Aftagerpanelet for den lægevidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 23. JULI 2015 Forum Aftagerpanelet for den lægevidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse AFDELING FOR UDDANNELSE OG STUDERENDE Møde afholdt: Tirsdag den 30. juni 2015, SEKTION FOR LEGALITET OG STUDIENÆVNSBETJENING Sted: BLEGDAMSVEJ 3B Referent: Malene K. K. Eriksen 2200 KØBENHAVN N Til stede: Jørgen Olsen, Finn Rønholt, Martin Stampe Noer, Pia Lassen, Anette Mertz Nielsen, Anne-Marie Karin Wegener, Martin Holst Lange, Connie Ziegler, Kenneth Geving Andersen (fra 16:40), Lars Juhl og Hans Henrik Saxild. Afbud: Jens Christian Rekling, Ole William Petersen, Morten Jørgensen, Kristjar Skajaa, Preben Ditlev Cramon, Jonas Olsen og John Larsen. DIR malene.eriksen@sund.ku.dk REF: MKKE Dagsorden: 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Orientering ved studielederen - aftagerpanelets rolle ift. lægeuddannelsen (bilag 1 og 2) 3. Præsentation af dimittendrapporten v. specialkonsulent Pia Lassen (bilag 3) 4. Drøftelse af det fremtidige samarbejde 5. Evt.

2 Ad. 1) Mødet blev indledt med dels en præsentationsrunde, dels en velkomst ved Jørgen Olsen. Han orienterede herefter om baggrunden for sammensætningen af det nye aftagerpanel og fortalte desuden, at han stopper som studieleder ultimo januar Ad. 2) Jørgen Olsen fortalte, at studienævnet ved udarbejdelsen af den nye kandidatstudieordning i medicin, der træder i kraft per 1. september 2015, inddrog nogle af det daværende aftagerpanels ønsker. Bl.a. efterkom man aftagerpanelets ønske om et forskningsspor samt ønsket om valgfrie kurser, f.eks. i kirurgiske specialer. Det banebrydende ved den nye studieordning er indførslen af et semester (5. semester), hvor de studerende kan vælge mellem et forskerperspektiv, et specialistperspektiv og et internationalt perspektiv. Semesteret udrulles i efteråret Efter Jørgen Olsens introduktion blev studiefremdriftsreformen og den nye kandidatstudieordning drøftet: Anne-Marie Wegener spurgte, om det er muligt for studerende at forske under studiefremdriftsreformen. Jørgen Olsen svarede, at de studerende kan søge om orlov, hvis de vil forske. Man skal dog være opmærksom på, at orlov er studietidsforlængende, og at Københavns Universitets indtægt bl.a. afhænger af de studerendes gennemførselstid. Som noget nyt giver forskerperspektivet på 5. semester de studerende mulighed for at forske under studiet, uden at det forsinker dem i deres studie. SIDE 2 AF 5 Anette Mertz Nielsen påpegede, at mange studerende tror, at de kun får job, hvis de forsker. Hvordan vil det påvirke deres valg på 5. semester? Jørgen Olsen vurderede, at en del studerende sandsynligvis vælger det kliniske spor (specialistperspektivet). Finn Rønholt nikkede genkendende til, at forskning kan øge sandsynligheden for at få job. Han understregede desuden, at det vil kræve solid vejledning, hvis de studerende skal få tilstrækkeligt ud af at vælge det store kandidatspeciale under forskerperspektivet. Martin Lange fortalte, at han oplever, at dimittenderne er blevet svagere, når det kommer til metodologi og patienterfaring. Hvordan er dette prioriteret i den nye studieordning? Jørgen Olsen svarede, at statistik ligger på 3. semester som en del af kurset statistik, epidemiologi og medicinsk sociologi, mens klinisk beslutningslære på 5. semester giver den studerende indsigt i metode, videnskabsteori og videnskabsetik.

3 Lars Juhl bemærkede, at han ser de færdige kandidater som fagligt stærke, men der mangler noget ift. det kliniske aspekt. I den forbindelse sagde Anne Mertz Nielsen, at den nye studieordning overordnet ser fin ud, men der må ikke komme færre kliniktimer. Finn Rønholt indskød, at han nyder at se, den stejle læringskurve dimittenderne har, når de starter i klinik. Ad. 3) Pia Lassen introducerede kort dimittendrapporten og fortalte, at aftagerpanelet gerne må komme med ønsker til, hvilke spørgsmål dimittenderne bliver stillet. Herefter præsenterede Jørgen Olsen hovedkonklusionerne for kandidatdimittenderne: Stort set alle kandidat-dimittender er i beskæftigelse, og de vurderer, at uddannelsen i høj eller nogen grad har rustet dem til arbejdsmarkedet. Også niveauet i undervisningen og den faglige progression er der tilfredshed med. På nogle områder er der behov for opfølgning, det gælder bl.a.: Forhold, der ifølge dimittenderne ville kunne ruste dem endnu bedre til arbejdsmarkedet: Mere/bedre muligheder for klinik/praktik Flere konkrete cases i undervisningen Mere tværfaglighed i uddannelsen Et kursus i ledelse for læger Mere undervisning i kommunikation Undervisning i journalopbygning og brug samt i hvordan en hospitalsafdeling er opbygget og fungerer. Kompetencer, som respondenterne efterspørger at opnå i højere grad: Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper IT-færdigheder Evne til at arbejde kreativt og innovativt Jørgen Olsen gennemgik ovenstående og fortalte, at der i kandidatstudieordningen netop er tilført et kursus i patientsikkerhed og kvalitetsudvikling. Dette kursus indeholder undervisning i sundhedsinformation samt et færdighedstræningskursus i kommunikation i behandlerteams. Der er altså iværksat tiltag, der sigter på at øge undervisningen i samarbejde med andre faggrupper samt i IT-færdigheder. Ift. evnen til at arbejde kreativt og innovativt kan medicinstuderende tage et innovationskursus på IT og sundhed. Følgende kommentarer og spørgsmål til rapporten blev fremført: SIDE 3 AF 5

4 Martin Lange bemærkede, at det innovative og evnen til at tænke på tværs tidligere har ligget i medicinuddannelsen. Han oplever, at dimittenderne ikke er så stærke i dette som førhen. SIDE 4 AF 5 Martin Lange spurgte til det, at kun 15 % af kandidat-dimittenderne mener, at underviserne har tilstrækkelige pædagogiske kompetencer. Hans Henrik Saxild oplyste, at fakultetet er ved at øge sit fokus på det pædagogiske, bl.a. i form af kollegasparring og et center for online & blended learning. Dog er det vanskeligt for fakultetet at nå ud til de kliniske lektorer, i stedet har CEKU fokus på dem. Connie Ziegler fortalte, at man ved at lade patienter undervise som man f.eks. gør ved perifer ledundersøgelse kan samle undervisningen i nogle af de forhold, som dimittenderne efterspørger. Ved at lade patienter undervise kan case- og kommunikationsundervisning f.eks. kombineres. Anette Mertz Nielsen sagde, ift. at dimittenderne efterspørger bedre it-færdigheder, at det nye it-system i Region Sjælland er mere komplekst end tidligere. Det vil som minimum kræve én dag at lære det at kende. Lars Juhl fortalte, at man arbejder på at lave et it-læringsmiljø på Københavns Universitet, hvor studerende kan få introduktion til den nye it-platform. Efter gennemgangen af kandidatdelen fremførte Jørgen Olsen hovedkonklusionerne, samt hvor der er behov for opfølgning, for bachelordelen: Langt størstedelen af bachelor-dimittenderne fortsætter på kandidatuddannelsen, og som med kandidatuddannelsen er der tilfreds med undervisningsniveauet og den faglige progression. Heller ikke på bachelordelen mener dimittenderne, at underviserne har tilstrækkelige pædagogiske kompetencer. I den forbindelse fortalte Jørgen Olsen, at man forsøger at introducere nye undervisningsmetoder, f.eks. i form af flipped learning, hvor holdundervisningen kommer før forelæsningerne, eller hvor forelæsningerne ligger som film, de studerende kan se som forberedelse til/efter holdundervisningen. Lars Juhl opfordrede til, at studienævnet tager en dialog med de studerende for at finde ud af, hvordan man kan forbedre undervisernes pædagogiske kompetencer, så de i højere grad stemmer overens med de studerendes forventninger og behov. Ad. 4) Jørgen Olsen foreslog, at aftagerpanelet på det næste møde fortsat drøfter dimittendrapporten og de første erfaringer fra kandidatstudieordningen. Derudover kunne man, i lyset af at der jævnligt stilles spørgsmål til, hvilken kommunikationsundervisning de medicinstude-

5 rende modtager, f.eks. invitere undervisere fra CEKU til at fortælle om kommunikationsundervisningen. Foruden ovenstående punkter blev følgende foreslået: Status på studiefremdriftsreformen Lars Juhl foreslog, at man tager en runde, hvor den enkelte aftager fortæller lidt mere om sin professionelle baggrund og om ønsker/forventninger til dimittenderne. Der var tilslutning til at have det på som punkt til næste møde. Hans Henrik Saxild nævnte, at man kunne drøfte, om der kan findes en næstformand blandt aftagerne. Vedkommende kunne have som opgave at sammensætte dagsordenen sammen med formanden. Ad. 5) Det næste aftagerpanelmøde vil blive holdt i starten af december. Alle er velkomne til at indsende forslag til punkter. SIDE 5 AF 5