst. Lønindkomst kan opgøres fra og med januar 2008, hvor eindkomstregisteret blev etableret. Populationen opdeles derefter i personer som har bopæl i Danmark hhv. ikke har registreret bopæl i Danmark, jf. registreringerne i CPR-registeret. De personer, der ikke har registreret bopæl i Danmark, betegnes som (grænse-)pendlere. Populationen opdeles endvidere i personer med meddelt ophold til erhverv hhv. studie baseret på oplysninger fra Udlændingeservices udlændingeregister. Personer uden meddelt ophold til erhverv eller studie indgår i grupperingen Øvrige med lønindkomst. Alle grænsependlere hhv. personer med ophold til erhverv eller studie indgår i populationen. Udenlandske statsborgere, som hverken er (grænse-)pendlere eller har et opholdsgrundlag til erhverv og studie, indgår i populationen såfremt de var mindst 18 år ved udstedelsen af cpr-nummeret. Dvs. såfremt de er kommet til landet i en erhvervsaktiv alder. Personer i denne gruppe indgår dog ikke i populationen, såfremt de har fået udstedt et CPR-nummer før 23. september 1991, da det før dette tidspunkt ikke er muligt at afgøre personens alder ved tidspunktet for udstedelse af CPRnummeret. Lønindkomst opgøres på baggrund af oplysninger i eindkomst og omfatter personer med en arbejdsmarkedsbidragspligtig A- indkomst med følgende modifikationer: 1. Der medtages ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst ifm. ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse, bidragspligtig pension, som er pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgivere samt bidragspligtig pension, som indføres fra og med 2011. 2. Der medtages A-indkomst som ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig ifm. strejke- og lockoutgodtgørelse, DISindkomst: nær-, begrænset og udenrigsfart samt søindkomst, til og fra Færøerne og Grønland. Der er ingen krav om en mindsteindkomst pr. måned eller krav om indbetaling af ATP-bidrag. Dette svarer til den seneste opgørelse af lønmodtagere i RAS (den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik) fra 2009 fra Danmarks Statistik. Alle ansættelsessteder en person måtte have inden for den valgte periode indgår i opgørelsen. Da udenlandske statsborgere således kan skifte ansættelsessted eller have flere sideløbende ansættelser i løbet af den valgte periode, vil summen af antal udenlandske statsborgere i de enkelte brancher hhv. områder kunne overstige det totale antal unikke udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark som det fremgår af Branche i alt hhv. Hele landet i variablen område. Bopælsland angiver, hvor de udenlandske statsborgere har registreret bopælsadresse, jf. registreringerne i CPR registeret. Der fordeles på Bopæl i Danmark og Uden bopæl i Danmark. Personer uden registreret bopæl i Danmark, men som har lønindkomst i Danmark betragtes i opgørelserne som (grænse-)pendlere. Bopæl i Danmark hhv. uden for Danmark opgøres på grundlag af den registrerede bopælsstatus primo måneden. I månedsopgørelser kan samme person således kun have én bopælsstatus - enten i eller uden for Danmark. Nationalitet (udenlandsk statsborgerskab) er opgjort historisk, jf. oplysninger fra CPR-registeret. Det betyder, at de udenlandske statsborgere, som opnår dansk statsborgerskab, kun vil indgå i opgørelsen som udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark i de perioder, hvor de er udenlandske statsborgere. Statsborgerskabet opgøres primo måneden. Nationalitet er opdelt i tre hovedkategorier: Nordiske lande, EU/EØS/EFTA ekskl. de nordiske lande samt resten af verden under fællesbetegnelsen: Tredje lande. Under hovedkategorierne Nordiske lande hhv. EU/EØS/EFTA ekskl. de nordiske lande indgår en underopdeling på samtlige lande. Under Tredje lande indgår en underopdeling på landeniveau på de 15 lande, der pr. november 2010 havde flest udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. De resterende lande i denne kategori indgår under Øvrige tredje lande. Personer med statsborgerskab fra det tidligere Tjekkoslovakiet er placeret i kategorien Tjekkiet. Personer med statsborgerskab fra Monaco er placeret i kategorien Frankrig. 11

Opholdsgrundlag opgøres ud fra det seneste registrerede opholdsgrundlag i måneden. I månedsopgørelser kan samme person således kun have ét opholdsgrundlag. Opholdsgrundlaget er opdelt i en erhvervsdel, studiedel samt øvrige med lønindkomst. Kategorien øvrige med lønindkomst indeholder udenlandske statsborgere, som har haft lønindkomst i Danmark, men som ikke har fået udstedt et opholdsgrundlag til erhverv eller studie i perioden fra januar 2004 og frem. I denne kategori indgår således statsborgere der har andre opholdsgrundlag end til erhverv og studie samt statsborgere, der ikke behøver et opholdsgrundlag. Nordiske statsborgere behøver ikke et opholdsgrundlag for at bosætte sig og finde beskæftigelse i Danmark. Erhvervsdelen omfatter dels registreringsbeviser samt arbejdstilladelser til EU-borgere som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændigt erhverv, dels arbejdstilladelser til borgere fra 3. lande, herunder arbejdstilladelser efter positivlisten, jobkortordningen, beløbsordningen, koncernarbejdstilladelser, green card, specialister og trainees samt en øvrig kategori ( Øvrige ophold til erhverv ). Øvrige ophold til erhverv omfatter personer med dels familietilknytning til personer med opholdstilladelse til erhverv, dels personer med tilstrækkelige midler, folkepensionister mv. Green Card tildeles statsborgere fra 3. lande, der på baggrund af et pointsystem, baseret på uddannelsesniveau, sprogfærdigheder, erhvervserfaring og alder, vurderes at kunne finde kvalificeret arbejde i løbet en periode indenfor seks måneder. Opholdsgrundlag som trainee tildeles statsborgere fra 3. lande, der har arbejde i en virksomhed i Danmark i en kortere periode med det formål at uddanne sig. Ansøgeren skal gennemgå et uddannelses- og/eller kursusforløb i virksomheden i Danmark. Det samlede trainee-ophold her i landet kan ikke udstrækkes over mere end 24 måneder. Opholdsgrundlag efter positivlisten (jobkortordningen) tildeles statsborgere fra 3. lande, der har fået arbejde inden for jobområder opført på en positivliste over stillingsbetegnelser, der giver adgang til beskæftigelse i Danmark. Opholdsbeviset gives under forudsætning af et konkret jobtilbud og ansættelse hos en dansk arbejdsgiver efter dansk overenskomst. Personerne forudsættes at kunne forsørge sig selv under opholdet. Koncernopholdstilladelse tildeles statsborgere fra 3. lande, der normalt arbejder i et andet land for en virksomhed, der også er repræsenteret i Danmark. Koncernopholdstilladelsen giver adgang til i en begrænset periode skiftevis at arbejde i Danmark og i udlandet. Statsborgere fra Norden og EU med opholdsgrundlag til studie, har mulighed for at tage erhvervsarbejde i Danmark. Statsborgere fra 3. lande som får ophold på studieområdet, har mulighed for at tage erhvervsarbejde i begrænset omfang. Statsborgere fra 3. lande optaget på videregående uddannelser i Danmark har mulighed for at arbejde op til 15 timer om ugen ved siden af deres studie samt være fuldtidsansat i månederne juni, juli og august. Udenlandske studerende bidrager til det danske arbejdsmarked, og er dermed relevante at blive talt med i den samlede bestand af udenlandsk arbejdstagere. Studiedelen omfatter uddannelse, praktikanter og øvrige ophold til studie. Kategorien øvrige ophold til studie omfatter arbejdstilladelse til studerende fra de nye EU-lande (EU/EØS-bkg.) og ophold til statsborgere for 3. lande i øvrigt. Hvor kommer data fra? CPR-registeret, SKAT s DetailCOR (E-indkomst), Udlændingeservices Udlændingeregister samt CVR-registeret. 12

Udenlandsk arbejdskraft i NORDJYLLAND Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til: Lars Pilgaard Beskæftigelsesregion Nordjylland Tlf. 72223621 Mail: Lpi@ams.dk