Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknik, samfundsfag, tysk. Modulbeskrivelser håndværk og design... 4 Modulbeskrivelser idræt... 5 MODUL 1: Idrætsfagets basis... 5 MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 7 MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver... 9 Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget idræt... 12 Modulbeskrivelser idræt overgangsmoduler for årgang 2012... 14 OVERGANGSMODUL 1: Alsidig idrætspraksis læring og evaluering... 14 OVERGANGSMODUL 2: Idrættens kulturer og subkulturer... 16 Prøven i undervisningsfaget idræt... 19 Kompetencemål for undervisningsfaget idræt. Bekendtgørelsen bilag 2.... 20 Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion... 23 MODUL 1: Religion og religionsundervisning... 23 MODUL 2: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 26 MODUL 3: Undervisningsemnet kristendom... 28 Prøven i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion... 32 Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag 2.... 33 Modulbeskrivelser matematik, 1.-6. klassetrin... 37 MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser... 37 MODUL 2: Matematikundervisning og geometri... 39 MODUL 3: Evaluering og stokastik... 42 MODUL 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse... 45 Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag... 48 Modulbeskrivelser matematik, 1.-6. klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Blaagaard/KDAS 50 OVERGANGSMODUL 1 (BK): Matematikundervisning, tal og stokastik... 50 OVERGANGSMODUL 2 (BK): Elever med særlige behov, evaluering og geometri... 53 Modulbeskrivelser matematik 1.-6. klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Zahle.... 57 OVERGANGSMODUL 1 (Zahle): Matematikundervisning, tal og stokastik... 57 OVERGANGSMODUL 2 (Zahle): Elever med særlige behov, evaluering og geometri... 60 Side 1 af 163
Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin... 64 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 1.-6. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 65 Modulbeskrivelser matematik 4.-10. klassetrin... 69 MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra... 69 MODUL 2: Matematikundervisning og geometri... 72 MODUL 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik... 74 MODUL 4: Evaluering og stokastik... 78 Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget matematik, 4.-10. klassetrin, hvis faget læses som 1. undervisningsfag... 81 Modulbeskrivelser matematik 4.-10. klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Blaagaard/KDAS82 OVERGANGSMODUL 1 (BK): Matematikundervisning, tal og stokastik... 82 OVERGANGSMODUL 2 (BK): Elever med særlige behov, evaluering, geometri og modellering i matematik.... 85 Modulbeskrivelser matematik 4.-10. klassetrin. Overgangsmoduler for årgang 2012 på Zahle... 89 OVERGANGSMODUL 1 (Zahle): Matematikundervisning, tal og stokastik... 89 OVERGANGSMODUL 2 (Zahle): Elever med særlige behov, evaluering og geometri... 92 Prøven i undervisningsfagene matematik, 1. -6. klassetrin, og matematik, 4.-10. klassetrin... 96 Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, 4. 10. klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2.... 97 Modulbeskrivelser musik... 101 MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 101 MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 104 MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsaspekt.... 107 Prøven i undervisningsfaget musik... 111 Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag 2.... 112 Modulbeskrivelser natur/teknik... 115 MODUL 1: Natur/teknik i indskolingen... 115 MODUL 2: Natur/teknik på mellemtrinnet... 118 MODUL 3: Natur/teknikundervisning med fokus på menneskets samspil med naturen... 121 Modulbeskrivelser natur/teknik - overgangsmoduler for årgang 2012... 125 OVERGANGSMODUL 1: Den nære og den fjerne verden... 125 OVERGANGSMODUL 2: Mennesker og levevilkår... 128 Prøven i undervisningsfaget natur/teknik... 131 Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknik. Bekendtgørelsen bilag 2.... 132 Modulbeskrivelser samfundsfag... 136 MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 136 MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 139 Side 2 af 163
MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden... 142 Prøven i undervisningsfaget samfundsfag... 146 Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag 2.... 147 Modulbeskrivelser tysk... 151 MODUL 1: Interkulturel kommunikation... 151 MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 154 MODUL 3: Tysk fagdidaktik... 157 Prøven i undervisningsfaget tysk... 160 Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag 2.... 161 Side 3 af 163
Modulbeskrivelser håndværk og design Fagets modulbeskrivelser er under udarbejdelse. Side 4 af 163
Modulbeskrivelser idræt MODUL 1: Idrætsfagets basis Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets historie, indhold og arbejdsformer med fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring, og kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære, motorisk udvikling og læring, undervisningsplanlægning, metodiske grovformer og formidling. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges motoriske udvikling og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen fagbegreber af relevans for undervisning i idræt varierede evalueringsformer, formativ og summativ evaluering herunder motoriske test elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring herunder motoriske test planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i Side 5 af 163
progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt Modulets relation til praksis Der skal inddrages konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af en idrætsdag, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer Primære arbejdsformer 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori 2 100 Udarbejdelse af studieprodukter Kategori 3 105 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Evaluering i modulet Den studerende afleverer følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor motorisk udvikling og læring. I form af fx test, skriftlig opgave (3-5 normalsider), observation og analyse. Et studieprodukt indenfor fagdidaktik. I form af fx et begrundet undervisningsforløb, workshop, praksisanalyse. Det skriftlige arbejde har et omfang af 3-5 normalsider. Et studieprodukt indenfor grundlæggende færdigheder og kropslige kompetencer. I form af fx præsentations video, performance, test. I dette produkt inddrages it og teknologi dels som analyseredskab og dels til at fastholde den studerendes kropslige praksis. Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 studerende. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Side 6 af 163
Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Der er ingen anbefalede forudsætninger da der anbefales at dette modul læses som det første modul i undervisningsfaget idræt. MODUL 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet, og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervisning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder. Side 7 af 163
Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter fagbegreber af relevans for undervisning i idræt officielle anbefalinger om sundhed og fysisk aktivitet træningsfysiologiske planer handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring varierede evalueringsmetoder elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende træningsfysiologiske planer med fokus på sammenhænge mellem sundhed og fysisk aktivitet udvikle varierede og målrettede træningsplaner og træningsformer anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber Modulets relation til praksis Der kan indgå konkrete møder med professionens praksis, eksempelvis i form af workshops, undervisningslaboratorier, planlægning af idrætsdage, observation af pædagogisk praksis. Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber. Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori 2 80 Udarbejdelse af studieprodukter Kategori 3 125 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 10 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Side 8 af 163
Evaluering i modulet Den studerende afleverer følgende studieprodukter: Et studieprodukt indenfor arbejdsfysiologi, fysiologi, træningslære og biomekanik. Fx i form af bevægelsesanalyse, en kommenteret videoproduktion, installation, læremiddel, skriftlig opgave (8-10 normalsider). Et studieprodukt indenfor idrætsdidaktik, kropslig læring og evaluering. Fx i form af digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark (3-5 normalsider). Alle studieprodukter afleveres i grupper på 2-4 studerende. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukter bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til de enkelte studieprodukter. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodul 1 i undervisningsfaget idræt er gennemført. MODUL 3: Idrættens kulturer og perspektiver Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler: Idrættens kulturer og subkulturer Her arbejdes med traditionelle klassiske idrætter samt nye idrætter. Hensigten er at skabe forståelse for den bevægelseskultur, som kendetegner netop de valgte indholdsområder. Det forventes, at den studerende arbejder med og tilegner sig kropslige færdigheder indenfor de valgte områder. Det brede sundhedsbegreb som perspektiv i idrætsundervisningen Her arbejdes med begreber som fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil. I forhold til begge områder arbejdes der med pædagogisk og fagdidaktisk forståelse af, hvordan kulturer og perspektiver kan indgå i skolens idrætsundervisning. I modulet lægges der vægt på at udvikle folkeskolens idrætsfag kreativt, innovativt og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter. Side 9 af 163
Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende idrættens kulturer og perspektiver. Teorier og undersøgelser om arbejdet med børn og unges sundhed set i bredt perspektiv inddrages. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer Vidensmål: Den studerende har viden om det brede sundhedsbegreb, fysisk aktivitet, sociale forhold, livskvalitet, levevilkår, miljøer og livsstil alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau brug af digitale teknologier Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- og gruppeniveau anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.: Workshops Undervisningslaboratorier Planlægning af idrætsdag Observation af pædagogisk praksis Side 10 af 163
Arbejdsformer i modulet I modulet realiseres projektarbejdsformen. Introduktionsfasen. Korte oplæg, forberedelse til undervisningen af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper (Kategori 1 og 3 i studieaktivitetsmodellen) Projektarbejdsfasen. Feltstudie, forberedelse i projektgrupperne samt vejledning og feedback fra underviser og medstuderende (Kategori 2, 3 og 4 i studieaktivitetsmodellen) Fælles vidensdeling og refleksion. Fremlæggelse og evaluering af projektet og evaluering af egen læring (Kategori 1 i studieaktivitetsmodellen) Fordeling af den studerendes arbejdstimer: Kategori 1: 60 (75 lektioner) Kategori 2: 120 Kategori 3: 85 Kategori 4: 10 Evaluering i modulet De studerende demonstrerer sine kompetencer gennem et større selvstændigt projekt. Dette kan formes som ét samlet projekt eller som to mindre delprojekter. Projektet udformes i grupper af maks. 4 studerende og har både teoretisk og praktisk karakter. Det skriftlige arbejde har et omfang af sammenlagt 8-10 normalsider. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukt bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at basismodulerne i undervisningsfaget idræt læses i følgende rækkefølge: modul 1, modul 2 og modul 3. Side 11 af 163
Prøve efter 1. studieår i undervisningsfaget idræt Førsteårsprøven i undervisningsfaget idræt afvikles efter første studieår. Prøvens form Førsteårsprøven i undervisningsfaget idræt er en ugeopgave. Opgaven kan besvares individuelt eller i grupper på max 4 deltagere. Ved gruppeopgave skal siderne være individualiseret jf. studieordningen, side 14. Omfang af opgaven skal svare til nedenstående antal i normalsider samt antal minutters videoproduktion (se definition af en normalside i studieordning). Antal normalsider Antal minutters video Gruppestør. =1 Gruppestør.=2 Gruppestør.=3 Gruppestør. =4 5 9 12 15 5 7 9 10 Prøvens indhold Opgaven skal besvares på en uge, og skal besvares i 2 dele: En skriftlig opgave: Den skriftlige opgave bygger på et lodtrukken spørgsmål. De spørgsmål der kan trækkes lod mellem, knytter sig til de indholdsområder, og den idrætsteori, der arbejdes med i modul 2. Der lægges vægt på, at den studerende kan anvende viden om idrætsteori og sætte det i spil i forhold til, hvordan man kan arbejde med børn og unge i idrætsfaget. Spørgsmålene kan således omhandle følgende overordnede indholdskategorier, som knyttes til modulets teoretiske temaer: Redskabsgymnastik Boldspil Dans og udtryk Træningslære Den skriftlige opgave afleveres på portalen. Tidspunkt og placering på portalen følger. Den skriftlige del af opgaven, skal indeholde et link til den praktiske del/videooptagelsen, jvf. nedenstående afsnit. Den praktiske del en videooptagelse: Videooptagelsen skal dokumentere den studerendes alsidige kropslige og idrætsfaglige færdigheder. Optagelsen må gerne inddrage videooptagelser, som er produceret i løbet af modul 2, men der skal også indgå nyt videomateriale i besvarelsen svarende til minimum halvdelen af den disponible videotid, og som demonstrerer den studerendes aktuelle og alsidige kropslige kompetencer. Uanset om der inddrages tidligere videooptagelser fra modul 2, skal den praktiske del afleveres som en samlet videoproduktion. Grundlaget for vurdering af den praktiske del er den studerendes demonstration af alsidige kropslige og idrætslige færdigheder: Egne kropslige færdigheder Fagforståelse af indholdet Praktisk handleberedskab i et didaktisk perspektiv Side 12 af 163
Der skal indgå færdigheder, fagforståelse og handleberedskab fra boldspil, dans og udtryk, redskabsgymnastik og træningslære. Den praktiske del / videooptagelsen skal afleveres på en lukket kanal på www.youtube.com. Kombinationen af den skriftlige opgave og videoen: Vi opfordrer til at der tænkes koblinger mellem den skriftlige og den praktiske del af førsteårsprøven, men det er ikke et krav. Der er tale om en samlet vurdering af den skriftlige og den praktiske del af prøven. Bedømmelsen er altid individuel. Der gives karakter efter 7 trinskalaen. Praktiske oplysninger vedr. tidspunkt for lodtrækningen og aflevering vil fremgå på eksamenssitet på Portalen. Side 13 af 163
Modulbeskrivelser idræt overgangsmoduler for årgang 2012 (Blaagaard/KDAS) OVERGANGSMODUL 1: Alsidig idrætspraksis læring og evaluering Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elevforudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil indgå i modulet og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgymnastik. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter undervisning, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori resultater af nationalt og internationalt forskningsog udviklingsarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb udvikle idrætsundervisning beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der fordrer progression og tager hensyn til den enkelte elevs læring og Side 14 af 163
fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen fagbegreber af relevans for undervisning i idræt varierede evalueringsmetoder og brug af digitale teknologier medbestemmelse i fællesskabet analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.: Workshops Undervisningslaboratorier Planlægning af idrætsdag Observation af pædagogisk praksis Arbejdsformer i modulet Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning; undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende skal stå for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion; fremlæggelse af studieprodukter. Kategori 2 110 Udarbejdelse af studieprodukter Kategori 3 100 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper. Arbejdet i studiegrupper er delvist rammesat. Kategori 4 5 Studievejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Evaluering i modulet Et studieprodukt indenfor idrætsdidaktik, kropslig læring og evaluering. Produktet indeholder fx digital fremlæggelse, videodagbog, kropslig fremvisning med refleksionsark. Omfang: 3-5 normalsider. Produktet udformes i grupper på maks. fire studerende. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukt bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt. Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i idræt. Side 15 af 163
OVERGANGSMODUL 2: Idrættens kulturer og subkulturer Modultype, -omfang og -sprog Overgangsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejdes med æstetisk idrætspraksis specifikt udfoldet i indholdsområdet dans og udtryk. Derudover arbejdes der med selvvalgte bevægelseskulturer, som undersøges kropsligt og kulturelt. Det forventes, at den studerende arbejder med og tilegner sig kropslige færdigheder indenfor de valgte områder. Der arbejdes med pædagogisk og fagdidaktisk forståelse for, hvordan kulturer og perspektiver kan indgå i skolens idrætsundervisning. I modulet lægges der vægt på at udvikle faget kreativt, innovativ og entreprenant, og der arbejdes med at planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning vedrørende æstetiske læreprocesser samt idrættens kulturer og perspektiver. Derudover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan: udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativ, innovativ og entreprenant udføre, beskrive og analysere bevægelser indenfor et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk anvende og udvikle bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber Side 16 af 163
organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- og gruppeniveau Modulets relation til praksis Der kan inddrages konkrete møder med professionens praksis. Som f.eks.: Workshops Undervisningslaboratorier Planlægning af idrætsdag Observation af pædagogisk praksis Arbejdsformer i modulet Arbejdsformen består primært af projektarbejde: Introduktionsfasen. Korte oplæg, forberedelse til undervisningen af såvel praktisk som teoretisk karakter både individuelt og i studiegrupper (Kategori 1 og 3 i studieaktivitetsmodellen) Projektarbejdsfasen. Feltstudie, forberedelse i projektgrupperne samt vejledning og feedback fra underviser og medstuderende (Kategori 2, 3 og 4 i studieaktivitetsmodellen) Fælles vidensdeling og refleksion. Fremlæggelse og evaluering af projektet og evaluering af egen læring (Kategori 1 i studieaktivitetsmodellen) Studenterarbejdstimer: Kategori 1: 60 (75 lektioner) Kategori 2: 120 Kategori 3: 85 Kategori 4: 10 Evaluering i modulet De studerende demonstrerer sine kompetencer gennem et større selvstændigt projekt. Dette kan formes som ét samlet projekt eller som to mindre delprojekter. Projektet udformes i grupper af maks. 4 studerende og har både teoretisk og praktisk karakter. Det skriftlige arbejde har et omfang af sammenlagt 8-10 normalsider. Kriterier for gennemført modul Ovenfornævnte studieprodukt bedømmes af underviseren med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen sker på baggrund af de mål og faglige krav, som knytter sig til studieproduktet. Den studerende har opfyldt krav om aktiv deltagelse, som er aftalt med de studerende på det enkelte modul, og som er indskrevet i modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget idræt. Side 17 af 163
Forudsætninger for at læse modulet Intern prøve i idræt. Side 18 af 163
Prøven i undervisningsfaget idræt Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. Første delprøve er en praktisk prøve Den enkelte eller gruppen vælger en aktuel idrætsfaglig og professionsrettet problemstilling, som danner udgangspunkt for sammensætningen af en praksis. Gennem denne praksis demonstrerer den studerende 1. egne alsidige idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. Dog vises af praktiske årsager ikke bevægelsesfærdigheder inden for aktiviteter i og på vand og i naturen (jf. kompetenceområde 1), så her dokumenterer den studerende i stedet sine idrætslige bevægelsesfærdigheder og kompetencer via videooptagelser/screencast. Disse korte dokumentationer, (i alt max 5 minutter/studerende) kan, hvis eksaminator og censor ønsker det, inddrages i den praktiske prøve. 2. kompetencer i forhold til begrundet at kunne planlægge og gennemføre en alsidig, differentieret idrætsundervisning 3. kompetencer i forhold til at kunne udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer og til at udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Anden delprøve er en mundtlig prøve Gennem de moduler, der gennemføres for at gå til den afsluttende eksterne prøve i idræt, samler den studerende materiale i en arbejdsportfolio. Den studerende medbringer en præsentationsportfolio til den mundtlige prøve, som samlet set skal vise, at den studerende har opnået videns- og færdighedsmål inden for undervisningsfagets fire kompetenceområder. I portfolien skal indgå elementer fra skolens praksis; det kan være i form af fx en case, et undervisningsmateriale, en digital produktion mm. Med udgangspunkt i portfolien vælger den studerende en idræts- og lærerfaglig problemstilling, som sammen med praksis danner afsæt for den mundtlige prøve, og som er dækkende for fagets fire kompetenceområder. Portfolien indgår ikke i bedømmelsen. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Samlet eksaminationstid for de to prøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Side 19 af 163
Kompetencemål for undervisningsfaget idræt. Bekendtgørelsen bilag 2. Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur Kompetenceområde 1: Elevers kropslige muligheder og alsidighed omhandler udvikling af bevægelsesfærdigheder og kompetencer gennem idræt som leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, beskrive og analysere bevægelser inden for et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand og i naturen. Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende det alsidige, brede idrætsbegreb, undervisning forbundet med det kropslige, det fysiske og udvikle idrætsundervisning, det kognitive, kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen på baggrund af mestringen, kampen, legen, dansen og fordybelsen, fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen og sikkerhed i undervisningen og fagbegreber af relevans for undervisning i idræt. beherske alsidige bevægelsesmønstre og kropsudtryk, gennemføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser og analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori. Kompetenceområde 2: Elevers udvikling og læring i, om og gennem idræt omhandler udvikling af handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder. Kompetencemål: Den studerende kan anvende, vurdere og analysere viden om elevers fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med henblik på udvikling af elevers handlekompetence i tværvidenskabelige sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens varierede kommunikationsmuligheder. Vidensmål: Den studerende har viden om officielle anbefalinger om fysisk aktivitet, sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet, træningsfysiologiske planer, motoriske test, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende træningsfysiologiske planer og motoriske test med fokus på sammenhænge mellem sundhed, livskvalitet og fysisk aktivitet, udvikle varierede og målrettede træningsplaner Side 20 af 163
analysemetoder, det brede sundhedsbegreb, handlemuligheder i forhold til livslang fysisk aktivitet, udvikling og læring og formativ og summativ evaluering, sundhed og sociale forhold, levevilkår, miljøer og livsstil. og træningsformer, anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner og træningsformer og anvende varierede evalueringsmetoder til afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet, livskvalitet og læring. Kompetenceområde 3: Idrætsfaget i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen omhandler alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle alsidig, inkluderende og differentieret idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og idrætslige færdigheder og kompetencer. Vidensmål: Den studerende har viden om elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling, progression og kontinuitet i idrætsundervisningen i hele skoleforløbet, varierede evalueringsmetoder og brug af digitale teknologier, idrætsfaget som videnskabsfag, videnskabsteori, videnskabelige metoder, faglitteratur, begreber fra fagets praksis og teori og resultater af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i idræt, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i fællesskabet, planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der fordrer progression, anvende egnede digitale teknologier til evaluering og udvikling af idrætsundervisning, planlægge, gennemføre og evaluere humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter og udvikle idrætsundervisningen på grundlag af anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde. Kompetenceområde 4: Idrættens værdier og kultur omhandler værdimæssig og kulturel udvikling af fagsyn samt udvikling af idrætsfaget såvel kreativt, innovativt som entreprenant på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter. Kompetencemål: Den studerende kan udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer, discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant. Vidensmål: Den studerende har viden om skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som Side 21 af 163
kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, idræt som kulturskabende faktor, idrættens kulturer og subkulturer, klassiske og nye idrætter, idrættens idealer, fairplay, tolerance, etik/moral samt inklusion/eksklusion og fremtidigt, udvikle bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer, planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og udfordrer elevers læringsmiljøer og læringsfællesskaber og organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau. planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau. Side 22 af 163
Modulbeskrivelser kristendomskundskab/religion MODUL 1: Religion og religionsundervisning Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Formålet med dette modul er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at være religionslærer i en folkeskole præget af kulturel og religiøs mangfoldighed. I modulet vil der derfor både blive arbejdet med religionsfagligt indhold samt med religionsdidaktik og faget i folkeskolen. Foruden arbejde med islam og få andre udvalgte religioner (fx jødedom, hinduisme eller buddhisme) vil der blive arbejdet med religionsfaglige kategorier og begreber, herunder religionsbegrebet. De valgte religioner vil blive belyst i forhold til både fortid og nutid, samt i et globalt og et lokalt perspektiv. Den studerende kan forvente at skulle tilegne sig overordnet baggrundsviden om de enkelte religioner og fordybe sig i kraft af et feltarbejde i lokalområdet. Religionerne vil således både blive behandlet fra et udefra- og fra et indefraperspektiv. Der vil i modulet desuden blive arbejdet med udvalgte aktuelle religiøse og spirituelle strømninger, hvilket blandt andet kunne være New Age, nyere religioner i en vestlig kontekst eller begreberne sekularisering og afsekularisering. Valget heraf planlægges af underviseren sammen med holdet. Den studerende kan i modulet forvente varierende arbejdsformer, hvoraf nogle primært vil være styret af holdets underviser, mens andre i højere grad er afhængig af den studerendes egen tilrettelæggelse og initiativ. I løbet af undervisningen vil den studerende møde forskellige religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på: Aktuel forskningsbaseret baggrundslitteratur til de behandlede religioner Udvalgte primærkilder Religionsfaglige metoder, herunder kvalitative metoder og arbejdet med primærkilder Udvalgte religionsdidaktiske tilgange såsom for eksempel komparativ, antropologisk og narrativ tilgang Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Undervisning i emnet islam og andre religioner omhandler islam og andre religioner i nutid og fortid, lokalt og globalt, religiøs innovation og som undervisningsemne. Kompetenceområde 1: Religionsdidaktik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af religionsundervisning. Kompetencemål, som indgår i modulet Kompetencemål: Den studerende kan begrundet gennemføre undervisning i emnet islam og andre religioner samt religiøs innovation. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle religionsundervisning. Vidensmål: Den studerende har viden om islam som verdensreligion Færdighedsmål: Den studerende kan redegøre for centrale træk ved islams oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige udgaver Side 23 af 163
islam som nutidig religion i Danmark centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster samt visuel kultur i islam andre religioner, herunder religioner i Danmark religiøse og spirituelle forandringer religion og livsanskuelser som dynamiske kulturelle udtryk religioner i mødet med andre religioner og tilværelsesopfattelser religioner og religiøse strømninger i det virtuelle rum elevers forskellige forudsætninger for at arbejde med religiøse og filosofiske spørgsmål skolens læreplan, religionsdidaktik og tværfaglig undervisning undervisningsmetoder, læremidler, praktiskmusiske erkendemåder og digitale medier faglige teorier og metoder, hvormed religion kan beskrives og analyseres, og teorier om, hvad religion kan være udviklingstendenser i faget såvel fagligt som pædagogisk formulere opfattelser af islam i Danmark og dens betydning som religion i Danmark analysere eksempler på grundbegreber samt brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik i islam analysere brug og betydning af myter, forestillinger, ritualer, tekster og visuel kultur, herunder billeder, påklædning, arkitektur og musik, fra andre religioner samt deres placering og betydning i verden i dag beskrive eksempler på religiøs innovative strømninger i verden og i Danmark, deres oprindelse og nutidige omfang og betydning vurdere religion og livsanskuelsers forskellige betydninger afhængig af kulturel og historisk kontekst beskrive, hvordan mennesker med forskellige religioner forholder sig til udfordringer i nutiden formulere menneskers brug af virtuelle rum til kommunikation og mission med udgangspunkt i en religiøs verdens- og tilværelsesopfattelse planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger med hensyn til religion og livsanskuelse planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning i faget og i tværfaglige forløb anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer og it beslutte, hvilke faglige teorier og metoder der er relevante for tilrettelæggelse af en konkret undervisningssituation udvikle faget i konkrete handlingsforslag Modulets relation til praksis Der vil løbende i modulet blive arbejdet i dybden med religionsdidaktiske spørgsmål, som relaterer sig til det aktuelle emne. Desuden kan flere af følgende elementer indgå: analyse af religionsfaglige undervisningsmaterialer til folkeskolen observation af religionsundervisning med fokus på inklusion og eksklusion mulighed for religionsundervisning i mindre afgrænsede forløb under vejledning fra en folkeskolelærer udarbejdelse, begrundelse og drøftelse af undervisningsforløb inden for modulets faglige emne Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i Primære arbejdsformer Side 24 af 163
alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Undervisningen rammesat af underviser kan blandt andet bestå af holdundervisning, ekskursioner, vejledning, samt fremlæggelser ved de studerende, hvilket fx vil være fremlæggelse af feltarbejdets resultater, men andre fremlæggelser kan ligeledes indgå. Kategori 2 110 Den studerende skal deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde, der kan anvendes til at diskutere den læste baggrundslitteratur, udarbejde handouts, arbejdsspørgsmål og produkter til portfolio, forberede mundtlige oplæg samt gensidig respons mellem studiegrupper. Herudover kan der arrangeres besøg hos skoletjenester gruppevis eller på hold med eller uden underviser. Kategori 3 100 I den individuelle forberedelse forventes den studerende blandt andet at læse baggrundslitteratur til udvalgte religioner, at læse tekster og på anden måde at forberede sig til undervisningen samt på eget initiativ at opsøge viden, som den studerende vurderer vil være nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Kategori 4 5 Evaluering i modulet I studiegrupper planlægges, gennemføres og efterbehandles et feltarbejde i relation til modulets emne. Studiegrupperne fremlægger feltarbejdes resultater, metodiske overvejelser, samt en didaktisk refleksion over feltarbejdets potentialer i religionsundervisningen i folkeskolen. Fremlæggelsen har en varighed på 20 minutter. Studiegruppen er desuden ansvarlig for at give respons på en anden gruppes fremlæggelse. Fremlæggelsen skal dels indeholde præsentation, analyse og fortolkning af de indsamlede data, dels refleksioner over feltarbejdets planlægning og gennemførelse, samt begrundelse for og evaluering af metodevalg til udvælgelse af informanter, til selve indsamlingsforløbet, samt til efterfølgende analyse og fortolkning af de indsamlede data. Desuden skal i fremlæggelse indgå refleksion over feltarbejdets muligheder i forhold til religionsundervisningen i folkeskolen. Kriterier for gennemført modul Der er deltagelsespligt i ovenstående feltarbejde samt efterfølgende fremlæggelse og responsgivning. Den studerende deltager således i planlægningen, gennemførelsen, efterbehandlingen og fremlæggelsen af feltarbejdet. Får den studerende ikke godkendt gennemførelse af modulet, skal der afleveres en reparationsopgave på 3-5 normalsider. Reparationsopgaven stilles af underviseren og skal tage udgangspunkt i den studerendes eget feltarbejde. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det er hensigten, at den studerende læser modulet religion og religionsundervisning som det første modul i undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Side 25 af 163