Høringsnotat - Kommuneplantillæg 7 til Kommuneplan Byvækst og fritidsformål

Relaterede dokumenter
file:///c:/users/rvs/documents/sbsysnetdrift/temp/rvs/dagsorden/preview.html

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Boliger, Værvej, Stensballe Boliger, Værvej, Stensballe

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

Sammenfattende redegørelse Tillæg 7 Byvækst og fritidsformål til Kommuneplan 2013

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

Tematillæg for byvækst og fritidsformål Tematillæg for byvækst og fritidsformål

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

VEJLEDNING. Efter den politiske behandling vil ejere, naboer og bidragydere blive orienteret om den politiske beslutning.

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

24.01.O07. Forslag Offentlige formål i Ølgod TILLÆG 17 RAMMEOMRÅDE O07

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Område ved Ortenvej i Varde TILLÆG 16

23.02.R02. Forslag Rekreative formål i Varde Nord TILLÆG 18 RAMMEOMRÅDE R02

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20

24.01.O07. Offentlige formål i Ølgod TILLÆG 17 RAMMEOMRÅDE O07

Tematillæg for byvækst og fritidsformål Tematillæg for byvækst og fritidsformål

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

Kommuneplantillæg nr. 8

Kommuneplantillæg nr. 20 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Anemonevej, Isenvad

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Rishøjgård etape 2, Holbæk vest Ny kommuneplanramme 2.B26. Ca. 100 ha med plads til ca. 690 boliger

Randers - Neder Hornbæk

Notat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning

Kommuneplantillæg nr. 8

Kommuneplan for Odense Kommune

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan for Odder. Plan, Odder Kommune Dok.id.

Kommuneplantillæg nr. 41 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Herningvej, Brande

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

Kommuneplantillæg 20 til Kommuneplan

Boliger, Flintebakken, Horsens Boliger, Flintebakken, Horsens

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg

Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast

KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. FORSLAG til tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan Arvad Møllevej. Elværkssøen. Skjern Å.

Tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

UDKAST TIL POLITISK BEHANDLING. - fremlagt i offentlig høring i perioden xx.xx til xx.xx.20xx

TILLÆG NR. 3 TIL KOMMUNEPLAN 2017

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008.

Behandling af indkomne indsigelser til Forslag til lokalplan nr. 70 Sommerhusområde ved Skarrev.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Kommuneplantillæg nr Centerområde, Støvring Ådale

Blåvandvej. Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 24 UDVIDELSE AF C06 ENKELTOMRÅDE C06 TIL BLÅVANDVEJ

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Køge Kommune har meddelt landzonetilladelse til udstykning af ejendommen Klarkærvej 12b, 4600 Køge.

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

Resumé. Økonomiudvalget. NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 588 for erhvervsområde ved ydre Københavnsvej

Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og rekreativt område, Gaias Alle, Gug (2. forelæggelse)

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan

Afledte justeringer: Kommuneplantillægget tilrettes således at den maksimale højde på tårnet også her angives til 12 m.

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12

Tillæg 14 KP17. Nyt rammeområde for matr. 149f, 149o og 149e Varde Markjorder

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 2

Resumenotat. Holstebro Byråd

Kommuneplantillæg nr. 13 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune

Tillæg nr. 36 til Kommuneplan for et område til boligformål ved Vestre Ringvej i Lysbro

Vedtaget den offentligt bekendtgjort den

Klagevejledning Den endelige vedtagelse af ovennævnte planer kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Odense Letbane 1. etape

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr. 30 til Kommuneplan for Viborg Kommune

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Herning Kommunes forslag til Kommuneplan 2017

FORSLAG KOMMUNEPLAN- TILLÆG NR. 2 FOR RAMMEOMRÅDE 3B13 STRØBY EGEDE. Politik & Borger PLANLÆGNING BESKRIVELSE

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3

Bilag 2. NOTAT - Indkomne bemærkninger til tillæg til Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune

Sammenfattende miljøredegørelse

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens

Sammenfattende miljøredegørelse

Transkript:

Plan og By Sagsbehandler: Randi Vuust Skall Sagsnr. 01.02.03-P16-4-13 Dato: 7.5.2015 Høringsnotat - Kommuneplantillæg 7 til Kommuneplan 2013 - Byvækst og fritidsformål Forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan 2013 har nu været i offentlig høring i perioden 17. februar til 30. marts 2015. I perioden er der kommet i alt 27 bemærkninger indenfor høringsperioden. Efterfølgende benævnes bemærkningerne således: A: Gedved lokalråd v/niels Arne Kjærgård, Præsthøj 13, 8751 Gedved B: Paul Sørensen, Skovvej 19, 8751 Gedved C: Peter Trier Rasmussen, Oensvej 31, 8700 Horsens D: Brian Kjærgaard, Galgehøj 13, 8700 Horsens E: Carl Nielsen, Holme Parkvej 291, 8270 Højbjerg F: Land og Plan, Strandpromenaden 6, 8700 Horsens G: Vejdirektoratet, Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart H: Mette og Thorbjørn Bentzen, Gyvelhøj 12, 8700 Horsens I: Anne-Kathrine Kjerulff, Fruens Bøge 14 J: Hanne og Ib Høgsberg, Elsebeth og Leo Kjærgaard, Iris og Erik Francek, Rita og Aage Lauritsen Dalvej 2,3,4, 6 K: Lisbet & Niels Olesen, Nordre Strandvej 47, 8700 Horsens L: Naturstyrelsen, Haraldgade 53, 2100 København Ø M: Danmarks Natufredningsforening - Horsens v/ Lillian Sørensen, Julsvænget 21, 8700 Horsens N: Dorte og Jesper Rasmussen, Dallerupvej 45, 8781 Stenderup O: Lodsejer på Bjerrevej P: 6 Lodsejre omkring Dallerup Sø, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Q: Per Bregendahl, Gl. Kirkevej 9, 8700 Horsens R: Bente og Hans Sørensen, Kirkevej 15, 8700 Horsens S: Kaj Møller, Holmedal 4, Voervadsbro, 8660 Skanderborg T: Kim Møller-Nielsen - Grundejerforeningen Holmekollen, Holmekollen 23, 8660 Skanderborg U: Landsbyforeningen for Voervadsbro og Omegn, Holmedal 4, Voervadsbro, 8660 Skanderborg V: Sagførene - Kirsten Therkelsen Møllegårdsvej 1, 8240 Risskov (ang. Voervadsbro) W: Aahus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C X: Jan Mortensen - Beboerne på Galgehøj 35 ejendomme, Galgehøj 23, 8700 Horsens Y: Carl Korup, Gyldenløvesvej 14, 8700 Horsens Z: Jens Munch, Værvej 27, 8700 Horsens Æ: Sagførene - Kirsten Therkelsen, Møllegårdsvej 1, 8240 Risskov (ang. Yding) Høringsnotatet er inddelt i de konkrete arealudlæg i Kommuneplantillæg 7. De bemærkninger der vedrører flere udlæg nævnes så flere steder. Til sidst i notatet findes de aftaler Horsens Kommune har indgået med Naturstyrelsen, samt nogle generelle bemærkninger, som ikke vedrører konkrete arealudlæg. Høringssvar vedrørende udlæg i Gedved GE.1.B.14.: A: Gedved Lokalråd gør opmærksom på, at de ikke mener, at det udlagte areal er tilstrækkeligt til at imødekomme behovet for nye boliggrunde i Gedved indenfor planperioden. Hvorfor de foreslår yderligere ca. 27 ha udlagt i kommuneplanen. B: En lodsejer ønsker, at der udlægges et areal på ca. 3 ha i den sydlige del af Gedved umiddelbart nord for Lykkebjergvej. Administrationens bemærkninger og forslag til ændringer i forhold til GE.1.B.14.: Administrationen vurderer, ikke at der på nuværende tidspunkt er behov for yderligere arealudlæg i Gedved. Da der de seneste år i gennemsnit er bygget ca. 10 boliger om året, vil rummeligheden på ca. 170 boliger i den eksisterende by og det nyudlagte område rigeligt dække planperiodens (12 år) behov. Derfor udlægges der ikke yderligere arealer i Gedved med tillæg 7 til Kommuneplan 2013 end de i planforslaget foreslåede 19,2 ha. Men da kommuneplanen revideres hvert fjerde år, vil der være løbende mulighed for, at inddrage nye arealer, hvis dette 1

skulle blive nødvendigt og hvis behovet ændre sig. Begge de foreslåede arealer kan på sigt blive fremtidige byudviklingsområder og er også en del af de forslag der ligger i Helhedsplanen for Gedved. Bemærkningerne A og B giver derfor ikke anledning til ændringer i forhold til det fremlagte planforslag. Høringssvar vedrørende udlæg i Hatting HR.08.B.25.: C: En lodsejer ønsker sin jord udlagt til byvækst, det drejer sig om ca. 19 ha af matrikel 9a, Hatting by, Hatting. Forslaget blev også fremsend i foroffentlighedsfasen for kommuneplantillægget. D: Lodsejeren ønsker hele sin matrikel 6d, Hatting By, Hatting udlagt til byvækst. E: Lodsejeren ønsker hele 6a og 1m, Hatting By, Hatting udlagt til byvækst. Administrationens bemærkninger og forslag til ændringer i forhold til HR.08.B.25.: Administrationen har allerede vurderet udlægget, der også blev fremsendt i forbindelse med foroffentlighedsperioden. Administrationen har vurderet arealet 9a, Hatting By, Hatting og fundet det svært at udnytte arealet optimalt og hensigtsmæssig, da alt det der ligger vest for Hatting Bæk er naturbeskyttet og der på den østlige side af bækken skal friholdes en zone på minimum 25 meter ifølge den gældende kommuneplan. Gedhøj ligger også på matriklen som et højt dominerende landskabselement, der ikke bør bebygges. Derudover ligger der uafklarede klimamæssige overvejelser i forhold til områdets langsigtede håndtering af overfladevand i forbindelse med Hatting Bæk. Klimaudfordringerne bør afklares før der eventuelt kan planlægges for boliger på dele af matr. nr. 9a Hatting by, Hatting. Administrationen har derfor vurderet, at arealerne øst for byen er mere velegnede til boligbebyggelse. Administrationen har vurderet Matrikel 6d, Hatting By, i en større sammenhæng, som en del af et større område, der går på tværs af matrikelskel. Det blev vurderet at arealudlægget var tilstrækkeligt stort uden gården. Gården er i sig selv et anderledes boligtilbud end de nye udlæg til åben/lav eller tæt/lav boliger, hvilket er noget af det Horsens Kommunes byråd ligger vægt på blandt andet i bosætningsstrategien. Gården har endvidere en middel bevaringsværdi. Administrationen har allerede vurderet udbredelsen af byvækstarealet mellem Hatting og Torsted. For at sikre, at den resterende del af området mellem Hatting og Horsens ikke bebygges er dette udpeget til rekreativt område i kommuneplanrammerne og skovrejsning retningslinjerne. Den foreslåede afgrænsning af området er primært sket på baggrund af en vurdering af de drikkevandsinteresser der er i området, men også i forhold til den mængde af arealer Horsens Kommune samlet set kan udlægge i planperioden. Derud over har der indgået overvejelser om at opnå harmonisk afslutning på byen. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at drive den resterende del af matrikel 6a eller 1m som landbrug, kan Horsens Kommune ikke vurdere, men der bliver nu også mulighed for skovrejsning på arealerne. Alle stiønskerne i høringssvaret kan gennemføres uanset om området er udlagt til byvækst eller ej, oplevelsen ved brugen af stierne vil måske endda blive bedre, hvis ikke den ligger lige i skel til de nye boliger, men langs diget i et grønt område. Bemærkningerne C, D og E giver ikke anledning til ændringer i forhold til det fremlagte planforslag. Høringssvar vedrørende forslag til udlæg i Stensballe ved Hovmarksvej: En rådgiver har på vegne af lodsejeren fremsendt et ønske om at udlægge matrikel 1e, Stenballe Hdg., Vær til byvækst. F: Administrationen har allerede vurderet udlægget, der også blev fremsendt i forbindelse med foroffentlighedsperioden. Ud fra en samlet vurdering af de byudviklingsmuligheder der er omkring Horsens by, har administrationen vurderet at matrikel 1e, Stenballe Hdg., Vær ikke bør udlægges til byvækst på nuværende tidspunkt. Arealer indenfor kystnærhedszonen bør først tages i brug hvis andre muligheder i området er udtømte. Med Tillæg 7 udlægges i stedet et areal i Stensballe ved Værvej og Amballevej. Bemærkning F giver derfor ikke anledning til ændringer i forhold til det fremlagte planforslag. Høringssvar vedrørende udlæg i Stensballe ved Værvej HR.05.B.29.: W: Aarhus Stift påpeger vigtigheden af hensynet til Vær Kirke i den videre planlægning og forbeholder sig ret til i den videre planlægning at kunne komme med indsigelser. X: Der gøres indsigelse på baggrund af de trafikale forhold på Værvej, som beboerne på Galgehøj finder problematiske, samtidig peger beboerne på, at udlægget efter deres vurdering vil ødelægge de landskabelige værdier i området. 2

Y: Beboeren fra Griffenfeltsparken mener, at arealudlægget truer områdets kvaliteter omkring Vær Kirke og fredskoven omkring kirken. Z: Lodsejeren mener, at udlægget er uheldigt i forhold til Vær Kirke og naturmæssige værdier, der er i området, derudover peges der på at trafiksikkerheden på Værvej er utilstrækkelig. Desuden mener lodsejeren, at forpagteren har brug for jorden til landbrugsdrift. Administrationens bemærkninger og forslag til ændringer i forhold til HR.05.B.29.: Administrationen mener også som indsigerne, at hensynet til Vær Kirke er vigtigt. Administrationen mener ligesom Aarhus Stift, at dette bør tænkes ind i den fremtidige detailplanlægning (lokalplanlægning). I lokalplanlægningen vil der være mulighed for at regulere bebyggelsens højde, placering og arkitektur således, at dette reguleres under hensyntagen til kirken. De landskabelige værdier i området tilgodeses ligeledes gennem lokalplanlægningen. Det nye udlæg vil gøre det muligt at etablere en blødere og mere naturlig overgang mellem byen og landskabet gennem en lavere og knap så tæt bebyggelse som den eksisterende på Galgehøj. I forbindelse med lokalplanlægningen vil udformningen og etableringen af en grøn bufferzone mod landskabet blive analyseret, således, at den får den rigtige udformning ud mod landskabet. Samtidig regnes der kun med 8 boliger pr ha. i dette område mod 10 i alle andre områder i Horsens By. Dette er ligeledes for at sikre en naturlig overgang til landskabet. Den landbrugsmæssige værdi af arealet vurderes at være beskeden, da det er et forholdsvist beskedent arealudlæg. Administrationen vurderer ikke udpegningen til særligt værdifuldt landbrugsområde, som et afgørende element i forhold til inddragelsen til byvækst fordi alle områder i Horsens Kommune, som ikke er Internationale naturbeskyttelsesområder, skove, områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 samt eksisterende byområder er udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde. Værvej har for nyligt fået udvidet kørebanen til 6,0 m. De trafikale udfordringer vil skulle håndteres i detailplanlægningen for området, da kommuneplanen udelukkende regulerer den overordnede arealanvendelse i kommunen. Bemærkningerne W, X, Y og Z har sammen med dialogen med Naturstyrelsen været med til, at Horsens Kommune vælger at reducere arealudlægget ved Værvej og samtidig er der i rammebestemmelserne tilføjet bebyggelsesregulerende bestemmelser vedrørende bebyggelsens maksimale højde, således at der ikke kan bygges i mere end 7 meter og maksimalt i 1 etage. Høringssvar vedrørende udlæg i Lund HR.07.B.17., HR.07.B.18 og HR.07.B.19.: G: Vejdirektoratet gør opmærksom på, at de ikke kan udelukke at en del af rammeområde HR.07.B.19. kan være støjbelastet i forhold til motorvej E45. H: En nabo i Provstlund mener, at det er uhensigtsmæssigt at udlægge flere boliger i Lund pga. de trafikale forhold på Silkeborgvej i myldretiden. Derudover mener naboen ikke, at der bør udlægge nye boliger indenfor skovbyggelinjer og bevaringsværdige landskaber af hensyn til dyr og menneskers oplevelse af naturen i området. I: En nabo i Provstlund mener, at det er uhensigtsmæssigt at udlægge flere boliger i Lund pga. de trafikale forhold på Silkeborgvej i myldretiden. J: Naboerne på Dalvej er bekymrede for områdets natur og landskab og ligger vægt på, at disse kvaliteter skal sikres i en eventuel kommende detailplanlægning. Administrationen vurderer, at området ligger tilstrækkeligt langt fra motorvejen i forhold til, at det med tekniske foranstaltninger er muligt, at sikre de kommende boliger mod støj. Den trafikale situation på Silkeborgvej er en udfordring som Horsens Kommune arbejder på at løse i samarbejde med Vejdirektoratet. Administrationen er bekendt med, at det vil være trafikalt uhensigtsmæssigt at tilslutte yderligere boligområde til Langgade, Dalvej og Toftevej, da disse veje er smalle og uden stianlæg for de svage trafikanter. Administrationen vurderer ikke, at udlægget vil påvirke ådalen væsentligt og heller ikke oplevelsen eller fortælleværdien i ådalslandskabet. Området ligger endvidere bag eksisterende fredskov og en forhøjning i terrænet (Bøgehøj) øst for udlægget. Bebyggelsen vil ikke være synlig fra ådalen og heller ikke fra den modsatte side af ådalen eller de omkringliggende veje. Bebyggelsen ligger i tilknytning til et boligområde som er under udbygning. Ved lokalplanlægning skal der sikres en høj arkitektonisk kvalitet og samspil med landskabet. Samspillet ligger blandt andet i at styrke det lille landskabsrum omkring bebyggelsen og sikre adgangen til dette for offentligheden. Der er ikke i nogen af udlæggene udsyn til eller fra det store ådalsstrøg pga. massiv beplantning med bl.a. 3

Fredskov langs dalsiden umiddelbart nord for udlægget. Ved lokalplanlægningen kan der, hvis det vurderes nødvendigt, sikres bestemmelser om beplantning langs områdets vestlige side ud mod den lille sidedal. Bemærkningerne G, H, I og J giver ikke anledning til ændringer i forhold til det fremlagte planforslag. Men de trafikale bemærkninger sendes videre til Affald og trafik, som vil gennemgå bemærkningerne i forhold til kommende trafikale projekter i Horsens Kommune og samarbejdet med Vejdirektoratet omkring en trafikal løsning på strækningen. Høringssvar vedrørende udlæg til erhverv i Lund HR.07.E.8.: K: Lodsejeren mener ikke, at arealerne bør tages ud af kommuneplanen, da de arbejder på udstykningen. Kommuneplan 2013 har langt større udlæg til erhverv end der er behov for i planperioden, derfor skal kommunen reducere i arealerne til erhverv ved en revision som denne. Der reduceres i alt på 4 lokaliteter i kommunen. Administrationen fastholder at området bør udgå af kommuneplanen. Bemærkning K giver ikke anledning til ændringer i forhold til det fremlagte planforslag. Høringssvar vedrørende udlæg i Nim BR.41.CB.3.: L: Naturstyrelsen har fremsendt indsigelse mod Tillæg 7 efter Planlovens 29, stk. 1 for så vidt angår arealudlægget til en dagligvarebutik i Nim, da arealet ligger indenfor OSD og NFI. Naturstyrelsen finder ikke, at Horsens Kommunes redegørelse godtgøre, at der ikke findes alternative placeringer uden for OSD og NFI. Administrationen anbefaler, at tage arealet ud af Tillæg 7 og derefter køre en selvstændig planlægningsproces for arealudlægget. Bemærkning L giver derfor anledning til at arealet tages ud af det endelige Tillæg 7. Høringssvar vedrørende udlæg nord for Nørrestrand HR.06.B.14.: M: DN er bekymrede for at Nørrestrand bliver lukket inde i et byområde og at området mister sine naturmæssige værdier og kvaliteter. DN ønsker hele området mellem Hansted og Nørrestrand friholdt for byggeri. Desuden mener DN ikke, at området opfylder kriteriet for at være sammenhængende med den eksisterende bebyggelse. Administrationen vurderer ikke, at Nørrestrand bliver lukket inde, men mener derimod, at der er mulighed for at skabe et unikt bynært naturområde til glæde for rigtig mange borgere på lang sigt. Nørrestrand vil stadig på nordside have masser af luft til en eventuel kommende byudvikling. Administrationen vurderer ikke, at det er realistisk at friholde hele området mellem Hansted og Nørrestrand for byggeri på lang sigt. Horsens er i vækst og derfor vil der også skulle findes områder til en ny bydel. Så det handler om at finde den rigtige måde at byudvikle på, på dette sted. Kriterierne for sammenhængen med den eksisterende bebyggelse er til stede, da det areal der ligger mellem udlægget og Egebjergvej allerede er i byzone og det areal skal udnyttes først jf. rækkefølgebestemmelserne i planforslaget. Bemærkning M giver ikke anledning til ændringer i forhold til Nørrestrand HR.06.B.14. Høringssvar vedrørende udlæg i Tyrsted HR.01.B.44.: R: En rådgiver for ejerne af en naboejendom mod syd påpeger, at udlægget vil forringe indblikket til Tyrsted Kirke fra øst og sydøst. Derudover påpeger rådgiveren, at området er udlagt til særlig værdifuldt landbrugsområde og at afstanden fra kvægbruget på Klokkedalsvej 4 til den kommende byzonegrænse reduceres i forhold til den nuværende. Administrationen vurderer, at der er mulighed for at tilpasse bebyggelsens beliggenhed, størrelse og udformning i forhold til kirkeindblikket og den eksisterende by, og tilpasse bebyggelsens højde og visuelle virkning mod kirken. Tyrsted Kirke ligger som den sydlige del af den gamle landsby Tyrsted, som allerede er blevet en del af Horsens By, og området omkring Tyrsted Kirke er et af de områder, hvor der er mulighed for byudvikling i Horsens By. Behovet for byvækstarealer i Horsens er stort og udlægget HR.01.B.44. er ligesom de øvrige udlæg en del af den sammenfattede planlægning for byvækst i hele Horsens Kommune. Dette er en del af det planarbejde, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Administrationen vurderer ikke udpegningen til særligt 4

værdifuldt landbrugsområde, som et afgørende element i forhold til inddragelsen til byvækst fordi alle områder i Horsens Kommune, som ikke er Internationale naturbeskyttelsesområder, skove, områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 samt eksisterende byområder er udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde. Det er korrekt, at afstanden til byzonen reduceres for husdyrbruget på Klokkedalsvej 4, dette parameter har allerede tidligt været en del af vurderingen af udlægget i forbindelse med Kommuneplantillæg 7 til Kommuneplan 2013. Området er netop ikke udpeget til store husdyrbrug pga. nærheden til byen og den fremtidige byudvikling. Bemærkning R giver ikke anledning til ændringer i forhold til udlægget HR.01.B.44 i Tillæg 7 til Kommuneplan 2013. Høringssvar vedrørende udlæg i Voervadsbro BR.74.L., BR.74.F.3. og BR.74.B.2.: M: DN mener, at udvidelsen af Voervadsbro i planforslaget er voldsom i forhold til landsbyens størrelse og påpeger uoverensstemmelse mellem udlægget og retningslinjen om, at der i landsbyerne kan bygges 1-2 boliger om året. S: En landsbybeboer mener ikke, at Horsens Kommune kan udlægge BR.74.F.3. til campingplads, da der er tale om en primitiv lejrplads på arealet. T: Grundejerforeningen mener ikke, at udlægget BR.74.B.2. hænger sammen med resten af landsbyen. Grundejerforeningen mener også, at det er unfair, at de skal drifte og vedligeholde det grønne område, som en eventuel ny udstykning vil få adgang til at bruge. Med baggrund i de 2 argumenter mener Grundejerforeningen, at BR.74.B.2. bør tages ud af tillæg 7 til Kommuneplan 2013 inden den endelige vedtagelse. Grundejerforeningen ønsker, at der forud for planforslaget var holdt et borgermøde i området. U: Landsbyforeningen påpeger, at de finder det uheldigt og forkert at udlægge et byudviklingsområde som en ny løsrevet udstykning i byen. Da de gerne så, at der blev arbejdet med en mere sammenhængende by f.eks. ved at udlægge området mellem det lille røgeri og Vissinggård Funkisby. Landsbyforeningen ønsker at der forud for planforslaget var holdt et borgermøde i Voervadsbro. V: Lodsejeren på BR.74.B.2. har forsøgt, at holde et møde med Landsbyforeningen for Voervadsbro og Omegn, men foreningen har ikke kunne afsætte tid til et sådan møde. Lodsejeren vil med denne bemærkning understrege, at han ønsker at fastholde arealudlægget i kommuneplanen. Administrationen har taget bemærkningerne om Voervadsbros udvikling til efterretning og bemærkningerne M, T, U og V samt en dialog med Naturstyrelsen giver anledning til at både BR.74.L. og BR.74.B.2. tages ud af det endelig tillæg 7 til Kommuneplan 2013. Herefter kan der på et senere tidspunkt ske en selvstændig planlægning for landsbyen og dennes mulighed for at bygge nye boliger. Administrationen afholdt et borgermøde om planforslaget den 23. marts 2015 på Horsens Rådhus, hvor borgere fra hele Horsens Kommune var inviteret til dialog om planforslaget. Bemærkning S giver endvidere anledning til at anvendelseskategorien for BR.74.F.3. ændres fra campingplads til rekreativt formål, og anvendelsesnotatet udformes naturligvis i overensstemmelse med den gældende lokalplan, således at det beskrives som en primitiv lejrplads. Høringssvar vedrørende udlæg i Yding GE.13.B.1.: Æ: En rådgiver har på vegne af lodsejere i området genfremsendt ønsket om at byvækstarealet også skal omfatte matr. nr. 5s, Yding By, Yding. Administrationen har allerede vurderet dette udlæg i forbindelse med foroffentlighedsperioden, hvor rådgiveren også fremsendte forslaget. Administrationen vurderer, at det foreslåede udlæg vil være det mest oplagte og hensigtsmæssige i forhold til tilknytningen til den eksisterende landsby. Ydings størrelse gør, at der ikke planlægningsmæssigt bør udlægges så store arealer på en gang. Samtidig vil 5s, Yding By, Yding ligge tættere på to eksisterende landbrug med dyrehold, som kan blive påvirket af arealudlægget. Bemærkning Æ giver ikke anledning til ændringer i forhold til arealudlæg GE.13.B.1. i Yding. Høringssvar vedrørende udlæg til sommerhuse i Fyel Mose BR.74.S.2.: M: DN mener, at efter mange års erhvervsformål med grusgravning i området, så bør arealet vende tilbage til naturen til glæde for borgere og turister i området. Administrationens bemærkninger og forslag til ændringer af sommerhusområdet BR.74.S.2.: Administrationen vurderer, at når området en gang er færdiggravet som grusgrav, skal det reetableres så, der kan indrettes ca. 28 sommerhuse i området, således, at der tages hensyn til den omkringliggende natur. Området ligger 5

i kanten af det fremtidige nye naturområde, ud mod vejen og administrationen vurderer ikke, at dette vil påvirke områdets naturkvaliteter væsentligt. Derimod vil flere turister og borgere få mulighed for at opleve naturen tæt på. Bemærkning M giver ikke anledning til ændringer i forhold til sommerhusområdet BR.74.S.2. Høringssvar vedrørende udlæg ved Hansted til rekreative formål HR.06.G.6.: Lodsejer gør indsigelse mod udlæg af Hansted vest HR.06.G.6 til rekreativt formål. Lodsejeren vil i stedet have mulighed for at etablere boliger på arealet og gør derfor indsigelse mod udlægget. Administrationens bemærkninger og forslag til ændringer i forhold til HR.06.G.6.: Arealet som er udlagt i rammen HR.06.G.6., er i forvejen udlagt i Kommuneplan 2013 s retningslinjer som en potentiel økologisk forbindelse. Det er derfor ikke muligt at bygge boliger i området, Tillæg 7 understøtter derfor den gældende retningslinje. Administrationen anbefaler Byrådet at fastholde denne udpegning, da dette er den mulige forbindelse mellem Egebjerg Kær, Hansted ådal og Hansted Skov for dyr og planter. Bemærkning Q giver derfor ikke anledning til ændringer i forhold til det fremlagte planforslag. Høringssvar vedrørende udlæg til rekreativt formål syd for Horsens: N: Bemærkning vedrørende Vejlevej Øst Dallerupvej HR.02.G.22 og Ørnstrupvej vest HR.02.G.23, samt HR.02.E.33. som reduceres med tillægget. En lodsejer ønsker ikke sin jord udlagt til rekreative områder, da lodsejer ikke ønsker, at miste sin landbrugsjord. Lodsejeren påpeger samtidig at en del af hans jord bliver udtaget af rammen for erhvervsjord. O: Bemærkning til Dallerupvej Nord HR.01.G.16. og Bjerrevej øst HR.01.G.17. Lodsejeren påpeger, at det er store arealer, som er blevet udpeget, og at udpegningen af HR.01.G.16. giver god mening. Lodsejeren ønsker derimod ikke arealet øst for Bjerrevej (HR.01.G.17) udpeget til rekreativt område. P: Bemærkning til HR.01.G.14., HR.01.G.15., HR.01.G.16. og HR.01.G.17. Lodsejerne har bemærkninger på følgende punkter: - de mener ikke, at der med forslaget er taget hensyn til den eksisterende sårbare natur og dyrelivet i de udpegede områder. - de mener ikke, at der er taget højde for, at kommunen ved planlægningen inddrager nogle af de bedste dyrkningsjorde i området. - de mener, at området generelt mister herlighedsværdi. - de mener, at de berørte ejendomme vil have sværer ved at afhænde deres ejendomme og derved oplever en kraftig værdiforringelse af deres ejendom. Kommuneplanen beskriver den fremtidige arealanvendelse, efter den nuværende funktion af et område er ophørt. Der er således ikke nogen ændring i lodsejerenes mulighed for at drive landbrug på arealerne, der hvor der ikke er naturbeskyttelse. Erhvervsområdet HR.02.E.33. er reduceret i størrelse med tillægget, fordi der er udlagt for meget erhvervsjord i Kommuneplan 2013, og det samlede areal derfor skal reduceres, da Kommuneplanen ikke må indeholde flere arealer end Horsens Kommune har behov for. Arealet kan forsat anvendes som landbrugsjord, da den nuværende funktion ikke bliver ændret med forslaget. Hvis der senere bliver behov for mere erhvervsjord, kan arealet komme ind i kommuneplanen igen. Udpegningen HR.01.G.16 er i forvejen udpeget til økologisk forbindelse og naturbeskyttelsesområde i den gældende kommuneplan. Der er i forslaget udlagt 16.000 m² på lodsejerens jorde, som giver en naturlig forbindelse til naturområderne vest for lodsejerens jord. Størstedelen af udlægget var derfor i forvejen udpeget som naturbeskyttede arealer, og kommuneplanforslaget ændre ikke på dette. Der er heller ikke nogen ændring i lodsejerens mulighed for at drive landbrug på området. HR.01.G.17 er i forslaget udlagt til rekreativt område. Det er fremtidig planlægning, som sikre at arealet ikke bliver udlagt til byvækst i fremtiden. Med forslaget skal der skabes en grøn kile ind til byen og man sikre et indkig til Tyrsted kirke, når man kommer fra syd ad Bjerrevej. Der er således ikke nogen ændring i lodsejerens mulighed for at drive landbrug på området, som han ønsker. Begrebet Rekreativt område er fastlagt af statens datamodel for kommuneplanrammer. Da de udpegede områder dels ligger i nærhed til byzone og til dels udgøres af en række eksisterende naturområder og udpegninger har administrationen udpeget disse som rekreative område for netop at sikre arealerne mod bebyggelse. Dette er sket fordi kommuneplanen skitserer den fremadrettede planlægning og fordi der i Horsens er stor byvækst, derfor er presset på de bynære natur- og landbrugsområder stort. At det er en rekreativ kommuneplansramme giver ikke offentligheden større adgang til området end den har i dag. Offentligheden får ingen ekstra krav på adgang til området. Store dele af områderne var i forvejen udlagt i kommuneplanens retningslinjer til økologisk forbindelse 6

eller naturbeskyttelsesområde eller potentiel ny økologisk forbindelse. Kommuneplanrammer fastlægger arealanvendelsen til grønne områder og dermed kan en fremtidig lokalplanlægning ikke udlægge området til bebyggelse. Dermed har hensynet til naturen og sammenkoblingen af områderne og friholdelse for bebyggelse været nogle af hovedargumenterne for udpegningen. Derudover er det et ønske om at planlægge langsigtet for de grønne områder, på samme måde som med bebyggelsen. Der er i tillægget udlagt nye grønne områder for, at binde eksisterende økologiske forbindelser og naturbeskyttelsesområder sammen. Dette vil øge værdien af naturen, sikre dyre- og plantelivet og giver en herlighedsværdi til området. Der kan med sammenkoblingen i kommuneplanrammerne, således ikke etableres bebyggelse på disse arealer ved en fremtidig lokalplanlægning, fordi en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen. Kommuneplanlægning beskriver den fremtidige arealanvendelse og ikke en ændring af den nuværende brug. Derfor vil en evt. landbrugsdrift ikke få ændrede vilkår med denne udpegning. Kommunen kan erstatningsfrit planlægge for arealanvendelsen af arealerne i kommunen, og er også forpligtet til at gøre det. Kommunen skal sikre almenvellets interesser og dermed også de rekreative områder i en eventuel fremtidig bydel, såfremt lodsejerne ønsker, at udstykke arealerne i fremtiden. Der står i Planlovens 1, stk 1 at det skal sikres, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Naturværdier i området sikres yderligere med Tillæg 7, som kobler de eksisterende naturkvaliteter i nærområdet sammen. På sigt vil være med til, at øger værdien af den jord, der så eventuelt kan bebygges. En eventuel fremtidig udstykning af de øvrige arealer i området, kan på sigt øge værdien af landbrugsjorden. Bemærkningerne N, O og P giver ikke anledning til ændringer i forhold til det fremlagte planforslag. Aftalenotat med Naturstyrelsen: I processen har administrationen indgået aftale med Naturstyrelsen om ændringer af forslaget jf. de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Det følgende er den aftale om ændringer og suppleringer der er indgået mellem Naturstyrelsen og Horsens Kommune. Der henvises i det efterfølgende til et notat med statens bemærkninger, hvor ændringer er nærmere beskrevet. Det åbne land - Voervadsbro Rammeudlægget BR.74.B.2 og selve landsbyafgrænsningen BR.74.L. tages ud af den endelige plan. Baggrunden for dette er at Naturstyrelsen ikke mener, at udlægget ligger i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. NST har i november 2014 meddelt kommunen, at det strider mod de statslige interesser at udlægge rammen BR.74.B2., da byudvikling skal ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. Ferie- og fritidsanlæg og turisme - GE.3.F.6 Glibinggård Feriecenter Den endelige plan tilføjes en præcisering af de udendørs faciliteter, der muliggøres inden for Glibinggård Feriecenter, således at der i tilknytning til de eksisterende bygninger kan der knyttes et mindre areal til sædvanlige udendørs faciliteter, som f.eks. mindre overdækninger, en mindre legeplads, terrasser osv. Der må således ikke etableres større forlystelsesanlæg/vandland osv. i tilknytning til feriehotellet/feriecentret. Landskabsinteresser HR.05.B.29: Stensballe Værvej Rammeafgrænsningen justeres mod nord. Desuden tilføjes bygningsregulerende bestemmelser til ramme HR.05.B.29, der fastsætter, at bebyggelsen ikke må være højere end 7 meter og maksimalt i én etage. Samtidig tilføjes det rammen, at der ved lokalplanlægning skal sikres, at bebyggelsen tager hensyn til udsynet til kirken fra Værvej. Derudover tilføjes vurderingen af landskabspåvirkningen i kommuneplantillæggets redegørelsen. GE.13.B.1: Yding Hele Yding by ligger indenfor det uforstyrrede landskab. Det udpegede areal ligger i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse i et relativt fladt område inden landskabet stiger op mod Yding Skovhøj ca. 2 km øst for området. Set fra området vest og syd for Yding Skovhøj ligger det udpegede areal bag den eksisterende beplantning og bebyggelse i Yding og bag virksomheden Yding Grønt. Udpegningen respekterer de eksisterende levende hegn, der vidner om Ydings stjerneudstykning, og det omkringliggende landskabs karakter. Denne redegørelse ift. landskabspåvirkningen indarbejdes i den endelige plan. HR.07.B.17 og HR.07.B.18: Lund Udlæggene HR.07.B.17, HR.07.B.18 vil ikke påvirke ådalen væsentligt og heller ikke oplevelsen eller fortælleværdien i ådalslandskabet. Området ligger endvidere bag eksisterende fredskov og en forhøjning i terrænet 7

(Bøgehøj) øst for udlægget. Bebyggelsen vil ikke være synlig fra ådalen og heller ikke fra den modsatte side af ådalen eller de omkringliggende veje. Bebyggelsen ligger i tilknytning til et boligområde som er under udbygning. Ved lokalplanlægning skal der sikres en høj arkitektonisk kvalitet og samspil med landskabet. Samspillet ligger blandt andet i at styrke det lille landskabsrum omkring bebyggelsen og sikre adgangen til dette for offentligheden. Der er ikke i nogen af udlæggene udsyn til eller fra det store ådalsstrøg pga. massiv beplantning med bl.a. Fredskov langs dalsiden umiddelbart nord for udlægget. Ved lokalplanlægningen kan der, hvis det vurderes nødvendigt, sikres bestemmelser om beplantning langs områdets vestlige side ud mod den lille sidedal. HR.07.B.19. Bækvej Lund For HR.07.B.19 tilføjes at udlægget kun vil blive meget lidt synlig fra det åbne land pga. eksisterende beplantningsbælter og terrænet i området. Udlægget vurderes ikke at påvirke ådalen væsentligt og heller ikke den samlede oplevelse eller fortælleværdi af landskabet. Bebyggelsen ligger i tilknytning til et eksisterende boligområde. Redegørelsen ift. landskabspåvirkningerne indarbejdes i den endelige plan. BR.74.S.2: Fyel Mose Det tilføjes til ramme BR.74.S.2, at området skal indrettes, så det ikke påvirker det uforstyrrede landskab og så det fremadrettet er muligt at etablere en økologisk forbindelse gennem området. Rammerne Det præciseres, at anvendelsen er helårsboliger i følgende rammer: HR.05.B.29, HR.01.B.44, GE.3.B.7 og HR.06.B.14, da disse ligger indenfor kystnærhedszonen. Der refereres til de tekniske tiltag i grundvandsredegørelse i følgende rammer: HR.02.B.35, HR.02.B.36, HR.08.B.25, GE.1.B.14 og GE.2.B.16. Rækkefølgeplanlægning indarbejdes i følgende ramme: HR.06.B.14. Bebyggelsesregulerende bestemmelser tilføjes til alle nyudlagte kommuneplanrammer i den endelige plan. Elbæk Strandhuse - Ramme HR.05.G.6. udtages af den endelige plan, fordi der gennemføres en særskilt planlægning for området. Øvrige forhold Bilag 2 i Grundvandsredegørelsen tilrettes, så der er overensstemmelse mellem tabellen i Tillæg nr. 7 til Horsens Kommuneplan 2013 og i Grundvandsredegørelsen. Administrationen retter planforslaget til i overensstemmelse med ovenstående beskrevet i aftalenotatet mellem Naturstyrelsen og Horsens Kommune. Bemærkning L giver anledning til ovenstående ændringer i forhold til det offentliggjorte planforslag. Andre bemærkninger: M: DN mener, at Horsens Kommune bør tænke mere i byfortætning for at begrænse arealerne til parcelhuse. L: Naturstyrelsen påpeger, at der i det offentliggjorte forslag til Lokalplan 2015-5 Boliger, Ravnebjerget, Søvind skal fremgå at boligerne er til helårsbeboelse, ligesom Horsens Kommune har tilkendegivet rammen for området vil være. Antallet af boliger ved byfortætning er netop hævet med tillæg 7 til Kommuneplan 2013 fra ca. 500 i planperioden til ca. 750 i planperioden. Derfor giver bemærkning M ikke anledning til ændringer i forhold til dette punkt. Administrationen vil selvfølgelig tilføje dette inden den endelig vedtagelse af Lokalplan 2015-5 Boliger, Ravnebjerget, Søvind. Bemærkning M giver ikke anledning til ændringer i forhold til planforslaget. Bemærkning L giver anledning til en tilføjelse inden den endelige vedtagelse af Lokalplan 2015-5 Boliger, Ravnebjerget, Søvind om at boligerne skal være helårsboliger. 8

Derudover er der sket mindre redaktionelle rettelser. 9