UDSKRIFT AF DOMBOGEN for retten I Faaborg Ar 1990 den 13. november blev i B.S. 292/1990 mod afsagt sålydende D 0 M : Dom i medfør af retsplejelovens 366 a, stk. 2 uden fuldstændig sagsfremstilling. Under denne sag, der er anlagt den 11. juli 1990 af forbrugerstyrelsen i medfør af 12, stk. 5, jfr. 10, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 282 af 10. maj 1988 om Forbrugerklagenævnet har sagsøgeren, hvem der er meddelt fri proces i medfør af retsplejelovens 335a og 330, stk. I nr. 2, efter sin endelige påstand påstået sagsøgte,, dømt til at betale 7.383,89 kr. med procesrente fra sagens enlæg, subsidiært 3.783,89 kr. med renter som anført. Sagsøgte har under domsforhandlingen nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 183,89 kr. Sagens baggrund er følgende : Den 17. juni 1983 optog sagsøgerens søn hos sagsøgte et lån på 75.000 kr., at afvikle med en månedlig ydelse på 1.200 kr. Til sikkerhed for opfyldelse af sin søns forpligtelser i henhold til
et burde tilsidesattes - i hvert fald stilles strtnge krav til!t anse klausulen som en bindende bestanddel --af parternes aftale. Klausulen er anbragt inde i en omfattende tekst, som er eftrykt på bagsiden af det benyttede lånedokument og fremtræder upåfaldende, idet-den hverken er trykt med andre typer end den øvrige tekst, understreget eller på enden måde fremhævet. Vi finder derfor, at klausulen ikke kan anses som vedtaget mellem parterne. Indklagede findes herefter i forhold til klageren som trediemandspantsætter at have accepteret de stedfundne krediteringer på den sikrede konto, og vi stemmer derfor for allerede af denne grund at give klageren medhold i den nedlagte påstand. "( Dissens). Sagen er herefter indbragt for retten, idet sagsøgte under domsforhandlingen har frafaldet rentebeløbet på 183,89 kr. Der er under sagen dokumenteret kontoudtog vedrørende checkkonto nr. _ - 880. Det fremgår heraf, at kontoen første gang overtrækkes den 10. febr. 1989. Den 14. marts 1989, hvor indeståendet på budgetkontoen overføres til checkkontoen i forbindelse med den seneste overtræksaftale, er overtrækket herved reduceret til 185,77 kr. Der er videre dokumenteret sædvanlige udlånsvilkår for fire andre pengeinstitutter, bilagene 14-17. Der er under sagen givet forklaring af sagsøgeren og af afdelingsleder hos sagsøgte. De afgivne forklaringer udeledes af dommen. Sagsøgeren har til støtte for påstanden henvist til, at vilkåret i lånedokument og pantsætningserklæring om ret til at tilbageføre ydelser er et standardvilkår indset af sagsøgeren. Ved
lånedokumentet påtog sagsøgeren sig melvskyldnerkeution og gav-de rød seperet håndpantsetningserklæring sagsøgte håndpant i et le?. pantebrev. Både lånedokumentet (pkt. 8) og håndpantsætningserklsringen indeholder følgende bestemmelse : w.g. Sparekassen kan give debitor henstand uden samtykke fra kautionister eller pantsættere, hvilket såfremt ydelsen overføres ef betalingstjenesten, kan ske ved bevilling af overtræk på debiteringskontoen. Når overtræk ikke indbetales til den aftalte tid er sparekassen berettiget til at tilbageføre ydelsen." Ved skrivelse af 13. december 1988 bevilgede sagsøgte på grund af låntagers sygdom denne ret til at overtrække den checkkonto, hvorfra midlerne til nedbringelse af lånet blev betalt via en budgetkonto. Tilladelsen gjaldt til 1. marts 1990. Låntagers sygemelding vedvarede, hvilket han meddelte sagsøgte, der den 14..arts 1984 skrev tilbage således : Tek for dit brev, vi har fuld forståelse for dine nuværende økonomiske problemer. Imidlertid vil et ydelsesfrafald bevirke, et du årligt kommer til at betale en renteafgift til staten på ca. kr. 4.000,-, idet begge lån herefter vil være renteafgiftsbelagt. Derfor vil vi foreslå, at vi i første omgang stadig trækker låneydelserne hver den 1., og lader dig have overtræk på 6 x kr. 3.570,- ( 1200 + 2370 ) = kr. 21.420,-. Vi kan så om senest 6 måneder aftale hvordan overtrækket skal inddækkes, idet der dels er mulighed for, at hæve flexkontoen til kr. 100.000,- eller lave 6 måneders ydelsesfrafald med tilbagevirkende kraft. Vi vedlægger kontoudskrift vedr. check- og budgetkonto, idet vi d.d. har overført overskuddet fra budgetkontoen kr. 6.000,- til checkkontoen. Desuden vedlægges engagementsoversigt hvoraf saldoen på samtlige konti fremgår. Hvis vi ikke hører fra dig inden 1/4.89 går vi ud fra, at vi stadig skel hæve de månedlige ydelser, idet vi samtidig bevilger et overtræk på checkkontoen på kr. 20.000,- indtil de.n 1/9.89." Den 6. juni 1989 afgik låntageren ved døden og den 13. juli 1989
lod sagsøgeren sit pengeinstitut betale restgælden på det sikrede lin med kr. 53.793,57. Imidlertid afslog sagsøgte at udlevere det pantsatte pantebrev til sagsøgeren, idet der henvistes til, at sagsøgte var berettiget til et tilbageføre 6 x 1.200 kr. eller salt 7.200 kr. fra lånekontoen til checkkontoen i medfør af den i lånedokumentet indeholdte bestemmelse, pkt. 8. Det hedder herom i skrivelse ef 28. juli 1989 til sagsøgerens pengeinstitut. : Det foreliggende tilfælde er præcist omfattet af punkt 8.............Vi skal ikke undlade et bemærke, at sparekassen ikke er afskåret fra at gå ud over 6 månedersfristen, fordi denne frist alene gælder i den udstrækning, regreskrav er forringet. som kautionistens Desuagtet har vi fundet, at det vil være en rimelig og velafbalanceret løsning, om sparekassen alene tilbagefører de ovennævnte 6 ydelser, men det forudsætter omgående betaling heraf." Sagsøgeren indbetalte herefter med forbehold om tilbagesøgning de krævede beløb + renter, og pantebrevet blev udleveret. Sagen blev herefter forelagt Pengeinstitutankenævnet, der gav sagsøgeren medhold med følgende begrundelse : "Det er af Tilsynet med Banker - og Sparekasser (nu Finanstilsynet) udtalt, at et pengeinstitut handler i strid med god bank - og sparekassepraksis ved at tilbageføre ydelser, der er krediteret en kautionssikret lånekonto ved overførsel fra en konto, som i forhold til kautionisten er blanko, to måneder efter, at pengeinstituttet burde have konstateret, at debiteringskontoen ved overførslerne kom i overtræk. Det fremgår ikke af det i Tilsynets årsberetning for 1983 s.44 Offentliggjorte referat af afgørelsen, om en klausul som den i det under denne sag omhandlede gældsbrevs pkt. 8 var benyttet. Den nævnte klausul tager sigte på aftalemæssigt at hjemle indklagede adgang til at følge en fremgangsmåde, som af Tilsynet med Banker og Sparkasser er anset stridende med god bank- og sparekassepraksis, og der må også i betragtning af dens byrdefulde og formentlig usædvanlige karakter - i et omfang, hvori den ikke i et forbrugerforhold som det foreliggende findes
dokumentationen af andre pengeinstitutters sta nderdvilkår er det godtgjort, et det ikke er sædvanligt. Det er _~byrdefuldt -for sagsøgeren, som ikke ved underskrivelsen her bidt mærke i det. De det ikke har været særligt fremhævet, m å : det som antaget ved Pengeinstitutankenævnets kendelse lægges til grund at vilkåret, uanset underskrivelsen, ikke er vedtaget mellem parterne. Da indgåede aftaler må følge fast praksis, som affattede ensidigt af sagsøgte, fortolkes imod denne. Punkt 8 synes endvidere navnlig udformet med henblik på erhvervsforhold. De aftalen om seks måneders overtræk blev truffet, blev samtidig de to involverede konti nulstillet. Der er hermed ingen udækkede overtræk på dette tidspunkt. Kunden selv havde 6.000 kr. til dette. Hensynet til tiltaltes økonomi og renteafgiften, som sagsøgte anfører, har ikke holdbarhed over for sagsøgeren. Der findes reelt intet overtræk før den 14. febr. 1989. Sagsøgte har til støtte for påstanden anført, at punkt 8 i aftalen er vedtaget mellem parterne. Bestemmelsen er klart udformet og indeholder intet, der er specielt byrdefuldt. Henstand ved bevilgning af overtræk er ganske sædvanligt, og ikke en fremgangsmåde, der forringer for eksempel kautionistens stilling. I den af Pengeinstitutankenævnet omtalte afgørelse fra 1983 var der tale om sjusket adfærd, dette er slet ikke tilfældet her. Budgetkontoens indestående på et givet tidspunkt kan være positivt eller negativt, det afgørende er at de 6.000 kr., der overføres til checkkontoen i marts, var øremærkede til at dække faste udgifter. Ved overførelsen vil der derfor uvægerligt opstå et u.nderskud. Det har derfor været berettiget at tilbageføre elle seks måneders overførsler. -Rettens bemærkninger : Aftalens punkt 8, der gentages i pantsætningsdokumentet, findes ikke mere byrdefuld end en række andre punkter i lånedokumentet, herunder bl.a. bestemmelsen om ret til at bevilge henstand uden samtykke fra pantsættere og kautionister, der ifølge den stedfundne dokumentation er sædvanligt forekommende. Det findes derefter ikke fornødent, at bestemmelsen har været særligt
fremhavet for et vare gyldigt vedtaget. Der er af sagsøgte forholdt i overensstemmelse med aftalen. Efter de afgivne forklaringer og dokumentationen af kontoudtog ve drørende checkkontoen, ses denne imidlertid, de overtræksaftalen blev indgået i marts 1989, ved hjælp ef låntagerens egne midler fra budgetkontoen at være bragt praktisk taget fri for overtræk. Det her herefter alene været berettiget -af sagsøgte et tilbageføre de efter dette tidspunkt foretagne træk til lånekontoen ialt 3.600 kr. Sagsøgerens subsidiere påstand vil derfor være at tage til følge. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor anført. THI KENDES FOR RET : Inden 14 dage betaler sagsøgte,, til sagsøgeren,, 3.783,89 kr. med procesrente fra 11. juli 1990. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til statskassen eller den anden part. Mefienne Christiansen. Udskriftens rigtighed b ekræfter. Dommeren 1 Faaborg, den 1 3 AUG. 1991 Marianne Christiansen