10 TIL SABBATTEN 7. DECEMBER 2013 Den eskatologiske forsoningsdag Ugens vers Introduktion Han svarede mig: 2300 aftener og morgener! Derefter skal helligdommen få sin ret tilbage (Dan 8,14.) Studer skemaet for at få en bedre forståelse af helligdomsbudskabet. Det viser, hvordan den store domsscene i Daniel 7 (som vi så på i sidste uge) er den samme begivenhed som renselsen af templet i Daniel 8,14. 457 f.kr. 34 e.kr. 490 år 1810 år 31 27 34 1844 2300 år Daniel 7 Daniel 8 Fortolkning Løve - Babylon Bjørn Vædder Medo-Persien Panter Gedebuk Grækenland Udyr Lille horn Rom hedensk Lille horn Rom pavemagt Dommen før Jesu Renselsen af Eskatologisk genkomst helligdommen forsoningsdag Overdragelsen af kongeriget til de hellige (Jesu genkomst) Jesu genkomst og derefter I denne uge skal vi se på Daniel 8. Vi vil finde ud af, hvad den egentlige strid mellem det lille horn og Gud går ud på, og vi vil se, hvorfor renselsen af helligdommen, som begyndte i 1844, er Guds fuldkomne svar på denne udfordring. 98 Ugens tekster Daniel 8 Åb 14,6-7 4 Mos 14,34 Dan 9,24-27
SØNDAG 1. DECEMBER 2013 Det lille horns angreb Daniel 8 Hvad bliver angrebet af det lille horn? Fokusér specielt på vers 9-14 og 23-25. Den magt, som symboliseres af det lille horn, blander sig i tilbedelsen af den guddommelige fyrste for hæren (vers 11, sml. med Jos 5,13-15). Denne magt fratager ham (Dan 8,11-12) det daglige (tamid på hebraisk) et ord, som gentagne gange henviser til den daglige offertjeneste i den jordiske helligdomstjeneste. Da aktiviteterne omkring tamid blev udført af en præst, ofte ypperstepræsten, forsøger det lille horn altså at overtage (ypperste)præstens rolle, indsætte sin egen falske hær og fjerne det daglige. Det er tydeligt i dette tilfælde og i den profetiske sammenhæng (i tiden under det pavelige Rom), at det er Kristi ypperstepræstelige tjeneste, som angribes. Det lille horns magt tilraner sig på denne måde den himmelske præsts ansvar og afbryder den kontinuerlige tilbedelse af Gud på jorden. Det opfører sig som en anden fyrste for hæren og fører krig imod den himmelske fyrste, hans helligdom og hans folk. Det bliver et redskab for Satan på jorden; det siges, at hans styrke bliver stor men ikke som den andens styrke (Dan 8,24), og dets aktiviteter genspejler en kosmisk strid, som udkæmpes på to niveauer, nemlig både på jorden og i himlen. Det lille horn kommer lige efter gedebukken (Grækenland); derfor må det historisk identificeres som Rom, der efterfulgte de medopersiske (Dan 8,20) og græske (Dan 8,21) verdensriger. Selv om det lille horn begyndte som det kejserlige Rom, lægges der størst vægt på det pavelige Rom, som er synets væsentligste fokus. Som tidligere nævnt henviser det daglige (tamid) til Kristi vedvarende præstetjeneste i den himmelske helligdom (Hebr 7,25; 8,1-2). Det lille horns forsøg på at hindre det daglige eller fjerne det daglige repræsenterer indførelsen af sådanne pavelige opfindelser som det stedfortrædende præsteskab, messens gentagelse af Jesu offer, skriftemålet samt tilbedelsen af Maria, hvorigennem man med held har fjernet kundskaben om og tilliden til Kristi vedvarende præstetjeneste i den himmelske helligdom. Til at tænke over Ingen af os er fritaget for faren i at forsøge at agere Gud. Hvordan kan du, uden at være klar over det, gøre det samme? 99
MANDAG 2. DECEMBER 2013 Hvor længe? Det lille horns formastelighed fører til et råb om dom. Ligesom vædderens og gedebukkens magt voksede sig stor for derefter at blive brudt (Dan 8,4.7.8), ophøjer det lille horn sig (Dan 8,9-11). Derfor stilles spørgsmålet Hvor længe gælder synet? Dan 8,13 Hvad er det specielt, der fremkalder spørgsmålet i dette vers? Selv om spørgsmålet fremhæver nogle af hornets handlinger, måske de værste, stilles det alligevel mht. længden af hele synet; dvs. det stilles om alle de begivenheder, der vises i synet i Daniel 8. I Bibelen stilles spørgsmålet hvor længe? altid, for at den nuværende situation skal ændres. Vi finder det stillet af Gud og hans profeter til folket (2 Mos 10,3; 4 Mos 14,27; 1 Kong 18,21). Det stilles også til Gud af hans folk (Sl 94,3; Åb 6,10) og af Herrens engel (Zak 1,12). Den helliges spørgsmål om hvor længe (Dan 8,13; 12,6) er en klage over en vedvarende krisesituation, et nødråb om forandring og en bøn om guddommelig dom. Et sådant spørgsmål udtrykker forventningen om, at Gud til sidst vil sejre. Ligesom i Zak 1,13, hvor Herren svarer med gode og trøstende ord, kommer der med det samme svar på spørgsmålet i Daniel 8,13. Oprejsning er på vej og vil finde sted efter en periode på 2300 aftener og morgener (vers 14). Når vi indser menneskehedens tilstand og den profetiske tid, vi lever i, kan vi ikke tie. Råbet hvor længe? må lyde. Når vi ser på situationen i verden i dag, hvordan kan vi lade være med at trygle Jesus om at komme og indvarsle en ny verden, hvor retfærdighed bor (2 Pet 3,13)? Selv om Gud er i fuld gang, som lovet i Dan 8,14, ønsker vi, at Jesus skal afslutte det ondes herredømme her på jorden og komme igen i al sin herlighed, som han har lovet så mange gange. Til at tænke over I hvilke situationer har du spurgt Gud hvor længe? Hvordan kan du opretholde visheden om, at Gud virkelig har alt under kontrol, selv om dine umiddelbare fremtidsudsigter ser dystre ud, uanset hvor længe det vil tage, før der bliver en løsning på de ting, du ønsker forandret? 100
TIRSDAG 3. DECEMBER 2013 Helligdommen får sin ret Dan 8,14 Hvad sker der efter de 2300 aftener og morgener? Udtrykket aftener og morgener minder os om sproget i skabelsesberetningen. Det betyder dage (1 Mos 1,5.8. etc.). Det indebærer, at Gud vil bruge sin egen skabermagt og modvirke det lille horn og dets hærs ødelæggende aktiviteter. Skaberen foretager en forandring af situationen, noget som spørgsmålet i Dan 8,13 faktisk har bedt om. Svaret i Dan 8,14 kan læses: Indtil de 2300 aftener og morgener; og så vil det hellige (helligdommen) få sin ret tilbage (blive renset). Et studium af udtryk, der er parallelle med få sin ret tilbage (fra det hebraiske ord tsdq) viser at det har tre hovedbetydninger: 1) i en sammenhæng, som vedrører personlige forhold, angiver det genoprettelse (Es 10,22); 2) i helligdomssammenhæng angiver det renselse, renhed eller uskyld (Job 4,17; 25,4); og 3) i en juridisk sammenhæng betyder det uskyld eller at få sin ret (Job 34,5). Det samme udsagnsord bruges, når Gud griber ind med dom, hvor de retfærdige får deres ret eller bliver erklæret retfærdige (1 Kong 8,32; Es 50,8). Det ord, som i Dan 8,14 oversættes med helligdommen, betyder i sig selv egentlig hellig og bruges også i forbindelse med hellige folk (Dan 12,7). Faktisk gør Dan 8,24 det klart, at den magt, som symboliseres ved det lille horn, angriber Guds hellige folk, ligesom det lille horn i Daniel 7. Derfor indbefatter genoprettelsen eller renselsen af det hellige (eller helligdommen ) i Dan 8,14 løsningen på alle de problemer, som tidligere omtales i spørgsmålet. Der vil ikke alene fælles dom over det lille horns magt; men helligdommen vil blive renset og Guds folk og Guds helligdom vil blive givet deres rette status. Dette er en parallel til det, som skete på forsoningsdagen i den jordiske helligdom (3 Mos 16,20.30). Genoprettelsen i Daniel 8 svarer til Guds dom i Daniel 7, hvor dommen blev afsagt til fordel for de hellige og mod det lille horns magt. Verden har brug for at vide, at retfærdighed og dom som forudsagt i Daniel 8,14 vil komme, og at det er nu, vi må tage imod tilbuddet om frelse i Jesus. Til at tænke over Læs Åb 14,6-7. Hvordan hænger disse vers direkte sammen med dommen i Daniel 7 og helligdommens renselse i Daniel 8? 101
ONSDAG 4. DECEMBER 2013 Forsoningsdagen i Daniel 8 Guds himmelske helligdom og hans folk er målet for det lille horns angreb. Hvad er der i vente for dem? Dette er spørgsmålet, som stilles i Dan 8,13. Men det er kun forsoningsdagen, som kan føre helligdommen og Guds folk tilbage til den rette tilstand og dermed retfærdiggøre Guds handlinger. Svaret i Dan 8,14 må altså være en forsoningsdagshandling. Forsoningsdagen er faktisk den eneste rituelle dag, som viser den samme kombination af de fremtrædende temaer, som vi ser i klimakset i synet i Daniel 8: billeder fra helligdommen, renselse af helligdom og folket, dom samt skabelse. Der er også adskillige udtryk i Daniel 8, som hentyder til forsoningsdagen. Hornet optræder på forbryderisk vis (Dan 8,12-13). Dette udtryk er det samme som bruges i 3 Mos 16,16.21 om oprørsk overtrædelse, som helligdommen kun kan renses for på forsoningsdagen. Ordet hellig (qodesh) kæder tydeligt Daniel 8,14 sammen med 3 Mos 16, hvor det bruges til at omtale det Allerhelligste (3 Mos 16,2.3.16.17.20.23.27.33). At helligdommen får sin ret tilbage, minder om forsoningsdagen, hvor det hellige renses for folkets overtrædelser (3 Mos 16,16). Den specielle benyttelse af vædderen og gedebukken som symboler hentyder også til forsoningsdagen (3 Mos 16,5), og detaljen om, at gedebukken var lodden (Dan 8,21) svarer til en beskrivelse brugt om de to gedebukke på forsoningsdagen. Det lille horns krig på det religiøse område bliver afkortet ved guddommelig indgriben, som sker i sammenhæng med en eskatologisk forsoningsdag. Endelig bliver der en afslutning på terror, og Guds folk, sand tilbedelse og helligdommen føres til deres rette tilstand. Og i den sidste undersøgelse er Guds navn også blevet renset. Gud viser på forsoningsdagen, at han er retfærdig i sine handlinger og domme, idet han tilgiver de trofaste og straffer de troløse og oprørske. Sådan vil den eskatologiske forsoningsdag også bekræfte, at Gud er retfærdig, både når han frelser, og når han straffer. Til at tænke over Det vi ellers kan lære fra Dan 8,14 burde fortælle os, at selv efter alle disse mange århundreder har Gud ikke glemt sine løfter til os, og han vil straffe ondskab og belønne sine hellige. Hvordan kan du lære at holde fast i disse løfter, specielt når du udsættes for prøvelser? Hvilket håb ville vi have, hvis ikke vi havde disse løfter? 102
TORSDAG 5. DECEMBER 2013 Daniel 8 og 9 Udtrykket synet (chazon på hebraisk) i spørgsmålet i Dan 8,13 henviser til hele synet i Dan 8,3-11 (se Dan 8,1.2.13.15) og indbefatter den medisk-persiske tidsperiode (vædderen), den græske (gedebukken) og det pavelige Rom (det lille horn). Når længden af synet opgives til 2300 aftener og morgener, må vi derfor opfatte det som gældende for hele perioden fra Medo-Persien frem til endens tid. Teksten lægger gentagne gange vægt på, at synet gælder endens tid (Dan 8,17.19) og en fjern fremtid (Dan 8,26). På grund af tidsprofetiens længde er 2300 bogstavelige dage slet ikke længe nok til at dække profetiens længde. Vi må derfor fortolke den som 2300 år ud fra år-dag princippet, hvor vi følger de eksempler, der gives i Ez 4,5-6 og 4 Mos 14,34. Men så genstår spørgsmålet: Hvornår begynder de 2300 år? Både jødiske og kristne bibelforskere har set en stærk sammenhæng mellem Dan 8,14 og Dan 9,24-27, en tekst der længe har været betragtet som en mægtig profeti om Messias og Jesu komme. Dan 9,24-27 Hvad sker der i disse vers? Hvordan hænger de sammen med Dan 8,14? Mens ordet synet (chazon) henviser til hele profetien i Daniel 8, peger et andet ord (mareh), som også oversættes på dansk med synet, specielt til det, der blev sagt om synet [mareh] om aftener og morgener (Dan 8,26), og som Daniel ikke forstod (Dan 8,27). Engelen havde forklaret alle andre elementer, både vædder, buk og det lille horn, men ikke samtalen om tid. Flere år senere viste den samme engel, Gabriel, sig igen for Daniel for at give ham et budskab, så han kunne forstå synet (mareh) om de 2300 dage (Dan 9,23). Profetien om de 70 uger i disse vers hjælper os til at forstå det profetiske tidselement i Dan 8,14. Det er ordet fastsat i begyndelsen af Dan 9,24, mest korrekt oversat med tildelt eller afskåret, som specielt antyder, at de 70 uger udgør en del af den længere tidsperiode på 2300 dage. Profetien om de 70 uger er altså skåret af den længere profetiske periode på 2300 dage i Dan 8,14. Dette giver os begyndelsestidspunktet for den profetiske tidsperiode, som beskrives i Dan 8,14. (Se flere detaljer om dette i fredagsafsnittet.) 103
FREDAG 6. DECEMBER 2013 Til videre studium Ellen White, What is the Sanctuary? og The Holy of Holies, The Great Controversy, s. 409-432. I Dan 9,24-27 markeres begyndelsen af de 70 uger med, at ordet om at genopbygge Jerusalem udgår (Dan 9,25). Ezras bog fortæller, at der var tre befalinger, der havde med Jerusalem og templet at gøre, men kun den tredje, som gengives i Ezra 7,12-26, var virkelig effektiv. Perserkongen Artaxerxes I gav befalingen i 457 f.kr. Den indbefatter både genopbygningen af templet og af Jerusalem som et politisk og administrativt center (Ezra 7,25-26). Kun denne befaling bliver i Bibelen efterfulgt af en takkebøn, som priser Gud for at have øvet indflydelse på kongen (Ezra 7,27-28). Desuden er det kun med 457 f.kr. som udgangspunkt, at de 70 uger (dvs. 490 år) når frem til Jesu tid, Messias, fyrsten i Dan 9,25-27. Profetien om de 70 uger giver os altså den nøjagtige begivenhed til at datere begyndelsen af de 2300 aftener og morgener. De begynder i 457 f.kr. og ender efter 2300 år i 1844 e.kr. Spørgsmål til drøftelse 1. Når profetierne i Daniel 7 og 8 taler om det lille horn, handler det kun om Rom ikke kommunismen (som nogen tidligere hævdede) eller Islam (som nogen påstår i dag). Hvordan kan vi forblive tro imod vores trospunkter uden at komme til at såre andre mennesker? Hvorfor må vi vise, at vores bekymring drejer sig om et system, ikke om mennesker, som er fanget af det? F. Kr. 457 7 uger eller 49 år Atarxerxes befaling 2300 AFTENER OG MORGENER, SÅ SKAL HELLIGDOMMEN KOMME TIL SIN RET IGEN 2300 ÅR Daniel 8,14 70 UGER ER FASTSAT OVER DIT FOLK 490 ÅR Daniel 9,24 F. Kr. 408 E. Kr. 31 E. Kr. E. Kr. 27 34 3½ 3½ 1 uge 62 uger eller 434 år eller 1810 år 7 år E. Kr. 1844 104
DIALOG TIL SABBATTEN 7. DECEMBER 2013 Aktiviteter og dialog Guds Ord Vores adventistiske forståelse af Daniels Bogs profetier, ikke mindst af kapitlerne 8 og 9, er særegen for vores kirke. Det betyder også, at der gennem tiden er blevet rejst usædvanligt mange spørgsmål og foretaget speciel megen forskning af netop disse kapitler. Spørgsmålene går naturligt nok ofte i detaljer med hensyn til historie og sprog, og det sker, at detaljer kan få os til at miste det store overblik. Saml nogle af de spørgsmål, som rejser sig i studiet, og inviter en bibelkyndig på besøg, som kan forberede svar på nogle af dem. For både overblik og detaljer kan for eksempel Paul Birchs Daniels Bog Et Studiehæfte, udgivet af Dansk Bogforlag, være en hjælp. Eller du kan gennemgå Korrespondanceskolens brevkursus i Daniels Bog. Overblikket kan styrkes af parallellen mellem de store profetiske drømme eller syner i Daniels Bog 2, 7 og 8. Denne parallel hjælper os til at se, at også i Daniel 8 tales der om den endelige dom. I disse tre oversigter over menneskehedens historie beskrives Guds indgriben ved verdens afslutning på tre forskellig måder, der beskriver Guds dom fra tre forskellige perspektiver. Hvordan beskrives Guds dom over verdensrigerne i Daniel 2 (se Dan 2,34-35 og 44-45)? Hvordan beskrives dommen i Daniel 7? - I Daniel 8 beskrives Guds indgriben med udtryk fra helligdommen, som minder os om den store forsoningsdag, den højtid i den jordiske helligdom, som illustrerede netop dommen. I lyset af de forskellige synsvinkler, som disse kapitler anlægger, hvorfor tror du, at Guds børn er mere i fokus i kapitel 8 end for eksempel i kapitel 2? - Et af de udtryk, som i Daniel 8 fremhæver dommen som et tema i kapitlet, er spørgsmål Hvor længe? eller egentlig på hebraisk Indtil hvornår...? Dette spørgsmål stilles ofte i Bibelen af de troende i håbet om Guds indgriben. 105
NOTER TIL SABBATTEN 7. DECEMBER 2013 Læs fx Salme 13, Hab 1,2 eller Åb 6,10. Hvordan kan disse eksempler på klagesange hjælpe dig til at forstå Guds folks længsel efter dom og befrielse? Hvad længes vi efter at se opfyldt - i vores eget liv, i samfundet, i verden omkring os? Hvorfor er Guds dom nødvendig, for at disse håb kan opfyldes? Forstå det bedre Daniels profetier præsenterer os for et storslået overblik over verdens historie med fokus på Guds endelig dom og befrielse af sit folk. Det Nye Testamentes forståelse gør det klart, at disse profetier ikke blot drejer sig om en lille detalje i verdenshistorien et par århundreder før Jesu komme. Daniel 8 rækker frem til endens tid. Dommen er den endelige, universelle dom ved verdens afslutning. Helligdommen er den himmelske helligdom, af hvilken de jordiske var kopier eller skygger. Den afgørende nøgle til denne forståelse finder vi i det følgende kapitel. I Daniel 9 præsenterer englen Gabriel Daniel for en forklaring på den del af synet i kapitel 8, som han ikke fik forklaret først. Gabriel fortæller om den kommende Messias, som vil løse syndens problem ved at dø for vores synd. Han forklarer, hvad der vil ske specielt med Daniels folk og hellige by (Dan 9,24: jødefolket og Jerusalem). Det fremgår deraf, at fokus i kapitel 8 ikke er på den jordiske helligdom, men på den himmelske, fordi synet rækker langt ud over den periode, hvor jødefolket på en særlig måde er repræsentant for Gud. Adventisternes forståelse af den store profeti om endetidens himmelske domshandling i Daniel 7 og 8 er bygget på troen på, at Jesus Kristus er den Messias eller salvede, som profetien i Daniel 9,24-27 fortæller skal dø midt i den sidste af de 70 uger af år. Noter 106
MISSIONSBERETNING DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION 7. DECEMBER 2013 EN VOKSENDE MENIGHED Gud, kan du høre mig? Hvorfor svarer du ikke? Tatiana havde bedt i mange dage, men det virkede ikke, som om Gud hørte hende. Hun fandt en Bibel og begyndte at læse, men den var så vanskelig, at hun lagde den væk. Flere gange senere forsøgte hun igen, men hver gang syntes hun, at den var alt for svær at forstå. Hun råbte til Gud: Jeg tror at denne Bibel er dit ord Gud, og jeg tror, at den kan lede mig til dig. Send nogen til mig, som kan lære mig om Bibelen. To dage senere bankede det på døren. Udenfor stod en mand med en bibel i hånden. Han præsenterede sig som George. Kunne du tænke dig at studere Bibelen? spurgte han. Fuldstændig overvældet var Tatiana klar over, at Gud havde sendt denne mand til hende, og hun bad ham komme indenfor. De bad sammen og læste dele af Skriften. Han forklarede, hvad det betød, og lidt efter lidt begyndte Tatiana at forstå, hvad Gud sagde til hende. Dette var begyndelsen til mange bibelstudier i de næste måneder. I begyndelsen ville hendes mand, Klime, ikke deltage. Men de begyndte at læse Bibelen sammen, og efterhånden begyndte han også at deltage, når George kom på besøg. En dag spurgte hun George, hvilken kirke han kom i. George forklarede, at han var syvende dags adventist. Følger din kirke alt det, som står i Bibelen? spurgte hun håbefuldt. Ja, svarede George og forklarede, at der ikke var nogen adventistkirke i byen, men at nogle få medlemmer samledes i deres hjem. Tatiana læste de ti bud og indså, at hun ikke skulle have afgudsbilleder eller ikoner i sit hjem. Hun ødelagde alle dem, hun havde. Med Guds hjælp var hun også i stand til at holde op med at ryge. Hun og Klime fortsatte med bibelstudier sammen med en adventistpræst, og de blev begge to døbt. De inviterede en gruppe troende til at mødes i deres hjem. De deler deres nye tro med alle, som vil høre. Klime og Tatiana er i brand for Kristus og deres lille menighed vokser. Snart vil der ikke være plads i deres hjem. Men en del af kollekten 13. sabbat vil gå til at bygge en kirke og et missionscenter i deres by. MISSION I MAKEDONIEN Makedonien er et lille land med omkring 500 adventister ud af en befolkning på 2,6 millioner. Men mange af kirkens medlemmer har forladt landet for at finde bedre jobmuligheder andre steder i Europa. De medlemmer, som er blevet i Makedonien, er ivrige efter at dele adventbudskabet med andre. De koncentrerer deres indsats i Ohrid, en turistby i den sydvestlige del af landet. De ønsker at bygge en kirke og et uddannelsescenter, hvor de kan mødes og lære at vidne for andre. En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil hjælpe dem med at bygge et missionscenter i Ohrid, så medlemmer fra hele landet kan oplæres i, hvordan de kan nå mennesker med evangeliet om Kristus. 107