Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 5. marts 2014 Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og lov om kommunal fjernkøling (implementering af EU's energieffektiviseringsdirektiv mv.)
Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Lovforslagets konsekvenser for virksomhederne 4 2.1 Formål med lovforslaget/bekendtgørelsesudkastet 4 2.2 Administrative konsekvenser af lovforslaget 4 2.2.1 Administrative omstillingsomkostninger 4 2.2.2 Løbende administrative byrder årligt 4 2.3 Reguleringens oprindelse 7 2.4 Virksomhedernes kommentarer og anbefalinger 8 Bilag B. Uddybning af lovforslaget administrative konsekvenser 14 Bilag C. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVAB-metoden 20
1. Resumé Denne ex ante måling afdækker de forventede administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med Energistyrelsens forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og lov om kommunal fjernkøling (implementering af EU's energieffektiviseringsdirektiv mv.) Målingen afdækker således ikke andre eventuelle konsekvenser for erhvervslivet. Med lovforslaget skal rammerne for EU's langsigtede arbejde med energieffektivisering styrkes. Dette sker med henblik på, at opfylde EU's overordnede mål om at nå en 20 pct. højere energieffektivitet i 2020 i forhold til et baseline studie. Den nye lovgivning har til formål at fjerne hindringer på energimarkederne og sikre en effektiv forsyning og anvendelse af energi også efter 2020. For at nå dette mål skal de store danske virksomheder 1 fremover have foretaget et energisyn hvert fjerde år og dokumentere dette for Energistyrelsen. Alternativt kan virksomhederne vælge at implementere og vedligeholde et energiledelsessystem hvor der i forbindelse hermed foretages energisyn. Dette skal ligeledes dokumenteres hvert fjerde år. Disse nye krav medfører administrative konsekvenser for de omfattede virksomheder, idet der dels i forbindelse med gennemførelsen af energisynet eller vedligeholdelsen af energiledelsessystemet er knyttet administrative opgaver og dels i forbindelse med at dokumentere dette til Energistyrelsen. De administrative opgaver medfører løbende administrative byrder for 44,3 mio. kr. årligt. 1. Disse er ifølge EU defineret ud fra både et antalsmæssigt og finansielt krav. Virksomhederne skal have mindst 250 ansatte og en årsomsætning på mere end 50 mio. Euro eller en årlig balance på mere end 43 mio. euro. Denne definition omfatter ca. 420 danske virksomheder. 3
2. Lovforslagets konsekvenser for virksomhederne 2.1 Formål med lovforslaget/bekendtgørelsesudkastet Med lovforslaget skal rammerne for EU's langsigtede arbejde med energieffektivisering styrkes. Energieffektivitet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig og inklusiv vækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa. Lovforslaget gennemføres med henblik på, at opfylde EU's overordnede mål om at nå en 20 pct. højere energieffektivitet i 2020 i forhold til et baseline studie. Fremskrivninger i 2010 viste, at der med de daværende virkemidler og initiativer kun ville opnås besparelser svarende til ca. halvdelen af den fastsatte målsætning, hvorfor mere ambitiøse tiltag blev igangsat. Energieffektivitetsdirektivets overordnede formål er derfor at styrke rammerne for EU's langsigtede arbejde med energieffektivisering og -besparelser for at sikre, at EU s målsætning om 20 pct. højere energieffektivitet i 2020 nås. Den nye lovgivning har til formål at fjerne hindringer på energimarkederne og sikre en effektiv forsyning og anvendelse af energi også efter 2020. 2.2 Administrative konsekvenser af lovforslaget 2.2.1 Administrative omstillingsomkostninger Ifølge lovforslaget kan virksomhederne vælge at leve op til lovkravene ved at implementere og vedligeholde et certificeret energiledelsessystem. I forbindelse med opstarten af dette vil virksomhederne skulle afholde udgifter på 50.000 kr. I afsnittet om omkostningsparametre udspecificeres dette. Tabel 1 Omstillingsomkostninger Omstillingsomkostninger 5,6 Samfundsniveau, mio. kr. 2.2.2 Løbende administrative byrder årligt Som nævnt indledningsvist medfører den nye lovgivning, at de store danske virksomheder fremover skal leve op til nye krav på energiområdet. Virksomhederne kan vælge mellem de to muligheder for at leve op til lovkravene: 1) at få foretaget et energisyn hvert fjerde år, og herefter at dokumentere det for Energistyrelsen 4
2) At have og løbende vedligeholde et certificeret energiledelsessystem, hvor igennem der foretages gennemgange af energiområdet svarende til et energisyn. Også dette skal dokumenteres hvert fjerde år. De to muligheder medfører forskellige niveauer af administrative byrder for virksomhederne, og herudover også udgifter i forbindelse med energisynet og energiledelsessystemet. Nedenfor gennemgås disse byrder. Administrative byrder forbundet med energisyn Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for virksomhederne, idet de som minimum hvert fjerde år skal have foretaget et energisyn og efterfølgende dokumentere dette. De administrative opgaver i forbindelse med energisynet vil omfatte først og fremmest at indhente oplysninger til brug for energisynet, ofte i form af en kortlægning af virksomhedens energiforbrug. Herefter foretages energisynet af de rette eksperter eller akkrediterede personer, hvorefter dette skal dokumenteres i en rapport eller lignende. Som sidste skridt skal virksomheden indsende dokumentation til myndighederne om at energisynet har fundet sted. Kravet om dokumentation opfyldes ved at indsende energisynsrapporten, som viser at energisynet har haft det rette omfang og følger retningslinjerne jf. bekendtgørelsen. Figur 1 Administrativt arbejde i forbindelse med energisyn Rapport Virksomhed kontakter konsulent med henblik på at få gennemført et energisyn Konsulent foretager energisyn af alle virksomhedens lokationer Virksomheden modtager rapport med energisyn fra konsulenten Virksomhed dokumenterer energisynet til Energistyrelsen Ud over det interne administrative tidsforbrug i forbindelse med energisynet, vil virksomheden endvidere have omkostninger til eksterne anskaffelser i form af honorar til de kvalificerede eller akkrediterede eksperter, som på en uafhængig måde skal foretage energisynet. Udgifterne hertil gennemgås særskilt i afsnittet om omkostningsparametre. Administrative byrder forbundet med energiledelse Såfremt virksomhederne vælger at benytte sig et energiledelsessystem, fritages de for kravene beskrevet ovenfor, under forudsætning af der er foretaget et energisyn hvert fjerde år og at synet lever op til kriterierne i direktivets anneks VI. Der skal indsendes dokumentation herom til myndighederne. 5
I forbindelse med implementeringen og vedligeholdelsen vil der være et administrativt arbejde forbundet med det påkrævede energiledelsessystem. Dette arbejde vil både finde sted i forbindelse med selve certificeringen eller re-certificeringen, som skal ske indledningsvist og de efterfølgende opfølgninger efter et og to år. De administrative aktiviteter i forbindelse med selve energiledelsessystemet vil være afholdelse af møder og indsamling af dokumentation angående energiforbrug og lignende. Det administrative arbejde knyttet til kravet om at der som en del af energiledelsessystemet skal være foretaget et energisyn vil i lighed med kravet beskrevet ovenfor, inkludere at indhente dokumentation til brug for dokumentationen. Typisk vil der som en del af energiledelsessystemet være foretaget de relevante tests og syn, der lever op til disse krav. Der er dog et administrativt arbejde forbundet med at indhente denne dokumentation og klargøre den til brug for Energistyrelsen. Nedenfor ses den samlede proces fra opstart af certificering til dokumentation overfor Energistyrelsen. Figur 2 Administrativt arbejde i forbindelse med energiledelse Virksomhed kontakter konsulent angående certificering af energiledelsessystem Konsulent foretager certificering af virksomheden Konsulent foretager første opfølgning af certificering (efter 1 år) Konsulent foretager anden opfølgning af certificering (efter 2 år) Konsulent foretager re-certificering (efter 3 år) Virksomheden indsamler dokumentation og indsender til Energistyrelsen For at leve op til kravene om et godkendt energiledelsessystem vil de omfattede virksomheder skulle afholde udgifter til at implementere og få certificeret deres energiledelsessystem. Kravene i forhold til energiledelsessystemer kan ifølge Energistyrelsen opfyldes ved at have et certifikat som ISO 50001 eller ISO 14001 samt tillægskriterier. Der vil være omkostninger forbundet med at blive certificeret hvert tredje år samt en opfølgning i de mellemliggende år. Omkostningerne forbundet hermed gennemgås særskilt i afsnittet om omkostningsparametre. Hertil kommer det interne administrative tidsforbrug forbundet med energiledelsessystemet. 6
Figur 3 Proces for certificering af energiledelsessystemer Certificering 1. opfølgning 2. opfølgning Recertificering De administrative byrder for virksomhederne som følge af lovgivningen fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2: Administrative byrder for virksomhederne Løbende administrative byrder årligt 44,3 Samfundsniveau, mio. kr. 2.3 Reguleringens oprindelse Lovforslaget skal implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF i dansk lovgivning. Danmark opfylder dog allerede en stor del af direktivet og andre dele kan implementeres med hjemmel i gældende lovgivning. Lovforslaget indeholder derfor udelukkende de dele af direktivet, hvor der ikke er hjemmel i gældende lovgivning til at fastsætte regler. Energistyrelsen har oplyst, at der ikke er tale om overimplementering i forbindelse med lovforslaget. 7
2.4 Virksomhedernes kommentarer og anbefalinger Lovgivningen omfattes som relevant Flere ad de adspurgte virksomheder gav i løbet af interviewet udtryk for at de fandt lovgivningen relevant. Desuden fremhævede flere, at virksomhederne jo i sidste ende også ville have gavn af at få foretaget et energisyn eller at implementere et energiledelsessystem. Der har derfor ikke blandt de interviewede virksomheder været givet udtryk for at lovgivningen blev opfattet som irrelevant eller uretfærdig. Ja, det giver jo god mening at vi som en virksomhed af vores størrelse er forpligtet til at holde øje med energiforbruget. Vi får jo i sidste ende også noget ud af det selv. Lovgivningen stemmer fint overens med det generelle fokus på energi og bæredygtighed som mange store danske virksomheder har Flere virksomheder har i forbindelse med de afholdte interviews angivet at de nye regler ligger fint i tråd med et generelt fokus på bæredygtighed blandt de store virksomheder i Danmark. det er jo klart at det her også er noget vi har tænkt over i et CSR perspektiv, nu har vi bare fået yderligere grund til at rykke på det Som den konkrete interviewperson fortæller af citatet ovenfor har der allerede i virksomheden været gjort overvejelser om at følge forbruget af energi i virksomheden nærmere. Han fremhæver at ud over de åbenlyse fordele ved dette som at spare penge på energi, så har virksomheden også overvejet lignende tiltag ud fra et branding eller CSR perspektiv. Interviewpersonen mente således, at den nye regulering var relevant, og ville bringe fordele for de omfattede virksomheder. Omfattende administrativt arbejde for virksomheder med mange lokationer En virksomhed tilkendegiver at der med mere end 150 lokationer spredt over hele landet vil der være et betragteligt administrativt arbejde forbundet med at skulle have foretaget et energisyn/implementere energiledelsessystem. Vi har 150 lokationer fordelt over hele landet. Det er virkelig meget arbejde med at koordinere og indhente informationer fra alle de steder Ifølge virksomheden vil der være et betydeligt arbejde for hovedkontoret med at sørge for at energisyn bliver gennemført på alle lokationer og efterfølgende indsamle dokumentation. Virksomhederne efterspørger standardiserede skemaer til indberetning Flere af de adspurgte virksomheder efterspurgte, at der i forbindelse med lovgivningsarbejdet vil blive udformet skemaer, som kan bruges i forbindelse med dokumentationen af energisyn eller energiledelsessystem. Virksomhederne ville på denne måde gerne sikre sig, at de fik al den krævede information med, samt det ville lette det administrative arbejde hvis der findes en skabelon, hvor det relevante data blot skal anføres og siden fremsendes til Energistyrelsen. 8
Det ville gøre det meget lettere for os hvis der blev lavet et skema man skulle fylde informationerne ind i hver gang. Så kan vi bruge det til vores arbejde løbende 9
A.1 Segmenter I denne AMVAB måling skelnes der først og fremmest mellem virksomheder der vælger at få foretaget energisyn, og virksomheder der vælger at benytte et energiledelsessystem. Blandt virksomhederne der skal have foretaget energisyn skelnes der yderligere mellem virksomheder med et stort energiforbrug og virksomheder med et mindre energiforbrug. I denne inddeling er der skelet til om virksomhederne har produktion eller bruger energi til proces eller ej. Ifølge de afholdte ekspertinterviews med virksomheder der udfører energisyn, er produktion og proces den primære faktor med indflydelse på prisen på et energisyn samt det arbejde, der er forbundet hermed. Blandt virksomhederne der vælger at have et energiledelsessystem segmenteres der ikke yderligere. Tabel 3 Oversigt over segmenter Segment Energisyn/Energiledelse Beskrivelse Segment 1 Virksomheder med et stort energiforbrug der vælger energisyn Energisyn Virksomheder med et mindre Segment 2 energiforbrug der vælger energisyn Segment 3 Energiledelse Virksomheder med energiledelse Energistyrelsen har leveret data angående de store virksomheders fordeling på brancher. Denne opdeling danner baggrund for segmenteringen af virksomhederne i virksomheder med et stort energiforbrug og virksomheder med et mindre energiforbrug. Følgende brancher falder under kategorierne Virksomheder med et stort energiforbrug: Landbrug, skovbrug og fiskeri, industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, bygge og anlæg, handel og transport. Virksomheder med et mindre energiforbrug: Information og kommunikation, Ejendomshandel og udlejning, kultur, fritid og anden service. Denne opdeling i segmenter medfører at fordelingen af de 420 omfattede virksomheder ser således ud: Tabel 4 Antal virksomheder fordelt på de forskellige segmenter Segment Segment 1 Energisyn virksomheder med et stort energiforbrug Segment 2 Energisyn virksomheder med et mindre energiforbrug Segment 3 Energiledelse Antal 240 75 105 10
A.2 Populationer og hyppighed Ifølge Energistyrelsen vil ca. 420 virksomheder være omfattet af lovforslaget (idet de falder indenfor EU's definition for store virksomheder). Energistyrelsen forventer, at 75 pct. af disse vil vælge at leve op til kravene ved at få foretaget et energisyn hvert fjerde år, de resterende 25 pct. vil benytte sig af et energiledelsessystem. Baseret på disse estimater fra Energistyrelsen vil der gennemsnitligt være: - Ca. 79 virksomheder årligt der skal have foretaget energisyn samt dokumentere dette (segment 1 og 2). - Ca. 26 virksomheder årligt der skal dokumentere, at de som en del af deres energiledelsessystem har fået foretaget et energisyn (segment 3). Fordelt på oplysningskravene vil der årligt være følgende antal virksomheder, der skal leve op til de forskellige krav Tabel 5 antal virksomheder fordelt på oplysningskrav Segment Oplysningskrav Antal virksomheder per år Segment 1 60 Dokumentation af foretaget Energisyn virksomheder med energisyn produktion Segment 2 Energisyn virksomheder uden produktion Segment 3 Energiledelse Dokumentation af foretaget energisyn Dokumentation af energisyn foretaget i forbindelse med energiledelsessystem Vedligeholdelse og certificering af energiledelsessystem 19 26 A.3 Virksomhedsinterview Der er foretaget 7 interviews med virksomheder der vil blive omfattet af lovforslaget. Disse er blevet udvalgt på baggrund af en liste modtaget fra Energistyrelsen. Virksomhederne dækker alle segmenter. De afholdte virksomhedsinterview er foretaget per telefon, da der er interviewet virksomheder over hele landet, og dette derfor var mest hensigtsmæssigt. Hertil kommer at der er afholdt 5 ekspertinterviews med henblik på at fastlægge priser på henholdsvis energisyn og energiledelsessystemer, samt hvilke segmenter der ville være relevante at benytte i forbindelse med undersøgelsen. A.4 Omkostningsparametre I indeværende AMVAB måling benyttes både en intern timepris samt priser på eksterne anskaffelser i forbindelse med gennemførslen af energisyn og vedligeholdelsen af energiledelsessystemer. 11
I denne AMVAB måling benyttes efter aftale med Energistyrelsen følgende interne timepris: 2 Ingeniør 464 kr. inkl. Overhead Ud over det interne administrative forbrug i virksomheden, vil virksomhederne også have udgifter til at få foretaget energisyn eller få og vedligeholde et energiledelsessystem. Udgifterne til energisyn varierer alt efter om virksomheden har produktion eller ej. Som beskrevet ovenfor er virksomhederne med energisyn inddelt i to segmenter for at tage højde for denne forskel. Der benyttes følgende priser på de eksterne anskaffelser: Tabel 6 priser for energisyn Virksomhed med et stort energiforbrug 500.000 Virksomheder med et mindre energiforbrug 200.000 Pris per energisyn, kr. For energiledelsessystemet benyttes én fast pris i denne AMVAB-måling på tværs af alle virksomhederne med energiledelse. Til dette formål er der benyttet nedenstående priser, hvilket ifølge de interviewede certificeringskonsulenter svarer til en virksomhed med mellem kompleksitet. Tabel 7 pris for certificering af energiledelsessystem Pris energiledelsessystem Virksomhed med mellem kompleksitet Pris for certificering Pris for opfølgning Pris for re-certificering (efter 1 og 2 år) (efter 3 år) 175.000 75.000 125.000 Prisen for energiledelse er beregnet således at alle udgifterne forbundet med at have et energiledelsessystem set over en fireårig periode er indregnet. 2 Timelønnen udspringer af begrebet fortjeneste sat i forhold til den præsterede arbejdstid, som Danmarks Statistik anvender. Det dækker over alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med et ansættelsesforhold, herunder pension, ATP, personalegoder, ferie- og søn- og hellig-dagsbetalinger. Sygdom, ferie mv. er trukket fra. Hertil lægges en overhead op 25 pct. der dækker over omkostninger i forbindelse med faste administrationsomkostninger, dvs. eksempelvis udgifter til kontor (husleje eller bygningsafskrivninger), telefon, varme, el, IT-udstyr mm. 12
Certificering af energiledelsessystemet følger dog en tre-årig cyklus med en recertificering og to gange opfølgning. En treårig cyklus for energiledelsescertificeringen koster 275.000 kr. (125.000 +75.000+75.000). Dette medfører en årlig pris for energiledelsessystemet på ca. 92.000 kr. Prisen for energiledelse per virksomhed for en fireårig periode udgør således 367.000 kr. Endvidere er det beregnet omstillingsomkostninger på baggrund af den forskel der er i prisen for certificering af energiledelsessystem, der er 175.000 kr. per virksomhed og prisen for re-certificering af et system som er 125.000 kr. Omstillingsomkostningen per virksomhed for certificering er således 50.000 kr. Priserne på energisyn og energiledelsessystem stammer fra interviews med virksomheder der er certificeret til at udføre disse tjenester. A.5 Reguleringens oprindelse Alle oplysningskrav i forbindelse med lovforslaget er A regulering og skal indføre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF.. 13
Bilag B. Uddybning af lovforslaget administrative konsekvenser B.1 Administrative omstillingsomkostninger I forbindelse med at implementere et energiledelsessystem, er det nødvendigt at få dette system certificeret. Dette kræver deltagelse fra en medarbejder der skal certificeres, i form af mødeaktivitet og forudgående indsamling af dokumentation og lignende. Endvidere skal virksomheden afholde en ekstra udgift på 50.000 kr. for certificering af systemet. Dette beløb er beregnet som forskellen mellem hvad det koster at få certificeret et system for første gang, og at få re-certificeret systemet (175.000 for certificering og 125.000 for re-certificering). Denne forskel er den udgift virksomheden har til at omstille sig til den nye lovgivning. Omstillingsomkostninger forventes at skulle afholdes én gang. De omfattede virksomheder er blandt de 420 største danske virksomheder, der forventes derfor ikke at være stor udskiftning i gruppen af de omfattede virksomheder. Det er derfor en engangsomkostning at blive certificeret for de virksomheder der vælger at benytte et energiledelsessystem. 14
Tabel 8: Kortlægning af de administrative omstillingsomkostninger på samfundsniveau Segment Segment 3 - Energiledelse Informationsforpligtigelse og underliggende oplysningskrav Informationsforpligtelse a: Energiledelse 105 Oplysningskrav 1 Vedligeholdelse og certificering af energiledelsessystem Population på samfundsniveau Aktivitet i tid (pr. normal effektiv virksomhed) Interne anskaffelser (pr. normal effektiv virksomhed) Eksterne anskaffelser (pr. normal effektiv virksomhed) Timepris Frekvens af populationen i % Hyppighed Totale omstillingsomkostninger 7,5 timer 0 kr. 50.000 kr. 464 kr. 100 % 1 5,6 mio. kr. 15 stk. 2 - henvisning Lovtype A I alt 5,6 mio. kr. 15
B.1.1 Løbende administrative byrder årligt B.2 Løbende administrative byrder årligt Administrative byrder forbundet med energisyn De omfattede virksomheder vil i forbindelse med kravet om energisyn hvert fjerde år skulle udføre et administrativt arbejde. Virksomhederne skal som det første tage kontakt til en certificeret virksomhed, der kan foretage energisynet på den påkrævede måde. Herefter vil virksomheden skulle indhente noget data angående energiforbruget til brug for konsulentens undersøgelser. Dette arbejde vil variere i omfang alt efter om virksomheden har et stort eller lille energiforbrug, om virksomheden har mange lokaliteter og om virksomheden har produktion af forskellig art eller eksempelvis blot er kontorbygninger. Hernæst vil konsulenten typisk besøge virksomheden lokationer og foretage forskellige tests i forbindelse med energisynet. Også i forbindelse med dette kan der være administrativt arbejde forbundet med at fremskaffe dokumentation til konsulenten. Herefter udarbejder konsulenten en rapport angående fundene fra energisynet. Denne modtager virksomheden, og skal efterfølgende fremsende dokumentationen til Energistyrelsen. I forbindelse med dette vil der være administrativt arbejde i form af at fremsende eller indtaste de nødvendige oplysninger til Energistyrelsen. Administrative byrder forbundet med energiledelse Vælger de omfattede virksomheder at leve op til de nye lovkrav ved at benytte et energiledelsessystem, vil de både skulle udføre administrativt arbejde forbundet med selve certificeringen af systemet og løbende i forbindelse med vedligeholdelsen af energiledelsessystemet. Hertil kommer det administrative arbejde forbundet med at dokumentere overfor Energistyrelsen at der som en del af energiledelsessystemet er foretaget energisyn. Første skridt for virksomheden vil være at tage kontakt til en certificeret virksomhed, der kan hjælpe virksomheden med at implementere og certificere et energiledelsessystem. Herefter vil der typisk skulle indsamles dokumentation til brug for konsulenterne. I forbindelse med selve certificeringen vil nogle af virksomheden medarbejdere skulle deltage i møder med konsulenterne med henblik på at blive certificerede. Også i forbindelse med dette kan der forventes løbende at være behov for at indhente data angående energiforbrug og lignende. Et og to år efter at virksomheden er blevet certificeret skal der ske en opfølgning for at kunne opretholde certificeringen. Her vil der også være behov for mødeaktivitet og indsamling af data og dokumentation. I løbet af en fire-årig cyklus hvor der skal rapporteres og dokumenteres til Energistyrelsen, vil virksomhedens medarbejdere derfor bruge flere dage på at deltage i møder og indhente datamateriale med henblik på at vedligeholde den krævede certificering. 16
Hertil kommer arbejdet med at dokumentere overfor Energistyrelsen, at der som en del af energiledelsessystemet er foretaget et energisyn. Dette vil kræve indhentning af dokumentation på undersøgelser og syn foretaget som en del af energiledelsessystemet og efterfølgende at fremsende denne dokumentation til Energistyrelsen. Også her vil der i forbindelse med dette vil der være administrativt arbejde i form af at fremsende eller indtaste de nødvendige oplysninger til Energistyrelsen. 17
Tabel 9: Kortlægning af de løbende administrative byrder på samfundsniveau årligt Segment Segment 1 Energisyn - virksomheder med et stort energiforbrug Informationsforpligtigelse og underliggende oplysningskrav Informationsforpligtelse a: Energisyn Oplysningskrav 1 Dokumentation af foretaget energisyn Population på samfundsniveau 240 Aktivitet i tid (pr. normal effektiv virksomhed) Interne anskaffelser (pr. normal effektiv virksomhed) Eksterne anskaffelser (pr. normal effektiv virksomhed) Timepris Frekvens af populationen i % Hyppighed Totale omkostninger på samfunds niveau årligt 15 timer 0 kr. 500.000 kr. 464 kr. 100 % 0,25 30,4 mio. kr. 15 A - henvisning Lovtype Segment 2 Energisynvirksomheder med et mindre energiforbrug Segment 3 Energiledelse I alt Informationsforpligtelse b: Energisyn Oplysningskrav 1 Dokumentation af foretaget energisyn Informationsforpligtelse c: 105 Energiledelse Oplysningskrav 1 Dokumentation af energisyn foretaget i forbindelse med energiledelse Oplysningskrav 2 Vedligeholdelse og certificering af energiledelsessystem 75 7,5 timer 0 kr. 200.000 kr. 464 kr. 100 % 0,25 3,9 mio. kr. 15 A 4 timer 0 kr 0 kr. 464 kr. 100 % 0,25 0,05 mio. kr. 37 timer 0 kr 367.000 kr. 464 kr. 100 % 0,25 10,0 mio.kr. 44,3 mio. kr. 15 stk. 2 15 stk. 2 A A 18
B.3 Validitet og følsomhedsanalyse Ved gennemførelse af ex ante målinger er der generelt visse udfordringer med at estimere byrderne. Dette skyldes grundlæggende, at måling af konsekvenser af initiativer og krav, der endnu ikke er indført, kan være vanskelige at vurdere på forhånd for de senere berørte virksomheder. Dette har også været tilfældet i forbindelse med denne måling, dog ikke i højere grad end at målingens resultater vurderes at være valide. For at dæmme op for de usikkerheder der har vist sig undervejs er der blevet afholdt interviews med både virksomheder, som skal være omfattet af de nye lovkrav samt de virksomheder som er certificerede til at udføre energisyn og certificering af energiledelsessystemer. Begge typer af virksomheder er blevet spurgt i forhold til virksomhedernes administrative arbejde i forbindelse med energisyn og certificering samt om priser for tjenesterne. På denne måde er der indhentet svar fra samlet set 12 virksomheder hvoraf 5 arbejder professionelt med området. Yderligere har der blandt virksomhederne været respondenter der både er meget erfarne og relativt uerfarne indenfor energiinitiativer. Således er undersøgelsens estimater baseret på input fra virksomheder med meget forskellig modenhed indenfor området. På baggrund af ovenstående vurderer EY at validiteten af undersøgelsen overordnet set er høj. 19
Bilag C. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVAB-metoden C.1 Introduktion Danske virksomheder er underlagt en række forskellige krav og pligter, som er fastsat i love og regler af offentlige myndigheder. Det offentlige fastsætter kravene for at regulere virksomhedernes adfærd, så overordnede samfundsmæssige hensyn tilgodeses. Men hvis virksomhederne pålægges unødvendige administrative byrder, er der tale om et samfundsmæssigt spild. Det er ofte muligt at regulere virksomhedernes adfærd på en mere optimal og for virksomhederne mindre ressourcekrævende måde, uden at de overordnede samfundsmæssige formål med reguleringen tilsidesættes. Erhvervsstyrelsen har af Regeringen fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder ved målinger af ny erhvervsrettet lovgivning. Til den opgave anvender Erhvervsstyrelsen AMVAB-metoden til at måle, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterkomme administrative krav i erhvervsrelevante love og bekendtgørelser. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Resultaterne fra AMVAB-målinger anvendes til at følge udviklingen i de administrative byrder, til at forebygge nye byrder i forslag til ny regulering og til at identificere byrdefulde områder med henblik på regelforenkling af eksisterende regulering. AMVAB-målingerne gennemføres af eksterne konsulenter i samarbejde med ressortministeriet og Erhvervsstyrelsen. C.2 De administrative konsekvenser ved reguleringen Ved AMVAB-metoden gennemføres virksomhedsinterviews til undersøgelse af, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterleve specifikke love, bekendtgørelser. Metoden indebærer, at man ved en nøje gennemgang af regelteksten i love og bekendtgørelser finder de steder, hvoraf det fremgår, at virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Disse informationsforpligtelser underopdeles i et antal oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter. Disse aktiviteter kræver et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug. I nogle tilfælde vil efterlevelse af oplysningskravene også kræve, at virksomhederne bruger ressourcer på anskaffelser enten i form af produkter og/eller anskaffelser i form af eksterne serviceydelser. Den administrative byrde måles efter formlen: P*O*H = Administrativ byrde P: Antal virksomheder omfattet af reguleringen. O: Omkostningsparametre i én omfattet virksomhed bestående af løn til administrative medarbejdere for pågået administrativ aktivitet og/eller eventuelle anskaffelser. 20
H: Hyppigheden af hvor ofte information skal stilles til rådighed for myndighed eller tredjepart årligt. De målte løbende administrative byrder angives altid på samfundsniveau årligt. C.2.1 Ex ante og ex post målinger AMVAB-metoden anvendes til to typer af målinger: ex ante og ex post målinger. Ex ante målinger I forbindelse med ny lovgivning, som forventes at have administrative konsekvenser for danske virksomheder i et omfang der overstiger 10.000 årligt på samfundsniveau, opgør Erhvervsstyrelsen de forventede administrative konsekvenser for virksomhederne ved lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet. En sådan opgørelse betegnes som en ex ante måling af de administrative konsekvenser, idet der er tale om en vurdering af de administrative konsekvenser ved en ny regel, inden denne får effekt for virksomhederne. Ex-post målinger Målinger af de administrative konsekvenser for danske virksomheder ved love, bekendtgørelser eller øvrige initiativer som f.eks. digitaliseringsinitiativer. Sådanne målinger betegnes som ex-post målinger af de administrative konsekvenser, idet målingen gennemføres efter, at reglen eller initiativet er trådt i kraft og kan mærkes ude i virksomhederne. En ex post måling foretages kun, når administrative konsekvenser ikke er blevet ex ante målt tidligere, eller når grundlaget for en ex ante måling er ændret siden ex ante målingen blev afsluttet. C.2.2 Forskellige typer af administrative konsekvenser I målingen sondres mellem omstillingsomkostninger og løbende byrder: Omstillingsomkostninger Omstillingsomkostninger er de omkostninger, som virksomhederne kun skal afholde én gang i forbindelse med, at de skal omstille sig til en ny eller ændret lovgivning/regulering. Omstillingsomkostningerne omfatter ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, fx som en konsekvens af stigende omsætning eller udvidelse med nye forretningsområder i virksomheden. Løbende byrder De løbende byrder består af de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som gentages løbende af nye virksomheder (der registreres). 21
Metoden er nærmere beskrevet i Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB), som findes på www.amvab.dk. 22