Ny Nordisk Skole Motivation



Relaterede dokumenter
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Hornbæk Skole Randers Kommune

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Ansøgning om Ny Nordisk Campus

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Lær det er din fremtid

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Velkommen til Stavnsholtskolen

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Børne- og familiepolitikken

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

I Assens Kommune lykkes alle børn

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Usserød Skoles værdiregelsæt

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Strategi for Folkeskole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Forord. og fritidstilbud.

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Konkrete indsatsområder

Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Espergærde Skole

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

STRATEGI CAMPUS KØGE

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Overgang fra folkeskoler til ungdomsuddannelser. Skive Kommune

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Bygaden Linjevalg 2018/19

2018 UDDANNELSES POLITIK

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Greve Kommunes skolepolitik

Børne- og Ungepolitik

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Børne- og Ungepolitik

Temperaturmåling 2010

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Innovationskompetence

Direktørgruppen, Juli Ny virkelighed - ny velfærd

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE PLAN

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Transkript:

Ny Nordisk Skole Eventyrhuset, Skolen på Herredsåsen samt Kalundborg Gymnasium og HF har som institutioner fået betegnelsen Ny Nordisk Skole. Det følgende er et uddrag af ansøg- ningen om at blive Ny Nordisk skole og beskriver gymnasiets ide med dette (vores motivation, udfordringer, konkrete mål samt en beskrivelse af, hvordan netværket kan blive en styrke for skolen) Motivation Ny Nordisk Skole er for os en vigtig vej til at bryde den sociale arv, således at skolen kan give alle børn og unge en mulighed for viden, læring og anerkendelse, der kan medvirke til udvikling af livsduelighed og positivt influere på, at flere unge gennem- fører en uddannelse. Vi ser Ny Nordisk Skole som et fælles læringsmæssigt fundament, hvor de bedste erfaringer fra de forskellige institutioner, der er i netværket, Ny Nordisk Skole, skal medvirke til at skabe et bedre, et mere interessant og et fremtidssikret læringsper- spektiv for alle. Men vi ser også Ny Nordisk Skole som startskuddet til et tværinsti- tutionelt samarbejde, der går langt ud over netværksinstitutionerne. Vi har en for- ventning om og ønsker aktivt at medvirke til, at det positive samarbejde og de fælles forankringsprojekter, som er en bærende del af Ny Nordisk Skole samarbejdet, in- spirerer og inviterer andre institutioner til at samarbejde. Ny Nordisk Skole hænger sammen med, at man på kommunalt plan arbejder med en bredt forankret børn- og ungestrategi centreret omkring: at bryde den sociale arv, at give uddannelse til alle (95% politikken) samt at betragte børn og unges læring i et livsforløb på tværs af institutioner. Kommunen har, for at understøtte helheds- tanken fra 0 til 18 år og derigennem give bedre betingelser for tværinstitutionelt samarbejde, sammenlagt den faglige enhed for småbørn og den faglige enhed for undervisning og har derfor etableret et samlet fagcenter for småbørn og undervis- ning. Det er pejlemærker, der i den grad stemmer overens med Ny Nordisk Skole som tværgående forandringsprojekt med afsæt i danske og nordiske værdier. Kalundborg kommunes teknik-, udviklings- og kulturdirektør Claus Steen Madsen udtaler i forbindelse med Kalundborg Gymnasiums ansøgning om at blive Ny Nor- disk Skole følgende: De unges uddannelsesniveau spiller en afgørende rolle for den fremtidige vækst i Kalundborg Kommune - det kan ikke understreges tydeligt nok! Ny Nordisk Skole kan være med til at skabe uddannelsesparathed i en kommune, hvor dette er tiltrængt. Kalundborg er en udpræget industrikommune med store 1

produktionsindustrier, hvor det ikke tidligere var nødvendigt med en gennemført ungdomsuddannelse for at kunne bestride et job. Dette har gennem årene bidraget til en lokal kultur, som i dag er kendetegnet ved en for høj grad af uddannelses- fremmedhed. Produktionsjobbene i industrien har i Kalundborg som i resten af lan- det forandret sig i forhold til, at de ufaglærte job bliver færre og færre. Samtidig har den økonomiske krise betydet lukning af mindre virksomheder herunder virksom- heder af håndværksmæssig karakter. Det er en situation, der er til at genfinde i det statistiske materiale fra UU, hvor kun godt 28% af de 18-22 årige i Kalundborg har gennemført en uddannelse, hvilket er langt under gennemsnittet på landsplan. Vi er som vandkants- og industrikommune således ikke blot udfordret i forhold til gymnasiefremmedhed, men vi har generelt en stor opgave i forhold til at håndtere de alt for mange børn og unge, der er direkte uddannelsesfremmede. At bryde den negative sociale arv og i højere grad sikre, at børn og unge udnytter deres potentiale optimalt, er derfor en hel central motivationsfaktor for os alle. Udfordringer I det etablerede netværk omkring Ny Nordisk Skole har vi arbejdet målrettet for at etablere en fælles forståelse for det, man traditionelt vil kalde institutionsspecifikke udfordringer. Vi har arbejdet med at gøre den enkelte institutions udfordringer til fælles udfordringer på tværs af institutionerne. Derfor er beskrivelsen af de udfor- dringer, vi ønsker at løse med Ny Nordisk Skole, enslydende for de tre netværksin- stitutioner. Vi mener, at lærings- og forandringskonceptet bag Ny Nordisk Skole rodfæstet i et udviklingsorienteret netværk i højere grad vil bringe os i stand til at løse både kommunale og institutionsmæssige udfordringer i forhold til at bryde den negative sociale arv, øge uddannelsesparatheden, skabe lyst til livslang læring og etablere sammenhæng mellem læringens teoretiske og praktiske elementer. At skabe en social læringsmæssig sammenhæng på tværs af institutioner og i relati- on hertil sætte fokus på livsduelighed og det anvendelsesorienterede læringsaspekt - i det læringsteoretikeren Etienne Wenger vil kalde praksis fællesskaber - mener vi, kan være med til at bryde den sociale arv og således positivt påvirke den udpræge- de grad af uddannelsesfremmedhed. Vi finder det vigtigt at kæde den anvendelses- orienterede læring i de sociale praksisfællesskaber sammen med anerkendelse og respekt for børn og unges mangfoldighed. Kort sagt er vores udfordring, at børn og unge i højere grad skal opdrages til at kun- ne anvende viden og omsætte ideer til noget, der har værdi for andre end dem selv, 2

og netop gennem dette udvise respekt og gensidig anerkendelse. Der skal således i læringssituationerne skabes forbindelse mellem læringens praktiske og teoretiske elementer. En optik, der relaterer sig til det kreative, innovative aspekt, der ifølge professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard blandt andet handler om at gå i dialog med virkeligheden og at kombinere og sætte virkeligheden sammen på nye måder. At vi endvidere ønsker at sætte fokus på anerkendelse, respekt og den posi- tive betydning af mangfoldighed relaterer sig til en inklusionstanke, der rækker ud over institutionens arena. En læringsoptik, der i forlængelse af filosof Axel Honneth har fokus på anerkendelse som omdrejningspunkt for menneskets livslange udvik- ling. Samlet set er der tale om en udfordring, der kalder på en forståelse af læring og samspillet mellem mennesker, der involverer det hele menneske og det personlige engagement med inddragelse af både de følelsesmæssige og kognitive aspekter. Denne form for signifikant læring kombinerer ifølge den amerikanske psykolog Carl R. Rogers intellektet, følelserne, begreberne, oplevelserne, ideerne, logikken og det intuitive. Med afsæt i Ny Nordisk Skoles mål, manifest og dogmer, ønsker vi i et udviklings- og læringsmæssigt tværinstitutionelt netværk ud fra vores fælles motivation, i forhold til i højere grad at bryde den negative sociale arv og i større udstrækning at sikre, at børn og unge udnytter deres potentiale optimalt. En fælles udfordring, der opsum- meret centrerer sig omkring at skabe sammenhæng mellem læringens teoretiske og praktiske elementer i et kreativitets- og innovationsperspektiv med blik for den signifikante læring og det hele menneske. Ny Nordisk Skole er for os en ideel mulighed for, at alle børn og unges potentialer både som enkeltindivider og som medlemmer af forskellige fællesskaber stimuleres og udnyttes optimalt. Gennem reflekteret og målrettet pædagogisk arbejde ønsker vi at være med til at skabe livsduelige unge mennesker med øget uddannelsesparat- hed. En fælles udfordring, der kalder på et fælles fundament. Vi har valgt, at vores fælles lærings- og udviklingsmæssige fundament skal centrere sig omkring kreativi- tet og innovation. 3

Konkrete mål Vi har en konkret målsætning om indenfor Ny Nordisk Skole at arbejde med kreati- vitet og innovation på tværs af institutionerne, dels ud fra den innovative metode, dels i et signifikant læringsperspektiv. Dette konkrete mål indeholder samtidig en vision om, at en styrkelse af børns og unges kreative og innovative kompetencer samtidig kan bidrage til iværksætteri, som igen kan føre til øget vækst og værdiska- belse i samfundet såvel som for det enkelte individ. For os er det et mål at skabe et lokalt forankret netværk med deltagelse af og op- bakning fra kommunen, erhvervsrådet og lokale organisationer og virksomheder, og vi har en målsætning om at inddrage forskellige lokale aktører i læringsproces- sen og i innovationsprojekterne (herunder virksomheder og andre institutioner). Kalundborg kommunes borgmester Martin Damm udtaler: "Jeg bakker som borgme- ster op om en etablering af et Ny Nordisk Skolenetværk, der i samarbejde med kom- munens øvrige tiltag samt kommunens børne- og ungestrategi, kan være med til at løse udfordringen i forhold til at nedbringe betydningen af den negative social arv samt at sikre, at alle børn og unge udnytter deres potentiale bedst muligt." Vi har et konkret mål om at stimulere børn og unges nysgerrighed, kreativitet samt det undersøgende og eksperimenterende aspekt for herigennem at skabe sammen- hæng mellem læringens teoretiske og praktiske elementer. Dette skal blandt andet ske ved anvendelse af den innovative metode med efterfølgende afprøvning og igangsættelse af konkrete ideer. De innoverede produkter skal inspirere andre til at skabe sammenhæng mellem læringens teoretiske og praktiske elementer. Med det- te afsæt er det således et mål, at vi indenfor den toårige periode får skabt et netværk omkring kreativitet og innovation, der rækker ud over det konkrete tværinstitutio- nelle netværk dels til andre kommunale institutioner, dels i form af netværk uden- for kommunen. Kalundborg Gymnasium og HF indgår på nuværende tidspunkt i et nordisk netværk i forhold til implementering af den innovative metode. Vi ønsker at dette samarbejde kan inkludere det tværinstitutionelle netværk under Ny Nordisk Skole. Vi har en konkret målsætning om at skabe læringsrelationer mellem børn og unge på tværs af institutioner, der blandt andet indeholder børn/ung til børn/ung for- midling. Vi vil konkretisere en progressionsplan fra 0-18 år indenfor arbejdet med kreativitet og innovation, der sætter fokus på udvikling og læring gennem hele livs- forløbet fra 0 til 18 år. Derfor skal det skal være synligt på institutionerne og i loka- leområdet, at der arbejdes med kreativitet og innovation. De konkrete mål inklude- rer dels forløb på tværs af institutionerne, som fx innovationscamp for alle net- 4

værksinstitutionerne, dels en lokal innovationsdag for andre institutioner, folk fra erhvervslivet med flere. Vores mål er desuden at anvende de ressourcepersoner, der allerede er på skolerne indenfor kreativitet og den innovative metode som inspiratorer, kursusholdere og tovholdere på konkrete projekter. Ressourcepersonerne skal ses som ressourceper- soner for hele netværket, og der skal derfor brydes med vante mønstre i forhold til at overskride de institutionelle og professionsspecifikke barrierer. Vi har blandt andet som målsætning, at en ressourceperson fra hver af institutionerne som tvær- institutionelt team skal planlægge og afholde kurser for det øvrige personale. Vi vil også se børn og unge som ressource ikke kun for den enkelte institution, men for hele netværket, hvilket også relaterer sig til vores konkret målsætning om, at de involverede børn og unge skal lære med og af hinanden. Vi vil således gennem Ny Nordisk Skolenetværket etablere tværgående læringsfæl- lesskaber på et innovativt fundament, som er præget af mest mulig læring til alle, anerkendelse, gensidig respekt og blik for det hele menneske. Vores motivation, udfordring og de konkrete mål skal præge netværksinstitutionernes daglige arbejde med børn og unge, men det skal også udmønte sig i konkrete projekter, hvor der som udgangspunkt er tænkt følgende tidsramme: Januar 13: Etablering af tværinstitutionelt ressourceteam Marts 13: Kursusvirksomhed April 13: Innovativ metode i tværinstitutionelt samarbejde Maj 13: Tværinstitutionelle læringsrelationer Juni 13: Evaluering af første etape August 13: Planlægning af innovationscamp Sep. 13: Innovationsuge Okt. 13: Camp Nov. 13: Evaluering af anden etape Dec. 13: Netværkskonference Februar 14: Udbygge netværket April 14: Åbent hus arrangement - Udbredelse af NNS 5

Nyttiggørelse af netværket Dagtilbud udgør en central rolle i udviklingen af det hele barn, hvor den pædagogi- ske indsats har stor betydning for den samlede udvikling og læring og dermed for barnets livsduelighed. Det ansvar tager daginstitutionen Eventyrhuset og det sam- lede netværk på sig. Vi ønsker, at børn i førskolealderen også får udfordret deres nysgerrighed, undren og videbegærlighed gennem etablering af læringsrum, der allerede i de tidlige barneår understøtter barnets læring, leg, kreativitet og lyst til at eksperimentere. Det handler om at bibeholde og dyrke den naturlige tilgang til og forståelsen af verden. Denne læringsforståelse skal understøttes, når barnet fort- sætter i folkeskolen. Skolen på Herredsåsen har gennem en række år arbejdet med integrering af den innovative metode gennem hele folkeskoleforløbet. At skabe sammenhæng mellem teori og praksis gennem kreativitet og den innovative metode er i naturlig forlæn- gelse af Eventyrhusets visioner, og der eksisterer en tydelig relation til de mulighe- der, eleverne præsenteres for på Kalundborg Gymnasium og HF. De elever, der fortsætter på Kalundborg Gymnasium og HF efter folkeskolen, kan i dag vælge en studieretning med innovation, de kan deltage i en innovationscamp i et nordisk fællesskab, og de kan møde undervisning, der understøttes af den inno- vative metode med et blik for det hele menneske og almen dannelse. Således er netværksinstitutionerne hver især i gang med at løse den tidligere be- skrevet udfordring med afsæt i det anvendelsesorienterede og det innovative aspekt, men omfanget af udfordringen motiverer til samarbejde på tværs af institu- tionerne, hvilket for os gør Ny Nordisk Skole til en kærkommen mulighed for fælles løsning af fælles problemer. Vi vil i fællesskab gøre mere for at bryde den negative sociale arv i Kalundborg og omegn. Dette er ikke kun et fælles problem for netværksskolerne, men et problem for hele uddannelsesområdet, erhvervslivet og således for hele kommunen. Vi har i kommunen alt for mange unge mennesker, der ikke har gennemført en ud- dannelse. Unge mennesker der af forskellige årsager er havnet som restgruppe. Det er tragisk for den enkelte unge og deres nærmeste, men det er også et tab for kommunen og dermed for samfundet. Det er et problem, der er så stort, at vi er nødt til at samarbejde for at skabe en positiv udvikling. Vi skal sætte ind, før det går så galt, og derfor har vi i vores netværk fokus på leg, læring, opfindsomhed og kreativi- tet samlet i et innovativt aspekt og med et sammenhængende syn på barnets udvik- ling fra 0 til 18 år. 6