Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?

Relaterede dokumenter
Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Landmænds opfattelser af natur og aktuel naturkvalitet på bedriften

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Økologiske afhoppere en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer

De små dyr og de alt for store landskaber

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber

Hvor er Økologien på vej hen?

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Eksempler på nye regler for omlægningstillæg.

Notat vedrørende: Økologisk jordbrug s bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi

Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Dato: 16. februar qweqwe

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion

En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse til energiformål under hensyntagen til jordens frugtbarhed.

Udviklingen af landbrugslandet

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde

Aktoversigt. Sagstitel: Faktuelt budskab om omlægning til økologi Sagsnummer:

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Program Tak for i aften

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

HVOR ER VI I ARBEJDET

Markvildtprojektet hvor er vi og hvor er vi på vej hen Januar 2016

Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Økologisk biavl i Danmark

Miljøet. i et geografisk perspektiv. MiljøBiblioteket. Hovedland. Red. Pia Frederiksen

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter (Økologiske afhopper -projektet)

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? : Elena Sørensen Skytte

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Landskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO,

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Forpagtning af nød og lyst

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.

Etablering og pleje af levende hegn

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade København V 7. januar 2015

DRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Københavns Universitet. Analyse af lønsomheden i økologiske landbrugsbedrifter Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2011

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Den strukturmæssige ramme status og pejlemærker

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Idiskussionen om fremtidens landbrug

Danske Mejeriers Mælkeudvalg

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Kvægbedriftens klimaregnskab

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Vejledning til Dyrkningsaftale

Forvaltning af agerlandets vilde fauna

Dispensation efter museumsloven til at foretage gennembrud af et dige ved Gesten

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Transkript:

Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL

Hvad er naturkvalitet? diversiteten af planter og dyr - og deres levesteder en levende jord (biodiversitet i jord) landskabet på bedriften landskabet med bedriften

Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og fjernelse af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og fjernelse af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

Naturkvalitet i økologisk jordbrug - begrebsramme Bedriftskarakteristika: Diversitet Specialisering Naturpraksis Arealanvendelse Markdrift dyrkede marker Leve- og indkomststrategier Bio-fysiske omgivelser Etablering og bevaring af småbiotoper Drift af vedvarende græs vedvarende græs og i småbiotoper Landmænds oplevelse af kvaliteter i natur og landskab Lokalisering, tæthed og lokale processer naturkvalitet i landskabet Landskabsændringer

Nogle konklusioner Jordtype, jordbearbejdningsintensitet og gødningstilførsel har betydning for forskellige faunagrupper, ligesom areal-historien (afgrøde/afgræsning) Omlægning til økologi giver flere arter af planter og fluer i hegnene. Resultaterne viser sig allerede efter 3 år, og forstærkes efter 7 biologer (eksperter) og landmænd har en meget forskellig opfattelse af naturkvalitet, og landmænds tager i højere grad afsæt i en æstetisk oplevelse af naturen (landskabet). Økologer opfatter i højere grad økologiens bidrag til samfundsgoderne som knyttet til miljø (vandkvalitet) end til biodiversitet Små bedrifter har en større tæthed af landskabselementer (hegn, vandhuller og beplantninger) end større, men alle størrelsesgrupper er aktive med etablering. Markstørrelser stiger generelt på landsplan, men økologiske bedrifter har større afgrødediversitet og mindre markstørrelser end de konventionelle

Ændringer i landskabselementer Plantning og fjernelse af levende hegn 1997-2001 % af 341 bedrifter Ændringer i hegn 39% Ingen ændringer 61%

Ændringer i landskabselementer Plantning og fjernelse af levende hegn 1997-2001 % af 341 bedrifter plantet og fjernet 8% kun fjernet 2% kun plantet 29% Ingen ændringer 61%

Hvem etablerer nye landskabselementer: Bedriftsstørrelse % bedrifter 60 40 20 pct m. unge hegn pct m. unge beplantninger pct. m. nye vandhuller 0 0-10 ha 10-20 ha 20-30 ha 30-50 ha 50-100 ha >100 ha

Tæthed af nyetablerede landskabselementer og bedriftsstørrelse Tæthed af unge landskabselementer m2/ha 160 140 120 100 80 60 40 20 0 3 0-10 ha 10-20 ha 20-30 ha 30-50 ha 50-100 ha >100 ha hedgerows woodlots/5 ponds Bedriftsstørrelse

Tæthed af landskabselementer på grupper af bedrifter N=53 22 30 6 20 41 250 200 150 100 50 hegn beplantninger vandhuller (*%) m2/ha 0 Vest store mælke Vest store andet Vest beboere Øst Store mælke Øst Store andet Øst beboere grupper af bedrifter

Produktionsareal på økologiske bedrifter ha/bedrift 60 50 40 30 20 10 0 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004

98 1994: 676 62 Dynamikken indenfor økologerne i DK 499 1997: 1617 48 = ophører med økologisk drift 950 79 1999: 3099 276 217 23 2001: 3525 166 Data: en kohorte af økologiske bedrifter omlagt i 1997 2004: 3360 236 bedrifter genfundet som økologer i 2004

Hvilke bedrifter vokser? Ændringer i bedriftsstørrelse indenfor en gruppe økologiske bedrifter 1997 to 2004 (N=234) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Major growth Considerable growth Minor growth Unchanged Minor reduction Considerable reduction 30% 20% 10% 0% <20 ha 20-50 ha >50 ha Small Medium Large

Mean field size, ha 250 200 150 15 10 5 0 Fører øget bedriftsstørrelse til større marker og færre hegn? 0 100 200 300 400 Farm size, ha Farm size and field size on 235 farms converted in 1997 and still organic in 2004 Farm size and linear biotopes (area m 2 /ha) on 346 organic farms 2001 Meter linear biotope/ha 1997 2001 2004 90 60 30 0 <1 ha 1-2 ha 2-3 ha 3-4 ha 4-5 ha >5 ha Mean field size Mean field size and linear biotopes on 346 organic farms 2001 100 50 0 0-10 ha 10-20 ha 20-30 ha 30-50 ha 50-100 ha >100 ha

10 0 % 80% 60% 40% 20% 0% Farm enlargement may take place Major growth without increasing field size Considerable growth Minor growth Unchanged Minor reduction Considerable reduction Change in farm size 1997-2004 Change in field size >20% growth in field size Unchanged field size >20% reduction

Sammenfatning Der er en stor variation i indholdet af landskabselementer mellem de økologiske bedrifter Fordelingen på bedrifterne af de tre undersøgte typer af landskabselementer bedrifter følger ikke det samme mønster ift bedrifter og lokalisering Tætheden af landskabselementer afhænger både af de biofysiske og regionale forhold, og af størrelsen af bedriften. Bedriftens størrelse er et relateret til de leve- og produktionsstrategier de agrare hushold forfølger. Disse udtrykker forholdet mellem agrare og andre indkomster, og hvordan anvendelsen af husholdets ressourcer prioriteres.

Perspektiver Der er i øjeblikket en signifikant forskel mellem konventionelle og økologiske bedrifter hvad angår markstørrelser, men det ser ikke ud til at praksis i forhold til de udyrkede områder adskiller sig fra de konventionelle. Hvad vil fremtiden bringe i forhold til strukturudvikling og landskab, og hvad vil økologerne indenfor dette område?