LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets primære markedsoperationer blev sat ned til 1,50 pct., og renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev sat ned til henholdsvis 2,50 pct. og 0,50 pct. med virkning fra den 11. marts 2009. Beslutningen er ensbetydende med, at s officielle renter er nedsat med i alt 275 basispoint siden 8. oktober 2008. Samlet set er inflationen faldet betydeligt og forventes nu at holde sig et godt stykke under 2 pct. i 2009 og 2010. Udslagsgivende for disse inflationsudsigter er faldet i råvarepriser og et aftagende indenlandsk pris- og omkostningstryk, der skyldes den alvorlige nedgang i den økonomiske aktivitet. De seneste økonomiske data og konjunkturbarometre leverer da også yderligere bevis for Styrelsesrådets vurdering af, at efterspørgslen sandsynligvis vil blive meget svag i 2009, både globalt og i euroområdet. I løbet af 2010 ventes økonomien gradvis at rette sig. Samtidig er foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Et krydstjek med resultaterne af den monetære analyse bekræfter, at inflationspresset har været aftagende. Efter beslutningen den 5. marts forventer Styrelsesrådet prisstabilitet på mellemlangt sigt, hvilket vil understøtte købekraften hos euroområdets husholdninger. Styrelsesrådet vil fortsat sikre en fast forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt sigt, som understøtter en vedvarende økonomisk vækst og beskæftigelsen samt bidrager til finansiel stabilitet. Styrelsesrådet vil derfor overvåge udviklingen meget nøje i den kommende tid. For så vidt angår den økonomiske analyse, er verdensøkonomien blevet markant svækket i de seneste måneder som følge af uroen på de finansielle markeder, som i stigende grad også påvirker vækstøkonomierne. Med den øgede usikkerhed er et alvorligt fald i handelsmængderne på verdensplan blevet ledsaget af en betydelig nedgang i den indenlandske efterspørgsel i euroområdet. Realt BNP i euroområdet faldt derfor markant i 4. kvartal 2008 (med 1,5 pct. kvartal-til-kvartal i henhold til Eurostats første skøn). Foreliggende data og konjunkturbarometre tyder på, at den økonomiske aktivitet i euroområdet stadig var svag i begyndelsen af 2009. 1
Vendes blikket fremad, forventer Styrelsesrådet, at efterspørgslen både den globale og den indenlandske vil falde i 2009, men at den derefter igen vil stige gradvis. Denne vurdering afspejles også i de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som s stab har offentliggjort i marts 2009. Ifølge fremskrivningerne ventes den årlige reale BNP-vækst at blive mellem -3,2 pct. og -2,2 pct. i 2009 og mellem -0,7 pct. og +0,7 pct. i 2010. Intervallerne er ensbetydende med en nedjustering i forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som eurosystemets stab offentliggjorde i december 2008. I både 2009 og 2010 vil nedgangen i den årlige BNP-vækst blive betydelig som følge af et negativt overhæng fra året før. Den ventede gradvise bedring i 2010 skyldes effekten af den betydelige stimulering af makroøkonomien, der er på vej, samt de omfattende politiske tiltag, der er blevet gennemført for igen at få det finansielle system til at fungere, både i og uden for euroområdet. Faldet i råvarepriser forventes desuden at understøtte den disponible realindkomst og forbruget i den kommende tid. De økonomiske udsigter er fortsat forbundet med usikkerhed. Efter Styrelsesrådets opfattelse synes de risici, der findes i tilknytning hertil, nu at være mere afbalancerede. På den ene side kan den omfattende makroøkonomiske stimulering, der er på vej, samt andre politiske tiltag, få en kraftigere end forventet positiv effekt, også for tilliden. På den anden side gælder bekymringerne hovedsagelig muligheden for, at uroen på de finansielle markeder får større indvirkning på realøkonomien, faren for, at et protektionistisk pres opstår og intensiveres, samt en mulig negativ udvikling i verdensøkonomien på grund af en ukontrolleret korrektion af globale ubalancer. Hvad angår prisudviklingen, har den årlige HICP-inflation været støt faldende siden midten af 2008, da den nåede et toppunkt på 4,0 pct. I henhold til Eurostats foreløbige skøn var den i februar 2009 1,2 pct. eller stort set uændret i forhold til januar, hvor den var 1,1 pct. Faldet i inflationen siden sidste sommer afspejler primært de kraftige fald i globale råvarepriser i denne periode. Der er dog ved at vise sig flere og flere tegn på en mere bredt funderet reduktion af inflationsrisiciene. På grund af denne udvikling er de inflationsfremskrivninger, som s stab har offentliggjort i marts 2009, ensbetydende med en betydelig nedjustering i forhold til tidligere fremskrivninger, idet der nu ventes en årlig HICP-inflation på mellem 0,1 pct. og 0,7 pct. i 2009. Primært som følge af basiseffekter fra den tidligere udvikling i energipriserne ventes den samlede årlige inflation at falde yderligere i de kommende måneder, så den eventuelt midlertidigt bliver negativ midt på året. Derefter ventes den 2
årlige inflation at stige igen, hvilket også skyldes basiseffekter fra den tidligere udvikling i energipriserne. Det er derfor sandsynligt, at der sker mærkbare udsving i HICP-inflationen i løbet af 2009. En sådan volatilitet på kort sigt er imidlertid ikke relevant ud fra en pengepolitisk betragtning. s stab venter, at HICP-inflationen i 2010 bliver mellem 0,6 pct. og 1,4 pct. Dette interval er også ensbetydende med en betydelig nedjustering i forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som eurosystemets stab offentliggjorde i december 2008, og afspejler hovedsagelig de ændrede udsigter for den økonomiske vækst. Foreliggende prognoser fra en række internationale organisationer er ligeledes blevet nedjusteret og bekræfter stort set de moderate inflationsudsigter for 2010. Som det er tilfældet for væksten, er der betydelig usikkerhed om inflationsfremskrivningerne. De risici, som knytter sig til disse fremskrivninger, er stort set afbalancerede. De vedrører især risici i tilknytning til udsigterne for den økonomiske aktivitet og råvarepriserne. For så vidt angår den monetære analyse, leverer de seneste data og skøn da også yderligere bevis for en fortsat opbremsning i den underliggende pengemængdevækst i euroområdet. Dette indebærer yderligere en reduktion af inflationsrisiciene på mellemlangt sigt. Den yderligere opbremsning i den underliggende pengemængdevækst står i kontrast til den høje måned-til-måned volatilitet i M3-udviklingen og i M3s komponenter, som er blevet observeret siden intensiveringen af uroen på de finansielle markeder i september 2008. Dette vedrører især omsættelige instrumenter, men også den betydelige substitution, som finder sted mellem M3s forskellige indlånskategorier. Mens den årlige M3-vækst faldt yderligere i januar 2009 til 5,9 pct., steg den årlige vækstrate for det snævre pengemængdemål M1, som omfatter de mest likvide aktiver, til 5,2 pct. Strømmen af MFI-lån til den private sektor var ligeledes kendetegnet af volatilitet omkring årsskiftet, hvor den månedlige nedgang i udestående i december blev efterfulgt af en stærk positiv udvikling i januar. Ser man imidlertid bort fra den seneste udvikling og en mulig effekt som følge af årsskiftet, bekræftes den aftagende vækst i bankernes udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der blev observeret i 2008. Samtidig synes det som om, den hidtidige betydelige nedsættelse af s officielle renter i stadig større grad slår igennem i bankernes udlånsrenter, hvilket tyder på, at den pengepolitiske 3
transmissionsmekanisme, trods spændingerne på de finansielle markeder, ikke er væsentligt hæmmet i euroområdet. Der er dog behov for flere data og yderligere analyse for at foretage en nøjagtig vurdering af udsigten for kreditgivningen i den kommende tid. Samlet set er inflationen faldet betydeligt og forventes nu at holde sig et godt stykke under 2 pct. i 2009 og 2010. De seneste økonomiske data og konjunkturbarometre leverer da også yderligere bevis for Styrelsesrådets vurdering af, at efterspørgslen sandsynligvis vil blive meget svag i 2009, både globalt og i euroområdet. I løbet af 2010 ventes økonomien gradvis at rette sig. Samtidig er foreliggende indikatorer for inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fortsat fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Et krydstjek med resultaterne af den monetære analyse bekræfter, at inflationspresset har været aftagende. Efter beslutningen den 5. marts forventer Styrelsesrådet prisstabilitet på mellemlangt sigt, hvilket vil understøtte købekraften hos euroområdets husholdninger. Styrelsesrådet vil fortsat sikre en fast forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt sigt, som understøtter en vedvarende økonomisk vækst og beskæftigelsen samt bidrager til finansiel stabilitet. Styrelsesrådet vil derfor overvåge udviklingen meget nøje i den kommende tid. For så vidt angår de finanspolitiske reaktioner på det økonomiske tilbageslag, bekræfter eurolandenes opdaterede stabilitetsprogrammer og den senere tids tillæg udsigten til en kraftig og bredt funderet forværring af de offentlige finanser i euroområdet. En troværdig forpligtelse til konsolidering med det formål igen at opnå en sund budgetstilling, og som respekterer bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten fuldt ud, er nødvendig for at fastholde offentlighedens tillid til de offentlige finansers holdbarhed, som både er vigtig for en økonomisk bedring og som støtte for væksten på langt sigt. Styrelsesrådet støtter derfor Kommissionens hensigt med hensyn til at iværksætte procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud for en række lande. Det er afgørende at opretholde troværdigheden af EUs budgetovervågningsrammer. Det er vigtigt, at der sættes klare frister for at korrigere de uforholdsmæssigt store underskud, og at konsolideringsplanerne baseres på konkrete og veldefinerede strukturelle tiltag. Hvad angår strukturpolitikken, er det fortsat vigtigt, at de økonomiske politikker føres i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence. Det er i denne forbindelse afgørende, at regeringstiltag ikke virker konkurrenceforvridende og forsinker den nødvendige strukturtilpasning, og det er yderst vigtigt at undgå 4
protektionistiske tiltag. Det er således særdeles vigtigt at afstå fra protektionisme, så den globale økonomi hurtigere kan komme igennem den aktuelle krise. En positiv afslutning på handelsforhandlingerne som led i Doha-runden ville også være et stort skridt i retning af en mere integreret og åben verdensøkonomi og en fordel for alle. 5