MØDE I DET RÅDGIVENDE UDVALG FOR MIND-UDDANNELSEN 13. december 2005 kl. 14-16 Godkendt af HBO Til stede: Medlemmer: Andre: Referent: Anders Buur (H. Lundbeck), Stig Jørgensen (Medicon Valley Academy), Jens Hansen (LEO Pharma), Börje Egestad (NeuroSearch), Henning Løwenstein (ALK-Abelló), Anne Bording Jensen (Novo Nordisk), Niels Fiil (Novo Nordisk), Peter G. Nielsen (Novo Nordisk), Pia Thorbek (Novo Nordisk), Annette Byrholt Hansen (Lægemiddelstyrelsen), Thomas Christian Bech (Novozymes Biopolymer) Hans Bräuner-Osborne (Inst. M), Ole J. Bjerrum (Inst. B), Claus Selch Larsen (Inst. A), Marianne Gundel (MIND-studerende, LEO Pharma), Ilse Fjalland (STF) Iben Treebak (STF) Mødeleder: Hans Bräuner-Osborne Dagsorden: 1. Velkomst 2. Præsentation af MIND-uddannelsen og status på uddannelsen 3. Oplæg fra MIND-studerende om udbyttet af uddannelsen 4. Drøftelse af uddannelsens profil og fremtid 5. Opsamling 1. Velkomst Formand for MIND-studienævnet Hans Bräuner-Osborne (HBO) bød de fremmødte medlemmer af det rådgivende udvalg for MIND-uddannelsen velkommen. Efter en kort præsentationsrunde takkede HBO medlemmerne for, at de har påtaget sig at rådgive DFU om MIND-uddannelsen og samtidig at fungere som ambassadører for uddannelsen. 2. Præsentation af MIND-uddannelsen og status på uddannelsen HBO indledte med at give et kort overblik over MIND-uddannelsen. Se slides i bilag 1. For at blive optaget på uddannelsen skal man som minimum have en relevant bachelorgrad eller tilsvarende, to års relevant erhvervserfaring og gode engelskkundskaber. Uddannelsen gennemføres som deltidsuddannelse på 2-6 år og svarer til et års fuldtidsstudier. MIND-uddannelsen består af ti obligatoriske kurser som tilsammen udgør 51% af uddannelsen. Desuden består uddannelsen af valgfrie kurser svarende til 16-29% af uddannelsen og et masterprojekt svarende til 20-33% af uddannelsen. Alle obligatoriske kurser og masterprojektet bedømmes med ekstern censur og der gives karakter efter 13-skalaen. Masterprojektet gennemføres typisk på den studerendes arbejdsplads med en intern DFU-vejleder og en ekstern vejleder fra virksomheden/institutionen (eller arbejdspladsen). MIND-uddannelsen ledes af et studienævn bestående af 3 interne VIP, en ekstern underviser og to masterstuderende. De ti obligatoriske kurser ledes af hhv. 6 interne og 4 eksterne undervisere. Der er optaget 22 studerende på uddannelsen. Dette er flere end DFU ved uddannelsens start i 2004 havde turdet håbe på. Ser man nærmere på, hvem der er optaget på uddannelser, viser det sig, at Novo Nordisk og LEO Pharma har taget meget godt i mod uddannelsen med hhv. 8 og 4 studerende. Lundbeck har indtil videre kun en enkelt studerende på uddannelsen. De øvrige studerende kommer fra mindre virksomheder og HBO finder det meget positivt, at de små virksomheder har fået øje på uddannelsen og kan bruge den.
Uddannelsen er endnu ikke en international uddannelse. Langt størsteparten af de studerende er danske eller herboende udlændinge. 68% af de studerende er kvinder. De optagne på uddannelsen har meget forskellige uddannelsesbaggrunde. 8 er bachelorer, 11 er kandidater og 3 har en ph.d.-grad. Anne Bording Jensen (ABJ) spurgte, om studienævnet afviser personer, som søger optagelse på uddannelsen. Der findes ikke opgørelser over, hvor mange der afvises, men en del udlændinge afvises administrativt, fordi de ikke opfylder kravet om relevant erhvervserfaring. Mange udlændige ansøger om optagelse med en forventning om, at optagelseskravet til en masteruddannelse er det samme som til en kandidatuddannelse (dvs. en relevant bacheloruddannelse), fordi begrebet masteruddannelser også dækker det vi i Danmark kender som kandidatuddannelser. Peter G. Nielsen (PGN) anførte, at uddannelsen burde markedsføres i Sydsverige, hvor der er et klart rekrutteringsgrundlag. Annette Byrholt Hansen (ABH) sagde, at elektronisk markedsføringsmateriale er langt nemmere for medlemmerne af det rådgivende udvalg at videredistribuere til potentielle studerende og Iben Treebak (IBT) lovede at sende en elektronisk version af MIND-brochuren til medlemmerne. Anders Buur (AB) mente, at den væsentligste kilde til rekruttering til hele uddannelsen måtte være folk som har deltaget i et kursus eller to og har været tilfredse. Ilse Fjalland (IF) bekræftede, at det er tilfældet. HBO forsatte sin præsentation af status på MIND-uddannelsen og fortalte, at der i 2005 er blevet afholdt 9 MIND-kurser (heraf 2 ph.d.-kurser) med i alt 167 deltagende masterstuderende eller enkeltkursister. DFU er meget godt tilfredse med disse tal. Det er klart, at uddannelsen på nuværende tidspunkt ikke ville kunne køre rundt økonomisk hvis ikke kurserne var åbne for enkeltkursister. AB spurgte hvor mange MIND-studerende der ville skulle optages for at skabe kritisk masse. IBT svarede 20 om året. HBO anførte, at samtidig med at denne åbne model er uddannelsens økonomiske eksistensgrundlag, så giver det også anledning til problemer, fordi man ikke kan forvente, at kursisterne har taget andre MINDkurser. Det kan derfor være nødvendigt med et mindre indholdsmæssigt overlap mellem kurserne for at deltagere med forskellige niveauer kan følge med, og det er ikke hensigtsmæssigt for de der er indskrevet til hele uddannelsen. IF tilføjede, at samtidig er det sådan, at MIND-studerende ikke er tvunget til at tage de obligatoriske kurser i en bestemt rækkefølge. Den fleksibilitet er bygget ind i uddannelsen efter ønske fra industrien i forundersøgelsen til uddannelsen, fordi den betyder, at studerende løbende kan tilrettelægge intensiteten i deres studie i forhold til, hvor travlt de har på deres arbejdsplads. IF fortalte, at denne form for fleksibilitet er helt ekstraordinær for masteruddannelser i Danmark. Langt de fleste masteruddannelser er opbygget som faste forløb med moduler, som skal tages i en bestemt rækkefølge på fastlagt tid. Pia Thorbek (PT) spurgte om kurset Clinical Pharmacology phase I-III dækker det kliniske område bredere end farmakologien. Ole J. Bjerrum (OJB) svarede, at kurset også dækker farmakoterapi med sygdomsgennemgange og de studerende skal skrive protokol mv. Dog er det ikke alle de læger, som underviser på kurset, der er helt på det rene med, hvad det er for en målgruppe de underviser at det ikke er mini-læger de skal uddanne, men det er noget som der kan rettes op på til næste gang kurset skal gennemføres. ABJ påpegede, at hun mener, at der mangler klinik og regulering i uddannelsen. AB udtrykte enighed med ABJ og tilføjede, at der er for stor vægt på discovery i uddannelsen og at der bør lægges mere vægt på de sene faser i udviklingen af et lægemiddel. Stig Jørgensen (SJ) påpegede endvidere, at hele business-delen af lægemiddelindustriens virkelighed mangler i uddannelsen. ABJ opfordrede til at studienævnet justerer balancen mellem de forskellige faser og samtidig nedtoner visse kursers krav om specialistviden på højt niveau og i stedet fokuserer på at skabe generalister, som kan overskue hele den industrielle lægemiddeludviklingsproces sådan som uddannelsens titel giver indtryk af. HBO svarede, at studienævnet ved flere lejligheder har diskuteret muligheden for at tage kurset Drug Design and Discovery ud af den obligatoriske pakke. På den måde ville der blive frigjort plads til at inddrage emner fra de sene udviklingsfaser i uddannelsen. SJ påpegede, at målgruppen for uddannelsen ikke er klart defineret. DFU bør spørge sig selv, hvem der har pengene til at tage en sådan uddannelse og hvilke behov disse grupper har. ABJ tilføjede, at de små
virksomheder virkelig har brug for en uddannelse, der dækker hele lægemiddeludviklingsprocessen, som MIND-uddannelsen foregiver at gøre, så de ikke hele tiden skal ud i byen og købe dyr konsulentbistand. Börje Egestad (BE) påpegede, at han ikke er enig i, at MIND-uddannelsen lægger al for megen vægt på de tidlige faser i lægemiddeludviklingen. Han syntes, at et farmaceutisk universitet måtte have som målsætning at øge landets kunnen og kapacitet indenfor lægemiddeludvikling, og det gør MIND-uddannelsen. OJB rundede af med at sige, at der absolut er muligheder for at justere uddannelsen jævnfør de inputs medlemmerne af det rådgivende udvalg havde givet. 3. Udbytte af MIND-uddannelsen MIND-studerende og næstformand for studienævnet Marianne Gundel (MG), farmaceut fra LEO Pharma, holdt oplæg om sit udbytte af MIND-uddannelsen (se slides i bilag 2). MG indledte med et overblik over virksomhedens udbytte af at have en medarbejder på MIND-uddannelsen. Hun lagde stor vægt på, at virksomheden får styrket tværfagligheden, idet MIND-uddannelsen sætter medarbejderen i stand til at kommunikere bedre med andre faggrupper og blive bedre i stand til at forstå, perspektivere, vurdere og yde support til andre faggrupper. MG understregede også, at medarbejderen på MIND-uddannelsen får et overblik over lægemiddeludviklingsprocessen, får opdateret sin faglige viden og bliver sat i stand til at formidle sin viden til andre medarbejdere til gavn for virksomheden. Endelig fremhævede hun, at MIND-uddannelsen skaber et stort netværk til andre virksomheder og giver medarbejdere større jobtilfredshed. MG bevægede sig også ind på medarbejderens eget udbytte af MIND-uddannelsen. Især fremhævede hun personlig udvikling og større markedsværdi. Også det øgede netværk uden for egen virksomhed og bedre jobmuligheder blev nævnt. For udlændige som arbejder i den danske lægemiddelindustri nævnte MG endvidere at det er en integrationsmæssig fordel at være tilknyttet MIND-uddannelsen. MG gav endvidere en række inputs til diskussionen om, hvordan MIND-uddannelsen kan blive bedre. For det første blev det nævnt, at MIND-uddannelsen skal drives professionelt. Det stiller krav til en effektiv og brugervenlig administration og gode faciliteter, og det kræver stramme optagelsesprocedurer og industri- og praksisorienterede undervisere, som er fagligt på forkant med udviklingen. MG kritiserede MIND-uddannelsen for til tider at have for et for snævert fagligt indhold med for meget fokus på CNS og diabetes og pegede på, at uddannelsen ville have gavn af at bruge undervisere fra flere forskellige virksomheder, og samtidig sørge for at de største danske virksomheder altid er repræsenteret. MG efterlyste endvidere mindre fokus på DMA og mere på EMEA og FDA. MG efterlyste større sammenhæng mellem de obligatoriske kurser en klarere rød tråd gennem uddannelsens forløb, som kun kan opnås, hvis kursusledere og undervisere altid betragter deres eget kursus som en del af en uddannelse. Blandt andet foreslog hun, at der afholdes halvårlige eller årlige møder med de studerende, hvor kurser såvel som uddannelsen evalueres. Også på de enkelte kurser oplever de studerende til tider, at den røde tråd mangler og at underviserne glemmer, at de studerende ikke er eller skal være specialister. Afslutningsvist nævnte MG, at nogle kursusbeskrivelser burde være mere præcise hvad angår indhold, pensum, eksamensform, - og at eksamensdatoen skal fastlægges og offentliggørelse i god tid inden kurset afholdes. AB takkede MG for et godt indlæg og erklærede sig meget enig i, at bedre dialog mellem studieledelse, kursusledere og studerende ville kunne afhjælpe mange af de nævnte svagheder, især spørgsmålet om at sikre den røde tråd gennem uddannelsen. 4. Drøftelse af uddannelsens profil og fremtid Diskussionen af MIND-uddannelsen profil og fremtid omhandlede en række temaer:
Underprioriterede områder i MIND-uddannelsen: Med udgangspunkt i at forsamlingen tidligere på dagen havde givet udtryk for, at MIND-uddannelsen lægger for megen vægt på tidlig discovery, spurgte OJB medlemmerne af det rådgivende udvalg, hvilke faglige områder de kunne ønske sig opprioriteret i MIND-uddannelsen. Følgende områder blev nævnt: - Produktion - Health economics - Safety - Risk assessment - Intellectual property rights - Portfolio management - Projektledelse SJ pointerede, at MIND-uddannelsen ikke er så stærk på det kliniske og det regulatoriske område og spurgte, om det ikke ville være relevant at lægge MIND-uddannelsen ind i Danish Pharma Consortium s regi. IF svarede at konsortiet endnu ikke er så veletableret, at det kan bære en uddannelse, men at DFU tror på samarbejdet og ser mange muligheder inden for rammerne af konsortiet. Hvad angår en styrkelse af det kliniske område er DFU interesseret i et nærmere samarbejde med Syddansk Universitet, hvor der er et stærkt klinisk miljø og hvor man er i færd med at etablere en kandidatuddannelse i klinisk farmaci. IF fortalte endvidere, at DFU satser på det regulatoriske område med etableringen af en masteruddannelse i regulatory affairs i samarbejde med LiF. BE fremhævede, at det er vigtigt, at den uddannelse der udbydes, ligger inden for områder som universitetet har ekspertise i og kan lægge sin sjæl i. SJ mente, at DFU måtte tage stilling til, om uddannelsen skal være kundedrevet eller teknologidrevet, og SJ mente, at hvis MIND-uddannelsen skulle blive en god forretning for universitetet, så ville man være nødt til at være kundedrevet. IF mente, at det ville være relevant at undersøge muligheden for samarbejde med fx CBS om Health Economics. SJ mente, at CBS ville mangle lægemiddelindustriens særlige perspektiv og ville være for orienteret mod dansk sundhedsøkonomi. Europæisering af uddannelsen OJB spurgte, om medlemmerne af det rådgivende udvalg mente, at MIND-uddannelsen kunne slå an i en europæisk sammenhæng. ABJ mente ikke umiddelbart, at MIND-uddannelsen ville være salgbar i udlandet. OJB præciserede, at han gerne ville vide, om medlemmerne af det rådgivende udvalg på længere sigt kunne se behov for at udvikle en masteruddannelse i lighed med MIND-uddannelsen sammen med andre europæiske universiteter på højeste europæiske niveau. OJB forstillede sig en model, hvor forskellige universiteter skulle varetage forskellige moduler alt efter universitets særlige ekspertiseområde. OJB så gerne, at DFU skulle sætte sig på safety-området i et sådant samarbejde. Spørgsmålet blev ikke drøftet yderligere. Uddannelsens niveau Flere gange i løbet af diskussion berørte det rådgivende udvalg det faglige niveau på uddannelsen. ABJ fortalte, at hun havde hørt, at Pharmacology-kurset var på for højt niveau var for langhåret. ABJ mente ikke, at det fx var nødvendigt at de studerende skulle lære at lave farmakokinetiske beregninger. OJB svarede, at kursusevaluering ganske rigtigt viste, at der var enkelte som fandt niveauet for højt, men at flertallet var tilfredse med niveauet. Med henblik på at gøre kurserne mere anvendelsesorienterede blev det foreslået generelt at bruge guidelines som undervisningsmateriale frem for lærebøger og videnskabelige artikler. OJB pointerede, at kursusdeltagerne ofte har brug for at blive præsenteret for noget grundlæggende viden, inden de kan forstå guidelines, men tilføjede også at guidelines allerede anvendes i vid udstrækning på flere kurser. Henning Løwenstein (HL) påpegede, at det der er brug for, er generalister med det store overblik over lægemiddeludviklingsprocessen. Derfor er det ikke nødvendigt for de studerende at tilegne sig specialistviden. Den røde tråd mellem kurserne MIND-uddannelsen blev kritiseret for at mangle en rød tråd gennem kurserne. Dels fordi man tillader enkeltkursister at deltage i kurserne, dels fordi der ikke er nogen tvungen rækkefølge i kurserne. IF forklarede, at DFU havde valgt den åbne uddannelsesmodel, hvor enkeltkursister får lov at deltage i masterkurserne, fordi det for det første giver bedre økonomi i uddannelsen, til fordel for alle, og fordi der er stor efterspørgsel i industrien efter enkeltkurser.
Jens Hansen (JH) syntes, at DFU burde tage stilling til om man udbyder en masteruddannelse eller om man udbyder en række enkeltkurser. SJ fandt, at man skulle satse på at skabe en sammenhængende uddannelse med en klar rød tråd frem for at satse på enkeltkurser. AB sagde, at han principielt var enig, men at så længe enkeltkurserne er det, som får forretningen til at løbe rundt rent økonomisk, så er man nødt til at satse på begge dele. Niels Fiil (NF) sagde, at universitetet må sørge for at skabe sammenhæng og rød tråd mellem de obligatoriske kurser, for i de valgfrie kurser har de studerende jo frit slag. IBT gjorde opmærksom på, at selv om det umiddelbart virker besnærende at indføre et mindre fleksibelt uddannelsesforløb, hvor man kan sikre den røde tråd, så er det i modstrid med det resultat som kom ud af den undersøgelse, som blev lavet forud for MIND-uddannelsens etablering. Denne viste, at industrien ikke var interesseret i et meget fast og ufleksibelt uddannelsesforløb, fordi der er stort behov for at arbejdspladsen og den studerende selv kan bestemme, hvornår den studerende skal bruge tid på efteruddannelse. AB erklærede sig meget enig i, at det er sådan industrien ser på det. HL foreslog som løsningsmodel, at man kunne overveje at dele oversigtskurset op i to dele ét ved studiets begyndelse og ét umiddelbart før masterprojektets påbegyndelse til at samle trådende mellem alle de mellemliggende kurser. Det blev også foreslået at man kunne mindske problemet med overlap mellem kurserne ved at sætte det på dagsorden på de årlige lærermøde, således at kursuslederne bliver gjort klar over problemet og fik lejlighed til at tale med hinanden om at undgå eventuelle overlap. ABH foreslog endvidere, at der udarbejdes mere detaljerede fagbeskrivelser. 5. Opsamling HBO samlede om på de inputs, som var kommet frem i løbet af mødet. Som noget af det første mente han, at studienævnet måtte se nærmere på, hvordan den obligatoriske kursuspakke kan sætte mere fokus på de senere faser af lægemiddeludviklingsprocessen. HBO takkede for de mange inputs vedr. industriens behov på området. HBO pegede også på, at studienævnet vil se nærmere på, hvordan den røde tråd i de MIND-studerendes uddannelsesforløb bedre kan sikres. Han udtrykte opbakning til forslaget om at involvere de studerende i en nærmere undersøgelse af, hvor der er overlaps mellem kurserne via de foreslåede (halv)årlige møder med de MIND-studerende, og til at tage spørgsmålet op med kursuslederne på det årlige lærermøde. Endelig sagde HBO, at DFU vil overveje målgruppen for uddannelsen, for at nærme sig en løsning på problemet med at have både studerende på hele uddannelsen og enkeltkursister, og disses forskellige behov. HBO takkede for et godt og inspirerende møde.