Orla Møller, fagkonsulent For få år siden var det utænkeligt Orla Møller deler sin arbejdstid op i at være fagkonsulent for fagene datalogi, multimedier og it-anvendelse og lærer i datalogi, fysik og kemi på Esbjerg Statsskole, hvor han også er datavejleder. Systime mødte fagkonsulenten en sensommerdag i Vejle og spurgte ham om hans syn på bl.a. multimedial undervisning, brugerskabt indhold og om datalogifagets status på de danske ungdomsuddannelser. Når det gælder brugen af multimediale materialer, ikke mindst animationer, i undervisningsregi ser Orla Møller særdeles positivt på perspektiverne. Det er klart at man i mange fag har store fordele ud af animationer. Hvis vi fx snakker om at vise bølger i fysik, så kunne man i gamle dage tegne en ubehjælpsom bølge på tavlen. Nu kan man jo vise en bølge under 500 forskellige forhold i løbet af nul komma fem. Og på denne måde er det langt lettere for eleverne at få en intuitiv fornemmelse af tingene. Der er jo også sket det skift med reformen, at fagene i højere grad skal knytte sig til den aktuelle hverdag for eleverne, og der er animationer en fordel. I gamle dage var fænomenet formelgymnastik alment udbredt. Man kunne sagtens lære at bruge nogle formler på den rigtige måde, uden at have nogen som helst intuitiv fornemmelse af, hvad det drejede sig om. Men i den forbindelse er der en dybt forankret kultur, der skal ændres. Der er nok nogle fysiklærere, der har svært ved forandringen. Men der kan faktisk også være elever, der har svært ved det, fordi de ikke forstår det der med, at de skal have en intuitiv fornemmelse for stoffet, og hvorfor de ikke bare kan få nogle formler. Masser af muligheder Brugen af multimediematerialer kan have relevans i nærmest alle fag, mener Orla Møller. I sprogfagene kan man fx bruge multimedier til at præsentere situationer, hvor sprog bliver talt osv. Der er også perspektiver i brugen af virtuelle miljøer som Second Life i forbindelse med sprogindlæring. Der er naturligvis stadig ting, der kræver, at undervisningen foregår som samtale mellem lærer Vi er ligesom ved at komme forbi en tærskel. Nye ting er pludselig blevet realistiske. og elever. Men alligevel er det jo næsten kun fantasien, der sætter grænser. Hvis man fx er nået så langt i et sprog, at man kan begynde at beskæftige sig med litteratur, så skal man jo på forskellige måder bearbejde tekst. Og så er vi inde i at udvikle annoteringsredskaber af forskellig slags. I det hele taget er der næsten ingen grænser for, hvordan man kan forbedre formidlingen af det kulturelle aspekt i sprog- 98 SYSTIMES
Hvis man skal vise bølger i fysik, så kunne man i gamle dage tegne en ubehjælpsom bølge på tavlen. Nu kan man vise en bølge under 500 forskellige forhold i løbet af nul komma fem. fagene, i kraft af at der efterhånden også findes så meget filmmateriale. Det gælder også det samfundsfaglige område, hvor der ligger en masse muligheder for at bruge multimedieproduktioner med film og lyd. Vi er ligesom ved at komme forbi en tærskel. Nye ting er pludselig blevet realistiske. I forlængelse heraf kunne det være oplagt at spørge, hvorfor fx websites, der er udviklet specifikt til undervisning, ikke bruges mere udstrakt end tilfældet er. Når vi taler om webtjenester, som brugeren skal betale for, så er én barriere jo økonomien, der på de fleste skoler er virkelig stram, hvad angår undervisningsmidler. En anden ting, er at der er en kultur, der er virkelig træg at få ændret, nemlig at undervisning er noget, der foregår ved hjælp af bøger og inde i et klasseværelse. Det er der dog skubbet en hel del til med gymnasiereformen, der ikke bør gøre det muligt for nogen bare at fortsætte som om intet var sket. Web 2.0 kræver tid Derudover har Orla Møller forhåbninger til brugerskabt indhold og den delekultur, der er en del af begrebet Web 2.0. Et eksempel som Wikipedia illustrerer jo, at der kan skabes fremragende indhold med brugernes bidrag. Jeg kan sagtens se det som en naturlig udvikling, at der kommer mere og mere brugerskabt indhold, efterhånden som der bliver skabt nogle rammer, som gør, at den enkelte bruger kan give et lille bidrag, og at summen af det hele så kan blive til noget formidabelt. Jeg tror, at flere og flere ting også i undervisningssammenhæng efterhånden vil blive brugerskabte. Spørgsmålet er imidlertid så om hele sektoren af lærere på ungdomsuddannelserne overhovedet har interesse i eller overskud til at deltage i sådan en dele- og udvekslingskultur. Det mener Orla Møller, at de med tiden vil kunne få. Man kan sige, at Web 2.0 har en langsom start, bl.a. fordi den viden, der findes om det, er relativt lille. Men kunne man få gymnasielærerne til at lytte til de her idéer, ville de også kunne se mulighederne i dem. Men det kræver, at man kan holde dem fast i en time eller to. Og her har gymnasiereformen virkelig kostet ressourcer rent arbejdsmæssigt. Men det bliver den jo ikke ved med, for det kræver mindre arbejde, når man skal gøre tingene anden gang. Hvis man gik ind og arbejdede med det som en ledelsesopgave, så ville der være en masse ting at komme i gang med på enhver skole. Her står de helt nye gymnasier jo i en misundelsesværdig position, fordi de starter fra bunden. Der har ledelsen, og for den sags skyld også den initiativrige lærer, en bedre mulighed for at gå ind og skabe tingene, som de vil have dem fra starten. Problemet med eksamen og kloge onkler Også måden man går til eksamen på, bliver med tiden påvirket af den teknologiske udvikling, mener Orla Møller. Det er jo en diskussion, der har varet i mange, mange år, men den bliver hele tiden mere og mere afklaret. Det ligger jo dybt i kulturen omkring eksamen, at man skal være lukket inde, når man går op til prøven. Men det er en idé, der gradvist SYSTIMES 99
bliver løst op for. Bl.a ved at man skriver visse opgaver over en længere periode, eller ved at man til mundtlige eksaminer har en forberedelsestid, som også strækker sig over så lang en periode at man har fri adgang til alt og alle. Der kan godt være eksamenssituationer, hvor det er relevant at have folk spærret inde. Men der er også rigtig mange situationer, hvor det ikke betyder noget. Igennem en årrække nu har det typisk været sådan, at eleverne må bruge alle de hjælpemidler, de vil, de må bare ikke bruge en netforbindelse til at kommunikere med mennesker udenfor. I forberedelsestiden til fx en datalogi- eller multimedieeksamen er det simpelthen ikke realistisk ikke at have netadgang, for man bruger i mange tilfælde ting, der kun er adgang til via nettet. Det kan også lade sig gøre at lave en delvist spærret netadgang, således at eleverne i et givet tidsrum kun kan tilgå et antal bestemte sites. Det ville være meget let at lave. Men problemet er jo, at det er ikke er på alle skoler, man har en person, der kan gøre det, og så skal man ud og købe sig til sådan en løsning. Og det tager jo tid, hvis man på en skole har 50 eksaminer af den slags. Orla Møller foreslår, at man i højere grad begynder at indrette opgaverne efter netadgang. Der er nedsat en gruppe Det ligger jo dybt i kulturen omkring eksamen at man skal være lukket inde, når man går op til prøven. Men det er en idé, der gradvist bliver løst op for. i ministeriet, der skal kigge på det. Og der sker jo hele tiden en udvikling. Det stadie, vi trods alt er nået til i dag, var der mange, der ville anse for helt utænkeligt for ti år siden. For langt de fleste eksaminer i langt de fleste fag i dag vil jeg hævde, at det er ligegyldigt om eleverne har lov til at chatte med deres kloge onkel eller ej. For det hjælper dem jo ikke noget, så længe det drejer sig om en mundtlig eksamen. Til skriftlige eksaminer kan der så være nogle andre problemer, fx i fag som matematik og fysik, så der er man nødt til at forhindre den mulighed. Mangel på it-folk Det er ingen hemmelighed, at datalogifaget ikke er så populært i gymnasiet, som man kunne ønske, og som fagkonsulent for faget er dette naturligvis en situation, Orla Møller har en forklaring på og en mening om. Én ting er jo, at it er et hjælpemiddel, et medium og et redskab, der kan bruges hele vejen rundt i fagrækken. Men en anden ting er at lære noget om it-mediet i sig selv. Og der har man i den danske undervisningssektor en gammel tradition, der går tilbage til 70 erne, for, at it først og fremmest er noget, man integrerer i fagene. Derfor er der ikke særlig meget undervisning om it i sig selv i det danske undervisningssystem. Når det gælder faget datalogi på ungdomsuddannelserne, er det kun omkring to procent af eleverne, der har faget. På de erhvervsgymnasiale uddannelser har man nogle kommunikations- og it-fag, men derudover fylder det forsvindende lidt, især det almene gymnasium. Vi står i øjeblikket i en situation, hvor der er en konstateret mangel på it-arbejdskraft, og der er prognoser, der forudsiger, at den mangel vil blive endnu større. Og et fag som datalogi, som er ret bærende for it som sådan, er ukendt for den største del af de studenter, der kommer ud. Og det er jo ikke særligt befordrende for at få dem til at vælge de it-relaterede uddannelser. En løsning kunne være at udbyde datalogi som et B-niveaufag, mener Orla Møller. Faget er sammenligneligt på alle måder med de andre naturvidenskabelige fag. Og så er der meget, der tyder på, at noget, der faktisk betyder meget for de unge menneskers valg af uddannelse, er den påvirkning, de har fået i gymnasiet. Man har lavet undersøgelser, hvor man har konstateret, at det er en ret væsentlig del, som på en eller anden måde kan relatere deres 100 SYSTIMES
SPROGLIGE FÆNOMENER Pygmalion beskriver sproglige fænomener så alment som muligt med eksempler primært fra dansk og latin. Der tages udgangspunkt i iagttagelser, eleverne selv kan gøre sig, enten i enkle sætninger eller i litterære tekster, (f.eks. uddrag af G. B. Shaws Pygmalion). Målet er, at eleverne udvikler bevidsthed om sproglæring. Bogen inde holder kapitler om: ordklasser, sætningsanalyse, sproghandlinger, betydningslære, sociolingvistik, sproghistorie og latinske tekster til elevernes niveau samt forslag til arbejdsopgaver. VAREDEKLARATION www.pygmalion.systime.dk 181 interaktive opgaver Øvelsesmaterialet på websitet fordeler sig på 4 niveauer i alt. Første niveau udgøres af 21 screeningsopgaver. Dernæst følger 3 niveauer af sproglige øvelser med stigende sværhedsgrad inden for områderne: ordklasser, morfologi og sætningsanalyse. Hanne Dittmer og Simon Laursen Bog 192 s. kr. 120,- Website pr. bruger kr. 15,- Skolelicens pr. elev kr. 4,- uddannelsesvalg til en bestemt, meget inspirerende lærer. Det gælder også mig selv. Men i øjeblikket er fx it-brancheforeningen meget bevidste om den her problematik, og de har set i øjnene, at der skal gøres noget. Vi måtte bede pigerne gå ud Når der ikke er flere elever, der vælger datalogi i gymnasiet, skyldes det ifølge Orla Møller bl.a., at det kun er de færreste, der reelt har denne valgmulighed i praksis. Mange af dem er bundet af den studieretning, de har valgt. En anden stor gruppe er bundet af, at der er nogle adgangskrav til de uddannelser, de har tænkt sig at søge ind på, og derfor skal de løfte bestemte fag til højere niveauer. Og så er der en lille gruppe tilbage, der reelt har mulighed for at vælge et C-niveaufag. Men her er der mange af de fag, man kalder de blødere fag, der for tiden er mere populære, såsom psykologi og religion. Hvis man skal have flere til at vælge datalogi, skal det nok ind i nogle studieretninger. Altså er det fra politisk side en vitaminindsprøjtning til fagets status skal komme, siger Orla Møller. Men der støder man faktisk ind i det problem, at også politikerne kan have svært ved at skelne mellem at benytte sig af it som et værktøj på en uddannelse, og uddannelser, der drejer sig om it. Man finder naturligvis ingen politikere, der siger, at it ingen plads har på jorden. Men derfra og så til at have et overblik over, hvordan man bruger it til noget, der er et stykke vej. Datalogi har lidt et image, der gør, at mange elever afskriver det på forhånd, især pigerne. De to sidste datalogihold jeg har haft, har udelukkende bestået af drenge. Det har også betydning på skolerne, at eleverne ved hvilke typer, der normalt vælger det, og at man så ikke føler, at man hører til blandt de typer. Når jeg sidder med mit drengedatalogihold i et rum med computere, kan der nogle gange dukke andre elever op, fordi de tror lokalet er ledigt. Og der kommer jo mange piger ind også. Og ofte ville det egentlig ikke gøre noget, at de sad der. Men jeg er simpelthen nødt til at bede dem finde et andet sted, fordi de virker for forstyrrende på drengene derinde SYSTIMES 101
TEKNOLOGIHISTORIE Teknologihistorie behandler den teknologiske udvikling i et globalt perspektiv, men med hovedvægt på udviklingen i Europa og Danmark Både artikler og præsentationer er valgt med vægt på emner, som eleverne kender. Det er fx beklædningens historie, rensningsanlægget, rumstationen og computeren. På websitet finder du bl.a. arbejdsspørgsmål, en tidstavle, en teknologihistorisk kanon og artikler om fx teknologi og politik. Peder Meyhoff og Peter Mouritzen Bog 249 s. kr. 180,- Website pr. bruger kr. 40,- VAREDEKLARATION Se demo på www.teknologihistorie.systime.dk 4 tværfaglige linkning 48 tekster Supplerende billeder Opgaver til print Facitliste 102 SYSTIMES