Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. januar 2012 J.nr.: NMK-132-00053 (tidl. MKN-130-00346) Ref.: Bibi Søgaard-Bauditz, Bibis. Kristina Refsgaard, Xkref AFGØRELSE efter 12 i husdyrbrugloven 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Herning Kommunes afgørelse af 9. december 2008 om miljøgodkendelse af husdyrbruget på ejendommen Kragsnapvej 21, 7400 Herning med følgende ændringer: Vilkår 15 ændres til: "Det etablerede gyllekøleanlæg skal have en pumpe med en køleeffekt på 35 W/m 2 gyllekanal." Vilkår 16 ændres til: "Det etablerede gyllekølingsanlæg i gyllekanalerne skal være i drift hele året (8.760 timer)." Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90. 1 2 Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer.
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Herning Kommune har den 9. december 2008 truffet afgørelse efter husdyrbruglovens 12 om miljøgodkendelse af husdyrbruget på ejendommen Kragsnapvej 21, 7400 Herning. Afgørelsen er påklaget til Miljøklagenævnet af Det Økologiske Råd (DØR) og ejeren af Rosmosevej 7, 7400 Herning, som er nabo til det ansøgte projekt. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet, som færdigbehandler sagen efter de hidtil gældende regler. 3 Naboklager har klaget over den ammoniakdeposition, som anlægget i det ansøgte projekt vil medføre på juletræer m.v., som klager dyrker på sin ejendom beliggende sydøst for anlægget. Klager har anført, at de dyrkede træer er følsomme over for luftbåren ammoniak, der er en medvirkende årsag til algedannelse på træerne, hvilket påvirker kvaliteten og dermed den pris, træerne kan sælges til. Derudover har klager bemærket, at hun ikke længere - som ellers anført i miljøgodkendelsen - bortforpagter jord til ansøger, idet forpagtningsaftalen udløb den 31. december 2008. DØR har i klagen bl.a. anført, at oplysningerne om ammoniaktabet fra lager i både ansøgt drift og nudrift er forkerte, og at man ikke som angivet i ansøgningen kan regne med fast overdækning af gyllekanaler. DØR har endvidere anfægtet, at gyllekølingen, som etableres i medfør af det ansøgte projekt, har en ammoniakreducerende effekt på 30 %. Endvidere lever det ansøgte projekt ifølge DØR ikke op til kravet om anvendelse af BAT, bl.a. fordi varmen, som indvindes ved hjælp af gyllekølingen, ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang. DØR har derudover klaget over, at der ikke er foretaget beregninger af ammoniakdepositionen på naturområder i 500-600 meters afstand fra anlægget. Endelig har DØR anført, at ansøgningens beregninger af den korrigerede lugtgeneafstand til enkelt bolig og oplysningerne om dyrehold og stipladser i staldene efter DØR's opfattelse er ukorrekte. Sagens oplysninger Der er den 9. september 2008 søgt om miljøgodkendelse til udvidelse af husdyrbruget fra 7.545 slagtesvin (30-100 kg.), svarende til i alt 208 dyreenheder (DE), til 15.483 slagtesvin (27,5-108 kg.), svarende til i alt 498,5 DE. Udvaskning af kvælstof til Natura 2000-vandområder Bedriften råder over i alt 253,44 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning fra ejendommen. Hertil kommer 111,41 ha aftalearealer. Natur- og Miljøklagenævnet kan konstatere, at udbringningsarealerne i det ansøgte projekt afvander til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 65, Nissum Fjord, der således modtager udvaskede næringsstoffer fra arealerne. Afvandingen sker via deloplandet Felsted Kog (Nissum Fjord), som udgør en del af hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Det fremgår af Miljøministeriets vandplan for det pågældende hovedvandopland, at miljømålslovens miljømål god tilstand bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet ikke er opfyldt i området. 3 Jf. 28, stk. 4, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love og 3, stk. 2, i lov nr. 1608 af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. 2
Af Herning Kommunes afgørelse fremgår bl.a. følgende om udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne til Nissum Fjord: "- Internationale naturbeskyttelsesområder Hele Nissum Fjord samt store landområder omkring fjorden er udpeget som Ramsarområde, EFfuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Ingen af udspredningsarealerne ligger indenfor dette område, men ejendommen og udspredningsarealerne ligger i oplandet til Nissum Fjord. [...] Det er vurderet, at udvidelsen ikke vil forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter som de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget på baggrund af. - Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet kan der være en påvirkning. Da ejendommen overholder de generelle landbrugsregler og husdyrlovens beskyttelsesniveau er det vurderet, at udvidelsen ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i havområderne. Udvidelse af husdyrproduktionen på ejendommen medfører ikke væsentlige påvirkninger af relevante vandløb. Bedriften overholder de generelle landbrugsregler. Det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med regionplanens målsætninger og habitatdirektivet, hvad angår de ferske overfladevande og de marine områder. Det vurderes samlet for overfladevand, at det ansøgte projekt overholder det i husdyrloven fastlagte beskyttelsesniveau for Nissum Fjord. Der er ikke naturområder hvor det skønnes nødvendigt at indføre et strengere beskyttelsesniveau end det i loven anførte." Anvendelse af BAT i det ansøgte projekt Produktionen af slagtesvin vil i den ansøgte bedrift ske i fem eksisterende stalde og to nye stalde, som etableres i forbindelse med det ansøgte projekt. Tre af de eksisterende slagtesvinestalde er indrettet med drænet gulv og spalter (33-67 %). Den fjerde eksisterende stald er indrettet med delvist spaltegulv med 25-49 % fast gulv, mens den femte stald (sygeafdeling med 50 stipladser) er indrettet med fast gulv. I forbindelse med udvidelsen etableres to nye stalde, der begge indrettes med delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv og med 1010 stipladser i hver stald. Der etableres gyllekøling i begge stalde. På bedriften er der en gyllebeholder uden fast overdækning, men med naturligt flydelag. Beholderen har en opbevaringskapacitet på 610 t. Af miljøgodkendelsen fremgår bl.a. følgende om BAT: "Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. Det drejer sig om at minimere anvendelsen af energi, næringsstoffer, vand, pesticider osv., således at tabene til omgivelserne bliver så små som muligt under hensyntagen til produktionens lønsomhed. For at forbedre den generelle miljømæssige drift er BAT følgende: - At man gennemgår bedriften med henblik på besparelse på elforbrug og andre energikilder, evt. sammen med sit energiselskab. - At man fører regnskab over forbrug af vand, energi, foder samt kunstgødning. - At vandingssystemet vedligeholdes således, at vandspild undgås. - At der anvendes energibesparende belysning. - At opdage og reparere evt. lækager hurtigst muligt. - At man til stadighed renholder og vedligeholder anlæg og maskiner således, at de altid fungerer optimalt. ( ) 3
På baggrund af ansøgningsmaterialet samt kommunes registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold har kommunen vurderet, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er derfor Herning Kommunes opfattelse at: ( ) - bedriften drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) (..) Gyllekøleanlæg etableres med pumpeeffekt på 30 W/m2 gyllekanal for at opnå den ønskede effekt på 30 %. Varmen afsættes til opvarmning af stuehus og varmt vand. " Der er i miljøgodkendelsen bl.a. fastsat følgende vilkår vedrørende gyllekølingen, som etableres i de nye stalde: "15. Det etablerede gyllekøleanlæg skal have en pumpe med en køleeffekt på 30 W/m2 gyllekanal. 16. Det etablerede gyllekølingsanlæg i gyllekanalerne skal være i drift i minimum 9 måneder (6800 timer) hen over sommerperioden." Naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Det fremgår af miljøgodkendelsen, at der inden for 1.000 m fra anlægget ligger områder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Efter nævnets oplysninger er de nærmeste af disse områder en mose 475 m nord for anlægget, en mose ca. 550 meter nordvest for anlægget og en eng ca. 575 m vest for anlægget. Efter nævnets oplysninger er tålegrænsen for mosen mellem 5 og 25 kg N/ha/år, mens engen har en tålegrænse mellem 15 og 25 kg N/ha. Baggrundsbelastningen i Herning Kommune er ifølge de nyeste oplysninger fra DMU ca. 15,4 kg N/ha/år. Kommunen har vurderet - bl.a. på baggrund af beregninger af ammoniakdepositionen på naturområder, som er omfattet af husdyrbruglovens 7, og som er beliggende 1.200 meter fra anlægget - at de nærliggende områder, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, ikke i medfør af det ansøgte projekt vil blive påvirket med en væsentlig merbelastning af luftbåren ammoniak. Kommunen har dog ikke beregnet merdepositionen fra anlægget på disse naturområder. Nye oplysninger under sagens behandling i nævnet Herning Kommune har ved skrivelse af 25. april 2009 fremsendt kommunens bemærkninger til klagerne. Kommunen har bl.a. bemærket, at antallet af stipladser i de nye stalde ved en fejl i miljøgodkendelsen var angivet til 300 stipladser, men at det korrekte antal stipladser (1.100) fremgår af ansøgningen. Kommunen har endvidere bemærket, at det er kommunens vurdering, at gyllekølingen og ansøgers anvendelse af den herfra indvundne varme er BAT, bl.a. fordi varmen anvendes til opvarmning af stuehus og vand. Ansøger har ved skrivelse af 27. april 2009 fremsendt sine bemærkninger til klagen fra naboen. Ansøger har bemærket, at det er korrekt, at ansøgers forpagtningsaftale med naboen er udløbet, men at ansøger som erstatning herfor har købt en ny ejendom, hvor 38 ha kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ansøger har oplyst, at arealerne vil blive anmeldt til kommunen og anvendt til udbringning af husdyrgødning fra den ansøgte bedrift fra 1. januar 2010. Ansøger har oplyst, at de på- 4
gældende arealer ikke var nødvendige før denne dato, idet den godkendte udvidelse endnu ikke var realiseret. DØR har ved brev af 24. maj 2009 i det væsentligste fastholdt og uddybet sin klage. Ansøger har efter anmodning fra nævnet ved skrivelser af 19. og 20. januar 2012 indsendt nye beregninger vedrørende bl.a. ammoniaktabet fra anlægget i det ansøgte projekt og ammoniakdepositionen fra anlægget på nærliggende naturområder. Ansøger har endvidere oplyst, at gyllekølingen i dag er i drift hele året rundt (årlig driftstid på 8.760 timer) i stedet for kun de 9 måneder om året (årlig driftstid på 6.800 timer), der er fastsat vilkår om i miljøgodkendelsen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger om retsgrundlaget Det ansøgte er omfattet af husdyrbruglovens 12 og forudsætter en godkendelse af det samlede husdyrbrug inkl. bedriftens arealer, jf. lovens 12, stk. 2, og 103, stk. 2. Ifølge husdyrbruglovens 19 skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter lovens 12 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens 12, hvis lovens 19 ikke er opfyldt, jf. lovens 31. Udvaskning af kvælstof til Natura 2000-vandområder Efter 9, stk. 1, jf. stk. 3, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 4 skal der meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11, 12 eller 16, hvis skærpelsen af harmonikravene efter bekendtgørelsens bilag 3, afsnit D, ikke kan overholdes (det generelle beskyttelsesniveau for nitratudvaskning). Selv om kommunen konstaterer, at beskyttelsesniveauet for nitrat efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt, skal kommunen stadig overveje, om det generelle beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt. Der skal således ske en skærpelse af det generelle beskyttelsesniveau eller meddeles et afslag, hvis der vil være en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen. 5 Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11, 12 eller 16 skal der således efter habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, jf. 8, stk. 6, foretages en vurdering af, om det ansøgte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Denne vurdering skal fremgå af afgørelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. I bekræftende fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det pågældende område under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2, og denne konsekvensvurdering skal ligeledes fremgå af afgørelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. Viser konsekvensvurderingen, at projektet vil ska- 4 Bkg. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. 5 Bkg. nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter med senere ændringer. 5
de området, må der ikke gives tilladelse eller godkendelse til det ansøgte, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Ved vurderingen efter habitatbekendtgørelsen skal kommunen bl.a. inddrage viden fra det forberedende arbejde til brug for vand- og naturplanerne efter miljømålsloven. 6 Det følger endvidere af nævnets praksis, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2010 (MKN 130-00166 7 ), at der ved vurderingen af, om udvaskningen af kvælstof fra en bedrift vil skade et Natura 2000-område, der er recipient for udvasket kvælstof fra bedriftens arealer, skal tages udgangspunkt i de retningslinjer, der findes i Miljøstyrelsens digitale vejledning om godkendelse af husdyrbrug samt fortegnelsen over oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) om antallet af husdyr fordelt på de kystvandoplande, der anvendes i vandplanlægningen. Efter vejledningen er det et kriterium, at dyretrykket (antallet af DE) i et aktuelt opland ikke har været stigende siden 1. januar 2007. Et yderligere kriterium er, at kvælstofudvaskningen fra den ansøgte bedrift ikke må udgøre 5 pct. eller mere af den samlede kvælstofudvaskning til det aktuelle område, dog 1 pct. eller mere af den samlede kvælstofudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. Selv om vejledningens kriterier ikke er overholdt, kan der dog efter omstændighederne meddeles godkendelse med skærpede vilkår, jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. november 2011 (NMK-133-00068). Kravet om anvendelse af BAT Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter lovens 12 bl.a. sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. husdyrbruglovens 19, nr. 1. Kommunen skal endvidere efter husdyrbruglovens 23, nr. 1, varetage hensynet til anvendelse af BAT ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter lovens 12. BAT-begrebet er nærmere fastlagt i det såkaldte IPPC-direktiv 8. I direktivets artikel 2, nr. 12, defineres "den bedste tilgængelige teknik" som: "det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed." Definitionen af BAT indebærer, at vurderingen af, hvad der er BAT for en virksomhedstype, bl.a. må anskues i forhold til virksomhedens størrelse og i forhold til, om der er tale om en ny eller en bestående virksomhed. Det er imidlertid ikke den enkelte landmands økonomiske forhold, der indgår i vurderingen. Fastlæggelse af BAT skal gennemføres i forhold til, hvad der i almindelighed er opnåeligt for den pågældende branche eller industrigren, jf. direktivets artikel 2, nr. 12. En ansøgning om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrbruglovens 11 eller 12 skal indeholde oplysninger om husdyrbrugets valg af teknologi og produktionsmetoder, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 5, stk. 2, jf. bilag 2, pkt. G, nr. 27-28. Oplysningerne skal gives i form af en redegørelse bl.a. med dokumentation for, i hvilket omfang husdyrbruget anvender BAT til reduktion af 6 Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændringer. 7 http://www2.mkn.dk/afgfradec97/130-00166.htm 8 Direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave). 6
ammoniakemissionen fra husdyrbrugets anlæg og udvaskningen af nitrat, samt oplysninger om hvordan et eventuelt fosforoverskud og udledning af fosfor nedbringes, jf. pkt. G, nr. 28. Det følger af nævnets praksis, at kommunen i sager om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrbruglovens 11 eller 12 skal anvende Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 9 ved vurderingen af, om det ansøgte lever op til kravet om anvendelse af BAT. Vejledningen anviser en metode til fastsættelse af en ammoniakemissionsgrænseværdi for husdyrbrugets samlede anlæg. Ved en samlet ny godkendelse, jf. husdyrbruglovens 103, stk. 2, gælder kravet om anvendelse af BAT for både nye og eksisterende stalde. For krav til eksisterende dele af anlægget skal der dog efter lovens forarbejder fastsættes en rimelig frist til at opfylde BAT-krav, der fastsættes i en miljøgodkendelse foranlediget af en ændring eller udvidelse. I forhold til eksisterende anlæg anføres følgende i Miljøstyrelsens introduktion til de vejledende emissionsgrænseværdier 10 : På den baggrund skal godkendelsesmyndigheden ud fra proportionalitetsmæssige betragtninger foretage en konkret og individuel vurdering af, hvad der objektivt set kan lade sig gøre i de eksisterende dele af anlægget inden for de led i produktionskæden, som indgår i fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Godkendelsesmyndigheden bør i den forbindelse anvende de principper, som anvendes ved fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Herefter bør der fastsættes en samlet emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg, hvorefter ansøger i overensstemmelse med bemærkningerne i afsnit 4.2, har frit valg på hele anlægget. Det bemærkes, at vurderingen af, om BAT-kravet i husdyrbrugloven er opfyldt, er uafhængig af, om beskyttelsesniveauet for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Områder beskyttet mod tilstandsændringer og områder, der er særligt sårbare for næringsstofpåvirkning Efter 2, stk. 2, i lov nr. 122 af 23. februar 2011 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal ansøgninger indgivet inden 15. marts 2011 færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Efter 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011, skal sager om ansøgninger om tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 10, 11, 12 eller 16 og anmeldelse efter 19 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, modtaget af kommen før den 10. april 2011, behandles efter de hidtil gældende regler. Efter husdyrbruglovens 23, nr. 2, skal kommunerne ved tilladelse eller godkendelse efter lovens 11 og 12 varetage hensynet til natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning. En række naturtyper er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og efter denne bestemmelse er der forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er efter de for sagen gældende regler ikke omfattet af den specifikke ammoniakregulering i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (bufferzonerne). Kommunen har i forbindelse med ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven pligt til at håndhæve 9 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2010. 10 "Introduktion til Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2010. 7
naturbeskyttelseslovens bestemmelser herom, herunder at der ikke må udøves aktiviteter, som vil medføre tilstandsændringer i et 3-beskyttet område. I særlige tilfælde kan kommunen ud fra en konkret vurdering overveje at stille skærpede vilkår, der ligger udover det i bekendtgørelsen fastlagte beskyttelsesniveau, med henblik på at sikre naturbeskyttelseslovens overholdelse, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 11, stk. 2, jf. stk. 3. Kommunen skal i vurderingen af, om der skal stilles yderligere krav til ammoniakbelastningen for regionale og lokale naturtyper, der ikke er omfattet af lovens 7, inddrage en vurdering af det pågældende naturområdets naturtilstand og kommunens mål herfor, jf. pkt. 1 D i bilag 4 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommunen skal derfor foretage en vurdering af, om der er et konkret behov for at fastsætte yderligere vilkår i forhold til natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det følger af nævnets praksis, at kommunen ved vurderingen heraf blandt andet skal inddrage oplysninger om naturområdets følsomhed, herunder oplysninger om naturtyperne i området, og om disses generelle bevaringsmæssige værdi og prioritet, merdepositionen på området som følge af godkendelsen (N/ha/år), afstanden fra anlægget til naturområdet, baggrundsbelastningen med kvælstof samt totaldepositionen fra husdyrbruget. Skærpelsesmulighederne indebærer, at der kan stilles vilkår svarende til de særlige bufferzoneregler, som er gældende for naturtyper omfattet af husdyrbruglovens 7. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Ansøger har under sagens behandling i nævnet indsendt nye beregninger af ammoniakemissionen fra anlægget i det ansøgte projekt. Beregningerne er foretaget på baggrund af et ændret ansøgningsskema, hvori lagerandelen fra gyllekanalerne er flyttet over i gyllebeholderen, således at gyllekanalerne ikke længere er anført som en selvstændig beholder til husdyrgødning, og hvori gyllekølingsanlægget er anført til at have en årligt driftstid på 8.760 timer i stedet for kun 6.800 timer som forudsat i den oprindelige ansøgning. Disse nye beregninger ligger til grund for nævnets vurdering af det ansøgte projekt, herunder nævnets nedenfor anførte bemærkninger. Udvaskning af kvælstof til Nissum Fjord Bedriftens udbringningsarealer afvander til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 65, Nissum Fjord, der således modtager udvaskede næringsstoffer fra arealerne. Ifølge Miljøministeriets vandplan for Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord er miljømålslovens miljømål god tilstand bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet ikke opfyldt i området. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor, at enhver yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning 11 og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er der ikke i Herning Kommunes afgørelse af 9. december 2008 foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af, om udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne vil kunne modvirke opfyldelsen af bevaringsmålsætningen for Nissum Fjord, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 og 2. Kommunen har heller ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at 11 Jf. Effekten af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. Faglig rapport fra DMU nr. 787,2010. 8
der ikke vil være en skade på området. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter nævnets faste praksis er utilstrækkeligt som dokumentation for manglende skadevirkning at henvise til, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. D (det generelle beskyttelsesniveau), er overholdt. Afgørelsen er derfor behæftet med en væsentlig mangel, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 4, jf. stk. 1 og 2. Udgangspunktet må være, at vurderingen af et så væsentligt spørgsmål som kvælstofudvaskning til et internationalt naturbeskyttelsesområde skal gennemføres af kommunen som første instans. I overensstemmelse med nævnets praksis, jf. nævnets afgørelse af 24. november 2011 (j.nr. NMK-133-00068), har nævnet imidlertid overvejet, om nævnet i stedet for at hjemvise sagen kan ændre (reparere) kommunens afgørelse. Nævnet har derfor foretaget en vurdering af den mulige påvirkning af Nissum Fjord, der hidrører fra kvælstofudvaskning, efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug i overensstemmelse med nævnets praksis. Nævnet har på baggrund af oplysningerne i vandplanen for Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord og ansøgningen og i overensstemmelse med retningslinjerne i vejledningen beregnet, at kvælstofudvaskningen fra husdyrgødningen udbragt på arealerne i det ansøgte projekt udgør mindre end 1 pct. af den samlede kvælstofudvaskning til det aktuelle område. Udbringning af husdyrgødning på arealerne vil derfor ikke i sig selv kunne medføre målbare skadevirkninger i området. Nævnet må herefter tage stilling til, om udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne set i sammenhæng med andre kilder til kvælstofudledning i oplandet - alligevel forringer tilstanden i området. Dette kan som udgangspunkt være tilfældet, hvis udviklingen i dyretrykket i oplandet har været stigende siden 2007. Ifølge Miljøstyrelsens korte nyheder nr. 29-23. december 2011 er dyretrykket i deloplandet Felsted Kog (Nissum Fjord) faldende, hvorfor det i henhold til vejledningen må lægges til grund, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne set i sammenhæng med andre kilder til kvælstofudvaskning i oplandet, d.v.s. kumulativt ikke forringer tilstanden i det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 65, Nissum Fjord. Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter, at kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne i det ansøgte projekt ikke vil modvirke opfyldelsen af bevaringsmålsætningen for det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 65, Nissum Fjord, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 og 2. Anvendelse af BAT i det ansøgte projekt Det følger af nævnets praksis, at Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) i sager efter husdyrbruglovens 11 og 12 skal anvendes ved vurderingen af, om ammoniakemissionen fra husdyrbrugets anlæg begrænses mest muligt ved anvendelse af BAT. Ved fastsættelse af en emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg skal der ifølge vejledningen udregnes emissionsgrænser for de enkelte dele af (stald)anlægget. Summen af disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg, som skal overholdes af husdyrbruget. Efter nævnets beregninger på baggrund af vejledningen må ammoniakemissionen fra produktionen af slagtesvin, der ifølge ansøgningen vil foregå i de eksisterende dele af anlægget, ikke overstige 9
3.604 kg N/år. Ammoniakemissionen fra produktionen i de nye dele af anlægget må ikke overstige 2.437 kg N/år. Emissionen fra det samlede anlæg må derfor ikke overstige i alt 6.041 kg N/år. Anvendelsen af de i ansøgningen anførte teknikker og den forudsatte placering af produktionen i de eksisterende stalde samt de to nye stalde vil medføre en ammoniakemission fra det samlede anlæg på i alt 6.394 kg N/år. Da ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt er væsentligt større end den vejledende emissionsgrænseværdi tillader og da der ikke er påvist omstændigheder, der giver grundlag for at fravige grænseværdien lever det ansøgte projekt som udgangspunkt ikke op til husdyrbruglovens krav om, at ansøger skal begrænse ammoniakemissionen fra anlægget mest muligt ved anvendelse af BAT. Nævnet har herefter overvejet, om det forhold, at Miljøstyrelsens vejledning endnu ikke var offentliggjort, da kommunen traf afgørelse om miljøgodkendelse, kan føre til, at den beregnede emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg på 6.041 kg N/år skal fraviges. Nævnet vurderer, at husdyrbruglovens krav om begrænsning af ammoniakemission fra husdyrbruget ved anvendelse af BAT er opfyldt, hvis det ansøgte projekt overholder nævnets tidligere praksis herom. Det følger af nævnets tidligere praksis, at en ammoniakemission fra en nyetableret slagtesvinestald, der svarer til en indretning med delvist spaltegulv og gyllekøling ville være blevet anset for at opfylde kravet om anvendelse af BAT, forudsat at gyllekølingsanlægget var i drift hele året (årlig driftstid på 8.760 timer). Der er i Herning Kommunes godkendelse kun fastsat vilkår om, at gyllekølingsanlægget skal være i drift 9 måneder om året (årlig driftstid på 6.800 timer). For at de nye slagtesvinestalde lever op til kravet om anvendelse af BAT - og da de senest indsendte beregninger af ammoniakemissionen fra anlægget forudsætter, at gyllekølingsanlægget er i drift året rundt - ændrer nævnet det pågældende vilkår til følgende: "Det etablerede gyllekølingsanlæg i gyllekanalerne skal være i drift hele året (8.760 timer)." For så vidt angår indretningen af de eksisterende stalde i det ansøgte projekt, blev der efter nævnets tidligere praksis som udgangspunkt ikke blev stillet samme krav til staldteknologien i eksisterende stalde som i nye stalde. Nævnet vurderer, at staldteknologien i de eksisterende stalde i det ansøgte projekt ville være blevet anset for at opfylde kravet om anvendelse af BAT efter nævnets tidligere praksis. Nævnet ville i overensstemmelse med ovenstående have fundet, at de valgte staldsystemer i det ansøgte projekt medfører en tilsvarende eller mindre ammoniakemission end staldsystemer, som nævnet efter sin tidligere praksis havde anset for BAT. Nævnet finder på den baggrund, at det godkendte projekt overholder husdyrbruglovens krav om, at husdyrbruget skal begrænse ammoniakemissionen ved anvendelse af BAT. Det af DØR anførte om utilstrækkelig udnyttelse af den indvundne overskudsvarme fra gyllekølingen kan ikke føre til andet resultat, idet nævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at genanvendelse af varmen til opvarmning af stuehus og vand er BAT. 10
Gyllekølingens ammoniakreducerende effekt Det fremgår af vilkår 15 i miljøgodkendelsen, at gyllekølingsanlægget i de nyetablerede stalde skal have en pumpe med en køleeffekt på 30 W/m 2 gyllekanal. Det er forudsat i det ansøgte projekt, at gyllekølingsanlægget har en ammoniakreducerende effekt på 30 %. Efter Natur- og Miljøklagenævnets beregninger skal der, for at der kan opnås en reduktion i ammoniakemissionen fra de nye stalde på 30 %, anvendes et gyllekølingsanlæg med køleeffekt på 35 W/m 2, i stedet for de i miljøgodkendelsen anførte 30 W/m 2. Beregningerne er foretaget på baggrund af, at nævnet har vurderet, at de nye stalde er stalde med et traditionelt gyllesystem, hvor der ikke sker hyppig udmugning. 12 På den baggrund finder nævnet, at vilkår 15 skal ændres til følgende: "Det etablerede gyllekøleanlæg skal have en pumpe med en køleeffekt på 35 W/m 2 gyllekanal." Ammoniakdeposition på nærliggende områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 Ved vurderingen af, om etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug kan føre til tilstandsforandringer i et nærliggende område omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, må der efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse tages udgangspunkt i, om det ansøgte vil indebære en merdeposition på mindre end 1 kg N/ha/år. I givet fald vil det ansøgte efter den tilgængelige viden ikke medføre, at der sker en tilstandsændring, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til området på ansøgningstidspunktet. Hvis der vil være en mertilførsel på mere end 1 kg N/ha/år forbundet med det ansøgte, må kommunen vurdere, om denne mertilførsel kan medføre tilstandsændringer. Vurderingen må ske under hensyn til områdets tilstand, viden om andre kilder til kvælstoftilførsel til området og oplysninger om baggrundsdepositionen i kommunen. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige og opdaterede oplysninger om områdets tilstand, må dette efter nævnets opfattelse besigtiges af kommunen. Nævnet har under sagens behandling modtaget beregninger af ammoniakdepositionen fra anlægget på de nærmeste naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Beregningerne viser, at mosen 475 nord for anlægget mertilføres 0,6 kg N/ha/år i medfør af det ansøgte projekt, mens mosen 550 nordvest for anlægget og engen 575 m vest for anlægget mertilføres hhv. 0,4 og 0,3 kg N/ha/år. De pågældende naturområder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, mertilføres således ikke over 1 kg N/ha/år mere som følge af det ansøgte projekt. På den baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at stille skærpede vilkår til ammoniakemissionen fra anlægget. Klage over tilførsel af luftbåren ammoniak til naboklagers ejendom Naboen har klaget over tilførslen af luftbåren ammoniak fra anlægget i det ansøgte projekt på de juletræer m.v., som hun dyrker på sin ejendom. Nævnet skal hertil bemærke, at de pågældende arealer til dyrkning af juletræer hverken er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller husdyrbruglovens 7, og at husdyrbrugloven og reglerne i med- 12 Se hertil Miljøstyrelsens teknologiblad 23. maj 2011 om køling af gylle i slagtesvinestalde: http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/c52de881-afcb-4845-954c-f330f1b18373/0/slagtesvin_kølingafgylle_version3.pdf 11
før heraf ikke beskytter f.eks. nærliggende granplantager mod ammoniakdeposition fra husdyrbrug, udover hvad der gælder i medfør af det generelle ammoniakreduktionskrav og kravet om reduktion af ammoniakemissionen fra anlægget ved anvendelse af BAT. Nævnet finder derfor ikke anledning til at foretage sig ydereligere i forhold til dette klagepunkt. Klage over lugtberegningerne Natur- og Miljøklagenævnet har efterprøvet de lugtgeneberegninger, som ligger til grund for miljøgodkendelsen, og nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte beregningerne eller kommunens vurdering af, at det ansøgte projekt ikke vil medføre væsentlige lugtgener for bedriftens naboer. Det bemærkes, at den korte korrigerede lugtgeneafstand bl.a. skyldes, at der ved beregningen af den korrigerede geneafstand kun skal inddrages staldafsnit, hvis afstanden fra staldafsnittet og til nærmeste enkelt bolig ikke er længere end 1,2 gange den ukorrigerede geneafstand for anlægget. Af denne grund indgår kun to af staldene i det ansøgte projekt i beregningen af den korrigerede geneafstand. Derudover medfører anlæggets placering nord for nærmeste enkelt bolig, at den korrigerede geneafstand reduceres yderligere. Øvrige bemærkninger For så vidt angår det af DØR anførte om, at antallet af stipladser i de nye stalde er ukorrekt angivet i miljøgodkendelsen, bemærker Natur- og Miljøklagenævnet, at Herning Kommune har oplyst, at denne oplysning er en skrivefejl. Af ansøgningsskemaet fremgår det, at hver af de nye stalde har 1010 stipladser, hvilket er det antal stipladser, som miljøberegningerne, der ligger til grund for miljøgodkendelsen, er foretaget på baggrund af. Nævnet finder derfor ikke anledning til at behandle dette klagepunkt yderligere. På denne baggrund stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Herning Kommunes afgørelse af 9. december 2008 om miljøgodkendelse af husdyrbruget på ejendommen Kragsnapvej 21, 7400 Herning med følgende ændringer: Vilkår 15 ændres til: "Det etablerede gyllekøleanlæg skal have en pumpe med en køleeffekt på 35 W/m 2 gyllekanal." Vilkår 16 ændres til: "Det etablerede gyllekølingsanlæg i gyllekanalerne skal være i drift hele året (8.760 timer)." Bibi Søgaard-Bauditz Specialkonsulent 12
Denne afgørelse er sendt til: - Gudrun I. Sørensen, Rosmosevej 7, 7400 Herning - Det Økologiske Råd, info@ecocouncil.dk - Søren Christensen, Kragsnapvej 21, 7400 Herning - Heden & Fjorden rådgivningscenter, Att.: miljøkonsulent Karen V. Thomasen, info@hflc.dk; kvt@hflc.dk - Herning Kommune, Teknik og Miljø, Sagsref.: 2006060098, teknik@herning.dk; kommunen@herning.dk 13