NATUREN I VANDLØB Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi
FAKTA OM VANDLØB Vandløb og grøfter 78.615 km Private vandløb 59.580 km (primært grøfter og små vandløb) Offentlige vandløb 19.035 km (små og store vandløb) 22% er 3 vandløb og omfattet af Naturbeskyttelsesloven 16% af disse er omfattet af Lov om Vandplanlægning og derfor med bindende miljømål Kilde: GeoDanmark-vandløbstema Dræn- og grøftesystem
NATUREN I FERSKVAND Ferskvand udgør kun en meget lille del af verdens vand (<0,0001%) Ferskvand har vital betydning for mennesket Ferskvand er det økosystem i verden der har den største biodiversitet, men også det økosystem der har mistet flest arter
UDFORDRINGEN ANNO 2016 Biodiversitet i tilbagegang / økologisk tilstand lever ikke op til miljømål Færre levesteder og mere ens levesteder Naturlige vandløbsprocesser tilsidesat dynamik/skala Problematikken sat på spidsen: På den ene side skal det sikres at vandet kan løbe og markerne afvandes ( 1 i Vandløbsloven) og samtidigt skal tilbagegangen i biodiversitet standses og målopfyldelse nås jf. Vandrammedirektivet
STATUS FOR SMÅDYR OG ØRRED Generel fremgang for smådyr (DVFI) og for ørred og laks. Der er dog stadig tilbagegang for nogle arter som fx tykskallet malermuslig og snæbel Vi er ikke i mål i forhold til god økologisk tilstand men det går i den rigtige retning Indsatser virker! Vandløbene er blevet renere og det fysiske vandløbsmiljø er under forbedring, primært i form af mere groft substrat (leve- og gydeområder)
STATUS FOR PLANTER Vandplanter er stadig i tilbagegang Nye indsatser er nødvendige for at stoppe tilbagegang i biodiversitet for planter og for at nå målsætning om god økologisk tilstand
HVILKE INDSATSER ER RELEVANTE? De væsentligste trusler mod plantesamfundene: Grødeskæring Fysiske ændringer i vandløbenes form kanalisering Eutrofiering - næringsstofberigelse
GRØDESKÆRING Anses generelt for at være et centralt virkemiddel til at sikre god afvanding, men der er forholdsvis lidt faktuel viden om hvor store gevinsterne er når der grødeskæres Jeg vil vise resultater der sammenfatter gevinsterne af 3.086 grødeskæringer i 126 primært mellemstore og store danske vandløb. Undersøgelsen dækker skæringer i perioden 1990-2012
GRØDESKÆRINGSEFFEKT Vandstanden falder gennemsnitligt 16 cm (126 vandløb; 3.086 grødeskæringer) 75% af alle målinger viste en vandstandssænkning på mindre end 20 cm I et tilfælde sås en markant sænkning af vandstanden på 73 cm Effekten er størst i sommermånederne Kilde: Baattrup-Pedersen et al. 2016 (upublicerede data)
PLANTERNES GENVÆKST Planterne har størst genvækst i juni måned Genvæksten er høj fordi lysforholdene forbedres når der skæres selvskygning elimineres Genvæksten stiger med skæringshyppigheden fra gennemsnitligt 0,04 cm/dag ved 1 årlig skæring til 0,6 cm/dag ved 6 eller flere årlige skæringer I juni, hvor genvæksten er størst, er en grødeskæring udlignet efter ca. 2,5 uger Kilde: Baattrup-Pedersen et al. 2016 (upublicerede data)
HVORFOR ØGES GENVÆKSTEN NÅR DER SKÆRES HYPPIGERE? OG HVORDAN KAN VI SE OM GRØDESKÆRING ER DEN VÆSENTLIGSTE TRUSSEL? 1. Baattrup-Pedersen, A., Göthe, E., Riis, T. and O Hare, M. (2016). Functional trait characteristics of aquatic plants can serve to disentangle multiple interacting stressors in lowland streams. Science of the Total Environment, 543, 230-238. 2. Baattrup-Pedersen A., Göthe E., Larsen S. E., O'Hare M. Birk S., Riis T. & Friberg N. (2015) Plant trait characteristics vary with size and eutrophication in European lowland streams. Journal of Applied Ecology. Accepted. DOI: 10.1111/1365-2664.12509
UDFORDRINGEN ANNO 2016: BEHOV FOR NYTÆNKNING Grødeskæring er en trussel mod vandplanterne og dermed god økologisk tilstand og er samtidig ikke et effektivt virkemiddel til at sikre afvandingen Der er behov for at nytænke grødeskæringsmetoder og afprøve nye metoder - for både at sikre afvandingen og vandløbsmiljøet
KONKLUSIONER Voldsom tilbagegang i biodiversitet i ferske vande. Indsatser som vandrensning og forbedring af det fysiske miljø virker og der er fremgang for mange smådyr og ørred. Der er ikke fremgang for planter. Det kræver nye indsatser Indsatserne skal målrettes mindre påvirkning fra de primære trusler: grødeskæring, kanalisering og eutrofiering Grødeskæring som den praktiseres er ikke et særligt effektivt virkemiddel til at sikre afvanding og det hjælper ikke at skære hyppigere. Så hyppighed er ikke den rigtige skrue at skrue påfor at forbedre afvandingen Der er behov for øget fokus på udvikling og afprøvning af nye grødeskæringsmetoder der kan indfri vandløbslovens bestemmelser: god afvanding under hensyntagen til miljømålene