Høringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune Natur og Miljø Att.: Steen Ravn Christensen 16. august 2012 Høringssvar til den kommunale vandhandleplan for Syddjurs Kommune Djursland Landboforening har analyseret forslaget til vandhandleplanen for Syddjurs Kommune og har en række kommentarer hertil. Generelt Når Kommunen skal udarbejde den endelige handleplan for implementeringen af vandplanerne, er der mulighed for at prioritere indsatsen, så de værste konsekvenser for lodsejere undgås, samtidig med at der opnås miljøforbedringer. Vi opfordrer til åbenhed og dialog i forbindelse med den endelige udarbejdelse af handleplanen og den efterfølgende implementering. Tag lodsejerne med på råd før indsatsen lægges fast. De kender deres arealer og har stor og nyttig baggrundsviden. Oplys tydeligt overfor lodsejerne om en overordnet tidsplan for tiltagene, hvornår sker der hvad og hvor. Prioriter de vandløb, hvor den mindst mulige indsats fører til målopfyldelse. F. eks. ved at prioritere vandløb med fald fremfor vandløb uden fald. Sørg for at vandløb, der er påvirket af spildevand, bliver prioriteret senere end upåvirkede vandløb. Inddrag den lokale viden om spildevandspåvirkninger på vandløbene. Sørg for at få styr på spildevandet først. Overordnet set bør det påpeges, at Kommunen ikke bør iværksætte en indsats på vandløbene, før der er foretaget grundige konsekvensvurderinger af påvirkningen af de vandløbsnære arealer samt det drænede opland, der afleder vand til det givne vandløb. Kompensation Konsekvensvurderingerne skal ifølge vandplanerne danne grundlag for udbetaling af kompensation for indkomsttab til berørte lodsejere som følge af indsatserne, ændret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaureringer. Vi forventer, at det på sigt bliver muligt at indberette fejl og få ændret i konsekvensvurderingerne, hvis oversvømmelser viser sig at være anderledes (f. eks. mere omfattende) end forventet. Uoverensstemmelser mellem forventede forhold og de faktiske forhold kan få store økonomiske konsekvenser. Grødeskæring Afhængig af hvilken afgrøde, der dyrkes på de vandløbsnære arealer, vil der på nogle arealer være et mindre økonomisk tab for landmanden end på andre arealer. Tag derfor lodsejerne med på råd, når dette tiltag fastlægges. De har ofte også et godt overblik over drænsystemet og/eller udgrøftningen i oplandet. Hvis indsatsen fastlægges til vandløbsnære arealer med græs, vær da opmærksom på, at øget vandstand kan medføre, at afgræsning bliver umulig. Undersøg om det giver problemer i forhold til MVJ-aftaler, Natura2000-planer eller anden naturpleje. Syddjurs Kommune anfører, at kommunen vil prioritere andre løsningsforslag højt. Herunder anser kommunen ekstensiv afgræsning som en mulig løsning. Føllevej 5 8410 Rønde Tlf. 8791 2000 www.landboforening.dk

Vi vil i den forbindelse påpege, at ekstensiv græsning ikke er et alternativ til ændret grødeskæring, da arealanvendelsen af de vandløbsnære arealer ikke giver en ændret miljøtilstand i vandløbet. Kommunen opfordres til at lave en trinvis ændring af grødeskæringen. Det er på forhånd svært at forudsige miljøeffekten ved ændret vedligeholdelse. En høj kvalitet i grødeskæringen, f. eks. ved selektiv grødeskæring, kan i mange tilfælde sikre både afvanding og miljøtilstand. Lodsejeren kan også være interesseret i at lave beplantning langs vandløbet for på den måde at minimere grødevæksten fremfor at lave reduceret vedligehold. Det kan også være relevant at diskutere med lodsejeren om, hvornår tidspunktet for grødeskæringen er mest optimalt for både de vandløbsnære arealer og vandløbet. Genåbning af rørlagte vandløb Undersøg hvorfor vandløbet i sin tid blev rørlagt og tag denne viden med i beslutningen. Lodsejeren kan have interesse i at blive hørt, idet der kan ske en uhensigtsmæssig opdeling af marker. Sandaflejringer Ved reduceret grødeskæring og dermed sænkning af vandhastigheden vil man komme til at opleve større problemer med sandaflejringer. Syddjurs Kommune fremhæver selv i et oplæg fra den 30. april 2012, at ændret vedligeholdelse ikke kan afhjælpe sandaflejringer. Djursland Landboforening ser positivt på, at Syddjurs Kommune har stor fokus på dette område, og vi forventer en positiv dialog med lodsejere om løsning på dette problem. Tillægsregulativer I de fleste tilfælde skal der laves ændrede vandløbsregulativer. Her vil vi gerne påpege vigtigheden af, at de nye forslag i høringsfasen sendes direkte ud til lodsejerne og/eller vandløbslaugene, så der bliver mulighed for at kommentere på høringsudkastene. Vi frygter, at for mange ikke vil se de nye regulativforslag i tide, hvis de blot lægges på hjemmesiden. Stærkt modificerede vandløb, ændret vandløbsvedligeholdelse, konsekvensvurderinger Vi vil gerne påpege, at vi mener, at udpegningen af vandløbsmålsætningerne er foretaget på et fagligt forkert grundlag, og uden folketingets politikeres vidende derom. Naturstyrelsens embedsmænd har fejlfortolket EU s guidelines (artikel 4(3)(a)) og har undladt at informere de danske politikere om den danske fortolkning, før det blev bragt op på en faglig konference i Folketingets miljøudvalg ultimo marts 2011. Altså længe efter høringsfristens udløb. Naturstyrelsen har i 2012 ændret sin vejledning om udpegning af stærkt modificerede vandløb i version 6 om Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Det er bemærkelsesværdigt, at det er sket, efter vandplanerne er udarbejdet. Vi har særligt hæftet os ved følgende fra side 26: At vandløbsstrækninger anvendes til landbrugsmæssig dræning betyder ikke i sig selv, at strækningen skal udpeges som stærkt modificeret. Hvis der ved en rimelig indsats kan opnås god økologisk tilstand i vandløbet (f. eks. ændret vedligeholdelse eller restaurering), uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på f.eks. bebyggede arealer, miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning, skal strækningen ikke udpeges som stærkt modificeret. Hvis modsat opnåelse af god tilstand imidlertid vurderes at ville have meget betydelige konsekvenser, kan strækningen dog udpeges som stærkt modificeret. Den endelige afklaring af omfanget af konsekvenser vil ske ved den konsekvensvurdering, der bl.a. skal ligge til grund for beregning af kompensation indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet.

Sådanne præciseringer i 2012 efter vandløbsprocessen vidner om ufuldstændigheder under processen frem til 2012. Konkret har processen med et mangelfuldt oplysningsgrundlag medført, at alle de forhold, som en grundig og fuldstændig forvaltning kræver, ikke er taget i betragtning. Ved fastsættelse af miljømålene er der ikke i tilstrækkeligt omfang taget stilling til vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser, som lister en række kriterier, der skal tages stilling til, før det kan afgøres, om bestemmelserne kan og eventuelt skal anvendes. Det kræver beslutningsgrundlag, som belyser kriterierne, før det er muligt at tage stilling til, om vandområder skal omfattes af disse. Dette nærmere afgrænsede beslutningsgrundlag har ikke eksisteret. Jfr. at vejledningen Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer først lå færdig i april 2012, og at den tidligere vejledning fra 2008 om udpegning af stærkt modificerede vandløb ikke nævnte dræning som et muligt udpegningsgrundlag, i modsætning til EU s guideline. Således er det først nu, at der skal foretages konsekvensanalyser. Det er imidlertid et krav, at de økonomiske konsekvenser skal vurderes, når vandplanerne udarbejdes, da det er et led i at kunne argumentere fyldestgørende for, om undtagelsesbestemmelserne skal anvendes eller ej og dermed et led i en fuldstændig og tilstrækkelig forvaltning. Disse mangler i vandplanerne betyder, at kommunen bør tage i betragtning, at miljømålet på adskillige vandløbsstrækninger med overvejende sandsynlighed vil blive ændret i næste planperiode, hvor miljømålet skal fastsættes på det fulde oplysningsgrundlag. Det følger af 5 i Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, at handleplanen skal indeholde en prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning. Konsekvenserne bør vurderes på de vandløbsstrækninger, som med ændret vedligeholdelse vil kunne påvirke større landbrugsarealer med henblik på, at de kan tages ud af vandplanerne i 2. vandplanperiode. Vores anklage understøttes af nedenstående citater og notater: Citat fra Karakterisering af vandløb og indsatsprogrammet på vandløbsområdet. Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om vandløb. December 2011. Naturstyrelsen har i begrænset omfang specifikt benyttet landbrugsmæssig dræning som begrundelse for udpegning af vandløb som stærkt modificerede i udkast til vandplaner. Dette skyldes, at Naturstyrelsen har vurderet, at miljømålet god tilstand kan opnås enten ved ændret vedligeholdelse eller restaurering uden, at disse virkemidler vil have en betydelig negativ indvirkning på den landbrugsmæssige dræning eller miljøet generelt.1 I forarbejderne til den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst er det vurderet, at indsatsen om forbedring af de fysiske forhold på udvalgte strækninger af op til 7.300 km vandløb kan medføre en påvirkning af arealer langs vandløb svarende til ca. 30.000 ha udover randzonearealet. 2 Vurderingen bygger på et fagligt skøn foretaget af forskningsinstitutionerne - Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Grundlaget for den faglige vurdering fremgår af notat af april 2009 fra forskningsinstitutionerne.3 1 Skov- og Naturstyrelsen (2007), Grødeskæring i vandløb, erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekt.rapport udarbejdet af Orbicon A/S. www.nst.dk 2 Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner (Randzoneloven). 3 Danmarks Miljøundersøgelser (2009), Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet.

Af notat af 22. februar 2011 om konsekvenser af ophør/reduktion af vandløbsvedligeholdelse udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, fremgår det: Det kan ikke udelukkes, at ophør/ændret vedligeholdelse kan nedsætte drænsystemers funktion enten ved overlejring (dræn dækkes af bundmateriale) eller ved, at dykkede udløb tætner til (tilstopning af drænrør). Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at kvantificere eller lokalisere denne problematik, da den i givet fald kan variere meget mellem forskellige vandløb og formentlig også mellem forskellige strækninger af et vandløb. Det bemærkes i øvrigt, at det er en forudsætning for at igangsætte en vandløbsindsats, at der skal gennemføres en konkret konsekvensvurdering, der viser hvilke arealer, der kan forventes at blive påvirket af indsatsen. I vurderingerne indgår også konsekvenser i forhold til drænede arealer. Det er først i forbindelse med de konkrete konsekvensvurderinger, at det vil være muligt at vurdere de faktiske konsekvenser og om der er konkret grundlag for at gennemføre indsatsen. Viser det sig, at en indsats vil få vidtrækkende konsekvenser for arealerne langs vandløbet, vil indsatsen ikke blive gennemført i den påtænkte form. Ved vandløbsindsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse kan der ydes kompensation for indkomsttab indenfor rammerne af landdistriktsprogrammet, der udarbejdes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne og landdistriktsloven. For at sikre, at der ikke igangsættes indsatser, som ligger ud over den afsatte økonomiske ramme, skal en indsats godkendes af staten, før den kan igangsættes. Herved gives der bl.a. også sikkerhed for, at der ikke igangsættes indsatser, uden at der er penge til at kompensere jordbrugere for deres indkomsttab inden for rammerne af landdistriktsprogrammet. I overensstemmelse med vandrammedirektivet og Kommissionens vejledning har Naturstyrelsen således foretaget en afvejning af de ændringer, der er nødvendige for at opnå god tilstand (ændret vedligeholdelse og restaurering) i forhold til ændringens indvirkning på den specifikke anvendelse af vandløbet (landbrugsmæssig dræning). Denne vurdering har medført, at det som hovedregel ikke har været påkrævet at udpege vandløb som stærkt modificerede pga. landbrugsmæssig dræning. I Danmark blev der kun udpeget ca. 6 % stærkt modificerede vandløbsstrækninger på trods af nedenstående udmelding fra DMU fra 2004. Citat fra faglig rapport fra DMU nr. 499. 2004. Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb. Danske vandløb har gennem årene været udsat for betydelig fysisk påvirkning i form af rørlægning og kanalisering. På strækningsbasis betyder dette at ca. 90 % af vores vandløb er blevet reguleret. Derudover foretages i de fleste vandløb et til flere årlige tilbagevendende grødeskæringer med henblik på at sikre de afvandingsmæssige forhold. Som følge af ovenstående kan det derfor antages at hovedparten af de danske vandløb kan klassificeres som HMWB (= stærkt modificerede). De Europæiske retningslinier gav udtrykkeligt udtryk for, at vandløb, der tjener til afledning af vand fra drænede arealer kan udpeges som stærkt modificerede, da omkostninger ville blive uoverstigelige ved at forsøge at nå høje miljømål i den type vandløb. Citat fra EUs retningslinjer for udpegning af modificerede vandløb. Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies, 2003. Article 4(3)(a) lists the following types of activities which were considered likely to result in a water body being designated as HMWB: - navigation, including port facilities, or recreation; - activities for the purposes of which water is stored, such as drinking-water supply, power generation or irrigation; - water regulation, flood protection, land drainage; - other equally important sustainable human development activities.

Der stod følgende i en instruks fra Naturstyrelsen fra marts 2008: Danske retningslinjer for udpegning af modificerede vandløb. Miljøministeriet 2008, marts 2008, bilag 12. Hovedparten af de danske vandløb er gennem tiden blevet reguleret. Disse reguleringer medfører som udgangspunkt ikke at vandløbene skal udpeges som stærkt modificerede områder. Ingen yderligere instrukser i forhold til dræning og vandløb Så udgav Naturstyrelsen i maj 2012 nye mere fyldestgørende vejledninger: Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Bilag 12 afsnit 4.1. Retningslinier for definition og udpegning af stærkt modificerede vandområder. Eksempler på vandløb der som udgangspunkt ikke kan udpeges som stærkt modificerede vandområder: Vandløbsstrækninger, der anvendes til landbrugsmæssig dræning, skal som udgangspunkt ikke udpeges som stærkt modificerede. Dette skyldes at der kan opnås god økologisk tilstand enten ved ændret vedligeholdelse eller restaurering uden at det vil have en betydelig negativ indvirkning på miljøet generelt eller den landbrugsmæssige dræning. Vi mener ikke, at det er på et fagligt holdbart eller korrekt grundlag, at Naturstyrelsen i december 2011 meldte denne store indsats ind til EU. EU vil formodentlig være ret så ligeglad med, at vi ikke har afsat penge nok til indsatsen via Landdistriktspuljen. Det er jo ikke noget EU krav, at finansieringen skal foregå ad den vej. Vi vil blive målt på, om vi når indsatsen og så må den danske stat formodentlig punge ud til sidst. Vi mener ikke, at det er fagligt forsvarligt at reducere på eller ændre på grødeskæringen i de områder, hvor der er tale om afvandingsgrøfter eller vandløb med meget lidt eller ingen fald, og som hovedsagligt tjener som afvanding af landbrugsarealer. Det vil få uoverstigelige konsekvenser for den omkringliggende landbrugsjord, som vil forsumpe. Datamaterialet, som ligger til baggrund for tilstandsvurderingerne af vandløbene er fra 2003-2010. Staten har ikke afsat midler til fornyede faunaprøver i de vandløb, hvor der ikke foreligger data fra 2010. Det betyder, at man igangsætter tiltag (reduceret / ændret grødeskæring) uden at vide, om der allerede er målopfyldelse. Det vil ikke være muligt efterfølgende at vurdere, om indsatsen var den rigtige om den gavnede, da man ikke kender udgangspunktet. Det er spild af vores skattepenge at foretage denne form for fægten i blinde. Vi vil på det kraftigste opfordre kommunen til at sørge for, at datagrundlaget er up to date, inden der igangsættes tiltag. Forhold til anden relevant planlægning Syddjurs Kommune er senest i 2015 forpligtet til at implementere oversvømmelsesdirektivet ved udarbejdelse af risikostyringsplaner. I den forbindelse formodes en god og stabil vandafledningsevne i vandløbssystemerne at være et meget centralt element. Dette bør derfor holdes for øje, før kommunen iværksætter indsatser i vandløbene, som har risiko for at føre til en forringet vandafledningsevne. Med venlig hilsen Hans Gæmelke Formand Djursland Landboforening