Uddannelsesprogram Region Syddanmark Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Kredsløbscentret, Hjertemedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland Februar 2015 1
Indhold 1. Indledning...3 2.1 Uddannelsens opbygning...3 2.2 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne...3 1. ansættelse:...3 Ansættelsesstedet generelt...3 Ansvarsområde...4 Opgaver...4 Undervisning...5 Konferencer:...5 Formaliseret undervisning...6 Kurser og kongresser:...6 Forskning...6 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse...7 CHECKLISTE...7 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted...12 Lærings- og kompetencevurderings metoder anvendes i henhold til målbeskrivelsens anvisninger (se bilag)...12 Læringsmetoder...12 3.3 Obligatoriske kurser...12 Generelle kurser...12 4. Uddannelsesvejledning...12 Organisering af den lægelige videreuddannelse...12 Rammer for uddannelsesvejledning...13 Udarbejdelse af uddannelsesplan...13 Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde...13 5 Evaluering af den lægelige videreuddannelse...14 6. Nyttige kontakter...15 Uddannelsesansvarlige overlæger...15 Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse:...15 Specialeselskabets hjemmeside...15 Sundhedsstyrelsen...15 Regionale sekretariater for lægelige videreuddannelse...15 2
1. Indledning De Intern Medicinske specialer er beskrevet i målbeskrivelserne, som findes på www.sst.dk,hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af uddannelsesprogrammer, som kan findes på www.videreuddannelsen-syd.dk under de relevante speciale. Uddannelsesprogrammerne udleveres ved første ansættelse i forløbet. 2.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk).dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed Introduktionsansættelse Hjertemedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland 12 mdr. 2.2 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af de(t) ansættelsessted(er) lægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. Ansættelse: Kredsløbscentret, Sygehus Sønderjylland Ansættelsesstedet generelt Ansættelsen indebærer deltagelse i såvel dagarbejde på kredsløbscentret med vagtarbejde akutcentret/fam på for- eller mellemvagtsniveau. Introlægen er ansat på kredsløbscentret, hjertemedicinsk afd. Andre individuelle forløb kan planlægges når blot det tilgodeser målbeskrivelsens kompetencer.. De intern medicinske kompetencer opnås ved dagarbejde på Hjertemedicinsk klinik og i vagtarbejdet i FAM, hvor for og mellemvagten behandler alle typer medicinske problemstillinger, samtidig tilstedeværelse af Speciallæge sikrer feedback og kompetenceniveau De medicinske specialer Geriatri, Hæmatologi, Medicinsk/kirurgisk Gastroenterologi, Lungemedicin, Endokrinologi samt er repræsenteret på matriklen, visse ekspertområder (Neurologi, Nefrologi) findes på Sønderborg matriklen. I de forskellige teams indgår overlæger og afdelingslæger med speciallægeanerkendelse indenfor specialet, samt de uddannelsessøgende læger, som stiler mod uddannelse i specialet. Endvidere vil der være tilknytning af andre uddannelsessøgende læger (klinisk basisuddannelse og almen medicin). 3
Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Arbejdsfunktionerne består af en kombination af vagtarbejde, hjælpelæge, stuegangsfunktion, og ambulatoriefunktion. De to sidstnævnte foregår hovedsageligt i regi af det speciale man tilknyttes. Som introduktionslæge tilknyttes man 1 af 2 forvagtslag, eller mellemvagtslaget efter erfaring og afdelingens behov, som hovedregel rykkes man op i mellemvagtslaget efter et halvt års ansættelse. Dagvagt: Kl. 8.00 til 16.30 Aften/nattevagt: Kl. 16.00 til 8.30 Ansvarsområde Forvagten deltager i det medicinske vagthold. Det medicinske vagthold består af to forvagter, mellemvagt, FAM-vagt, medicinsk og kardiologisk bagvagt. Vagtholdet fungerer som et team, hvor alle har ansvar for, at de samlede kompetencer udnyttes mest hensigtsmæssigt. Bagvagterne leder det medicinske vagthold og fordeler opgaverne blandt deltagerne afhængig af kompetencer. Opgaver Vagtholdet varetager alle lægelige opgaver, som vedrører akutte og indlagte medicinske patienter, (stuegangsgående læger passer eget afsnit frem til kl. 15). Medicinsk forvagt er primært tilknyttet de medicinske sengeafsnit, i dagtiden overvejende (kardiologisk afsnit) med følgende opgaver: Deltagelse i kardiologisk morgenkonference der dog forkortes, når der er undervisning eller Case-præsentation. Modtagelse af akutte patienter i afsnit FAM hele døgnet Modtagelse af akutte patienter i de enkelte afsnit i samarbejde med mellemvagten. Vurdering af tele-ekg. Deltagelse i hjertestophold. FAM forvagt har primært funktion i FAM med følgende opgaver: Deltagelse i medicinsk morgenkonference på hverdage(til og fragående). Modtagelse af akutte medicinske patienter i FAM samt opfølgning i samarbejde med det øvrige vagthold Begge forvagter deltager i: Vagtskifte i FAM og morgenkonference i FAM i weekenden. Patienttransporter efter bagvagternes vurdering. Akut vagtarbejde i øvrigt. Ligsyn Det forventes, at begge forvagter - afhængig af behov - hjælper hinanden på tværs af de angivne primære ansvarsområder. Afhængig af vagtlag tilstræbes en tilstedeværelse i dagtiden på mellem(63 og 73 %, heraf 41 til 68 % Afhænger af antallet i rul samt vakancer). Dagtjeneste: f.eks. stuegang og ambulatorium). Ved stuegang og ambulatorier vil der være en senior læge som varetager opgavefordeling og supervision 4
Undervisning Konferencer: Morgen konference Medicinsk sektion Morgen konference Kardiologisk sektion Fælles Morgen conference. 08.15-09.00: Onsdags-undervisning Middags konference i senge afsnit Iskæmi konferencer: mandage og torsdage Klapkonferencer: Tirsdage: Hver uge: Telekonference med OUH; Kardiologisk team, Thioraxkir samt Anæstesi Endokarditkonference MUP konference (Metastase, Ukendt Primær fokus) Tidspunkt Formål Deltagere Kompetencer der kan opnås 08.00-8.30 alle Kort vagt rapportering Alle tilstedeværende dage undt. Fordeling af arbejdsopgaver læger i onsdag medicinsk sektion 08.00-8.30 alle dage undt. Onsdag 08.00-08.15 onsdage Kort vagt rapportering Fordeling af arbejdsopgaver Kortere vagt rapportering Fordeling af arbejdsopgaver Relevante emner inden for Kardiologi 12.45-13.30 Gennemgang af indlagte patienter, med fokus på særlige problemstillinger Hver uge: Telekonference med OUH; Kardiologisk team og Thoraxkir samt Anæstesi Revaskulariserings plan alternativt medicinsk behandling aftales Fremlæggelse af pt. m.klapsygedom,klapfund el. problemstillinger Onsdage kl 13 Drøftelse af patienter med endokardit pt der er indlagt i SHS. Tirsdage er fremsendt skriftligt resume til OUH 1 gang ugentligt, Telekonf, hvor særlige cases fremlægges ved hæmatolog Drøftelse af de foreliggende undersøgelser foretaget på indlagte og ambulante patienter, med tegn på mulig generaliserede typisk hæmatologiske lidelser Alle tilstedeværende læger i Kardiologisk sektion Alle tilstedeværende læger Stuegangsgående læger i de enkelte sengeafsnit Tilstedeværende Ovl. læger i iskæmiteam + evt deltagelse af Y.L. Tilstedeværende Ovl. I Klap/iskæmiteam + evt deltagelse af Y.L. Speciallæger fra alle specialer, interesserede uddannelsessøgende læger Hæmatolog + evt involverede læger fra de øvrige afsnit I.2 kommunikation I.3 samarbejde med kollegaer. I.4 agerer professionelt I.5 Lede og organiserer I.6 Gennemfører stuegang I.8 Sikre den gode udskrivelse I.9 Udvise vilje til udvikling 5
Formaliseret undervisning Tirsdags og torsdags undervisning medicinsk sektion Onsdags undervisning Fredags undervisning Hvornår Underviser Emner Ansvarlig I tilslutning til Yngre læger morgen konference I tilslutning til fælles morgen konference I tilslutning til morgenkonferencer: fra ca 08.15 ekkoundervisning; primært specielle ekkofund fra ugen Speciallæger Overlæger + Uddannelsessøgende læger Cases Nye/opdaterede behandlinger Nyt fra forskningen Nyt fra konferencer/ faglige selskaber Formaliseret gennemgang af relevante sygdoms enheder Cases Sygdomsenheder Egen forskning EBM Udpeget speciallæge Uddannelses ansvarlig overlæge Uddannelses koordinerende yngre læger Kurser og kongresser: Ud over obligatoriske kurser bevilliges deltagelse såfremt formålet skønnes at være relevant og kan rummes inden for afdelingens økonomi og arbejdstilrettelæggelse Forskning Forskning I medicinsk afdeling varetages, typisk i forskningsafdelingen. Ph.d.-forløb i samarbejde med Syddansk Universitet samt OUH. Afdelingen er til en hver tid involveret i adskillige projekter, og haft flere ph.d. forløb tilknyttet. Link: http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/irs_regional_sundhedsforskning/centre/shs 6
3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og vurderingsstrategier. Indholdet og rækkefølgen i nedenstående checkliste sakses fra målbeskrivelsens logbog. I dette program findes anvisning på i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og metoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: CHECKLISTE Kompetencer (Introduktionsstiling) Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller) I.1 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale. Medicinske ekspert, sundhedsfremmer 1. Brystsmerter, 2. Åndenød 3. Bevægeapparatets smerter 4. Feber 5. Vægttab 6. Fald & Svimmelhed 7. Ødemer 8. Mavesmerter og afføringsforstyrrelser, Selvstudier og klinisk erfaring Konferencefremlæggelse og diskussion Iagttage andres arbejde (herunder epikriseskrivning) Undervise Udarbejde instrukser Udarbejde undervisningsmateriale Læringsstrategi(er), anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Case-baserede diskussioner. Opnåelse af kompetencen vurderes ved hjælp af generisk kompetencekort I1 til brug for Introduktionsuddannelse. Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse 1-6 måned 9. Den terminale patient 7
10. Bevidsthedspåvirkning og/eller fokale neurologiske udfald 11. Væske og elektrolytforstyrrelser 12. Det abnorme blodbillede 13. Forgiftningspatienten 14. Den chokerede patient I.2 Varetage god kommunikation Kommunikator Indhente information fra patienter og pårørende eksempelvis stille relevante spørgsmål, lytte og forstå, og give plads til samtalepartneren Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback 360-graders evaluering 3-6 måned Videregive og indhente information ved tværfaglige møder, ved stuegang og konferencer og i journalnotater og epikriser, eksempelvis både mundtligt og skriftligt kunne fremstille en problemstilling kortfattet og struktureret, samt formulere en konklusion. I.3 Samarbejde med kollegaer, andre personalegrupper, patienter og pårørende Samarbejder Samarbejde med andre faggrupper, eksempelvis planlægge sit eget arbejde under hensyntagen til andre personalegrupper og pårørende, vejlede og supervisere ved behov, overholde aftaler. Samarbejde indenfor egen faggruppe eksempelvis være opmærksom på fælles arbejdsforpligtigelser, vejlede og supervisere ved behov, gøre fornuftigt brug af andres viden og erfaring. Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Vejleder kursus 360-graders evaluering 3-6 måned 8
I.4 Agere professionelt Professionel Forholde sig etisk til en problemstilling, eksempelvis omtale patienter, kolleger og samarbejdspartnere respektfuldt, og overveje det etiske i en mulig behandling. Forholde sig til egne evner og begrænsninger, eksempelvis søge hjælp ved behov, kende egne læringsbehov, planlægge egen uddannelse, følge med i specialets udvikling, vedligeholde videnskabelig viden, forholde sig til egne karrieremuligheder. Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback 360-graders evaluering 3-6 måned I.5 Lede og organisere Leder- og administrator Administrere sin egen tid, eksempelvis at blive færdig til tiden med stuegang/ambulatorie/vagtarbejde, samtaler, med andre opgaver og bevare overblikket over opgaverne også i pressede situationer. Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback 360-graders evaluering 3-6 måned Lede og fordele arbejdsopgaver, eksempelvis lede et vagthold, fordele opgaver i forbindelse med stuegang herunder vide hvilke opgaver lægen bør bede andre varetage. I.6 Gennemføre stuegang Leder- og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert Påtage sig lederrollen, demonstrere samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter og pårørende og udvise den nødvendige medicinske ekspertkompetence jf. mål nr. 1 Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback Refleksion over gode og dårlige stuegange Direkte observation 3-6 måned I.7 Varetage vagtarbejde Leder- og administrator, kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert Identificere gode rollemodeller Opsøge feedback 360 graders evaluering Casebaseret di- 3-6 måned 9
Påtage sig lederrollen, demonstrere samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter og pårørende og udvise den nødvendige medicinske ekspertkompetence jf. mål nr. 1 Klinisk erfaring skussion m generisk kompetencekort I.8 Sikre den gode udskrivelse Leder- og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert I samarbejde med det tværfaglige team sikre adækvat plan (plejeforanstaltninger, genoptræning, udredning) for patient, der udskrives. Formidle planen, således at det er klart for patient, hjemmepleje, praktiserende læge og evt. ambulatorielæge, hvad formål og plan for det ambulante forløb er. Læsning af journaler, refleksion over patientforløb i forbindelse med epikrise skrivning, træne epikriseskrivning Audit af egne udskrivelsesnotater/epikriser Hjælpeskema I8, 3-6 måned I.9 Udviser vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen ekspertise samt bidrage til udvikling af andre og faget generelt. Akademiker, Professionel Med rutine kunne anvende databaser, fx Pubmed, videnskabeligt bibliotek eller andre tilgange til en evidensbaseret litteratursøgning Formidle et videnskabeligt budskab til kolleger og andet personale ved hjælp af forskellige hjælpemidler som overhead, grafiske ITprogrammer og lign. Angive struktur i en præsentation. Afdelingsundervisning og Udarbejde EBM-opgave og fremlægge resultaterne heraf Refleksion over og diskussion af arbejdsfunktioner sammen med daglig klinisk vejleder Bedømmelse af opgave og præsentation. Kompetencekort til brug for vurderingen I9A Kompetencekort til brug ved stuegang I9B EBM Formuleres 5-6 måned Fremlægges 7-11måned I vagtfunktion, på stuegang eller i ambulatoriet: Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv.) Identificere faglige problemstillinger som 10
kræver kvalitetssikring, herunder gældende retningslinjer og videnskabelig evidens Problematisere, kondensere og fremlægge en sygehistorie 11
3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Lærings- og kompetencevurderings metoder anvendes i henhold til målbeskrivelsens anvisninger (se bilag) Læringsmetoder Supervision ved mere kompetent kollega i kliniske situationer og procedurer 360 graders evaluering EBM opgave Selvstudium Opøvelse af klinisk erfaring og rutine Kompetencevurderingmetoder Kompetencekort Auditskema for Den gode udskrivelse Auditskema for stuegang 360 graders evaluering Godkendelse af EBM opgave 3.3 Obligatoriske kurser Generelle kurser Aktuelt er Kursus i Klinisk Vejledning eneste obligatoriske kursus i introduktionsuddannelsen. Man skal selv tilmelde sig via www.evaluer.dk. Det anbefales at man tilmelder sig så tidligt som muligt, gerne inden for de første 6 måneder. 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/18824f4056b54189bb350f0084d98381.ashx Organisering af den lægelige videreuddannelse Det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen i afdelingen ligger hos afdelingens 3 Uddannelsesansvarlige overlæger. UAO aftaler opgavefordelingen indbyrdes. UAO udpeger 2 uddannelseskoordinerende yngre læger som bistår med løsning af uddannelsesrelaterede opgaver og som indgår i afdelingens uddannelsesudvalg. Den yngre læger får udpeget en hovedvejleder. Hovedvejlederen skal hjælpe med formalia omkring opnåelse af kompetencer, 360graders evaluering, EBM opgave, og afholder det nødvendige antal møder med den yngre læge for at dette kan gennemføres Supervisionen i den daglige klinik varetages af de mere kompetente læger der til en hver tid måtte arbejde sammen med den uddannelsessøgende det være sig i vagten, på stuegang og i ambulatoriet. 12
Afdelingens yngre læger vælger en tillidsrepræsentant efter gældende regler. I arbejdstilrettelæggelsen prioriteres muligheden for læring højt, og der er indført et rullesystem der søger at tilgodese de behov som yngre læger har på forskellige niveauer. UAO har det overordnede ansvar for arbejdstilrettelæggelsen for yngre læger Rammer for uddannelsesvejledning Der afholdes vejledersamtaler og møder i nødvendigt omfang for at kunne godkende kompetencer, afholde 360graders evaluering og gennemføre EBM opgaven. Som minimum afholdes introduktionssamtale, midtvejs evaluering og slutevaluering. Introduktionssamtalen afholdes inden for ansættelsens første 14 dage. Mødet aftales af den yngre læge og hovedvejleder og afholdes inden for normal arbejdstid. I løbet af samtalen udfærdiges den yngre læges uddannelsesplan, og karriere ønsker diskuteres, inklusiv evt. ønske om fokuserede ophold i andre afsnit. Ved midtvejssamtalen justeres uddannelsesplanen om nødvendigt, og der gives karrierevejledning. Slutevaluering afholdes i løbet af den sidste ansættelsesmåned. For at ansættelsen kan godkendes som uddannelses element skal samtlige kompetencer være opnået, tilstedeværelsesprocenten skal være minimum 90%, EBM og 360graders evaluering skal være gennemført tilfredsstillende og kvittering for evaluering på evaluer.dk skal fremvises. For samtlige møder gælder det at den yngre læge udfærdiger et beslutningsreferat som sendes til hovedvejleder og UAO som dokumentation. UAO planlægger og forestår koordinerende møder for vejledere mindst en gang halvårligt. Udarbejdelse af uddannelsesplan Yngre læge og hovedvejleder udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan ved introduktionssamtalen. Uddannelsesplanen skal fokuserer på konkrete behov, ønsker og muligheder i relation til den uddannelsessøgenes forudsætninger og karriereplaner Uddannelsesplanen udfyldes på fortrykt skema (indeholdt i uddannelsesmappe, og forefindes på Infonet) og sendes i kopi til UAO. Uddannelsesplanen justeres løbende og tilpasses efter behov Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle læger på et højere kompetenceniveau kan og skal agere som kliniske vejledere for den yngre læge, og kan godkende opnåede kompetencemål. I praksis aftales løbende hvem den yngre læge refererer til i en given arbejdsfunktion, f.eks en overlæge eller 1. reservelæge i stuegangs- og den ambulante funktion, og mellemvagt/bagvagt i vagten. I tvivlstilfælde vil det være op til den mest seniore læge i en given funktion at fordele og facilitere den mest optimale vejledning og supervision. Supervision og vejledning foregår løbende men med faste holdepunkter så som middagskonferencer undervejs i løbet af arbejdsdagen Vejledere undervises i vejlederrelaterede opgaver 2 gange årligt. 13
5 Evaluering af den lægelige videreuddannelse Alle ansættelsesforløb, som den uddannelsessøgende læge deltager i, skal evalueres i det elektroniske web-baserede system www.evaluer.dk. Bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger stiller krav om, at yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne skal offentliggøres, hvilket i anonymiseret form ligeledes sker på www.evaluer.dk Alle læger får ved uddannelsesstart tilsendt en adgangskode til systemet. Denne kode skal gemmes og anvendes ved evaluering af alle fremtidige ansættelser i løbet af speciallægeuddannelsen. Ved afslutningen af et delforløb vil systemet via mail eller sms minde uddannelseslægen om at evaluere det aktuelle forløb. Det er derfor vigtigt, at systemet er opdateret med gældende mobilnummer og e-mailadresse. Når der er foretaget en evaluering, vil den til afdelingen tilknyttede uddannelsesansvarlige overlæge modtage en mail med evalueringen. Ingen andre får en kopi, så alle andre overlæger og vejledere kender ikke til evalueringen 14
6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Jørgen M. Byg: Jorgen.Byg@rsyd.dk Elena Tulupova: Elena.Tulupova@rsyd.dk Mats Lindberg: Mats.Lindberg@rsyd.dk Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Findes på hjemmesiden for det regionale videreuddannelsessekretariat: http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm119910 Specialeselskabets hjemmeside http://www.dsim.dk/ Sundhedsstyrelsen www.sst.dk Regionale sekretariater for lægelige videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: www.videreuddannelsen-nord.dk Videreuddannelsesregion Syd: www.videreuddannelsen-syd.dk Videreuddannelsesregion Øst: www.laegeuddannelsen.dk 15
Bilag. Forslag til generel funktions- og stillingsbeskrivelse for læger i introduktionsstilling Organisatorisk placering: Ansvar: Der skal fremgå referenceforhold for funktionen Opgaver vedr. den specifikke funktion: Ansvar Konkrete arbejdsopgaver Kvalifikationer Stillings- og funktionsbeskrivelse Klassificeret stilling: Læge i introduktionsstilling I kliniske problemstillinger refereres til nærmeste mere kompetente kollega. Lægen refererer generelt fagligt til ledende overlæge I uddannelsesmæssige problemstillinger refereres primært til hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske problemstillinger: Lægen har ansvar for kliniske problemstillinger i henhold til den progression der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for læge i introduktionsstilling Uddannelsesmæssige problemstillinger: lægens har ansvar for egen læring i henhold til uddannelsesprogram og målbeskrivelse samt egen uddannelsesplan, samt for supervision og feedback til samarbejdspartnere. Lægen er i henhold til eget kompetenceniveau forpligtet til at vejlede mindre kompetente læger. Der henvises til aktuelle uddannelsesprogram og målbeskrivelse for introduktionsstillingen. Bestået medicinsk embedseksamen Tilladelse til selvstændigt virke som læge Andet: Stillings- og funktionsbeskrivelse udarbejdet den: Senest revideret den: Afdelingsledelsens underskrift 16