/En introduktion til perioden 2010-2013



Relaterede dokumenter
KARA/NOVEREN 2020 STRATEGI

Kommunens nuværende affaldsordninger

PROTOKOL. til bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. Tirsdag d. 17. marts 2015 kl Administrationsbygningen, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde

VEDTÆGTER for. det kommunale fællesskab. KARA/Noveren I/S. ("Fællesskabet") CVR:

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

STRATEGI Der findes ikke affald - kun ressourcer

UDKAST 4. december 2013 VEDTÆGTER for. det kommunale fællesskab. KARA/Noveren I/S. ("Fællesskabet") CVR:

Vedtægter Nye vedtægter Kommentarer 1. Navn og hjemsted 1. Navn og hjemsted Uændret. 1.2 Fællesskabets hjemsted

Ejerstrategi for Deponi Syd I/S

AFFALDSPLAN

Budget. med. overslagsårene. Version 3,2 20. maj 2014 Godkendt i bestyrelsen

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune

/En introduktion til perioden

PROTOKOL. fra bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. lørdag d. 17. september 2011 ifm. bestyrelsesseminaret. Scandic, Malmø

Ejerstrategi for Deponi Syd

Aftale mellem Byrådet og Randers Affaldsterminal 2017 og 2018

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST

Til orientering/efterretning.

PROTOKOL. fra bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. onsdag d. 26. maj 2010 kl Administrationsbygningen, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

PROTOKOL. fra bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. mandag den 13. januar 2014 kl Administrationsbygningen, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde

Notat. KARA/Noveren I/S Bestyrelsen. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren. 1. Baggrund

PROTOKOL. til bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. tirsdag d.11. marts 2014 kl Administrationsbygningen, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Madaffald i Kara/Noverens ejerkommuner. Veje og grønne områder/kmu 15. august 2017

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Formanden orienterer. sagsfremstilling. Åbent. Punkt 1. Formanden orienterer. 829 Ingen bemærkninger. Fraværende: Jakob Beck Jensen

Rekruttering og udvælgelse af direktør til KARA/NOVEREN

PROTOKOL. til bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. mandag d. 25. januar 2016 kl Administrationsbygningen, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

PROTOKOL. til bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. Onsdag d.28. maj 2014 kl Administrationsbygningen, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

/ Gjensidige. Risikostyring som disciplin

REFERAT. til møde i Bestyrelsen 2014/2017 i KARA/NOVEREN. onsdag d. 30. november 2016 kl. 08:30

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej Silkeborg Telefon: mail@silkeborgforsyning.dk

KORTLÆGNING & PROGNOSE

Plan for fremtidig forsyningssikkerhed i Energnist. Teknisk høring i Kolding Kommune

1. Beskrivelse af området

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Analyse af forsyningssikkerheden i affaldssektoren

sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt

Bilag 8. Notat vedr. liberalisering af affaldsenergisektoren

Aftale af 31. august 2012 mellem interessentkommunerne om affaldsforbrændingskapacitet og styrket genanvendelse i I/S Amagerforbrændings opland

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler

Bilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler

På mødet mellem kommunaldirektørerne i ARCs ejerkommuner den 10. juni 2015 drøftedes mulighederne for at bedre ARCs økonomi.

PROTOKOL. til bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. Fredag den 18. september 2015, kl Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, Roskilde

PROTOKOL. fra bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. tirsdag d. 27. november 2012 kl Administrationsbygningen, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde

Der kan i visse tilfælde fraviges fra hierarkiet, hvis det begrundes i konkrete miljøvurderinger og livcyklusbetragtninger.

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

Affaldsplan ( )

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager

Redegørelse/indstilling

Regnskab for genanvendelse og affald

Genbrug / affald side 1


FO R S L A G TIL BUDGET

PROTOKOL. fra bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. Lørdag d kl. 8.30

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 26. august 2014, kl. 09.

PROTOKOL. til bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1)

?genbrugsstationer. Fremtidens affaldssektor. Idéoplæg om. retssikkerhed og opgavefordeling. farligt affald. regelforenkling

Oversigt over godkendte kommunale behandlingsanlæg og mængder september 2015

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Hovedoverskrifter for overdragelsesprocessen.

Redegørelse for værditilvækst Odense Renovationsselskab A/S

Fusion af FASAN og KAVO

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Københavns Miljøregnskab

AFFALDSSTRATEGI December 2003

Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren

Ressourcestrategien - Hvad er mulighederne for Roskilde Kommune?

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan

BUDGET INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 24. juni 2014, kl. 13.

PROTOKOL. fra bestyrelsesmøde i KARA/NOVEREN. onsdag d. 27. april 2011 kl Administrationsbygningen, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde

Viborg kommunes affaldsplan resumé

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

NORFORS VIRKE. Holdepunkter og sigtelinjer

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Allerød Genbrugsplads

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

NOTAT Den 25. august 2015 Init. MOG Sagsnr

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. T F

KORTLÆGNING & PROGNOSE

Allerød Genbrugsplads

Transkript:

/En introduktion til perioden 2010-2013 CVR-nr. 13 50 74 06

/Forord Formålet med dette hæfte er at give KARA/NOVERENs bestyrelse for valgperioden 2010-2013 en kort introduktion til virksomheden. Det er desuden formålet - skitsemæssigt under de forskellige aktiviteter - at introducere de udfordringer, som jeg ser, virksomheden står over for i denne bestyrelsesperiode. Afsluttende er der et afsnit om de helt overordnede udfordringer, som hele affaldssektoren står overfor. God læselyst. Roskilde den 1. februar 2010 Thorkil Jørgensen direktør 2

/Indledning KARA/NOVEREN er et selskab, der er resultatet af en vellykket fusion pr. 1. januar 2007 mellem NOVEREN (hjemmehørende i Holbæk) og KARA (hjemmehørende i Roskilde). Genbrugsplads Audebo Deponi Genbrugsterminal Roskilde Forbrænding Kalundborg Omlastestation I forbindelse med strukturreformen blev de nye Holbæk, Kalundborg og Stevns kommuner sammenlagt hen over de tidligere affaldsselskabsgrænser. De 3 kommuner blev derved automatisk medlem af 2 affaldsselskaber. Alle 3 kommuner har senere besluttet kun at være medlem af ét affaldsselskab, og alle har valgt at være medlem af KARA/NOVEREN. Det overordnede strategiske formål med fusionen var helt grundliggende at sikre behandlingskapacitet for ejerkommunerne med hensyn til deponi og forbrænding. NOVEREN havde ikke noget ejerskab til et forbrændingsanlæg, men havde sikret kommunernes forbrændingsbehov med kontrakter med eksterne forbrændingsanlæg på Fyn, Falster og i Slagelse. KARAs to deponier, Hedeland og Køge, stod over for nedlukning på grund af nye skærpede krav. En fusion mellem de 2 selskaber NOVEREN og KARA kunne på den måde sikre behandlingskapacitet 3

såvel til forbrænding som til deponi for de 9 nye kommuner. Forbrænding og deponi er uden sammenligning hjørnestenene i KARA/NOVERENs virksomhed. Begge områder er så investerings- og driftstunge, at opgaverne ikke kan løftes af den enkelte kommune. I forbindelse med beslutningsprocessen op til fusionen blev det overordnede formål med fusionen formuleret således: Sikre behandlingskapacitet Sikre lave priser gennem effektiv drift Højt serviceniveau overfor kunder Disse overskrifter fra fusionsprocessen har været styrende for den efterfølgende strategiudvikling, som er beskrevet i et senere afsnit. På det mere konkrete plan har taksterne fra den første dag været fastsat til den laveste af de 2 oprindelige virksomheders takster inden for hvert behandlings område, ligesom taksterne i løbende priser indtil videre har kunnet fastholdes frem til og med budgettet for 2010. Alene i denne periode har prisudviklingen i samfundet været på 9,9 %. 4

/KARA/NOVERENs fundament KARA/NOVEREN er et fælleskommunalt selskab oprettet i henhold til den kommunale styrelseslov. Det særlige ved denne konstruktion er, at ejerkommunerne har overdraget kompetencen til afgrænsede opgavetyper til selskabet. Dermed har selskabet overtaget såvel pligten som retten til at håndtere disse opgaver. KARA/NOVEREN fungerer dermed som en specialkommune med den opgaveportefølje, som fremgår af vedtægterne. For selskabets bestyrelse gælder det særlig forhold, at hver enkelt bestyrelses medlem er undergivet instruktionsbeføjelse fra hjemkommunen. Dette er med til at skabe grundlag for, at de store beføjelser, som er tillagt bestyrelsen, udøves med et sikkert fundament i ejerkommunerne. Med dette afsæt er der ved udarbejdelsen af vedtægterne for det nye selskab lagt vægt på følgende: Fleksibel samarbejdsrelation mellem kommune og affaldsselskab Indflydelse i bestyrelsen som en kombination af antal medlemmer og kommunestørrelse Enkelthed Den fleksible samarbejdsrelation er tilvejebragt ved at opdele selskabets ydelser i grundydelser og tilvalgsydelser. Grundydelser er de ydelser, som alle kommuner har lagt i selskabet, og som omfatter opgaver, som er så investeringstunge, at fællesskabets investering i anlæggene ledsages af en leverings forpligtelse. Forbrænding og deponi er hovedopgaverne inden for området grundydelser. Tilvalgsydelser er de ydelser, som kommuner kan vælge at lægge i selskabet eller trække hjem, alt afhængig af om kommunerne finder, at ydelsen leveres bedst af selskabet eller af kommunen eller for den sags skyld af en helt tredje part. I 2010 varetager KARA/NOVEREN drift af genbrugspladser og opkrævning af erhvervsaffaldsgebyrer som en tilvalgsydelse for en række kommuner. Indsamling af dagrenovation er en af de opgaver, som er under overvejelse som et forretningsområde, der kan tilbydes som en tilvalgsydelse. Indflydelse i selskabets bestyrelse er baseret på en kombination af følgende 2 principper: en beslutning skal have et flertal af de på bestyrelsesmødet repræsenterede kommuner samt et flertal af indbyggere bag sig. Hvert bestyrelsesmedlem er udstyret med et antal stemmer svarende til én stemme for hver hele antal 10.000 indbyggere i kommunen. Større væsentlige beslutninger som optagelse af nye medlemmer, ændring af vedtægter og optagelse af lån forudsætter endvidere, at der er et kvalificeret flertal efter begge principper. 5

KARA/NOVERENs organisation Virksomhedens organisation er opbygget omkring de 3 driftsområder: Forbrænding, entreprenører og genbrugspladser. Administrativt er virksomheden knyttet sammen af enheden Økonomi/IT/ adminstration. Herudover er der etableret en mindre Udviklings- og Planlægningsenhed. Samarbejdet mellem de enkelte enheder koordineres i lederforum. Lederforum ledes af direktøren, der refererer til bestyrelsen. Roskilde Forbrænding Hårlev Genbrugspladser Forbrændingsanlægget i Roskilde Direktør Lederforum Bjæverskov Køge Torkildstrup Jyllinge Viby Deponi Farligt affald Entreprenører Omlastning Kompost Pap/papir Gartnere KARA/NOVERENs strategi KARA/NOVERENs strategi blev fastlagt af bestyrelsen på et seminar i efteråret 2007. Perspektivet for strategien var en tidshorisont på 5-7 år, idet det blev forventet, at der inden for denne periode ville ske væsentlige eksterne, politiske og markedsmæssige ændringer vedrørende grundlæggende rammebetingelser under følgende overskrifter: Affaldssektoren er en sektor i kraftig forandring og på vej mod liberalisering - nationalt såvel som internationalt Fokus på mulighed for frit valg for borgere og erhvervsliv Intensiveret miljøfokus - bl.a. som følge af global opvarmning Gradvist klarere rolle i forhold til kommunerne, med forventning om professionalisering af affaldshåndteringen 6

KARA/NOVERENs mission Missionen er KARA/NOVERENs formulering af berettigelsen af at eksistere. Missionen er grundlaget og rammerne for det arbejde, der kan og skal udføres i KARA/NOVEREN: Vi skal etablere og drive anlæg til affaldsbehandling samt sikre behandlingskapacitet. Vi skal være videncenter for ejerne, borgere og erhvervslivet i relation til miljømæssig og økonomisk effektiv affalds behandling. Vi vil i dialog med ejerne levere høj service på et område, hvor der i dag ikke eksisterer et marked, hvilket giver os nogle særlige vilkår og væsentlige samfundsmæssige forpligtelser. KARA/NOVERENs vision Visionen er det ønskede og forestillede billede om KARA/NOVEREN. Visionen fortæller ejere, kunder og omverdenen, hvor vi gerne vil hen, i hvilken retning vi arbejder, og indirekte hvad vi gerne vil lave om på for at nå dertil. Visionen giver dermed udtryk for den ønskede udviklingsretning og gør det muligt at prioritere - også når der sker ændringer i omgivelserne. Visionen er formuleret i følgende statements: Vi vil være det mest attraktive selskab for ejere og erhvervsliv, hvor andre gerne vil være med. Vi vil udvikle og levere totale affaldsløsninger og skabe en bedre samlet service for borgerne. Vi vil dokumentere, at vi ligger øverst inden for miljø og økonomi både nationalt og internationalt. Vi vil gå foran med etablering af større virksomheder gennem fusioner og forskellige former for samarbejder. Vi vil være kendt som en af Sjællands bedste produktionsvirksomheder, hvor det er sjovt at arbejde. 7

/KARA/NOVERENs anlæg Audebo Deponi Audebo Deponi er det eneste aktive deponi i KARA/NOVEREN, hvor det er muligt at deponere ikke brændbart eller genanvendeligt affald. Ud over deponiaktiviteten forgår der følgende aktiviteter på anlægget: Kompostering af have/park affald Omlastning af brændbart affald og dagrenovation fra de gamle NOVEREN kommuner til eksterne forbrændingsanlæg (herunder hører også omlastestationen i Kalundborg) Neddeling af beton og tegl Neddeling af rødder og stød til flis Omlastning af jern og metal Omlastning af trykimprægneret træ Væsentlige udfordringer i 2010 2013: Holbæk Kommune har indvilget i at ekspropriere et areal vest for det nuværende anlæg, som på længere sigt skal anvendes til oprettelse af deponi for forurenet jord. Denne ekspropriering forventes gennemført i første halvår af 2010. Der er afsat et beløb på kr. 5 mio. i 2010 budgettet til dette formål. Der vil senere skulle tages stilling til, hvornår jorddeponiet skal etableres. 8

Hedeland Deponi Hedeland Deponi blev nedlukket den 24. juni 2009 efter der havde været en heftig aktivitet, hvor jorddeponiet modtog næsten 600.000 ton jord i 2009. Arealet bliver officielt overdraget til HEDELAND I/S ved årsskiftet 2009/10. Væsentlige udfordringer i 2010 2013: KARA/NOVEREN er ansvarlig for deponiet i hele efterbehandlingsperioden, som forventes at være ca. 30 år, hvorfor KARA/NOVEREN skal sørge for vedligeholdelse af pumper, bortskaffelse af perkolat (forurenet vand, der har været i forbindelse med affald) m.v. Til dette formål er der hensat godt kr. 30 mio., hvorfor det fremtidige driftsbudget ikke vil blive belastet af denne udgift. Region Sjælland har konstateret methangas under naboejendommene til Hedeland Deponi og har i to omgange gjort KARA/NOVEREN ansvarlig for dette forhold. Region Sjælland har overdraget sagerne til tilsynsmyndigheden Miljøcenter Roskilde. Det er KARA/NOVERENs opfattelse, at gassen stammer fra ældre deponier i området, hvorfor KARA/ NOVEREN har overdraget sagen til advokat Mogens Moe, der er ekspert i miljøsager. Sagen forventes ikke afklaret før en gang i løbet af 2010. Køge Deponi Der er for nærværende ingen aktivitet på Køge Deponi. Væsentlige udfordringer 2010 2013: På Køge Deponi er der et areal på ca. 25.000 kvm., som ikke er udnyttet. Det er forudsat at der på dette areal skal oprettes et mellemdeponi for forbrændingsegnet affald. Roskilde Forbrænding drift KARA/NOVERENs forbrændingsanlæg råder over 3 ovne. De to ældste ovne kaldes ovn 3 og ovn 4. Ovn 3 blev etableret i 1981, ovn 4 i 1989, og hver af disse ovne kan behandle 7 ton affald i timen. Ovn 5 er etableret i 1999 og kan behandle 20 ton affald i timen. Grundlæggende består et moderne forbrændingsanlæg af 4 hoveddele: En rist hvor affaldet brændes En kedel hvor varmen fra forbrændingen omsættes til damp En røggasrensningsdel En turbine til elproduktion De 2 gamle ovnlinier producerer kun fjernvarme, medens ovnlinie 5 fra 1999 er et kraft/varmeanlæg, der produ cerer såvel fjernvarme som el. El leveres til det almindelige el-distributionsnet og sælges på markeds vilkår i konkurrence med andre producenter. Fjernvarmen afsættes til transmissionsselskabet VEKS, hvis transmissionsnet strækker sig fra Roskilde til København og langs Køge Bugt til Solrød. 9

VEKS og CTR s transmissionssystem Markedet for fjernvarme forventes at stige i de kommende år. Affaldsvarmeprisen er meget kraftigt reguleret af staten, idet der er etableret i alt 3 forskellige varmeprislofter, hvor varmen altid skal afregnes til det laveste af de 3. Fra 2011 vil der være behov for, at alle 3 ovne er klar til drift hele året. Drift af de 2 gamle ovn linier er en konstant udfordring særlig i forhold til miljøkravene. En hovedudfordring er at holde de 2 gamle ovnlinier i konstant drift frem til 2013/14 hvor en ny ovnlinie kan tages i brug. Nyt forbrændingsanlæg Danmark er på mange måder et foregangsland inden for genanvendelse, men selv om Danmark ligger i top i verden med omkring 65 % genanvendelse, er affaldsmængderne til forbrænding steget med op til 2 % om året. I opgangs- og krisetider kan man se udsving, men over en længere periode er der en konstant stigning. Behovet for affaldsbehandling med energiudnyttelse vil være til stede så langt øjet rækker. Danmark er et af de lande i verden, som har den højeste grad af genanvendelse, men er også et af de lande, som har den højeste mængde forbrændt affald per indbygger. Affaldsforbrænding har i Danmark en 100 årshistorie bag sig, og som groft kan inddeles i 4 faser. Fase 1 10

startede i Danmark for mere end 100 år siden, hvor destruktion og hygiejne var formålet. I fase 2 begyndte man at udnytte varmen fra affaldet - vores ovn 3 og 4 er fra slutningen af fase 2. Fase 3 fokuserede på begrænsning af emissionerne og begyndende elproduktion - ovn 5 fra 1999 er et af de første anlæg i Danmark i denne fase. I fase 4 er fokus flyttet til energiudnyttelse ikke mindst på grund af klimahensynet, idet affald til forbrænding er et VE-brændsel. Den nye ovn 6 kan opføres således, at emissioner er begrænset til et minimum og med et markant fokus på energiudnyttelse. Behovet for ovn 6 kan deles i tre hovedpunkter: Etablering af kapacitet til de affaldsmængder som i dag transporteres over lange afstande til eksterne anlæg i Slagelse, Nykøbing F, Svendborg og Odense, de generelt stigende mængder samt erstatning for de 2 gamle ovnlinier, som ikke kan levetidsforlænges ud over 2013/14. Etablering af ny forbrændingskapacitet tager normalt 5 til 7 år fra den første beslutning tages. Da der er tale om en meget stor investering, er en god planlægning nødvendig for at anlægget etableres til den rigtige pris. De vigtigste punkter i processen er: Analyse af affaldsgrundlag og dermed kapacitetsbehov Myndighedsgodkendelser Finansiering Interne beslutninger Nøje tilrettelagt tids-/aktivitetsplan Styring af proces På nuværende tidspunkt er alle betydende myndighedsgodkendelser på plads. Tilbage står den interne beslutningsproces samt finansiering og endelig styring af hele processen. Mange opgaver vil skulle lægges ud til rådgivere både vedrørende maskindel og bygningsdel. Internt er den nødvendige ekspertise til at styre projektet igennem til stede på et højt niveau. Genbrugspladser KARA/NOVEREN overtog alle genbrugspladserne i Kalundborg Kommune samt genbrugspladsen i St. Heddinge 1. januar 2010, så antallet af genbrugspladser er fra årsskiftet blevet fordoblet. Pr. 1. januar 2010 driver KARA/NOVEREN 14 genbrugspladser og 1 grenplads i Roskilde, Lejre, Kalundborg, Køge og Stevns Kommune. Genbrugspladsernes primære opgave er at sikre kapacitet til, at private og mindre erhverv kan aflevere deres affald, samt at affaldet efterfølgende bliver bortskaffet på en miljømæssig og økonomisk effektiv måde. Miljømålene på genbrugspladserne måles i forhold til: Genanvendelsesprocent = udtryk for hvor meget affald der kan genbruges, så der derved spares på naturens ressourcer Nyttiggørelsesprocent = udtryk for hvad der brændes, og hvorved der produceres varme og elektricitet Deponeringsprocent = udtryk for hvor meget affald vi ikke kan finde andre løsninger for og derfor må placeres på deponier Farligt affald-procent = kemi-affald og maling ting som skal specielbehandles 11

I 2009 opnåede KARA/NOVEREN følgende resultat: Genanvendelse: 70 % - Nyttiggørelse: 24,6 % - Deponering: 4,4 % - Farligt Affald: 1 %. Med disse resultater placerer KARA/NOVEREN sig blandt landets bedste genbrugspladsvirksomheder. Som konsekvens af statens affaldsreform vil erhvervslivet fra 1. januar 2010 have fri adgang til pladserne, hvorfor åbningstiderne er tilpasset et forventet øget pres. Væsentlige udfordringer i 2010 2013: Kapacitetstilpasning af genbrugspladserne i forhold til besøgsantal og kundetilgængelighed Udvidelse af genbrugspladskonceptet til flere ejerkommuner Stadig forbedring af genanvendelsesprocenter Udvikling af KARA/NOVERENs genbrugspladskoncept Genbrugsterminal Genbrugsterminalen i Gadstrup modtager aviser, pap og plastik fra kommuner og erhverv til genanvendelse. Materialerne presses ved et tryk på 100 ton til baller, der herefter transporteres til pap- og papirfabrikker i Sverige og Tyskland. På årsbasis modtages ca. 27.000 ton. Kunderne hvoraf kommunerne repræsenterer langt den største kundegruppe afregnes med en pris, der modsvarer markedsprisen fratrukket behandlingsomkostningerne i Gadstrup. Som gennemsnit har der i 2009 kunnet afregnes med en pris omkring 500 kr/ton. Væsentlige udfordringer i 2010 2013: KARA/NOVEREN er på dette område i konkurrence med andre aktører, og det er derfor målet løbende at sikre lave behandlingspriser. Olie-/vandanlæg KARA/NOVEREN står for indsamling fra olie/benzinudskillere (OBU-ordningen) i medlemskommunerne. Det olieholdige vand behandles på KARA/NOVERENs olie-/vand anlæg i Gadstrup, hvor olien separeres fra vandet. Olien bliver herefter genanvendt, og det rensede vand ledes til det kommunale renseanlæg. Der modtages også olieholdigt vand fra erhvervslivet. Væsentlige udfordringer i 2010 2013: Olie-/vand anlægget har en del år på bagen, hvorfor det står over for en opgradering. Der er afsat kr. 1 mio. i 2010 til denne opgradering. 12

/KARA/NOVERENs økonomi KARA/NOVERENs økonomiske grundlag blev dannet ved åbningsbalancen den 1. januar 2007. Åbningsbalancen er sammensat af de 2 oprindelige selskabers regnskabsresultater, aktiver og passiver opgjort pr. 31. december 2006. De bogførte værdier har som udgangspunkt udgjort balancen, mens markedsvilkår har været grundlaget for fordelingen af egenkapitalen mellem kommunerne og dermed kommunernes indskud i det nye selskab. Der er ikke ved fusionen overført midler mellem ejerkommunerne og selskabet. Basisindskuddet er opgjort til 347 kr. pr. indbygger. Indskud ud over basisindskuddet bliver forrentet. Takstgrundlaget for det nye selskab blev som udgangspunkt givet på baggrund af de laveste takster i de respektive selskaber som tidligere omtalt. Udvikling Siden fusionen i 2007 har KARA/NOVERENs økonomi udviklet sig positivt i forhold til fusionsgrundlaget. Taksterne til forbrænding er nedsat med godt 4 % ud over pristallet generelt (14,4 %). Derudover er der gennemført takstnedsættelse på behandling af haveaffald og genbrugsmaterialer efter gennemgribende rationaliseringer, samtidig med at der har kunnet holdes uændrede takster på de øvrige fraktioner. Dette har været muligt gennem en stram omkostningspolitik og ved at holde målene fra fusionsgrundlaget. Omsætningen er gået op fra 318 mio. kr. i 2007 og til et forventet niveau på godt 380 mio. kr. i 2010. Mængderne har afspejlet økonomien i samfundet, hvilket har medført den ene rekord efter den anden, der herefter er afløst af en stagnation i begyndelsen af 2009. Der blev sat rekord på Roskilde Forbrændingsanlæg med næsten 240.000 ton og deponering af jord nåede næsten 600.000 ton. Resultat Resultatet efter forrentning og afskrivning har i den forløbne periode udgjort henholdsvis 16 mio. kr. i 2007 og 56 mio. kr. i 2008 før henlæggelser, og det foreløbige resultat for 2009 udgør 29 mio. kr. Resultaterne for 2007 og 2008 har ligget mere end 10 mio. kr. over budgettet i begge regnskabsår. Driftsregnskaberne opgøres hvert kvartal og på de enkelte behandlingsområder, således at økonomien og dermed taksten kan beregnes. Kvartalsregnskaberne benævnes Q1 Q4, som foreligges bestyrelsen. Bestyrelsen har truffet beslutning om at henlægge overskuddene til nyanlæg for Roskilde Forbrændingsanlæg og på genbrugspladserne. Balance Ved udgangen af september 2009 kan balancen opgøres til 827 mio. kr. med en egenkapital på 407 mio. kr. Derudover er der hensat 51 mio. kr. til fremtidige miljøomkostninger for de nu nedlagte deponiarealer. Som det fremgår af balancen, har KARA/NOVEREN opsparet 130 mio. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2009. Opsparingen skal være en del at egenfinansieringen af Roskilde Forbrændingsanlægs nye ovnlinie 6. 13

Investeringer Anlægsinvesteringer udgør i 2010 49 mio. kr. hovedsagelig til investeringer i nye genbrugspladser. Budgettet for 2011 forventes at indeholde de første betalingsstrømme på ovnline 6, som bliver KARA/NOVERENs største investering til dato. Af en samlet investering på 1,3 mia. kr. har det været målet at egenfinansiere godt 300 mio. kr. På grund af de faldende mængder kan dette mål ikke nås, og egenfinansieringen forventes nu at ligge på ca. 200 mio. kr. Dette giver samtidigt udfordringer i forhold til behov for låneramme i byggeperioden, hvor målet er at opnå den bedst mulige finansieringsform med den laveste rente. 14

/Udfordringer for affaldssektoren generelt og for KARA/NOVEREN i perioden 2010-2013 Siden 1980 erne har det været en hjørnesten i den danske affaldsbehandling, at kommunerne har haft ansvaret for behandling af alt affald. Denne model blev tilvejebragt på baggrund af, at det havde vist sig vanskeligt for markedet at tilvejebringe nødvendig kapacitet bl.a. til lossepladser. Modellen indebærer, at kommunerne på den ene side har pligt til at tilvejebringe kapacitet, men at kommunerne så til gengæld har retten til at anvise affald til de anlæg, som der er investeret i. Altså at investering følges af en sikkerhed for, at der kommer affald til anlægget. Det er disse grundlæggende principper, som er sat til diskussion. På det overordnede niveau er der truffet 2 væsentlige beslutninger: EU har vedtaget et nyt affaldsrammedirektiv i efteråret 2008. Direktivet indebærer, at forbrændingsegnet affald til energiudnyttelse som udgangspunkt kan transporteres frit hen over de nationale grænser i lighed med genanvendeligt affald Herudover har Folketinget besluttet en ændring af miljøbeskyttelsesloven, der er udmøntet i en affaldsbekendtgørelse, som har 2 væsentlige konsekvenser: Kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald er ikke længere en kommunal opgave at anvise, indsamle og behandle Erhverv skal have fri adgang til genbrugspladser mod at betale et gebyr for adgangen Hertil kommer en række ændringer af mere administrativ art. Disse ændringer vil alle skulle implementeres i løbet af 2010. Med hensyn til ændring af områderne forbrænding og deponi er der endnu ikke fra regeringens side kommet et udspil, men der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med formandskabet placeret i Finansministeriet med henblik på at finde frem til modeller for en ændring af organiseringen af forbrændingssektoren. Et hovedemne i denne modeludarbejdelse vil være, om området skal liberaliseres og i givet fald i hvilket omfang. Ikke mindst vil diskussionen dreje sig om, hvorvidt erhvervsaffaldet skal gives frit, således at kommunerne ikke længere skal have ansvaret for at tilvejebringe kapacitet til at behandle denne affaldstype, og om benyttelsespligten skal ophæves. Uanset hvilke konkrete udspil der vil komme, vil udfordringen for KARA/NOVEREN være at forberede sig på en liberalisering: Fortsat effektivisering af KARA/NOVERENs aktiviteter med henblik på at sikre konkurrencedygtige priser Udarbejdelse af totale affaldsløsninger ved optimering af grænseflader mellem kommunernes og KARA/NOVERENs indsats på affaldsområdet Tilpasse organiseringen af KARA/NOVEREN til de fremtidige udfordringer Initiativtager til at udnytte selskabets position til forbedret indsats på klimaområdet 15

Håndværkervej 70 4000 Roskilde T 4634 7500 F 4634 7510 www.karanoveren.dk info@karanoveren.dk