Aarhus Kommune sætter skolerne i bevægelse Kurser afviklet i samarbejde med Dansk Skoleidræt

g n i n g byriale er ov rsusmate ku Aarhus Kommune sætter skolerne i bevægelse Kurser afviklet i samarbejde med Dansk Skoleidræt

Aarhus Kommune sætter skolerne i bevægelse Kurser afviklet i samarbejde med Dansk Skoleidræt September 2014 1. udgave Materialet er udarbejdet af Lise Sohl Jeppesen og Martin Gertz fra Dansk Skoleidræt Grafisk design: Kasper Berens, Berens Bureau Illustration: Line Jensen, Smoke & Mirrors Studio Copyright Dansk Skoleidræt 2014

Velkommen på kursus i Sæt Skolen i Bevægelse! Aarhus Kommune og Dansk Skoleidræt har indgået et samarbejde om kompetenceudvikling af lærere på de aarhusianske skoler. Her introduceres konkret øvelser, rammer, didaktik, og materialer i forhold til at arbejde med bevægelse ind i fagene. Dette kursusmateriale er udgangspunktet for det kursus, der udbydes til lærere i indskolingen og opsummerer de øvelser, der laves på kurset, samt supplerende øvelser, man selv kan give sig i kast med. Ydereligere materialer og ideer, der opdateres løbende, vil være at finde på www.sætskolenibevægelse.dk indhold Kolofon....................... 2 Forord - Velkommen............... 3 Hvorfor er bevægelse i skolen vigtigt?..... 4 Gode råd og vigtige pointer............ 5 Bevægelsespauser................. 8 Svuisj Spoing.................... 8 Højre venstre hænder.............. 9 1-2-3......................... 9 Stole 1-2-3.................... 10 Cowboyduellen.................. 10 Tinas Klappeleg.................. 11 Hvem var det nu du var?............ 11 Centicubes.................... 13 Stafetter..................... 14 Birgittes talstafet................ 14 Ene ende stafet................ 14 Ind in stafet.................. 15 Vendespil..................... 16 Engelsk Memory................. 16 Vendespil til andre fag............. 16 Work shop-øvelser................ 17 Syre-base kampen................ 18 Soduko...................... 19 Cirkelstafet.................... 20 Körperteilklebespiel............... 21 Laufdiktat.................... 22 Grundstofsortering............... 23 Refleksioner................... 24 Didaktik...................... 25 Andre materialer................. 28 overbygning 3

Hvorfor er bevægelse i skolen vigtigt? > Mange børn bevæger sig for lidt. Hvert 6. barn i alderen 7-15 år dyrker ikke idræt i fritiden og har en stillesiddende livsstil. Så skolens idrætstimer er stort set den eneste motion de får 1. > Fysisk aktivitet forbedrer kognition i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed 2. > Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varierende og indebærer succesoplevelser 2. > Fysisk aktivitet integreret i undervisningen ud over idrætsundervisningen har vist sig at fremme læring 2. > Bunkeflo-projektet viste, at børn, der fik en times ekstra idræt om dagen, forbedrede deres præstationer i svensk og matematik, blev gladere og havde lettere ved at koncentrere sig. For klasser som bevægede sig mere, blev det sociale klima bedre med mindre mobning og større selvforståelse hos eleverne 3. > Forskellige børn har forskellige læringsstile (Dunn og Dunn). Børn kan groft sagt deles op i typer der lærer med henholdsvis øjne, ører, hænder og krop 4. > Når man laver undervisning kombineret med bevægelse, bliver der bedre plads i klassen til de børn, som har uro i kroppen. De er ikke så synlige i alt mylderet, de bliver mere rolige efter en leg 5. > De børn, som er bedre fysiske, får en succesoplevelse i undervisningen 5. > De stille og dygtige piger oplever, at de ikke altid er bedst i klassen 5. > Læreren opdager nye sider af deres elever (f.eks. gode til at samarbejde) 5. 1: Idrættens Analyseinstitut, 2008 2: Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011 3: Ericsson, Ingegerd (2007), Effects of increased Physical Activity and Motor Training on Motor Skills. Attention and Learning: An Intervention Study in School Years 1-3 in Sweden. 4: Svend Erik Schmidt: Nu kan de lære det, Alinea (2008). 5: Cathinthed, T, Evaluering af Move@school 2007-2011, en kvantitativ og kvalitativ evaluering med hovedvægt på implementeringstrategien og den aktivitet der indtil 2011 hed Bevægelse i undervisningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, København, 2012 4 overbygning

Gode råd og vigtige pointer Instruktion og øvelser: > Når man instruerer elever, er det en god idé, at illustrere øvelserne kropep. Den mere visuelle kommunikation fremmer forståelsen af øvelser og opgaver med op til 25 %, jf. læringspyramiden > Husk at evaluere med eleverne efter en øvelse (sikrer faglig læring), fx hvilke ordklasser bliver brugt mest, hvad har de lært, hvad er nemt/ svært > Det er en god idé, hvis du som lærer er med i øvelsen og skaber en dynamik, især med de små elever (du er rollemodel) > Det er godt, hvis eleverne er med til at forberede øvelserne (lægge rekvisitter frem mm.) og rydde op efter sig. Involveres de i at videreudvikle legen og producere fx ordkort, så er det endnu bedre. > Når eleverne har lavet øvelsen et par gange, kan man godt sende en lille gruppe ud og lege selv, hvis man vurderer, at det har de brug for og kan håndtere > For specielt de yngste klasser er det vigtigt, at reglerne ikke er for komplicerede, når man introducerer øvelsen første gang. Start med få og simple regler, og når du og eleverne er blevet mere fortrolige med øvelsen, kan det gøres mere kompliceret med flere regler og variationer. > Ift. pauser er det fint at overlade det til eleverne at finde på dagens break > At give slip på kontrollen: Der må gerne være kaos. Elever og lærere skal vænne sig til det, men med tiden bliver det en naturlig ramme for nogle af øvelserne > Det er en god idé at afslutte øvelsen med en opgave, som sænker det forhøjede aktivitetsniveau igen. Gå tilbage på jeres pladser og skriv alle de ord ned, som I fandt rundt i skolegården Afspændingsøvelser er en anden mulighed > Brug aktivitetshjulet som en hjælp til at tilpasse lege/ aktiviteter med overbygning 5

Fastholdelse: > Skriv bevægelse i undervisningen ind i årsplanen > Gør bevægelse i undervisningen til et fast punkt på fagudvalgs-møderne (dele gode oplevelser, give hinanden gode idéer, sparring.) I kan evt. skiftes til at have ansvaret for at mindst en øvelse bliver præsenteret eller diskuteret på mødet > I fagudvalgene kan i lave pakke-løsninger på lege, som kan lånes ud til hinanden (hvor en bestemt leg er beskrevet og alle rekvisitter er lagt ved). Sådan en pakke skal helst tilhøre én person, som de andre låner fra, så rekvisitterne ikke forsvinder > Skemasæt den aktive undervisning fx I hver dobbeltlektion skal jeg have bevægelse i min undervisning eller udnævn nogle fx dansktimer til at være bevægelses-dansk. Lav her træning i ting, som er indlært i mere stillesiddende situationer. På den måde kan man dosere og også tilvælge tradtionel undervisningsform, når det passer sig bedst > Indlæg bevægelsesbånd på skolen: F.eks. fra 8.00-8.20 hver dag, skal hele skolen benytte bevægelse i undervisningen. Dette kan lade sig gøre ved, at hver af de 4 første lektioner afgiver 5 min af deres lektion Redskaber og materialer > Det er bedst, hvis redskaberne er lige ved hånden i klasselokalet. ellers bliver det besværligt, og så bliver det ikke brugt > Det er bedst med forholdsvist små rekvisitter > Kridt til at optegne baner i skolegården er en god ting, da det involverer eleverne i at forberede øvelsen og alle kan få deres egen bane, fx lommeregner til at hoppe på > Tænk ud af boksen med hvad der kan bruges omvendte skraldespande skærmer opgavekort for vinden, madelastikker kan bruge til at forme geometriske figurer, aviser er gode som papirkugler ect. 6 overbygning

> Hav en god systematik i opgavekort, ark mv. Laminer, så det kan anvendes flere gange i flere klasser > Hav fælles skabe/kasser tæt på klasserne til fælles ting, fx på årgangen Faglighed og bevægelseskvalitet > Husk at fælles mål altid er fagligt afsæt for bevægelse i undervisningen > Husk at noget fagligt stof egner sig bedre end andet til at blive koblet med bevægelse hver ting til sin tid både i kombination og adskilt > Husk at være kvalitetsbevist også med bevægelsen. Stafet og løb er en god ting, men der er også mange spændende muligheder med motorikken løbe baglæns, sidelæns, over og under, kravle, hinke, drible, slå kolbøtter, tumle, klappe, liste, tromme og meget mere. Alt dette kan også lægges ind faglige øvelser > Husk at kropsliggøre læringen. Kroppen husker og sanser ubevist meget mere, end vi er klar over. Gør de engelske verber mens i siger dem, form bogstaverne i stort format og få fornemmelse for hvad vej et 6-tal vender, hop ettere og tiere, skaler ned og lad fingeren tælle ettere og tiere på bordet, når I regner. overbygning 7

Bevægelsespauser Powerpause, brain break, mind break, energizer eller bevægelsespause. Kært barn har mange navne. Det er heldigvis blevet praksis hos rigtig mange lærere at indlægge pauser med plads til fysisk aktivitet og bevægelse i de mere stillesiddende fag. Det er der god mening i, for efter ca. 20 minutters inaktivitet begynder hjernen at lukke ned, og tilførslen af ilt og blod mindskes. Det betyder, at de læringsmæssige processer i hjernen ikke forløber optimalt. Det er heldigvis nemt at gøre noget ved det! En kort pause, hvor eleverne bevæger sig og får fokus væk fra det faglige, er af stor betydning for koncentration og indlæring i resten af timen. Ilt og blod til hjernen forøges igen, og resten af timen kan gennemføres med bedre koncentration hos eleverne. En lille pauseøvelse med et aspekt af samarbejde, motorik og koordination vil også stimulere det sociale miljø og trivslen i klassen. Svuisj Spoing Eleverne står i en rundkreds, så alle kan se hinanden. Bed en af eleverne om at lave et pendulsving med armene mod personen til højre og samtidig sige Svuisj højt. Eleven til højre sender beskeden videre til den næste, som sender den videre, indtil den er kommet hele cirklen rundt. Send Svuisj rundt et par gange, indtil alle har forstået det. Så indføres næste niveau, som er et Spoing. Et Spoing får Svuisj til at skifte retning. Et Spoing laves ved, at eleven vender sig mod personen, der sender Svuisj et, skyder maven frem og trækker armene tilbage, mens han siger spoing højt (som en bold der bliver sendt tilbage af en ketcher). Svuisj skifter nu retning. Leg dette nogle gange, så Svusj prøver at køre begge veje rundt og skifte retning. Variation Når I har styr på det, kan I indføre et Bang. Med et Bang kan man sende beskeden tværs over rundkredsen. Man kan ikke bruge et Bang på personer ved siden af 8 overbygning

én, da man her skal bruge Svuisj eller Spoing. Et Bang laves ved, at man sigter med en finger på en person på den anden side af kredsen og siger Bang. Et Bang kan kun sendes, når man modtager et Svuisj eller Spoing. Fortsæt nogle minutter, eller lad folk gå ud efterhånden, som de laver fejl. Når I har prøvet legen mange gange kan Svuisj, Spoing og Bang flyve rundt i kredsen rigtigt hurtigt. Flere variationer: Hvis I er rigtig skrappe, kan I have flere Svuisjer kørende på samme tid. Indfør nye muligheder, fx et Zak, som betyder, at beskeden springer en person over. Gør legen sværere. Fx kan man bytte plads med den, man Bang er. Man kan også dukke sig, når man modtager et Svuisj eller Spoing, hvilket betyder at beskeden ryger videre til personen på den anden side. Denne øvelse stammer fra www.ungemedpower.dk Højre-venstre hænder Eleverne er sammen i par. Den ene strækker sine arme frem, vender håndryggene mod hinanden, krydser armene og fletter fingrene. Hænderne (tommeltotterne) føres nu nedad, ind mod maven og op mod ansigtet, så man står med krydsede, bøjede arme og flettede hænder. Makkeren skal nu pege på en vilkårlig finger i de flettede hænder (uden at røre denne finger) og vedkommende med flettede hænder skal løfte denne finger. Dette gør man nogle gange, så bytter man. Herefter kan man prøve det samme med lukkede øjne, hvor man rører fingeren eller med åbne øjne, hvor man verbalt fortæller, hvilken finger man skal prøve at løfte, fx højre langemand. overbygning 9

1-2-3 Eleverne er to og to sammen og står overfor hinanden. De skal skiftes til at sige tallene 1-2- 3 i en sløjfe. Person A siger 1, person B siger 2, person A siger 3 og så fremdeles. Efter lidt tid skiftes 2 ud med en bevægelse (bøj i knæ og klap på låret). Person A siger 1, person B bøjer i knæ og klapper på låret, person A siger 3 og så fremdeles. Så skiftes 3 ud med en piruette (drej en omgang på stedet). Person A siger 1, person B bøjer i knæ og klapper på låret, person A drejer en omgang på stedet og så fremdeles. Det er VIGTIGT, at tallet ikke siges sammen med bevægelsen. Således er der kun lyd på 1 til sidst!! Bevægelserne kan være vidt forskellige og variere fra gang til gang, man laver denne øvelse i en bevægelsespause. Fx lille hop, to nik, knus dig selv, bølge gennem armene, ned og røre gulvet. Få eleverne til at finde på flere. Stole 1-2-3 Alle stole skal ud og stå så frit som muligt. Eleverne går rask rundt mellem stolene, og ved et signal skal de finde en stol at sidde på. Denne er fra nu af elevens stol nr. 1 (bed dem om at huske godt på det). Ny runde; Eleverne går rundt igen mellem stolene og finder på signal en ny stol. Denne er nu elevens stol nr. 2. Dette gentages, og denne gang er det elevens stol nr. 3. Så ændres signal og når der siges enten 1, 2 eller 3, så skal eleverne huske hvor de tre stole er og sætte sig et af stederne afhængig af signal. Forsøg evt. kun med stol 1 og 2 først. Man kan i den sidste runde af denne leg udstyre børnene med en oppustet ballon hver. Når de sætter sig på 3, så skal de sætte sig på ballonen på stolen, så der lyder et stort fælles ballon-brag. Alle indskolingselever elsker denne afslutning! 10 overbygning

Cowboyduellen Eleverne er to og to sammen og står overfor hinanden. Læreren giver en malerisk beskrivelse af en duel mellem to hardcore cowboys fra det vilde vesten i en skudduel. Eleverne står med hænderne ned langs kroppen klar til at skyde. Læreren komme kommer med kommandoen: 1: Her mødes højrehænder i et klap 2: Her mødes venstrehænder i et klap. 3: Dobbelt high five (hop begge to og klap hinandens hænder over hovedet). Start med at sige 1 og 2, kør det i en rytme, og når de har vænnet sig til det siger man 1 to gange i træk og hvis de er rigtig gode; kommando 3. Tinas Klappeleg Alle øver sig først på applaus-klap, altså helt almindeligt klap men med strakte arme. Efterfølgende øver alle sig på krokodille-klap, som er klap med strakte arme men i lodret retning. Herefter går eleverne sammen i par, står overfor hinanden med en armslængde afstand og forsøger at klappe på skift, hvor den ene klapper applaus i vandret retning, og den anden klapper krokodille i lodret retning. Selve klappet sker i et fælles felt midt i mellem de to elever. Når denne rytme kører, kan man vælge forskellige varianter: Skifte retning på kommando Klappe tal, tabeller, remser, bogstaver, hvor man på skift, samtidigt med at man klapper, siger fx 5-tabellen. Hvem var det nu, du var? Navneleg med ærteposer hvor man træner arbejdshukommelsen. Op til 10 elever står i en cirkel. Der er tre ærteposer i spil, som kastes i samme faste mønster rundt på kryds og tværs af cirklen, så alle når at have alle ærteposer. overbygning 11

Blå ærtepose: Man siger sit eget navn og kaster ærteposen videre. Når den blå ærteposes rute er godt indøvet, lægger man den blå ærtepose ned og indøver en ny rute med en grøn ærtepose. Grøn ærtepose: Posen kastes i en anden rute end den blå ærtepose, og her siges navnet på den, man kaster til. Man kan nu lade den blå og den grønne pose blive kastet i deres to ruter på samme tid. Når det kører, kan man sætte en rød ærtepose ind i legen. Rød ærtepose: Denne ærtepose har sit eget kærlige liv omme på ryggen, og leveres blot rundt i urets retning. Når eleven mærker den, gives den videre bag ryggen, mens man kaster de andre ærteposer efter ovenstående principper. Denne øvelse er sjov både når man kender hinandens navne i forvejen, og når man ikke kender de andres navne på forhånd. Øvelsen er ligeledes en kaste-gribe-øvelse for de mindste. 12 overbygning

Centicubes Eleverne er sammen i grupper af 4. Hver gruppe får en figur bygget af centicubes (modelfigur). Den stilles et stykke væk, så de ikke kan se den. De må på skift løbe hen og memorere noget af figuren. De må ikke røre eller dreje figuren. I fællesskab skal de bygge figuren, så både form og farver passer. De må kun kommunikere, når de står sammen og bygger. Man må ikke råbe, når man står ved modelfiguren. Læreren kan i forløbet dreje modelfiguren så den står anderledes, for at udfordre elevernes rumopfattelse. overbygning 13

Stafetter Stafetter kombineret med motoriske øvelser fungerer rigtigt godt. Niveaumæssigt kan man skele til Aldersrelateret Trænings Koncept (ATK), som fx bruges på Team Danmarks idrætsskoler. Birgittes talstafet Eleverne er samme i hold og har et tomt ark med 12 kasser pr. hold. De står i den ene ende af hallen/klassen. I den anden ende ligger et tilsvarende ark med kasser, hvori der står regnestykker i 7 af felterne. Eleverne skal på skift løbe ned til regnestykkerne, regne et stykke, huske facit og skrive svaret i den tilsvarende tomme kasse tilbage ved holdet. Hvis de glemmer facit, må de få hjælp af de andre på holdet til at huske, hvilken kasse stykket stod i. Eller der må løbes en ekstra gang for at tjekke. Sådan fortsætter hvert hold indtil alle 7 kassers opgaver er regnet ud. Årsagen til, at der ikke er stykker i alle kasser er, at en del af øvelsen handler om, at huske hvilke kasser der står stykker i, og hvilke der ikke gør. Når øvelsen er færdig, passer svar i de samme kasser, som regnestykkerne er i, i den modsatte ende. Denne øvelse kan bruges af mange børn samtidig og på forskellige klassetrin, da man blot ændrer de opgaver børnene skal løse. Ene - Ende stafet Alle elever laver en seddel med et ord, der enten ender på ene eller -ende. Endelsen på ordet skal være åben på sedlen, fx jeg kom løbende/løbene? Alle sedler lægges i den modsatte ende og eleverne deles i grupper. Fra hver grupper løber eleverne op i par og tager en seddel, læser og afgør stavemåden. Hvis ordet ender på -ENE, løber de ENE tilbage, altså hver for sig. Hvis endelsen er -ENDE løber de ENDE mod ende tilbage, altså lidt sidelæns med numserne mod hinanden. 14 overbygning

Ind - in stafet Materialer Bolde eller frisbee s. Alle elever laver en seddel med et ord, der enten starter med ind- eller in-. Starten på ordet skal være åben på sedlen, fx jeg er blevet indspireret/inspireret. Alle sedler lægges i den modsatte ende og eleverne deles i grupper. Fra hver grupper løber eleverne op i par og tager en seddel, læser og afgør stavemåden. Hvis ordet starter med IN- skal de kaste en bold eller frisbee henover deres gruppe, når de kommer tilbage. Hvis stavemåden er med IND- først, skal samme frisbee IND i mellem benene på alle elever i gruppen (de står på en række). overbygning 15

vendespil Engelsk memory Læringsaspekt Eleverne repeterer ord - fx hyppige ord eller inden for et emnefelt, som de har arbejdet med. Materialer Kulørte laminerede kort med engelske ord og hvide laminerede kort med de tilsvarende danske ord (eksempelvis table og bord ). Øvelsens forløb Alle kortene spredes ud på gulvet med bagsiden opad. Eleverne deles i mindre hold. Nu skal holdene spille memory mod hinanden. Eleverne skiftes til at vende kort og forsøge at finde stik dvs. et dansk og engelsk ord, der betyder det samme. Når et hold får et stik, må de give de øvrige hold en lille bevægelsesopgave, fx en af følgende: 10 englehop 5 armstrækkere, hvor man har armene på en bordkant 10 squat, hvor numsen rører en stolekant Når et hold finder to ens ord, må de tages til side som et stik. Hver gang et stik findes, må holdet vende to nye kort. Det kan være en fordel at have to spil i gang i klassen på samme tid, så man ikke skal vente så længe på tur. Variation Generelt kan man med fordel involvere eleverne i at producere memoryspil og finde på spændende kategorier i flere forskellige fag. Her er nogle forslag: Tysk memory med tyske og danske ord. Antonym memory med begreber der har modsat betydning. Geografi memory med lande og flag der passer sammen. Matematik memory med kort med brøker og decimaltal. Musik memory med noder og nodernes bogstav/betydning. Vendespil til andre fag Tysk memory tyske og danske ord Antonym memory - begreber der har modsat betydning Flag og lande memory lande og flag der passer sammen Matematik memory kort med brøker og decimaltal Musik noder og nodernes bogstav, betydning Generelt kan man med fordel involvere eleverne i at producere memoryspil og finde på spændende kategorier. 16 overbygning

Workshopøvelser overbygning 17

Syre-base kampen Læringsaspekt Eleverne arbejder med at vurdere organiske og uorganiske kemiske forbindelser, i dette tilfælde syre/base. Materiale Kegler Øvelsesns forløb Eleverne deles i to og stiller sig op i to rækker med ansigtet mod hinanden. Der er ca. 1,5 meter mellem rækkerne. Den ene række er syre og den anden er base. Læreren råber nu et stof, fx opvaskemiddel. Da sæben er basisk, skal alle baserne forsøge at fange alle syrerne. Syrerne skal flygte bagud og nå ned i syrens hjemmeområde, som ligger ca. 20 m. væk og er markeret med kegler. Bliver man fanget, skal man med over på modsatte hold. Sådan fortsættes der med kendte og måske mindre kendte stoffer. Råbes et neutralt stof, og nogen bevæger sig, så skal de også over på modsatte hold. Variation Kan også laves med andre kategorier, fx: pattedyr og andre dyr, grøntsager og frugter, faste og flydende stoffer/gasser fra det periodiske system. Når eleverne kender legen, kan de selv skrive emner til en kategori på små sedler. Læreren læser dem op enkeltvist, og herefter fanges der. Kan varieres eleverne kan ligge eller sidde, løb kan erstattes af hink, hop el lign. 18 overbygning

Soduko Materiale En soduko, som er kopieret i flere plader, hvor der på hver plade kun er nogle af tallene fra sodukoen, samt seks helt tomme sodukoplader. Opgavens forløb Klassen deles i grupper af fire personer. Alle hold har en tom sodukoplade og skal i denne øvelse løse den samme soduku. I hallen ligger halvudfyldte sodukoplader, som tilsammen repræsenterer så meget af sodukoen, at resten kan løses af eleverne. I hver gruppe skal eleverne på skift løbe ud til de forskellige halvudfyldte sodukoplader og kigge, hvor der står tal. Tilbage skrives tal på gruppens tomme sodukoplade. Så løber næste fra holdet ud og kigger på en af pladerne med tal, løber tilbage og flere tal skrives på den tomme plade. Sådan fortsætter man. Når alle tal fra pladerne er hentet, så løses resten af sodukoen i fællesskab, eller man kan løse den, mens man skiftes til at løbe. Nogle tal til løsningen kan godt gå igen på flere af de plader, der ligger spredt ud. Dette er med til at udfordre elevernes korttidshukommelse. overbygning 19

Cirkelstafet Læringsaspekt Hovedregning Materiale Talkegler med nr. 1-10. Opgavens forløb Keglerne stilles op i en cirkel. Eleverne får hver et tal tildelt mellem 1 og 10 og stiller sig ved den pågældende kegle. Der skal stå flere elever ved hver kegle. Læreren er placeret i midten og siger et regnestykke. Hvis resultatet på regnestykket f.eks. giver 5 skal alle 5 erne løbe en omgang udenom cirklen. Man konkurrerer med de andre 5 ere, og det gælder om at komme først tilbage på sin plads. Læreren varierer mellem regnearterne. Skal det være mere komplicerede regnestykker, kan læreren vælge at vise regnestykket på et papir eller skrive det på tavlen. Når eleverne kender legen godt, kan det også være elever, der laver regnestykkerne. Variation Regnestykket kan også bestå i at finde tværsummen af et tal f.eks. 5764. Kan også laves i sprogfag, hvor man arbejder med ord, man skal oversætte, hvor elever har fået tildelt et ord/begreb f.eks. frugt, køretøjer, sportsgrene. Læreren siger så f.eks. apple, så er det dem med ordet fruit, der skal løbe. Ligeledes kan man arbejde med farver i de mindre klasser. Eleverne får tildelt farver og læreren siger en ting på dansk/engelsk, der er blåt. Herefter løber de blå. 20 overbygning

Körperteilklebespiel Læringsaspekt Formålet er at træne ordforråd og arbejde med at udtrykke sig i forhold til nære genkendelige emner. Materiale Gule post-it sedler med bogstaver, der skal være et sæt per gruppe (f.eks. kunne en gruppe have brug for : 2 x S, 1 x M, 1 x N, 3 x H, 1 x O, 1 x A) Opgavens forløb Klassen deles i grupper af 2-4 elever. En elev fra hver gruppe spiller kropsmodel, de andre er løbere. Grupperne står på en række langs væggen. Modellen står i slutningen af sin række. I den anden ende af lokalet ligger de gule post-it sedler med bogstaver. Hvert bogstav står for en kropdels begyndelsesbogstav. Fra hver gruppe løber en elev hen og henter en seddel, som han / hun hæfter på kropsdelen som begynder med bogstavet. Når dette er sket, løber næste elev til sedlerne. Gruppen, som har anbragt de fleste korrekte kort på deres model inden for 5 minutter, har vundet. Det kunne være: Stirn (f), Mund (m), Nase (f), Haar (n), Ohr (n), Hals (m), Schulter (f), Arm (m), Hand (f) Variation/differentiering Kan bruges i flere fag, der kan trænes andre ord felter så som indretning, fritid, mad ect. Modellen kan så være en tegning. overbygning 21

Laufdiktat Læringsaspekt At arbejde med grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler. At stimulere koncentration og sproglig opmærksomhed. Materiale Diktattekster hænges på vægge. Opgavens forløb Kopier af diktatteksten hænger på væggene. De kan også hænge ude på gangen eller udenfor klassen udendørs, hvis det er en mulighed. Eleverne løber fra deres plads til væggen, læser en sætning af gangen, koncentrerer sig om at huske den, løber tilbage til deres plads og skriver sætningen i deres hæfter. Så løber de igen til væggen for at læse og memorere næste sætning. Sådan fortsætter de, indtil teksten er skrevet af. Parvis retter eleverne deres tekster. Eksempel på diktattekst Irgendwann im Herbst wollten Fred und Jana einen Berg besteigen. Fred legte gleich richtig los. Er lief wie der Wind. Irgendwo bog er um die Ecke und verschwand. Jana ging langsam und ruhig bergauf. Endlich fand sie Fred. Er lag müde auf der Erde und hatte irgendwie vom Bergsteigen genug. Variation/differentiering Diktatens længde og sværhedsgrad tilpasses niveauet. 22 overbygning

Grundstofsortering Læringsaspekt Eleverne arbejder med kategorisering af grundstoffer og lærer om grundstoffernes egenskaber. Materialer Små papirlapper med grundstoffernes bogstaver, 3 spande/kasser, evt. det periodiske system til hjælp. Opgavens forløb En masse små papirlapper med grundstofnavne lægges ud i et område, med den blanke side opad. Eleverne er sammen i grupper af 4 og skal fra et udgangspunkt løbe ned og hente en lap på skift. Når alle lapper er samlet ind, skal stofferne sorteres i kategorierne flydende stoffer, faste stoffer og gasser. Hvis hele det periodiske systems stoffer er med, kan syntetiske stoffer også være en kategori. Men i starten er det nok blot at have de 20 mest kendte stoffer med på sedlerne. Eleverne i grupperne skal på skift løbe hen til en række med tre spande, en for hver kategori, og putte en af deres lapper i den rigtige spand. Den måde de skal løbe på varierer: Flydende (løb af sted begge to, med hinanden i hånden og aflever lappen) Faste (hink på et ben og aflever lappen) Gasser (snor rundt om dig selv to gange, før du afleverer lappen) Når alle lapper er afleveret, gennemgås hver spands indhold og man kan snakke om hvert stofs egenskab på klassen. Variationer Kategorierne, som spandene skal repræsentere kan variere de kan være lettere: sorter efter metal/ikke-metal eller sværere: grupper eller perioder. Eleverne kan have det periodiske system i oversigtsform til rådighed frit under øvelsen eller læreren kan have det, og man skal lave en øvelse, for at få det at se, fx 10 englehop. overbygning 23

Refleksioner 1. Hvilke erfaringer har I med at integrere bevægelse og læring? 2. Hvilke forhindringer kunne der være for gøre det til en fast del af din undervisning? 3. Hvordan vil dine elever reagere på denne type undervisning? 4. Hvad gør du anderledes i morgen? 5. Hvad tænker du, at du gør anderledes om ½ år? 24 overbygning

Didaktik (Hovgaard 2009) Aktivitetshjulet er et didaktisk værktøj, der kan bruges, når du udvikler egne øvelser eller når du skal justere en øvelse du allerede har brugt og ønsker at tilpasse en anden målgruppe eller et andet formål. De fleste kategorier ( knapper ) kan der justeres på, så øvelsen bliver anderledes ift. fokus,rammer mm. overbygning 25

Energi Går det godt/ er stemningen god, eller skal der ændres på noget? Fokus Hvad er formålet med denne øvelse? Skal noget ændres, så det passer bedre på formålet (fx er der for meget konkurrence ift. læring?) Eksplicit læring Få fat i de vilde drenge/ få gang i de stille piger Energi Samarbejde og movitation Krop Hvad er formålet ift. kroppen? At bruge kroppen Puls Motorik (balance, krydsbevægelse mm.) Tid En strammere tidsramme kan gøre eleverne mere effektive, en løsere tidsramme kan give plads til fordybelse. Rum Kan aktiviteten tilpasse rummet ved fx at ændre regler, eller kan rummet tilpasses aktiviteten fx ved at rykke rundt på borde eller gå udenfor. Endelig kan en øvelse ændre sig helt, hvis man flytter den til et andet rum. Fra lokale til hal/udendørs, der opskaleres ift. afstande, variationsmuligheder med bevægelse. Relationer Hold mod hold, to sammen, samarbejde/individuelt. Juster øvelsen, så udfordringen er tilpas Rekvisitter Andre rekvisitter, ingen rekvisitter, flere rekvisitter. Øvelsen kan tilpasses de rekvisitter man har, eller man kan skaffe andre rekvisitter, hvis man vil ændre på øvelsen. 26 overbygning

Retningslinjer Skal reglerne være anderledes/ tilpasses. Start med få regler og tilføj flere senere, når eleverne er mere fortrolige med øvelsen. Lav evt. reglerne om ift. fokus eller energien (er de trætte/ trænger de til at få brændt krudt af?), (skal vi fokusere på samarbejde/trivsel i stedet for konkurrence?). Feedback Blev fokus fastholdt?. Hvad skal ændres, så fokus fastholdes i højere grad? Bliver det konkurrence i stedet for faglig læring. Fik vi rundet øvelsen godt af, så den faglige del blev bundfældet? Tænk også i differentieringsmuligheder (forskellige elever med forskelligt niveau/ egenskaber). overbygning 27

Andre materialer Temahæfte: Læring i bevægelse Dansk Skoleidræt har udgivet et temahæfte, der på en let og overskuelig måde opsummerer de centrale konklusioner fra Kulturministeriets Idrætsforskningsudvalgs konsensuskonference i 2011. Temahæftet indeholder syv artikler, der dels giver overblik over rækken af positive effekter, som fysisk aktivitet kan have på børn og unges kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling, dels ser nærmere på, hvordan den daglige bevægelse kan tilrettelægges, så det fremmer læring. Temahæfte: Ny Skole i bevægelse Dansk Skoleidræt har udgivet et temahæfte, der opridser muligheder og ideer til hvordan man implementerer 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Hæftet er inddelt i fire overordnede afsnit: Fagopdelt undervisning, understøttende undervisning, øvrige understøttende aktiviteter og ugeskemaer. Motion i klassen Mappen er inddelt i fagene matematik, dansk, engelsk, tysk og historie. Desuden gives der nogle generelle ideer til, hvordan krop og bevægelse kan indgå i nogle tværfaglige sammenhænge (temauger eller -dage). Motion i klassen er udarbejdet af Københavns Kommune og bruges til move@school Aktiv læring - hjernenæring Et flot inspirationskatalog med ca. 50 ideer til aktiviteter i fagene dansk, matematik og sprogfag. Materialet fokuserer på at vise lettilgængelige aktiviteter, der kan bruges som variation undervisningen. Ideerne er opridset på en meget overskuelig måde med fokusområder, materialer og de fag aktiviteten kan bruges i. Ideerne støttes af flotte tegninger, der hjælper med til at få et billede af organiseringen af ideerne. Aktiv læring - hjernenæring er udarbejdet af Tønder Kommune. 28 overbygning

Aktiv Rundt i Danmark Kampagne, der hvert år udgiver inspirationsmaterialer. Alle materialer kan downloades og der er bl.a. hele hæfter med forslag til de forskellige klassetrin. Aktiv Rundt i Danmark er bl.a. arrangeret af UC Syd og Nordea-fonden Legepatruljen Dansk Skoleidræt, DGI, TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse står bag projektet Legepatruljen. På websitet findes bl.a. en legemappe, som kan downloades gratis. Mappen består af mere end 30 bold- og fangelege mm. På sitet findes også månedens leg, som opdateres løbende. Alle lege er simple lege, der kan leges i skolegården Skoven i Skolen Hjemmesiden administreres af Dansk Skovforening og er udarbejdet af 5 partnere, bl.a. Friluftsrådet og Naturstyrelsen. Et site med et væld af ideer til udeliv i skoven. Der er bl.a. en aktivitetsdatabase, hvor man kan søge på klassetrin, fag og årstid. Ligeledes er der en stor mængde links til hele undervisningsforløb med skoven og naturen som udgangspunkt Leg dig sund Fødevarestyrelsen står bag Leg dig sund, som er en række materialer, herunder et website om sund mad og bevægelse med udgangspunkt i de 8 kostråd. Sitet er målrettet de mindste skolebørn i 0.-1. klasse og kan også bruges til mindre børn. Siden er et sundhedspædagogisk redskab til sundhedsprofessionelle og bl.a. på siderne Rend og Hop med Yum - Yum er der inspiration at hente. Websites www.sætskolenibevægelse.dk www.skoleidraet.dk www.legepatruljen.dk www.gamebooster.dk www.skoveniskolen.dk www.aktivrundti.dk www.playtool.dk www.friluftslivaarhus.dk www.sundskolenettet.dk overbygning 29