Praksisplan for Fysioterapiområdet Gældende fra xx. xx. 20xx. Vedtaget af xxxx den xx.xx.20xx. HØRINGSUDKAST De 22 kommuner i Region Syddanmark
Kapitel 1: Indledning... 1 1.1. Baggrund...1 1.2. Arbejdsgruppens sammensætning og proces...1 1.3. Praksisplanens indhold...2 Kapitel 2: Resume af anbefalinger... 2 Kapitel 3: Visioner og udviklingsområder... 3 3.1. Visioner...3 3.2. Bæredygtig klinik...3 3.3. Palliativ fysioterapi...4 3.4. Udvidet lænderygsundersøgelse i fysioterapipraksis...5 3.5. Konsulentordningen...6 3.6. Udvikling af IT-kommunikation mellem praktiserende fysioterapeuter og kommuner...6 3.7. Udvikling og fastholdelse af praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren...7 Kapitel 4: Den fremtidige fysioterapeutiske dækning... 8 4.1. Indledning...8 4.2. Udmøntning af kommende ydernumre i planperioden...10 Kapitel 5: Samarbejdsrelationer omkring fysioterapeutiske praksis 12 5.1. Udfordringer på området for vederlagsfri fysioterapi...13 5.2. Udfordringer i det fremtidige samarbejde...13 5.2.1. Borgerens frie valg...13 5.2.2. Sammenfald mellem vederlagsfri fysioterapi (Sundhedslovens 140a) og vedligeholdelsestræning (Lov om social service 86, stk. 2)...13 5.2.3. Henvisningspraksis Sundhedslovens 140 og overenskomsterne på fysioterapiområdet...14 5.2.4. Kommunernes dobbeltrolle...14 5.3. Vision for samarbejde...15 5.4. Anbefalinger for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende fysioterapeuter...15 Kapitel 6: Kommunegennemgang... 16 6.1. Kommunernes vurdering af fysioterapiområdet jf. spørgeskemaundersøgelse...16 6.1.1. Vederlagsfri fysioterapi...16 6.1.2. Vurdering af de privatpraktiserende fysioterapeuter kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi...16 6.1.3. Samarbejde med de praktiserende fysioterapeuter...16 6.1.4. Afgrænsningsproblematikker...17 6.2. Kommunegennemgang...17 6.2.1. Assens Kommune...18 6.2.2. Billund Kommune...20 6.2.3. Esbjerg Kommune...22 6.2.4. Fanø Kommune...24 6.2.5. Fredericia Kommune...26 6.2.6. Faaborg-Midtfyn Kommune...28 6.2.7. Haderslev Kommune...30 6.2.8. Kerteminde Kommune...32 6.2.9. Kolding Kommune...34 6.2.10. Langeland Kommune...36 6.2.11. Middelfart Kommune...38 6.2.12. Nordfyns Kommune...40 6.2.13. Nyborg Kommune...42 6.2.14. Odense Kommune...44 - ii -
6.2.15. Svendborg Kommune...46 6.2.16. Sønderborg Kommune...48 6.2.17. Tønder Kommune...50 6.2.18. Varde Kommune...52 6.2.19. Vejen Kommune...54 6.2.20. Vejle Kommune...56 6.2.21. Ærøs Kommune...58 6.2.22. Aabenraa Kommune...60 Kapitel 7: Beskrivelse af det fysioterapeutiske område... 62 7.1. Fysioterapi under landsoverenskomsten...62 7.1.1. Landsoverenskomsten rammer for fysioterapiområdet...62 7.1.2. Fysioterapeutisk behandling udført i henhold til overenskomst med sygesikringen...62 7.1.3. Almindelig fysioterapi...63 7.1.4. Vederlagsfri fysioterapi...63 7.2. Karakteristik af de praktiserende fysioterapeuter...64 7.2.1. Beskrivelse af uddannelsen og rekrutteringsmuligheder i praksis...64 7.2.2. Erfaringskompetencer...64 7.2.3. Efteruddannelse...65 7.2.4. Efteruddannelseskompetencers relevans...66 7.2.5. Efteruddannelseskompetencers aktualitet...66 7.3. Organisering af praksis...67 7.4. Patientkategorier og aktiviteter i fysioterapeutisk praksis...68 7.4.1. Hvilke patienter henvises til praktiserende fysioterapeut?...68 7.4.2. Antallet af patienter i fysioterapeutisk praksis...70 7.5. Behandlingsmetoder i praksis...70 7.5.1. Udviklingen i behandlingsmetoder...71 7.5.2. Kvalitet af behandling i praksis...72 7.5.3. Udvikling af faglige anbefalinger, kliniske retningslinjer, guidelines og referenceprogrammer...72 7.5.4. Implementering af faglige anbefalinger etc. og evidensbaseret praksis...72 7.5.5. Kvalitetskontrol og kvalitetsmåling...73 Kapitel 8: Ridefysioterapi... 74 8.1. Fysioterapeuter med overenskomst med sygesikringen...74 8.1.1. Ridefysioterapi udført i henhold til overenskomsten...74 8.1.2. Ridefysioterapi som behandlingsform...74 8.1.3. Hvem kan få lægeordineret ridefysioterapi?...75 8.1.4. Uddannelsen til ridefysioterapeut...75 8.1.5. Rideskolernes placering og kapacitet...75 8.1.6. Principper for fremtidig kapacitetstildeling...76 8.2. Ridefysioterapi i Region Syddanmark...77 Kapitel 9: Fysioterapeutisk behandling i Region Syddanmark... 80 9.1. Fysioterapeutisk behandling udført i henhold til overenskomst med sygesikringen...80 9.1.1. Almindelig fysioterapi...83 9.1.2. Vederlagsfri fysioterapi...85 Bilag Oversigt med ydere pr. 1. august 2010 kommunevis... 88 9.2. Assens Kommune...88 9.3. Billund Kommune...88 9.4. Esbjerg Kommune...89 9.5. Fanø Kommune...90 9.6. Fredericia Kommune...90 9.7. Faaborg-Midtfyn Kommune...91 - iii -
9.8. Haderslev Kommune...91 9.9. Kerteminde Kommune...92 9.10. Kolding Kommune...92 9.11. Langeland Kommune...93 9.12. Middelfart Kommune...93 9.13. Nordfyns Kommune...94 9.14. Nyborg Kommune...95 9.15. Odense Kommune...95 9.16. Svendborg Kommune...97 9.17. Sønderborg Kommune...98 9.18. Tønder Kommune...99 9.19. Varde Kommune...99 9.20. Vejen Kommune...100 9.21. Vejle Kommune...101 9.22. Ærø Kommune...101 9.23. Aabenraa Kommune...102 Bilag Uddrag af Sundhedsstyrelsens vejledning til vederlagsfri fysioterapi... 103 Ordforklaringsliste Der bliver i planen brugt nogle udtryk, som for nogle vil kræve en nærmere forklaring. Disse udtryk forklares nedenfor: Ydernummer: Kapacitet: Delepraksis Ejer Lejer: Limitering: Et identifikationsnummer, som tildeles en fysioterapeut, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige. Udtryk for en norm, der har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. En kapacitet kan være over/under 30 timer Udtryk for en praksisform. Kan bestå af 2 fysioterapeuter med hver sit ydernummer En ejer er klinikindehaver Et ydernummer som lejer er kapacitetsmæssigt knyttet til den klinik, som lejeren tilmeldes, men lejeren er selvstændigt disponerende og ansvarlig for aktiviteten på ydernummeret. Omsætningsloft 2-aftale: Aftale mellem region og/eller kommuner og en eller flere fysioterapeuter om forhold, der supplerer eller erstatter bestemmelser i overenskomsten. Aftalen indgås med hjemmel i overenskomstens 2 og kan kun indgås ved enighed mellem overenskomstens parter. - iv -
Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund Den foreliggende praksisplan er den første praksisplan for fysioterapi og ridefysioterapi i Region Syddanmark. Praksisplanen er udarbejdet i henhold til de retningslinjer, der fremgår af Overenskomst om almindelig fysioterapi og Overenskomst om vederlagsfri fysioterapi mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Formålet med praksisplanlægningen er, at regionen og kommunerne udarbejder en fælles plan for tilrettelæggelsen af den fysioterapeutiske betjening i regionen. Planlægningen skal gennemføres, så man i fornødent omfang sikrer en koordinering og samordning af de fysioterapeutiske tilbud i hele regionen og samtidig tager hensyn til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger. Idet sundhedsvæsenet er fortløbende under udvikling er det vigtigt at opfatte den fysioterapeutiske betjening i praksis som dynamisk, hvorved praksisplanen ikke skal opfattes som et statisk billede af mulighederne medio 2010. Fastlæggelsen af efterspørgsel, kapacitetsbehov, kvalitets- og servicemål skal derfor ses i den kontekst. Det er kendetegnede for fysioterapi, at det tilbydes både i den kommunale sektor, hospitalssektoren og praksissektoren. Det giver særlige udfordringer, hvad angår koordinering og samordning. Ligeledes skal der arbejdes med at nå en arbejdsdeling med andre faggrupper med henblik på at sikre sammenhængende behandlings- og genoptræningsforløb for patienterne. Det er samtidig målet at give et fagligt højt kvalificeret tilbud under hensyntagen til de ressourcer, som stilles til rådighed. 1.2. Arbejdsgruppens sammensætning og proces Færdiggørelsen af praksisplanen har været organiseret i en arbejdsgruppe nedsat under Samarbejdsudvalget for fysioterapi. Arbejdsgruppen har udarbejdet et udkast til praksisplan med henblik på godkendelse i Regionsrådet og de 22 kommunalbestyrelser i Region Syddanmark. Følgende personer har deltaget i arbejdsgruppen: Fysioterapeuter: Inge Nordheim, praktiserende fysioterapeut, medlem af Samarbejdsudvalget for fysioterapi Ove Thomsen, praktiserende fysioterapeut, medlem af Samarbejdsudvalget for fysioterapi Sonja Lidsey, praktiserende ridefysioterapeut, kontaktperson for ridefysioterapeuter (vedr. ridefysioterapi) Kommunale repræsentanter: Lene Gram Herborg, fagkonsulent, Sønderborg Kommune Flemming Lassen, sundhedschef, Nordfyns Kommune Trine Gisselmann, Kerteminde Kommune (fra foråret 2010) Jasper Juhl Holm, Haderslev Kommune (fra foråret 2010) Praksiskonsulent: Helge Bech, praksiskonsulent, adjunkt, UC Syddanmark Sundhedsstaben: Tine Canvin (formand), chefkonsulent, Praksisafdelingen Region Syddanmark Hanne Jeppesen, fuldmægtig, Praksisafdelingen Region Syddanmark Morten Gunnersen, specialkonsulent, Praksisafdelingen Region Syddanmark Der har været afholdt 10 møder i arbejdsgruppen. På møderne har arbejdsgruppen drøftet praksisplanens struktur og indhold. I mellem møderne har der pågået præciseringer af planen indhold, ligesom arbejdsgruppens medlemmer har deltaget i Samarbejdskonferencen for fysioterapi i februar 2010. Alle arbejdsgruppens medlemmer har bidraget til praksisplanens indhold. - 1 -
1.3. Praksisplanens indhold Praksisplanen er opdelt i 9 kapitler og 2 bilag. Overordnet indledes praksisplanen med forslag til den fremtidige fysioterapeutiske dækning med fokus på vision og samarbejdsflader med henblik på udvikling af sektoren. Det følges op af nogle konkrete forslag om tiltag og kommende udmøntning af nye ydernumre. Herefter er der et kapitel, som beskriver fysioterapiens gældende tilbud i de enkelte kommuner. Den kommunale gennemgang efterfølges af et beskrivende kapitel om fysioterapiens rammevilkår jf. overenskomsten, uddannelse, kompetencer etc. Praksisplanen forholder sig til ridefysioterapien i et selvstændigt kapitel, fordi ridefysioterapi på mange felter har nogle særlige kendetegn. Endelig afsluttes praksisplanen med 2 beskrivende bilag med en række statistiske oplysninger i form af tabeller og figurer, som har dannet grundlag for praksisplanens anbefalinger. Bilagene indeholder oversigt med alle ydere i praksissektoren pr. 1. august 2010 i Region Syddanmark fordelt på de respektive kommuner samt uddrag af Sundhedsstyrelsens vejledning til vederlagsfri fysioterapi. Kapitel 2: Resume af anbefalinger En af ambitionerne med praksisplanen er at tilvejebringe rammer, som befordrer en udvikling af kvalitet og service i praksissektoren. Med fokus på at sikre denne udvikling defineres den bæredygtige klinik. Den bæredygtige klinik er den klinik, som efterspørges af patienterne, og som er i stand til at honorere fremtidens krav. Klinikkens faciliteter har betydning for, om man bliver efterspurgt som klinik, ligesom faglige kompetencer hos behandleren vil være et tiltagende konkurrenceparameter. Evidensbaserede behandlingsformer skal sikres og via klinikkens deklaration og personalets formidlingsevner vil den bæredygtige klinik kunne imødekomme patienter, som er stadig mere velinformerede om deres sygdomsforløb. Praksisplanen anser en bæredygtig klinik for at have minimum 3-4 fysioterapeuter tilknyttet. Der lægges i praksisplanen op til udmøntning af i alt 8 nynedsættelser i planperioden efter en model, hvor der over fire år årligt oprettes to nynedsættelser. Halvdelen af de otte ydernumre udbydes efter en prioriteret rækkefølge. Den resterende halvdel af ydernumrene udmøntes ligeledes med et om året og kan udmøntes som led i en konkret, kommunal planlægning efter enighed mellem samarbejdsudvalget og kommunen. Prioriteringslisten er udarbejdet ud fra en vurdering af antal indbyggere pr. kapacitet og udgiften pr. sikret sammenholdt. På baggrund heraf anbefaler praksisplanen, at der i prioriteret rækkefølge tildeles nye ydernumre i Faaborg-Midtfyn Kommune, Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune samt hvis der ikke opnås enighed om udmøntning af ydernumre i en eller flere af disse kommuner så i Middelfart, Aabenraa og Esbjerg kommuner. De praktiserende fysioterapeuter har i dag et bredt samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner og sundhedsfaglige aktører. Kortlægningen viser at der er behov for at sætte samarbejdet mere på dagsorden i forhold til, at de praktiserende fysioterapeuter er en integreret brik i samspillet omkring at skabe det sammenhængende sundhedsvæsen i Region Syddanmark. Ved overdragelse af den vederlagsfri fysioterapi fra Region Syddanmark til kommunerne i regionen kom det første kommunale praksisområde. Der har affødt nogle strukturelle og organisatoriske udfordringer for alle parterne omkring fysioterapiområdet som fx en manglende koordinering og revidering mellem overenskomst, Sundhedsloven og Lov om social service og dertil hørende vejledninger m.m., ligesom fora for koordinering og dialog mellem parterne ikke er bredt forankret. Praksisplanen anbefaler, at der sættes fokus på samarbejdsrelationerne på tværs af sektorer med henblik på at øge dialogen og det tværsektorielle arbejde. Vedrørende ridefysioterapien anbefales det, at man fra kommunal side i planperioden får udfærdiget modeller og løsningsforslag til at imødekomme udfordringerne med relevante timer på rideskolerne og relevante rammebetingelser for de enkelte ridefysioterapeuter. - 2 -
Kapitel 3: Visioner og udviklingsområder 3.1. Visioner En af ambitionerne med praksisplanen er at tilvejebringe rammer, som befordrer en udvikling af kvalitet og service i praksissektoren. Den egentlige kvalitetsforbedring m.m. vil således i høj grad være afhængig af de enkelte praksis interesser og initiativer i forhold til at udnytte de muligheder, rammerne giver. Overordnet betragtet, er det målet, at praksisplanen bl.a. skal medvirke til at sikre: Gode patientforløb - herunder at der foregår et tværfagligt samarbejde om patienterne. Et patientforløb kræver ofte en tværfaglig, tværsektoriel og koordineret sundhedsfaglig indsats. Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem de enkelte tiltag i den samlede indsats for patienten og dermed sikre bedre sammenhæng på tværs i sundhedsvæsenet mellem sygehus, praksissektor og kommuner. Det er vigtigt, at fysioterapeuterne indgår i dette samarbejde, er med til at fremme tværfagligt samarbejde og indgår i en koordineret indsats. Kort sagt skal patienten sikres den rette behandling på det rette tidspunkt på det rette sted. God faglig kvalitet og udvikling på fysioterapiområdet Ved kvalitet forstås blandt andet opfyldelse af faglige standarder, behandlingstilbuddet skal være evidensbaseret eller basere sig på den nyeste viden, implementering af centrale eller regionale kvalitetstiltag og kvalitetsmål samt arbejde med mere sammenhængende patientforløb. Region Syddanmark har modtaget støtte fra statslige puljer med henblik på at medvirke til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom. Puljemidlerne dækker to år af praksisplanens virke og vil styrke muligheden for at udvikle, etablere og dokumentere behandlingsforløb, hvor fysioterapipraksis indgår. God service Ved god service forstås blandt andet kortest mulig ventetid på undersøgelse og behandling hos den praktiserende fysioterapeut, telefonisk tilgængelighed samt handicapvenlige adgangsforhold til og på klinikken. Der skal indføres monitorérbare servicemål. Som en del af en god service skal patienterne have flere praksis at vælge imellem indenfor rimelig afstand. Det er ikke nødvendigvis et mål, at der skal være mange praksis at vælge imellem, så længe der er flere, og de kan tilbyde en god standard. 3.2. Bæredygtig klinik Et centralt element i den kommende planperiode er bæredygtige klinikker. Den bæredygtige klinik er den klinik, der bliver efterspurgt af patienterne, og som er i stand til at honorere fremtidens krav. Der kan være talrige grunde til, at man kan bliver efterspurgt fx beliggenhed, image, omdømme, kompetencer, faciliteter, personlighed, faglighed, fysioterapeutisk speciale og samarbejdet med almen praksis. For at blive efterspurgt af patienter, er det en fordel at klinikken har formuleret en klar vision og mission, klare værdier og tydelige politikker. Det er ikke afgørende, hvilken virksomhedsform eller praksisform klinikken har, men det er afgørende at klinikken har en tydelig profil, så patienter ved, hvilken kvalitet og service, man kan forvente. Det er vigtigt, at praksis bliver deklareret. Som minimum på sundhed.dk, (overenskomsten 25, stk. 4) ligesom, at det fremgår af klinikkens hjemmeside, hvad man kan forvente som patient. Disse oplysninger kan blandt andet være ventetider, priser, behandlerens erfaring og efteruddannelse, kontaktmuligheder, og om man for eksempel kan booke online. Samtidig vil det være praktisk, at det fremgår hvilke træningsmuligheder, omklædningsmuligheder, toiletforhold, parkeringsforhold etc., der er på klinikken. Klinikkens faciliteter har betydning for, om man vil blive efterspurgt som klinik, og der kan være forskel i kvaliteten og omfanget af træningsmulighederne. Samtidig er der stor variation i behandlingsfaciliteter spændende fra basis udstyr til avancerede maskiner afhængig af klinikkens fokus. De fysiske rammer varierer ligeledes og har betydning for kapacitet og mulighed for fx holdtræning. De varierede forhold vil appellere til forskellige patienttyper. Hvis man vil appellere til flere og større patientgrupper og have et - 3 -
varieret tilbud af træningsmuligheder, kræver det store investeringer og formentlig større investeringer end en klinik med ganske få fysioterapeuter kan oppebære. Alternativt kan klinikken finde samarbejdspartnere eller leje sig til træningsfaciliteter. Faglige kompetencer hos behandleren vil være et tiltagende konkurrenceparameter. Det er tiltagende vanskeligt at oppebære faglige kompetencer indenfor alle fagområder eller indenfor særlige dele af et fagområde, fx muskuloskeletale skulderproblematikker. Baggrunden er at der i disse år en stor faglig udvikling indenfor fysioterapien, ligesom på alle andre områder. Der er allerede en tendens til, at klinikker med flere fysioterapeuter tilknyttet, specialiserer sig i en vis grad, og tendensen synes større, desto større klinikken er. Man kan forvente, at det er en udvikling, der vil fortsætte og udfordre klinikker med få fysioterapeuter. Evidensbaserede behandlingsformer er helt afgørende, hvis man vil være en fremtidssikret klinik. Den bæredygtige klinik skal forberede sig på en fremtidig certificering eller akkreditering. Sygdomsspecifikke standarder, guidelines, kliniske retningslinjer, best practice etc. vil blive implementeret i større og større omfang, og det er nødvendigt, at procedurerne for dette vil sikres. Ligeledes vil det være afgørende at kunne anvende valide målemetoder til at vurdere klinisk undersøgelsesresultater, prognose og behandlings/træningseffekt og have procedurer for at disse også blive anvendt korrekt. Kommunikationsmuligheder og - evner vil være betydningsfuld for en kliniks fremtidsmuligheder. Allerede nu foregår kommunikation, journalisering og afregning elektronisk. Personalets kommunikations- og formidlingsevner vil formentlig være af betydning for en kliniks bæredygtighed. Ikke kun den elektroniske del, der forventes at udvikle sig så der kommer emailkonsultation, videokonsultation, træningsvejledning over nettet, opfølgende konsultationer over nettet etc., men også den pædagogiske del af kommunikationen som for eksempel samtalemetoder, dialog, motivation vil være vigtige. Især patienter med kroniske lidelser og eventuelle kroniske smerter vil have brug for samtale, eks. adfærdsterapi og kognitiv terapi, der mere handler om, hvordan man tackler sin lidelse, end om hvordan man behandler den. Med andre ord vil fysioterapeutens pædagogiske og kommunikative kompetencer være afgørende, hvis man ønsker at blive en eftertragtet behandler. Den bæredygtige klinik vil have behov for at få en feedback fra patienter og få en vurdering af patienternes tilfredshed med klinikken via evalueringer og brugerundersøgelser. Dette vil være vigtigt for at kunne lave en baseline som udgangspunkt for at udvikle klinikkens kvalitet og service. Evalueringer skal identificere eventuelle problemfelter eller indsatsområder, der kan indgå i klinikkens udviklingsstrategi og sætte klinikken i stand til at sætte sig realistiske mål. Generelt kan man formode at patienter vil være mere velinformerede om deres sygdom, deres behandlingsmuligheder og prognose i kraft af vidensamfundets og internettets muligheder, og at patienterne derfor også vil have større forventninger til behandleren. Kravene fra patienter om service, kvalitet, faglighed, faciliteter og behandlingseffekt vil stige. Ligeledes vil kravene fra samfundet om evidens, omkostningsstyring, dokumentation etc. formentlig stige. Enten aftalebaseret i form af leverancer, hvor pris og kvalitet aftales eller i form af certificeringskrav. Man må formode, at større klinikker lettere kan honorere disse krav eller at mindre klinikker lettere vil kunne honorere dem ved at søge ind i klinikfællesskaber med andre behandlere, og det må forventes, at en bæredygtig klinik består af minimum 3-4 behandlere. 3.3. Palliativ fysioterapi Et andet udviklingsområde er den palliative fysioterapi. Palliativ fysioterapi skal ses i konteksten af, hvad palliativ indsats er. WHOs mål for palliativ indsats er: at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelser gennem tidlig diagnosticering og umiddelbart vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Palliativ fysioterapi er en særlig disciplin indenfor fysioterapien, som dels stiller særlige krav til systemet, hvori den udføres, og dels fordrer særlige rammer. Den palliative fysioterapi er kommet til Danmark i forbindelse med etableringen af de første hospices. Der er endnu ikke fag målrettet dette speciale på den fysioterapeutiske grunduddannelse, ej heller en samlet efteruddannelse i palliativ fysioterapi. Fysioterapeuter - 4 -
i dette arbejdsfelt må således på egen hånd sammensætte relevante kurser og efteruddannelsesforløb for at kvalificere sig. Det er kendetegnende for den palliative fysioterapi, at: Behandlingerne er rettet mod at lindre ikke helbrede. Det er fysioterapi, der er målrettet patientens symptomer mere end dennes diagnose. Valg af behandlingsmetode, -intensitet og -dosering afhænger af patientens behov og formåen. Det kræver ofte god tid, særlig viden om symptombehandling, empati og rummelighed samt respekt for den enkelte patient og dennes families prioriteter af, hvad der er vigtigt her og nu for patienten. Behandlingen kan variere fra gang til gang, og målet med behandlingerne spejler sig i WHO`s definition af, hvad palliativ indsats er. Det er fysioterapi, der bidrager til det bedst mulige liv for den enkelte i dennes restlevetid. Det kræver særlig opmærksomhed af de professionelle overfor egen adfærd. Palliativ fysioterapi i patientens eget hjem fordrer, at der oprettes et tillidsforhold mellem terapeut og patient. Der skal være tid til samtale, ligesom behandlingerne skal foregå i et for patienten passende tempo, og ofte er behandlingerne tidskrævende. Palliation kræver bevidst nærvær at være til stede, at iagttage og beskrive. For nogle palliative patienter indgår fysioterapi som en del af behandlingen, og i forhold til fysioterapeutisk behandling af palliative patienter, der ønsker at dø i eget hjem i Region Syddanmark, er en arbejdsgruppe kommet med forslag til, hvorledes harmonisering og kvalitetsudvikling af anvendelsen af fysioterapi til palliative patienter i eget hjem i Region Syddanmark kan sikres. På baggrund af de særlige karaktertræk ved den palliative fysioterapi, herunder dens tidskrævende karakter, er det arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for en særlig aftale mellem de praktiserende fysioterapeuter og Region Syddanmark. Formålet med aftalen er at sikre, at honorering af den praktiserende fysioterapeuts ydelser står mål med tidsforbruget. Dette fordrer, at de involverede praktiserende fysioterapeuter har ydernumre, og det anbefales, at der, uddeles et antal ydernumre på særlige vilkår vedrørende lymfødembehandling. Disse ydernumre skal ses isoleret fra den øvrige fysioterapeutiske kapacitet i Region Syddanmark. Der arbejdes aktuelt på at udforme en særlig aftale ( 2-aftale), der har til formål at understøtte ovenstående anbefalinger. Aftalen på fysioterapiområdet skal følges ad med den endelige politiske godkendelse af den overordnede rapport om indsatsen overfor palliative patienter i Region Syddanmark og forventes at ske i starten af 2011. 3.4. Udvidet lænderygsundersøgelse i fysioterapipraksis Udgivelsen af MTV-rapporten: Ondt i ryggen 1 i 1999 satte blandt andet fokus på en tidlig og grundig førstegangsundersøgelse af patienter med lænderygbesvær. I såvel den danske MTV rapport som internationalt anses en grundig undersøgelse og udredning ved første henvendelse som den vigtigste enkeltstående aktivitet i håndteringen af rygpatienter. Udredningen bør sikre en identifikation af risikofaktorer for udvikling af kroniske lænderygforløb og fokusere på patientaktiverende behandlingstiltag, der bedst sikres ved bibringelse af en grundig information om diagnose, behandlingsstrategi og prognose. Endvidere anbefales tværfagligt samarbejde og en opprioritering af efteruddannelse og kursusaktivitet, så håndteringen af personer med rygproblemer altid sker med reference til nyeste evidensbaserede viden på området. I perioden fra 2004 til 2006 afvikledes i en række amter kvalitetsudviklingsprojekter med fokus på implementering af en systematisk, ensartet og evidensbaseret klassifikations- og rygundersøgelsesmodel. Konceptet er de sidste 3 år med succes videreført i Region Midtjylland og Region Nord således, at erfaringsgrundlaget på nuværende tidspunkt inkluderer over 2.000 lænderygpatienter. 1 Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Ondt i ryggen, Sundhedsstyrelsen, København, 1999 http://www.sst.dk/publ/publ1999/mtv/ondtiryggen98.pdf - 5 -
Formålet med ordningen er dels at implementere en evidensbaseret undersøgelsesmodel i primærsektoren, dels at optimere diagnosticeringen af lænderygpatienter og samarbejdet med de praktiserende læger. Målgruppen af rygpatienter drejer sig især om den gruppe som er i høj risiko for at udvikle kronicitet, samt dem som er i fare for sygemelding eller forlængelse af en allerede eksisterende sygemelding. Erfaringen fra de igangværende ordninger i Region Midt og Nord peger også på at andre aktører, såsom kommuner, virksomheder, forsikringsselskaber etc. med fordel vil kunne benytte sig af ordningen. I forbindelse med at Sygehus Middelfart omdannes til Rygcenter Syddanmark har repræsentanter fra praksissektoren og rygcentret udarbejdet en patientforløbsbeskrivelse vedr. patienter med lændesmerter. Det er intentionen, at færdigdiagnosticering af patienten er afklaret inden for tre måneder, heraf en periode på to måneder i praksissektoren med mulighed for henvisning til rygcentret. Der er lavet særaftaler med hhv. praktiserende fysioterapeuter og praktiserende kiropraktorer med det formål at: - implementere en evidensbaseret undersøgelsesstandard i praksissektoren til patienter med uspecifikke lænderygsymptomer, som fortsat er i udredningsfasen, varetaget af hhv. kiropraktorer eller specialuddannede fysioterapeuter - klassificere og identificere lænderygtilstande med henblik på en relevant tilbagemelding til patientens alment praktiserende læge til brug for den videre behandling - optimere samarbejdsrelationerne, henvisningerne og valg af intervention til patienter med uspecifikke lænderygsymptomer mellem de alment praktiserende læger, særligt uddannede fysioterapeuter i regionen og praktiserende kiropraktorer. For praktiserende fysioterapeuters vedkommende er der for at kunne deltage i ordningen krav om særlig efteruddannelse samt minimum fem års klinisk erfaring med behandling af rygpatienter. Ordningen forventes iværksat i Region Syddanmark ved indgangen af 2011 og vil løbende blive monitoreret og evalueret med henblik på at opsamle værdifuld viden og erfaring på rygområdet, samt fastholde og udbygge kvalitetsudviklingen i primær praksis, såvel hos de praktiserende læger som de praktiserende fysioterapeuter i Region Syddanmark. 3.5. Konsulentordningen Til at understøtte udvikling og kvalitet på fysioterapiområdet har regionen ansat fysioterapikonsulenter. I Region Syddanmark er der aktuelt normeret 30 timer om ugen til praksiskonsulenter. Praksiskonsulenterne har siden etableringen af regionen været inddraget i og forestået en række opgaver som udvikling af forløbsprogrammer, praksisplan, kvalitetsudviklingsprojekter, faglige kurser etc. Region Syddanmark er opmærksom på, at overdragelsen af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til kommunerne skal tænkes ind i den rolle, som praksiskonsulenterne skal have på sigt. Der skal således fremadrettet sikres en konsulentfunktion, som sikrer den nødvendige koordinering og udvikling uanset myndighedsområde. 3.6. Udvikling af IT-kommunikation mellem praktiserende fysioterapeuter og kommuner Region Syddanmark og kommunerne i regionen har i fællesskab vedtaget en strategi for it-understøttelse af sundhedsaftalerne og samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark om sammenhængende borgerforløb. Der er i it-strategien lavet en prioriteret handleplan inden for sundhedsaftalernes områder med konkrete projekter, hvor den meddelelsesbaserede og elektronisk kommunikation mellem sygehuse og kommuner er udpeget som det vigtigste indsatsområde. - 6 -
Den elektroniske kommunikation er den mest basale kommunikationsform, hvor den ene behandler giver information og behandlingsansvar videre til en anden behandler. Til den elektroniske kommunikation anvendes MedComs fagspecifikke kommunikationsstandarder, som er fuldautomatisk kommunikation og lagring fra it-system til it-system. MedCom-standarder giver mulighed for at udveksle struktureret og personhenførbar sundhedsfaglig information og dermed sikre ensartet kommunikation til og fra samarbejdsparter regionalt men også nationalt. Målet med anvendelse af elektronisk kommunikation er fx understøttelse af sammenhængende borgertilbud, understøttelse af kommunikationen med samarbejdspartnere, tidsbesparelse på dokumentation og dermed optimering af ressourceanvendelse samt forbedring af dokumentation af samarbejdet, hvorved fejl kan undgås. Til understøttelse af sundhedsaftalerne er etableret en fælles informationsplatform, VisInfoSyd, for kommuner, sygehuse og praksis for at sikre relevant og opdateret information om undersøgelses- og behandlingstilbud på tværs af sektorerne. Det skal sikre, at patienten henvises til den rette instans og oplever behandlingsforløbet som et sammenhængende hele, selv om mange instanser bidrager i behandlingsforløbet. Kommunikationen mellem praktiserende fysioterapeuter og kommunale medarbejdere kan fortsat systematisk forbedres og udvikles via elektronisk kommunikation, idet den nuværende elektroniske kommunikation baserer sig på lokale tiltag i den enkelte kommune. 3.7. Udvikling og fastholdelse af praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren De praktiserende fysioterapeuters efteruddannelse er altovervejende organiseret gennem faglige selskaber og sammenslutninger. Professionsbacheloruddannelserne i Region Syddanmark har indgået aftale med nogle af de praktiserende fysioterapeuter om klinisk undervisning af de studerende i visse moduler af uddannelsen til fysioterapeut. Det er fortrinsvis de korte praktikophold, der indgås aftaler om, blandt andet fordi der er forholdsvis få uddannede kliniske vejledere i klinikkerne. Den kliniske vejlederuddannelse er et efteruddannelsesmodul på 6 uger, der skal finansieres af den praktiserende fysioterapeut. For at imødegå et ønske om at de studerende får et varieret studie, der også omfatter kendskab til de praktiserendes fysioterapeuters arbejde og samtidig øge de praktiserende fysioterapeuters tilknytning til uddannelses- og forskningsmiljøer, vil der være behov for at skabe flere forbindelser parterne imellem. Der er således behov for at uddannelsesudbyderne tilbyder nye konstruktioner af efteruddannelser, der både didaktisk og logistisk er målrettet de praktiserende fysioterapeuter, fx netbaseret, vejledningsbaseret, supervisionsbaseret undervisning eller lignende. Det vil være naturligt at regioner og kommuner indgår i samarbejde med uddannelses- og forskningsmiljøer om indhold og tilrettelæggelse af disse efteruddannelsestilbud til de praktiserende fysioterapeuter for at initiere igangsættelsen af dette. Overenskomsten giver gennem indgåelser af 2 aftaler mulighed for at afprøve disse muligheder. Fx at belønne udvalgte (udviklings-) klinikker for at forpligte sig til f.eks. efteruddannelse på bestemte områder, til certificeringsforløb, supervisionsforløb, eller for at deltage i udviklings- eller forskningsaktiviter. - 7 -
Kapitel 4: Den fremtidige fysioterapeutiske dækning 4.1. Indledning I perioden 2005-2010 har antallet af kapaciteter i Region Syddanmark og de tidligere amter været på niveau. Overordnet har der været en positiv udvikling i antallet af afregnede ydelser pr. måned frem til medio 2007 for begge specialer. Det betyder, at udgiftsstigningen på området kan tilskrives såvel stigningen i antallet af ydelser som reguleringen af taksterne, ligesom det viser, at der sker en produktivitetsudvikling i forhold til antallet af kapaciteter. På trods af manglende udvidelse af kapaciteten indenfor fysioterapien er refusionsudgifterne steget udover de aftalte honorarstigninger og har dermed øget muligheden for at opsuge efterspørgslen af ydelser fra praksis. Det kan bero på muligheden for at udvide forretningsgrundlaget for den enkelte yder ved at lade sig limitere sammen med andre. Limiteringen øger i gennemsnit omsætningsmuligheden for yderen i Region Syddanmark med undtagelse af ydere med en kapacitet på én. Som det ses af nedenstående figur, varierer afregningen pr. kapacitetsstørrelse betydeligt. Figur 4.1.1 Afregning i 2009 i forhold til kapacitet 3000000 2500000 2000000 Afregning 1500000 X-variabel 1 1000000 500000 0 0,00 1,00 2,00 3,00 Kapacitet I Figur 4.1.1 ses de forskellige kapaciteters sammenhæng med de afholdte refusioner.(for både den almindelige og vederlagsfri fysioterapi) I Region Syddanmark er der aktuelt ydere med følgende, aftalte kapaciteter: 0,25, 0,33, 0,5, 1,0, 1,5 og 2,0. Hver prik i figuren udtrykker sammenhængen mellem yderens - 8 -
kapacitet og vedkommendes afregning. Figuren indikerer, at styring og planlægning efter kapacitet ikke er fyldestgørende, da afregningen for en kapacitet på fx 0,25 svinger mellem kr. 50.000 og kr. 700.000 årligt. Med det gældende antal kapaciteter er der i Region Syddanmark i gennemsnit 4.989 borgere pr. kapacitet ved indgangen af 2010. På baggrund af befolkningsfremskrivningerne vises i nedenstående tabel, hvorledes forholdet mellem kapacitet og borgere vil udvikle sig kommunevis, såfremt der ikke sker nogen ændring i antallet af kapaciteter. Tabel 4.1.1 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 Borgere pr. kapacitet 2010 2015 2020 Assens 3666 3735 3799 Billund 4770 4736 4720 Esbjerg 5457 5430 5421 Fanø 3207 3266 3331 Fredericia 6625 6740 6815 Faaborg/Midtfyn 6948 7011 7109 Haderslev 5137 5119 5124 Kerteminde 3964 4025 4080 Kolding 5711 5877 5989 Langeland 3014 2907 2875 Middelfart 5797 6027 6190 Nordfyn 4562 4712 4826 Nyborg 5766 5943 6074 Odense 4644 4770 4853 Svendborg 4384 4457 4528 Sønderborg 4388 4402 4402 Tønder 4731 4581 4517 Varde 4807 4753 4737 Vejen 4506 4622 4713 Vejle 6051 6231 6350 Ærø 3349 3192 3141 Aabenraa 5490 5486 5502 Der ses en meget stor spredning i dækningen af fysioterapi målt i antal kapaciteter kommunerne imellem. For Langeland, Tønder og Ærø kommuner vil befolkningsudviklingen betyde, at borger/kapacitet raten falder med 5 %. Omvendt gælder for Kolding, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Vejen og Vejle kommuner, at borger/kapacitetsforholdet vil stige med mindst 5 %. Spredningen kommunerne imellem er fra 3.014 til 6.948 borgere pr kapacitet i 2009. Den spredning øges i 2020 til at være mellem 2.875 og 7.109. Der synes således ikke at være en trend, der på sigt udjævner antallet af borgere pr. kapacitet på tværs af den demografiske udvikling i de enkelte kommuner, fordi Langeland og Ærø kommuner i forvejen har nogle af de laveste antal indbyggere pr. kapacitet, mens det typisk forholder sig modsat for de kommuner, der allerede ligger væsentligt over regionsgennemsnittet. Ovenstående skal ses med udgangspunkt i, at der ikke flyttes ydernumre eller kapaciteter på tværs af kommunegrænser. Efter ansøgning til samarbejdsudvalget er det muligt at flytte kapacitet til en anden kommune. Afhængig af hvilke kommuner, det drejer sig om, vil det have større eller mindre indflydelse på dækningen. Når Tabel 4.1.1 formodentlig er robust i sin fremskrivning, beror det på det faktum, at der historisk er flyttet meget få kapaciteter mellem kommunerne. - 9 -
4.2. Udmøntning af kommende ydernumre i planperioden I vurderingen af det fremtidige kapacitetsbehov på fysioterapiområdet i Region Syddanmark er inddraget en række faktorer. Det er bl.a. undersøgt, hvor mange indbyggere, der gennemsnitligt er pr. kapacitet i de enkelte kommuner. Det har vist sig, at der er store forskelle på antallet af indbyggere pr. kapacitet og derudover er der blandt kommunerne store forskelle i forbruget af fysioterapi (jf. kap. 9). Et lille forbrug af ydelser kunne indikere, at adgangen til fysioterapi er begrænset. Forskellen mellem antal borgere pr. kapacitet kommunerne imellem vil tilmed øges de kommende år. Sammenligner man udgifterne til fysioterapi pr. indbygger i de 5 regioner, kommer Region Syddanmark ud som den region, der har den næst laveste udgift til fysioterapi pr. indbygger (uddybes i afsnit 9.1). Kapaciteten i regionen har været status quo gennem mange år på trods af, at antallet af patienter og henvisninger generelt er steget. Der er i alt 110 fysioterapeuter uden overenskomst i regionen, heraf 57 i tilknytning til private virksomheder (f.eks. hos kiropraktor, motionscenter og lign.) og 53 er etableret i klinik uden ydernummer. Ud fra en samlet vurdering af ovenstående anbefales, at der i den kommende planperiode sker en jævn, løbende udvidelse af den eksisterende kapacitet indenfor de til rådighed værende økonomiske rammer. Det foreslås, at der primært af harmoniseringshensyn - udmøntes i alt 4 ydernumre (1 årligt) i henhold til en prioriteret liste over kommunerne.. Prioriteringslisten udarbejdes ud fra en vurdering af følgende kriterier: - Antal indbyggere pr. kapacitet, jf. figur 4.1.1 side 9 - Udgiften pr. sikret sammenholdt med antal indbyggere pr. kapacitet, jf. figur 9.1.3, side 83 - Afstand til nærmeste fysioterapeutiske tilbud og hensynet til noget at vælge imellem (under hensyntagen til bosætningsmønster og omsætningsmulighed) Antallet af indbyggere pr. kapacitet kommunevis varierer mellem 3.014 og 6.948 i Region Syddanmark. Et højt antal borgere pr. kapacitet vil umiddelbart lede til den vurdering, at der kan være begrænsninger i adgangen til fysioterapi. Udgiften pr. sikret indikerer muligheden for at komme til fysioterapi, da man for at få tilskud skal visiteres og dermed dokumentere et behov. Sammenholder man de to ovenstående indikatorer vil tolkningen være, at en kommune med højt antal borgere pr. kapacitet og lave udgifter pr. sikret vil have behov for yderligere kapacitet i fysioterapien. En kommune med et højt antal borgere pr. kapacitet og høje udgifter pr. sikret synes at have et tilbud i praksissektoren, som på grund af patientsammensætning, lokalisering, arbejdsdeling etc., fortsat kan holde trit med efterspørgslen. En kommune med et lavt antal borgere pr. kapacitet og høje udgifter pr. sikrede borgere synes at have en let adgang til fysioterapeutiske praksis. Overenskomstens kontrolstatistik og økonomiprotokollat sikrer i dette tilfælde, at den enkelte patient ikke overbehandles, og der afholdes unødige udgifter. Udgiftsniveauet styres i dette tilfælde mest af en relativ lav henvisningstærskel. Vanskeligst tolkbart er kommuner med få indbyggere pr. kapacitet og få udgifter pr. sikret. Umiddelbart ville en sådan kommune forventes at have en meget sund befolkning med lav efterspørgsel på fysioterapeutiske ydelser. Afstand til nærmeste fysioterapeutiske tilbud og hensynet til det frie valg for patienten, skal ses i sammenhæng med placeringen af de nuværende kommunale tilbud og praksis således som de illustreres kommunevis i kapitel 6. Hver enkel markering er ikke udtryk for et altomfattende tilbud til borgerne, men en indikation på afstanden fra borgerne til fysioterapi. Hertil skal man lægge en vurdering af, om bosætningen er meget lille i et område samt en eventuel yders mulighed for at kunne drive en bæredygtig praksis alternativ et rentabelt kommunalt tilbud. Prioriteringen af afstand skal ses i sammenhæng med ønsket om bæredygtige klinikker og vil blive lagt til grund ved beslutningen i samarbejdsudvalget, når de konkrete ansøgninger behandles. Med baggrund i ovenstående og opgørelsen over borgere pr. kapacitet i de enkelte kommuner (tabel 4.1.1) peges der i prioriteret rækkefølge på nedenstående kommuner som havende det største behov for oprettelse af yderligere kapacitet i fysioterapien. - 10 -
Tabel 4.2.1 Anbefalede nye kapaciteter Prioritet Kommune 1 Faaborg-Midtfyn 2 Vejle 3 Fredericia 4 Kolding 5 Middelfart 6 Aabenraa 7 Esbjerg Det foreslås, at forslaget til udvidelsen hvert år forelægges regionsrådet og den pågældende kommune i forbindelse med budgetlægningen. I 2011 stilles forslag om udbud af et ydernummer i den kommune, der står nummer 1 på prioriteringslisten. I 2012 udbydes et ydernummer i den kommune, der står nummer 2 på listen og så fremdeles i årene 2013 og 2014. Udmøntning kan ske efter tilslutning til udvidelsen i både regionsrådet og den pågældende kommune. Det anbefales endvidere, at der i planperioden tillige kan ske udmøntning af i alt 4 ydernumre (1 årligt) på baggrund af en konkret, kommunal planlægning og ansøgning efter enighed mellem samarbejdsudvalget, regionsrådet og kommunen. Eksempelvis finder man i en kommune frem til, at der er behov for at få løst opgaver i praksis og som følge deraf, er der behov for et ekstra ydernummer. Dette bringes for samarbejdsudvalget og regionsrådet, som beslutter, hvorvidt der skal udbydes et ydernummer i den pågældende kommune. Såfremt der ikke indkommer ønsker fra kommunerne, placeres ydernumrene i puljen til senere udmøntning efter beslutning i samarbejdsudvalget, regionen og en konkret kommune. De nye ydernumre vil dække såvel den praksisrelaterede fysioterapi som ridefysioterapi. Udmøntningen af nynedsættelser beror på de økonomiske rammer i regionen og kommunerne, idet der er indgået en aftale om genopretning af den danske økonomi, som forudsætter nulvækst i den offentlige sektor i 2010-2013. - 11 -
Kapitel 5: Samarbejdsrelationer omkring fysioterapeutiske praksis Det er vigtigt for opnåelse af gode og sammenhængende patientforløb, at fysioterapeuterne indgår i et samarbejde med de øvrige relevante behandlere omkring borgeren/patienten. De praktiserende fysioterapeuter har i dag et bredt samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner og sundhedsfaglige aktører, men med et forskelligt omfang, som vises i nedenstående: Område Almen praksis Samarbejde De praktiserende fysioterapeuter modtager elektroniske henvisninger via henvisningshotellet. Langt den overvejende del af henvisningerne kommer fra de praktiserende læger i lokalområdet, som er de nærmeste samarbejdspartnere. Ligeledes kommunikerer fysioterapeuten til almen praksis med elektroniske epikriser eller korrespondancer. Kommunikationen er uproblematisk, men pilotprojekter har vist at der et potentiale i at højne både kvantitet og kvalitet af begge dele. Sekundær sektor Hospitalssektoren kan henvise direkte til praktiserende fysioterapeuter, men gør det i dag kun i begrænset omfang. Mere perifere samarbejdspartnere er kiropraktorer, speciallæger, hospitalsafdelinger, træningscentre med flere. Samarbejdet her er kun formaliseret få steder i regionen. Primær sektor De fleste kommuner i regionen har etableret et samarbejdsorgan med de praktiserende fysioterapeuter og den kommunale forvaltning. Samarbejdsformen er forskellig fra kommune til kommune, og organiseringen af netværket varierer en del fra få årlige orienterende møder til udlicitering af hele den kommunale genoptræning til praktiserende fysioterapeut. Der er endnu kun meget sparsom elektronisk kommunikation mellem fysioterapeutisk praksis og kommunernes træningsafdelinger eller plejesektor. En del praktiserende fysioterapeuter og især de mobile fysioterapeuter behandler borgere i deres eget hjem eller på kommunale institutioner. Her er et godt samarbejde med det øvrige personale oftest i praktiske forhold om den enkelte borger og mindre udbredt på et overordnet plan. Der er nogle udfordringer i forhold til kommunernes dobbeltrolle og sammenfald i lovgivning i den vederlagsfrie fysioterapi, som kræver et fortsat samarbejde for at finde pragmatiske løsninger i hverdagen til gavn for borgeren. Uddannelsessektor Flere klinikker i regionen har samarbejde med henholdsvis UC Syddanmark og UC Lillebælt om klinisk undervisning af studerende. Samarbejdet er væsentligt udbygget i de senere år og bidrager til at opretholde uddannelsesstedernes basering i professionen. Gensidig vidensudveksling er et andet væsentligt aspekt i samarbejdet. Antallet af praktiksteder hos praktiserende fysioterapeuter er begrænset. Uddannelsen er dog omlagt i 2008, således den er modulbaseret og dette stiller krav til de kliniske uddannelsessteder om efteruddannelse som klinisk vejleder på de 3 sidste moduler. Der er derfor behov for at udvikle uddannelsestilbud om dette, der er attraktive nok for de praktiserende fysioterapeuter. Kortlægningen viser at der er behov for at sætte samarbejdet mere på dagsorden i forhold til, at de praktiserende fysioterapeuter er en integreret brik i samspillet omkring at skabe det sammenhængende sundhedsvæsen i Region Syddanmark. - 12 -
5.1. Udfordringer på området for vederlagsfri fysioterapi Ved overdragelse af den vederlagsfri fysioterapi fra Region Syddanmark til kommunerne i regionen i august 2008 opstod det første kommunale praksisområde. Der er nogle strukturelle og organisatoriske udfordringer for alle parterne omkring fysioterapiområdet. De strukturelle og organisatoriske udfordringer er: - Der mangler en koordinering og revidering mellem overenskomst, Sundhedsloven og Lov om social service og dertil hørende vejledninger m.m. - Borgeren har et frit valg til selv at vælge fysioterapeut. - Læger i praksissektoren og i sygehusregi kan henvise til vederlagsfri fysioterapi. - Kommunerne kan oprette et vederlagsfrit fysioterapeutisk tilbud men kan ikke henvise til tilbuddet. - Fora for koordinering og dialog mellem parterne er ikke bredt forankret i regionen. Ovennævnte problemstillinger har givet udfordringer i forhold til udarbejdelsen af Region Syddanmarks Praksisplan for fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. 5.2. Udfordringer i det fremtidige samarbejde I udformningen af praksisplanen er der nogle udfordringer i forhold til en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer jf. LEON-princippet, som relaterer sig til lovgivningen og overenskomsterne. Udfordringerne belyses i det efterfølgende og fungerer som fokuspunkter for alle involverede parter i praksisplanperioden. 5.2.1. Borgerens frie valg En borger får en henvisning til vederlagsfri fysioterapi af sin egen læge, idet borgeren har en kronisk lidelse, som er indeholdt på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste for vederlagsfri fysioterapi. Med henblik på at sikre så god en vejledning af patienten som mulig, skal de henvisende læger have stillet oplysninger om de relevante tilbud til rådighed, så borgeren kan tage sit valg på bedst tænkelig vis. Oplysninger stilles til rådighed via visinfosyd.dk for kommuner og praksis i Region Syddanmark. 5.2.2. Sammenfald mellem vederlagsfri fysioterapi (Sundhedslovens 140a) og vedligeholdelsestræning (Lov om social service 86, stk. 2) Udfordringen for almen praksis, de praktiserende fysioterapeuter og kommunerne er, at der er sammenfald på flere områder mellem Sundhedsloven og Serviceloven. Herved skabes nogle uklare snitflader, og der opstår et behov for en øget koordinering af alle involverede parter, så de tilbud borgeren gives ikke dublerer men komplementerer hinanden. Formålet med vederlagsfri fysioterapi er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner, jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi 1. 1 http://www.sst.dk/publ/publ2008/plan/fysio/vejlvederlagsfrifysioterapi_4jul08.pdf - 13 -
Formålet med vedligeholdelsestræning er at forhindre funktionstab og fastholde det hidtidige funktionsniveau, jf. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Det kan konkluderes, at der er et betydeligt sammenfald i formålet med indsatsen. Personkredsen for vederlagsfri fysioterapi er fastlagt af Sundhedsstyrelsen og defineret med udgangspunkt i en diagnoseliste samt en funktionsnedsættelsesbeskrivelse. Tilbud om vedligeholdelsestræning gives til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Personkredsen for vedligeholdelsestræning kan altså omfatte personkredsen for vederlagsfri fysioterapi. 5.2.3. Henvisningspraksis Sundhedslovens 140 og overenskomsterne på fysioterapiområdet Henvisningen til genoptræning efter udskrivning fra et sygehus sker på baggrund af et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Jf. overenskomsterne på fysioterapiområdet gives tilskud til fysioterapi i praksissektoren efter lægehenvisning, uafhængigt af om lægen er ansat i almen praksis eller på et sygehus. Der er mellem Region Syddanmark og kommunerne udarbejdet en vejledning for Snitflade mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning efter sundhedsloven 140 i Region Syddanmark. Vejledningen er et bilag til grundaftalen om genoptræning. Det fremgår af vejledningen, at det er regionens opgave at tilbyde behandling, kontroller, instruktioner og vurderinger, og der skal for disse indsatser ikke udarbejdes en genoptræningsplan. Kommunerne oplever efter strukturreformen en ændret henvisningsadfærd, som indebærer at kommunerne modtager et stort antal genoptræningsplaner for borgere med kroniske og/eller smerterelaterede lidelse. Spørgsmålet om hvorvidt disse borgere har et reelt genoptræningsbehov, er genstand for drøftelser imellem kommuner og regionen. 5.2.4. Kommunernes dobbeltrolle Kommunerne har fået myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi og mulighed for at oprette kommunale vederlagsfri fysioterapeutiske tilbud jf. lovgivningen, dog uden henvisningsret. Den praktiserende fysioterapeut med et ydernummer har i overenskomsterne en forpligtigelse til at udføre både almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Den vederlagsfri fysioterapi udgør i gennemsnit ca. 40 % af indtjeningen. Kommunerne i Region Syddanmark giver klart udtryk for i spørgeskemaundersøgelsen (efterår/vinter 2009-2010), at en stor del af kommunerne ikke har planer om at oprette konkurrerende tilbud, da kommunen i sidste ende selv skal dække udgiften til den vederlagsfri fysioterapi. Af Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår, at nogle patientgrupper særligt børn og ældre på plejecentre - ofte har komplekse behov, som rækker udover den fysioterapeutiske tilbud i praksis. Disse forløb bør foregå i et tæt tværfagligt samarbejde i kommunalt regi. De praktiserende fysioterapeuter og de kommunale fysioterapeuter har komplementære kompetencer, som dog benyttes forskelligt afhængigt af deres arbejdsfelt, prioriteringer og fokus, illustreret i nedenstående figur. Dette skal udnyttes til borgernes bedste for at sikre den bedst mulige sammenhæng og helhed i vurdering, visitation, behandling, evaluering, kommunikation og samarbejde. På denne måde forbliver kommunen en samarbejdspartner og ikke konkurrent for de praktiserende fysioterapeuter. 1 http://www.sum.dk/aktuelt/publikationer/vejledning_om_traening_regioner_kommuner2009.aspx - 14 -
Figur 5.2.4.1 Praktiserende fysioterapeuter Kommunale fysioterapeuter 5.3. Vision for samarbejde Visionen for samarbejde er at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorerne, hvor målet er at mindske snitfladeproblematikkerne, samt øge det tværsektorielle samarbejde og dialogen imellem samarbejdspartnerne for fysioterapi i Region Syddanmark. 5.4. Anbefalinger for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende fysioterapeuter Det fremgår af Protokollatet vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet 1, at parterne er enige om, at regionerne og kommunerne blandt andet har til opgave at: Fremme, at der etableres en dialog på kommuneniveau med de praktiserende fysioterapeuter om indholdet og omfanget af de fysioterapeutiske tilbud set i forhold til behovet for kapacitet og valgmuligheder, jf. praksisplanen, fremme samarbejde og koordination mellem praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger samt relevante samarbejdspartnere i øvrigt, indsamle og vedligeholde information og viden om tilbuddet hos de praktiserende fysioterapeuter i regionen, blandt andet om adgangsforhold, klinikudstyr og tilbud til patienter med specielle behandlingsbehov og formidle denne viden til relevante dele af den øvrige sundhedssektor samt til borgerne, fremme, og understøtte kvalitetsudviklingsprojekter, herunder tværsektorielle projekter, opbygge og vedligeholde løbende tværsektoriel kommunikation eksempelvis i form af informationsmøder og skriftlig information om nye faglige tiltag, og fremme mulighederne for forskning vedrørende fysioterapi, herunder forskning der går på tværs af sektorgrænserne 1 Overenskomst om Fysioterapi, august 2008. - 15 -
Kapitel 6: Kommunegennemgang I det følgende vises dels resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse af fysioterapien således, som den vurderes af kommunerne i Region Syddanmark. Herefter følger en konkret gennemgang af fysioterapien i hver af de 22 kommuner. 6.1. Kommunernes vurdering af fysioterapiområdet jf. spørgeskemaundersøgelse I efteråret 2009 er der foretaget en undersøgelse vedrørende fysioterapi i kommunerne i Region Syddanmark. 18 kommuner har afgivet svar på alle spørgsmål i undersøgelsen. Fire kommuner har svaret på fire ud af ti spørgsmål. 6.1.1. Vederlagsfri fysioterapi Efter sundhedslovens 140 a stk. 2 har kommunerne mulighed for at tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. 3 af de 22 kommuner i Region Syddanmark har på spørgeskemaundersøgelsens tidspunkt etableret tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. 7 af de 22 kommuner overvejer inden for en to års periode at etablere tilbud. De øvrige 12 kommuner har enten besluttet ikke at etablere tilbud eller ikke stilling til muligheden for at etablere tilbud. De etablerede eller overvejede vederlagsfrie tilbud er primært etableret på kommunernes egne institutioner, men nogle kommuner har indgået aftale med andre kommuners institutioner eller private institutioner. Tilbuddene omfatter primært holdtilbud. En del kommuner planlægger i fremtiden at etablere vederlagsfri tilbud på børneområdet. 6.1.2. Vurdering af de privatpraktiserende fysioterapeuter kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi Generelt er vurderingen fra kommunerne, at kapaciteten hos de praktiserende fysioterapeuter vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. 14 ud af 18 kommuner i Region Syddanmark oplever en passende kapacitet. Fire kommuner i Region Syddanmark angiver, at de oplever en manglende kapacitet. Fire kommuner har ikke besvaret spørgsmålet. 6.1.3. Samarbejde med de praktiserende fysioterapeuter 9 ud af de 18 kommuner i Region Syddanmark, der har besvaret spørgsmålet, har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter. I 3 kommuner er et samarbejde under etablering. I 6 kommuner er der ikke etableret et samarbejde. Fire kommuner har ikke besvaret spørgsmålet. 22 % af de 18 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, samarbejder med de praktiserende fysioterapeuter om genoptræning, 11 % om vedligeholdende træning, 17 % om vederlagsfri fysioterapi, 6 % om rehabilitering og 6 % om sundhedsfremme/forebyggelse. Samarbejdet relaterer sig primært til målgrupperne: Børn, ældre medborgere samt borgere med kroniske sygdomme. Kommunerne ser især udviklingsmuligheder i samarbejdet med praksis i forhold til genoptræning og vederlagsfri fysioterapi, mens en mindre andel ser udviklingsmuligheder inden for rehabilitering, - 16 -
vedligeholdende træning samt forebyggelse/sundhedsfremme. Disse udviklingsmuligheder relaterer sig især til målgrupperne børn og borger med en kronisk sygdom. 6.1.4. Afgrænsningsproblematikker 11 ud af de 18 kommuner i Region Syddanmark, der har besvaret spørgsmålet, oplever ikke, at der er generelle afgrænsningsproblematikker i forhold til vederlagsfri fysioterapi og genoptræning/ vedligeholdelsestræning (efter Lov om social service). Syv kommuner angiver, at de oplever snitfaldeproblematikker i forhold til snitfladen mellem vederlagsfri fysioterapi og vedligeholdelsestræning. Fire kommuner har ikke besvaret spørgsmålet. Snitflade er lidt uklar, hvad angår vederlagsfri fysioterapi og vedligeholdelsestræning. Den vedligeholdende træning og den vederlagsfri fysioterapi lapper meget over hinanden. Citat 13 ud af de 18 kommuner i Region Syddanmark, der har besvaret spørgsmålet, oplever ikke, at der er generelle afgrænsningsproblematikker i forhold til praksissektoren og genoptræning (genoptræningsplaner efter sundhedsloven). Fem af kommunerne angiver, at de oplever snitfladeproblematikker i relation til borgere, som før kommunalreformen blev trænet/behandlet i praksis, men i stedet nu modtager en genoptræningsplan. Der opleves uklarhed om, hvorvidt disse borgere opfylder lovgivningens krav for at modtage genoptræning af Sundhedslovens 140. Fire kommuner har ikke besvaret spørgsmålet. Der mangler en snitfladeafgrænsning. Kommunen ser borgere med GOP (genoptræningsplan, red.), der før reformen modtog behandling/træning i praksis med egenbetaling. Citat Konklusionen af undersøgelsen blandt kommunerne vedrørende fysioterapiområdet viser, at Kun få kommuner har etableret egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi, men at flere kommuner indenfor de næste to år planlægger at etablere egne tilbud. Størstedelen af kommunerne vurderer, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Der i godt halvdelen af kommunerne er etableret eller planlagt etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter. Kommunerne oplever snitfladeproblematikker i relation til o Vederlagsfri fysioterapi og vedligeholdelsestræning o Fysioterapi og genoptræning efter udskrivning fra et sygehus. 6.2. Kommunegennemgang Praksisplanen udarbejdes på grundlag af en praksisbeskrivelse af den eksisterende kapacitet i fysioterapipraksis i regionen og en beskrivelse af de kommunale tilbud til vederlagsfri fysioterapi jf. overenskomsten. Kommunerne i Region Syddanmark er forskelligartede både på organisering og opgaveløsning i forhold til træningsområdet og den privatpraktiserende fysioterapeutiske praksis. Dette afspejler sig i kortene over de enkelte kommuner, hvor både de praktiserende fysioterapiklinikker enkelt og flermandskliniker - og forskellige kommunale træningstilbud, gående fra vedligeholdende træning til genoptræning, er fysisk placeret. Dog vises der ikke noget om omfanget af tilbuddene, ligesom der ikke kan trækkes en pendant mellem ressourcerne i kommunalt regi og kapacitetsbegrebet i praksissektoren. Tallene i firkanterne på kortene er udtryk for antal personer i den pågældende praksis. Kommunernes opgørelse giver kun en vurdering af deres tilbud. De aktuelle tilbud kan ses på VisInfoSyd.dk, og kortene giver et overblik over den fysiske placering af udbuddet af fysioterapeutiske ydelser i den enkelte kommune. - 17 -
6.2.1. Assens Kommune - 18 -
I Assens Kommune er der 6 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 22 fysioterapeuter ydernummer i Assens Kommune med en samlet kapacitet på 11,49. Tabel 6.2.1.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Lindealle 37 5690 Tommerup 2 5 3,99 Skelvej 7 5610 Assens 0 5 2,50 Søndergade 2 5560 Aarup 0 3 1,00 Trunderupvej 2 A 5683 Haarby 1 4 2,50 Østergade 11 h 5492 Vissenbjerg 1 0 1,00 Østergaardsvej 49 5683 Haarby 0 1 0,50 11,49 Tabel 6.2.1.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 42.128 42.914 43.650 Borgere pr. kapacitet 3.666 3.735 3.799 Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke etableret supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. - 19 -
6.2.2. Billund Kommune - 20 -
I Billund Kommune er der 3 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 10 fysioterapeuter ydernummer i Billund Kommune med en samlet kapacitet på 5,50. Tabel 6.2.2.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Over 30 Adresse Postnr. Postdistrikt timer Under 30 timer Samlet kapacitet Kløvervej 10 7190 Billund 1 2 2,00 Søndre Boulevard 327 7200 Grindsted 1 0 1,00 Vestergade 120 7200 Grindsted 0 6 2,50 5,50 Tabel 6.2.2.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 26235 26050 25959 Borgere pr. kapacitet 4770 4736 4720 Kommunal fysioterapi Kommunen har besluttet ikke at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er for lille. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 21 -
6.2.3. Esbjerg Kommune - 22 -
I Esbjerg Kommune er der 8 fysioterapeutiske klinikker med i alt 42 fysioterapeuter. 40 fysioterapeuter har ydernummer i Esbjerg Kommune med en samlet kapacitet på 21,00. Tabel 6.2.3.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Idræts Alle 8 6740 Bramming 1 5 3,00 Jyllandsgade 79 C,st 6700 Esbjerg 1 6 3,50 Niels Juels Gade 11 6700 Esbjerg 2 0 2,00 Norgesgade 44,1. 6700 Esbjerg 0 5 2,50 Nygårdsvej 39 6700 Esbjerg 2 0 2,00 Storegade 52 6700 Esbjerg 0 8 2,50 Strandbygade 61,2. 6700 Esbjerg 0 4 2,00 Tangevej 6 6760 Ribe 0 8 3,50 21,00 Det anbefales, at Esbjerg Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden, såfremt der ikke sker udmøntning i en eller flere af de første 4 prioriterede kommuner. Tabel 6.2.3.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 114.595 114.026 113.846 Borgere pr. kapacitet 5.457 5.430 5.421 Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke etableret supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. - 23 -
6.2.4. Fanø Kommune - 24 -
I Fanø Kommune er der 1 fysioterapeutisk klinik. I alt har 1 fysioterapeut ydernummer i Fanø Kommune med en samlet kapacitet på 1,00. Tabel 6.2.4.1. Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Strandslippe 1 6720 Fanø 1 0 1,00 1,00 Tabel 6.2.4.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 3.207 3.266 3.331 Borgere pr. kapacitet 3.207 3.266 3.331 Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 25 -
6.2.5. Fredericia Kommune - 26 -
I Fredericia Kommune er der 4 fysioterapeutiske klinikker med i alt 14 fysioterapeuter. 10 fysioterapeuter har ydernummer i Fredericia Kommune med en samlet kapacitet på 7,50. Tabel 6.2.5.1. Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Danmarksgade 46 7000 Fredericia 0 3 1,00 Dronningensgade 97 7000 Fredericia 2 1 2,50 Egeskovvej 29,1. tv. 7000 Fredericia 0 1 0,50 Norgesgade 3 7000 Fredericia 0 7 3,50 7,50 Det anbefales, at Fredericia Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden. Tabel 6.2.5.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 49.690 50.553 51.110 Borgere pr. kapacitet 6.625 6.740 6.815 Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Overvejelserne drejer sig om et hold for borgere med en neurologisk sygdom (3 timer/uge) samt et hold for borgere med en gigtsygdom (3 timer/uge). Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 27 -
6.2.6. Faaborg-Midtfyn Kommune - 28 -
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 5 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 15 fysioterapeuter ydernummer i Faaborg-Midtfyn Kommune med en samlet kapacitet på 7,50. Tabel 6.2.6.1. Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Algade 63 5750 Ringe 1 0 1,00 Jernbanegade 16 5750 Ringe 0 5 2,00 Odensevej 47 A 5600 Faaborg 0 5 2,50 Stationsvej 10 B 5792 Årslev 0 3 1,00 Vestergade 40 A 5600 Faaborg 1 0 1,00 7,50 Tabel 6.2.6.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 52.108 52.580 53.317 Borgere pr. kapacitet 6.948 7.011 7.109 Det anbefales, at Faaborg-Midtfyns Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden. Kommunal fysioterapi Kommunen har besluttet ikke at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er for lille. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 29 -
6.2.7. Haderslev Kommune - 30 -
I Haderslev Kommune er der 5 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 15 fysioterapeuter ydernummer i Haderslev Kommune med en samlet kapacitet på 11,00. Tabel 6.2.7.1. Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Benediktevej 10 6500 Vojens 0 3 1,50 Egedal 19 6100 Haderslev 1 0 1,00 Elmegade 25 6500 Vojens 1 3 2,50 Nørregade 27 6100 Haderslev 2 0 2,00 Nørregade 38,D 6100 Haderslev 3 2 4,00 Ryes Møllevej 2 6100 Haderslev 1 0,50 11,50 Tabel 6.2.7.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 56.508 56.314 56.359 Borgere pr. kapacitet 5.137 5.119 5.124 Kommunal fysioterapi Kommunen overvejer at oprette tilbud der er komplementære til de praktiserende fysioterapeuters tilbud. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har ikke etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 31 -
6.2.8. Kerteminde Kommune - 32 -
I Kerteminde Kommune er der 3 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 15 fysioterapeuter ydernummer i Kerteminde Kommune med en samlet kapacitet på 5,99. Tabel 6.2.8.1. Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Nørregade 4 5330 Munkebo 0 7 2,00 Odensevej 27 5550 Langeskov 0 5 1,99 Skolegade 11 5300 Kerteminde 1 2 2,00 5,99 Tabel 6.2.8.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 23.745 24.111 24.442 Borgere pr. kapacitet 3.964 4.025 4.080 Kommunal fysioterapi Kommunen har besluttet ikke at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 33 -
6.2.9. Kolding Kommune - 34 -
I Kolding Kommune er der 7 fysioterapeutiske klinikker med i alt 21 fysioterapeuter. 21 fysioterapeuter har ydernummer i Kolding Kommune med en samlet kapacitet på 15,50. Tabel 6.2.9.1. Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Frejasvej 55 6000 Kolding 0 2 1,00 Jernbanegade 5,1. 6000 Kolding 5 3 6,50 Kongensgade 18 6070 Christiansfeld 1 1 1,50 Reinholdts Bakke 3 6640 Lunderskov 1 0 1,00 Saxovej 12 6000 Kolding 1 3 2,50 Sydbanegade 2 B,2tv 6000 Kolding 2 0 2,00 Torvet 21 6580 Vamdrup 0 2 1,00 15,50 Det anbefales, at Kolding Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden. Tabel 6.2.9.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 88.519 91.092 92.837 Borgere pr. kapacitet 5.711 5.877 5.989 Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Overvejelserne går på tilbud indenfor kategorien progredierende lidelser, som holdtilbud, der er træningsrelateret og ikke behandlingsrelateret. Kommunen har endnu ikke forholdt sig til kapacitet og indhold. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er for lille. Der er lang ventetid på mobilfysioterapi. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 35 -
6.2.10. Langeland Kommune - 36 -
I Langeland Kommune er der 2 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 7 fysioterapeuter ydernummer i Langeland Kommune med en samlet kapacitet på 4,50. Tabel 6.2.10.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Nørrebro 151 5900 Rudkøbing 0 5 2,50 Torvet 2 5900 Rudkøbing 2 0 2,00 4,50 Tabel 6.2.10.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 13.563 13.081 12.939 Borgere pr. kapacitet 3.014 2.907 2.875 Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 37 -
6.2.11. Middelfart Kommune - 38 -
I Middelfart Kommune er der 3 fysioterapeutiske klinikker med i alt 17 fysioterapeuter. 16 fysioterapeuter har ydernummer i Middelfart Kommune med en samlet kapacitet på 6,49. Tabel 6.2.11.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Algade 9 5592 Ejby 0 5 1,49 Jernbanegade 75 5500 Middelfart 0 10 4,00 Teglgårdsparken 100,2. 5500 Middelfart 0 2 1,00 6,49 Det anbefales, at Middelfart Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden, såfremt der ikke sker udmøntning i en eller flere af de første 4 prioriterede kommuner.. Tabel 6.2.11.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 37.625 39.114 40.176 Borgere pr. kapacitet 5.797 6.027 6.190 Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Kommunen forventer at igangsætte hold på børneområdet, men afventer en udredning. Kommunen forventer at iværksætte hold på voksenområdet, med fokus på borgere med hemiplegi. Dette planlægges i 2010. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 39 -
6.2.12. Nordfyns Kommune - 40 -
I Nordfyns Kommune er der 4 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 19 fysioterapeuter ydernummer i Nordfyns Kommune med en samlet kapacitet på 6,50. Tabel 6.2.12.1. Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Jyllandsvej 19 5400 Bogense 0 4 1,00 Toftekær 7 5471 Søndersø 0 6 1,50 Ørkebyvej 12 5450 Otterup 0 7 3,00 Ørritslevvej 1 5471 Søndersø 0 2 1,00 6,50 Tabel 6.2.12.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 29.651 30.628 31.368 Borgere pr. kapacitet 4.562 4.712 4.826 Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 41 -
6.2.13. Nyborg Kommune - 42 -
I Nyborg Kommune er der 4 fysioterapeutiske klinikker med i alt 10 fysioterapeuter. 9 fysioterapeuter har ydernummer i Nyborg Kommune med en samlet kapacitet på 5,50. Tabel 6.2.13.1. Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Baggersgade 7 B 5800 Nyborg 1 0 1,00 Kirkegade 3 5800 Nyborg 0 3 1,50 Svendborgvej 53 5540 Ullerslev 0 1 0,50 Vestervoldgade 5 5800 Nyborg 0 5 2,50 5,50 Tabel 6.2.13.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 31.714 32.689 33.407 Borgere pr. kapacitet 5.766 5.943 6.074 Kommunal fysioterapi Kommunen har besluttet ikke at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 43 -
6.2.14. Odense Kommune - 44 -
I Odense Kommune er der 18 fysioterapeutiske klinikker med i alt 70 fysioterapeuter. 66 fysioterapeuter har ydernummer i Odense Kommune med en samlet kapacitet på 39,97. Tabel 6.2.14.1. Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Christiansgade 61 5000 Odense C 2 4 3,50 Freysvænget 4 5200 Odense V 0 1 0,50 Faaborgvej 2 A 5250 Odense SV 3 2 4,00 Hunderupvej 30 5000 Odense C 0 4 2,00 Købkesvej 60 5230 Odense M 1 0 1,00 Lindeallé 23 5230 Odense M 0 8 2,00 Mågebakken 125 5250 Odense SV 0 1 0,50 Næsbyhovedvej 5 5270 Odense N 1 2 2,00 Sejerskovvej 15 5260 Odense S 5 1 5,50 Skt. Anne Plads 2,5 5000 Odense C 1 1 1,50 Skt. Anne Plads 4,5. 5000 Odense C 1 0 1,00 Skt. Knuds Kirkestr. 15 5000 Odense C 0 3 0,99 Stenhuggervej 34 5230 Odense M 2 4 3,00 Søndermarken 9 5210 Odense NV 1 0 1,00 Uglevangen 26 5210 Odense NV 1 0 1,00 Vestergade 11,2. 5000 Odense C 4 2 5,00 Vestre Stationsvej 11 5000 Odense C 0 14 4,48 Ørbækvej 150 5220 Odense SØ 0 1 0,50 39,47 Tabel 6.2.14.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 187.929 193.033 196.411 Borgere pr. kapacitet 4.644 4.770 4.853 Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 45 -
6.2.15. Svendborg Kommune - 46 -
I Svendborg Kommune er der 7 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 26 fysioterapeuter ydernummer i Svendborg Kommune med en samlet kapacitet på 13,50. Tabel 6.2.15.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Assensvej 39 5771 Stenstrup 1 1 1,50 Blåbærvænget 10 5700 Svendborg 0 2 1,00 Kogtvedvej 19 5700 Svendborg 0 5 1,50 Skattergade 1 A 5700 Svendborg 0 4 1,50 Skolevej 31 5874 Hesselager 0 4 2,00 Toldbodvej 9 5700 Svendborg 3 4 5,00 Willemoesvej 5 5700 Svendborg 0 2 1,00 13,50 Tabel 6.2.15.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 59.185 60.163 61.126 Borgere pr. kapacitet 4.384 4.457 4.528 Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har ikke planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 47 -
6.2.16. Sønderborg Kommune - 48 -
I Sønderborg Kommune er der 9 fysioterapeutiske klinikker med i alt 24 fysioterapeuter. 23 fysioterapeuter samt 1 ledig kapacitet har ydernummer i Sønderborg Kommune med en samlet kapacitet på 17,50. Tabel 6.2.16.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Over 30 Adresse Postnr. Postdistrikt timer Under 30 timer Samlet kapacitet B.S.Ingemanns Vej 12A 6400 Sønderborg 2 2 3,00 Bøffelkobbelvej 25 6400 Sønderborg 1 0 1,00 Jernbanegade 46,1. 6400 Sønderborg 2 2 3,00 Katforte 10 6400 Sønderborg 2 2 3,00 Kettingvej 24 6440 Augustenborg 1 1 1,50 Kongevej 66 6400 Sønderborg 1 2 2,00 Mads Clausens Vej 4 6430 Nordborg 0 3 1,00 Ulsnæs 6 6300 Gråsten 1 0 1,00 Østerhaven 2,1. 6430 Nordborg 2 0 2,00 17,50 Tabel 6.2.16.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 76.793 77.032 77.033 Borgere pr. kapacitet 4.388 4.402 4.402 Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Overvejelserne drejer sig om oprettelse af et bassin tilbud (hold) for borgere med Morbus Bechterew. Tilbuddet overvejes oprettet ved en privat institution. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har etableret et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 49 -
6.2.17. Tønder Kommune - 50 -
I Tønder Kommune er der 5 fysioterapeutiske klinikker med i alt 16 fysioterapeuter. 15 fysioterapeuter har ydernummer i Tønder Kommune med en samlet kapacitet på 8,50. Tabel 6.2.17.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Idrætsvej 1 6240 Løgumkloster 0 2 1,00 K Svendsdattervej 6 6280 Højer 0 1 0,50 Nørre Skærbækvej 6 6780 Skærbæk 0 4 1,50 Pionér Allé 13 6270 Tønder 1 5 3,50 Vestergade 18 6520 Toftlund 1 2 2,00 8,50 Tabel 6.2.17.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 40.216 38.936 38.396 Borgere pr. kapacitet 4.731 4.581 4.517 Kommunal fysioterapi Kommunen har etableret supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved en privat institution. Det drejer sig om et holdbaseret bassintilbud til borgere med Morbus Bechterew. Kommunen har regelmæssige møder med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen - 51 -
6.2.18. Varde Kommune - 52 -
I Varde Kommune er der 7 fysioterapeutiske klinikker. I alt har 26 fysioterapeuter ydernummer i Varde Kommune med en samlet kapacitet på 10,50. Tabel 6.2.18.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Bredgade 62 6830 Nørre Nebel 0 4 1,50 Frisvadvej 35 6800 Varde 0 3 1,00 Jernbanegade 5 B 6753 Agerbæk 0 3 1,50 Nørregade 14 6870 Ølgod 0 3 1,50 Strandvejen 2 6840 Oksbøl 0 1 0,50 Vestergade 3 6823 Ansager 0 1 0,50 Vestre Landevej 67 6800 Varde 1 10 4,00 10,50 Tabel 6.2.18.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 50.475 49.907 49.734 Borgere pr. kapacitet 4.807 4.753 4.737 Kommunal fysioterapi Kommunen har etableret supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på kommunens egen institution. Det drejer sig om et tilbud til børn (holdbaseret og individuel træning). Kommunen har opstillet principper for at udbyde yderligere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Kommunen har kortlagt de samlede tilbud. Kortlægningens konklusion er, at kommunen generelt er dækket godt ind. - 53 -
6.2.19. Vejen Kommune - 54 -
I Vejen Kommune er der 6 fysioterapeutiske klinikker med i alt 15 fysioterapeuter. 15 fysioterapeuter har ydernummer i Vejen Kommune med en samlet kapacitet på 9,50. Tabel 6.2.19.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Jels Vestergade 17 6630 Rødding 2 0 2,00 Kongevej 6 6630 Rødding 1 2 2,00 Nørregade 56 6600 Vejen 1 0 1,00 Nørregade 58 6600 Vejen 0 1 0,50 Plantagevej 2 B 6600 Vejen 0 4 2,00 Skolegade 14 6650 Brørup 0 4 2,00 9,50 Tabel 6.2.19.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 42.807 43.908 44.769 Borgere pr. kapacitet 4.506 4.622 4.713 Kommunal fysioterapi Kommunen planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen har ikke planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 55 -
6.2.20. Vejle Kommune - 56 -
I Vejle Kommune er der 8 fysioterapeutiske klinikker med i alt 28 fysioterapeuter. 27 fysioterapeuter har ydernummer i Vejle Kommune med en samlet kapacitet på 17,50. Tabel 6.2.20.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Aftensang 29 B 6040 Egtved 1 1 1,50 Grønnegade 7 7100 Vejle 0 11 5,00 Havrebakken 1 7323 Give 3 0 3,00 Kathrinelund 1,1. 7300 Jelling 0 3 1,00 Lien 3 7080 Børkop 1 2 2,00 Rådhustorvet 4,1. tv. 7100 Vejle 3 0 3,00 Strandvejen 72 D 7120 Vejle Øst 0 2 1,00 Damhaven 12 7100 Vejle 1 0 1,00 17,50 Det anbefales, at Vejle Kommune tilføres en kapacitet på 1,0 i planperioden. Tabel 6.2.20.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 105.884 109.042 111.127 Borgere pr. kapacitet 6.051 6.231 6.350 Kommunal fysioterapi Kommunen har etableret og planlægger indenfor 2 år at etablere supplerende yderligere tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Der er oprettet tilbud til børn og voksne. Den samlede kapacitet er 23 timer/uge. Tilbuddene er alle holdbaserede. Der er oprettet to forskellige børnehold; det ene tilbud er fysioterapi i træningslokale/klinik (10 timer/uge), og det andet tilbud er fysioterapi i bassin og i træningslokale/klinik (8 timer/uge). Tilbuddet til voksne er fysioterapi i træningslokale/klinik (5 timer/uge). Tilbuddene er oprettet ved kommunens egen institution, en anden kommunes institution og ved private institutioner. Overvejelserne om oprettelse af yderligere tilbud drejer sig om etablering af et hold til voksne (fysioterapi bassin og i træningslokale/klinik). Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er passende. Kommunen oplyser, at geografisk forekommer områder udenfor Vejle at være underrepræsenteret i forhold til ydernumre sammenlignet med praktiserende fysioterapeuter i oplandet og i forhold til andre kommuner af tilsvarende størrelse. Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 57 -
6.2.21. Ærø Kommune - 58 -
I Ærø Kommune er der 1 fysioterapeutisk klinik. I alt har 3 fysioterapeuter ydernummer i Ærø Kommune med en samlet kapacitet på 2,00. Tabel 6.2.21.1 Fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren Adresse Postnr. Postdistrikt Over 30 timer Under 30 timer Samlet kapacitet Møllevejen 28 5960 Marstal 1 2 2,00 2,00 Tabel 6.2.21.2 Borgere pr. kapacitet 2010-2020 2010 2015 2020 Borgere og fremskrevet befolkning 6.698 6.384 6.282 Borgere pr. kapacitet 3.349 3.192 3.141 Kommunal fysioterapi Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi på egne institutioner, andre kommuners institutioner eller private institutioner. Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedr. vederlagsfri fysioterapi er for lille. Kommunen har ikke planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen. - 59 -
6.2.22. Aabenraa Kommune - 60 -