AREALGODKENDELSE. Bonkenvej 85, 9493 Saltum

AREALGODKENDELSE Bonkenvej 85, 9493 Saltum Godkendelsesdato / offentliggørelse: 7/5 2010 / 18/5 2010

Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 6 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 6 Beskyttelse af overfladevand... 6 Beskyttelse af natur... 9 Beskyttelse af grundvand... 11 Samlet vurdering... 12 Offentliggørelse... 12 Gyldighed og revurdering... 12 Klagevejledning og søgsmål... 13 Yderligere oplysninger... 13 Bilag 1: Lokalisering... 14 Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser... 15 Bilag 3: 3 beskyttede arealer og NATURA 2000... 17 Bilag 4: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes... 18 Bilag 5: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes... 19 Bilag 6: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes... 20 Bilag 7: Bræmmekort... 21 Bilag 8: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet... 22 Bilag 9: Udtalelse fra Ålborg Kommune... 35 2

Miljøgodkendelse af markarealerne på Bonkenvej 85, 9493 Saltum Jens Faurholt Jensen har ansøgt om en 16 godkendelse på adressen Bonkenvej 85, 9493 Saltum. Baggrunden for ansøgningen er, at Jens Faurholt ønsker at modtage husdyrgødning på sine markarealer. Jammerbugt Kommune meddeler hermed godkendelse af markarealerne på ejendommen Bonkenvej 85, 9493 Saltum efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20. december 2006). Hvis forudsætningerne for afgørelsen ændres, skal vi oplyses om dette og muligvis genbehandle sagen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere arealer udskiftes med andre arealer eller at der indgår nye arealer. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Vilkår 1. Godkendelsen omfatter samtlige arealer der drives landbrugsmæssigt under samme CVR nr.: 75892918, dog med undtagelse af ejendommens braklagte arealer 2. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. 3. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen udløber i 2018. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40, stk. 2. 4. Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jævnfør 17 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug revurderes inden 2018. 5. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 6. I kortbilag 2 er der vist, hvilke arealer gødningen udspredes på, og som er omfattet af godkendelsen. 7. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 137,9 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbrin- 3

ges mere end 2,29 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 8. Der skal anvendes sædskifte K12. 9. Der skal for bedriftens samlede arealer anvendes et sædskifte hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør mindst 71 % af harmoniarealet. Det er således 1 % ekstra i forhold til de generelle regler for en ejendom med op til 2,3 DE kvæg/ha. 10. For alle 71 % gælder plantedirektoratets betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha, bl.a. at græs og græsefterafgrødearealer ikke må ompløjes før efter 1. marts samt at græsarealer, der skal ompløjes det følgende forår ikke må tilføres husdyrgødning i perioden 31. august til 1. marts. 11. Fosforoverskuddet må ikke overstige 10,1 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 12. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. 13. På udbringningsarealerne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 8-1, 8-2, 9-0, 10, 10-1, 11, 14, 17, 18 og 19, der ligger med en afstand mindre end 1000 m fra 7 arealer (se bilag 4, 5, 6), skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sortjord og græsmarker ske ved nedfældning. 14. Ved kørsel med gylle på offentlige veje skal disse rengøres omhyggeligt umiddelbart efter endt kørsel. 15. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende således, at spild ikke kan finde sted. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil. 16. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune. 17. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk nitratholdigt gødning som f.eks. slam. 18. For arealer beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområde (Natura2000) skal driftsændringer anmeldes til kommunen og naturtilstanden må ikke forringes. 4

19. På marker, hvor der udspredes husdyrgødning, må der ikke graves eller opretholdes render fra lavninger på arealer, så næringsbelastet overfladevand fra markerne kan løbe til grøfter eller vandløb. 20. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 21. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte plan, gødningsplan, forpagtningsaftaler m.v. skal opbevares mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 5

Projektbeskrivelse Godkendelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende: 1. De markarealer der er indeholdt i godkendelsen, består samlet af 72,02 ha og indeholder ikke ejendommes brakarealer. (De konkrete arealer fremgår af kortbilag) 2. På ejendommen er der intet erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE). 3. Der modtages 22,4 DE i svinegylle fra Søren Faurholt Jensen, Gl. Vråvej 32, 9382 Tylstrup CVR nr.: 13472602 og 142,75 DE i kvæggylle fra Keld Mathiasen, Kettrupvej 61, 9480 Løkken CVR nr. 64431455. 4. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 2,29 DE/ha 5. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 51,12 Nitratklasse 1 0 Nitratklasse 2 0 Nitratklasse 3 20,90 Fosforklasse 0 72,02 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 0 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 38,10 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift 4.416 1.741 9,78 Ansøgt 14.290 2.550 165,2 2,3 2,29 Det samlede udbringningsareal er 72,02 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes referencesædskiftet K12. 6

Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden (35,30 ha) og Skagerrak (36,73 ha). Arealerne ligger i opland til vandløbene Kværnbæk, Nybæk og Ry Å. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Langerak. Området har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (Aalborg Bugt). Arealerne er beliggende i Brønderslev Kommune. En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 8. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 0 (51,12 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 3 (20,90 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 85,5 % af harmonikravet (1,97 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 41,8 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 1 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 41,5 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 42,3 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (72,02 ha). 20,90 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 8,75 ha lavbundsarealer. I ansøgningen er det angivet, at arealerne ikke er drænede. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 10,0 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -0,8 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 10,1 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. 7

Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Kværnbæk på en strækning af 150 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Gråstens Rende på en strækning af 100 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Tilløbet Bent Madsens Vandløb på en strækning af 150 meter. Vandløbet er 3- beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. Lerbæk på en strækning af 200 meter. Vandløbet er ikke 3- og 69-beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger ikke op til beskyttede søer. Samlet vurdering Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Limfjorden Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 35,3 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,008 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000- områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. 8

I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 41,5 kg N/ha i forhold til nudrift 42,3 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Fosforoverskuddet stiger fra -0,8 kg P/ha/år til 10,0 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 1. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 58 % i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning og 100 % i opland til Langerak). Det vurderes på denne baggrund, samt at arealerne kun udgør 0,03 % og 0,02 % af oplandet til hhv. Nibe / Gjøl Bredning og Langerak, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens, 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Udbringningsarealerne ligger i varierende afstand fra Natura 2000 områder. Mark 1 er umiddelbart grænsende til EF-habitat område nr. H248 Saltum Bjerge mod nord. Øvrige udspredningsarealer er beliggende i en afstand af ca. 430-3300 meter fra EFhabitatområde nr. H248 Saltum Bjerge samt EF-habitat område nr. H12 Store Vildmose. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Udbringningsarealerne mark nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 8-1, 8-2, 9-0, 10, 10-1, 11, 14, 17, 18 og 19 ligger mindre end 1000 m fra 7 arealer, og hvorfor der på disse arealer stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. 1 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 9

Der er registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Der er mindre overlap mellem udspredningsareal mark 1 og vejledende registreret 3 beskyttet eng og overdrev. Jammerbugt kommune vurderer med baggrund i flyfotomateriale, at 3 registreringen skal justeres til i overensstemmelse med aktuelle dyrkningsgrænse for mark 1. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. Markerne 11, 17 og 18 er grænsende til beskyttede diger. Enkelte af arealerne (mark 5 og 6) ligger i jordbrugsområde, mens de resterende ligger i naturområder eller regionale naturområder jf. Jammerbugt kommune Helhedsplan 09. Et af arealerne (mark 1) ligger indenfor økologisk forbindelse jf. Jammerbugt kommune Helhedsplan 09. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Strandtudse. Stor vandsalamander. Vandflagermus. Skimmelflagermus. Sydflagermus. Jammerbugt Kommune vurderer herefter at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Odder og vandflagermus er optaget på rødlisten 1997 som sårbare. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og ud- 10

bringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. 18 af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 8). Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for området. Der er krav om 1 % efterafgrøder ud over Plantedirektoratets generelle krav. Jammerbugt Kommune opstiller vilkår om, at der i det nitratfølsomme område hvert år skal være minimum 1 % med efterafgrøde. Jammerbugt Kommune opfordrer desuden til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, bør al efterafgrøden i nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd. Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l. Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 49 mg/l for 18 af arealerne og overholder derfor vejledningen. Når der tilføres kvælstof (f.eks. i form af nitrat) på markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning, vil der ske en udvaskning af kvælstof, da planterne ikke optager det hele. Hvor meget der udvaskes til grundvandet, styres blandt andet af jordens evne til at omdanne nitrat. I lerede jordlag er nedbrydningsevnen stor og i sandede jorder væsentligt mindre, afhængigt af de kemiske forhold i jorden. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 8). At området er udpeget som nitratfølsomt område betyder, at der i dette område kan være større risiko for, at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. 11

Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område. Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvandsmagasinerne under OSD nr. 8 må opnås ved udførelse af indsatser fra den kommende indsatsplan. Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 4. december 2009, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening er truffet, og at bedriften i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, når ovenstående særlige vilkår overholdes. Offentliggørelse Godkendelsen vil blive offentliggjort i Ugeavisen Sydvestvendsyssel den 18/5 2010. Godkendelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Gyldighed og revurdering Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om husdyrbrug m.v. 40. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år efter at arealerne er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage god- 12

kendelsen op til revurdering mindst hvert 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 39. I tilfælde af at denne afgørelse påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er meddelt. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Klagevejledning og søgsmål Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 84-87. En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via e-mail til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 15/6 2010 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra godkendelsens offentliggørelse. En klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: 7257 7696 eller mail: raadhus@jammerbugt.dk. Med venlig hilsen Mariane Eduardsen Team Miljø Kopi med kortbilag sendt til: LandboNord, att.: Birgitte Westergaard Hansen email: bwh@landbonord.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø email post@aal.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. email: dn@dn.dk Det økologiske råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N email: husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V email: natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund email: jkt@sportsfiskerforbundet.dk Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S sst@sst.dk Danmarks Fiskeriforening email: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund - email: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 13

Bilag 1: Lokalisering 14

Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser 15

Bilag 3: 3 beskyttede arealer og NATURA 2000 17

Bilag 4: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes 18

Bilag 7: Bræmmekort 21

Bilag 8: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 2 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra 459.100 til 426.400. Dette svarer til den generelle tendens i Danmark 3 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet. Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set 4, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket 2 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 3 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008). 4 2.192.000 DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008). 22

størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet (2001 2007) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) 2001 2003 2004 2005 2006 2007 Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden. Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal (hektarstøtte areal) (ha) Marinareal (ha) Oplandsareal / Marinareal Husdyrtryk 2007 (DE/ha) Limfjorden (samlet) 760.847 (469.133) 152.377 5 (3) Langerak 69.732 3.388 21 0,78 (57.054) (17) Nibe / Gjøl Bredning 144.664 12.974 11 0,94 (83.157) (6) Halkær Bredning 25.977 596 44 1,26 (16.899) (28) Løgstør Bredning 69.616 41.827 2 1,12 Skive Fjord; Lovns Bredning; Risgaarde Bredning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt (37.497) 144.357 (81.683) Hjarbæk Fjord 117.783 (73.886) Kås Bredning; Venø- 58.609 Struer bugt; Sallingsund, (38.498) Lysen Bredning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund 69.671 (45.545) Nissum Bredning 60.435 (34.915) (1) 22.283 6 (4) 2.475 48 (30) 25.419 2 (2) 19.514 4 (2) 23.903 3 (3) Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet 23 1,10 1,09 1,19 1,19 1,20

for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 5 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 6. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 7 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen 8, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen 9 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 10. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 11. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 12 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: 5 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 6 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar 2008. 7 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 8 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 9 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side 13. 10 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 11 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 12 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 24

Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 13. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 14. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 15. Jf. Basisanalysen 16 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god 13 Se http://www.blst.dk/natura2000plan/natura2000omraader/habitat/marine_habitater/marin_kort.htm 14 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549. 15 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 16 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 25

tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde 15 17. Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 18 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 19 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 20 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 21. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 22. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 23 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. 17 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 18 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 19 Se http://www.limfjord.dk/seneste.htm 20 Se side 36 i Markager et al (2006) 21 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 22 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 23 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 26

Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 24. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden 1989 2002 er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden 1998 2002 på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 25. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 26. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 27 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 24 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 Vandmiljø i Limfjorden 2002 25 Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden 2002. 26 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning 2004-2009 Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 27 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 27

De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 28 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 29, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 30 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 31, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. 28 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 29 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 30 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 31 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 28

Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt 83.157 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 20,90 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,03 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000- områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 41,5 kg N/ha i forhold til nudrift 42,3 kg N/ha. Fosforoverskuddet stiger fra -0,8 kg P/ha/år til 10,0 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 32. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 58 %). Det vurderes på denne baggrund, samt at arealerne kun udgør 0,03 % af oplandet til Natura 2000-området, at ændringen i næringsstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Langerak Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Langerak er det 30 km lange, 1-2 km brede og ca. 10 m dybe sund mellem Hals og Aalborg. Ved Egholm vest for Aalborg grænser Langerak op til Nibe / Gjøl Bredning (Habitat- 32 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 29

område 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1), mens det mod øst grænser op til Aalborg Bugt (Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 2). Generelt er vandskiftet i Limfjorden bestemt af primært tidevand og vind. Netto er der som følge heraf en østgående strøm med en indstrømning fra Nordsøen til Limfjorden i størrelsesorden 6,4 km 3 havvand årligt og en udgående strøm ved Hals mod Kattegat i størrelsesorden 9,1 km 3 årligt. Dette gav i perioden 1990 2003 en netto indstrømning af N og P på henholdsvis 330 og 63 ton årligt fra Nordsøen, mens nettotilførselen for N og P fra Limfjorden til Kattegat ved Hals var henholdsvis 9.971 og 592 ton pr år 33. Udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer i oplandet til Langerak forventes på denne baggrund først og fremmest at kunne påvirke Aalborg Bugt. Oplandet til Langerak er i størrelsesorden 69.700 ha, hvor der kystnært er udpeget større arealer til nitratklasse 1. De øvrige arealer er beliggende uden for nitratklasse. I det ansøgte projekt ligger 13,04 ha i oplandet til Langerak. Påvirkningen af Aalborg Bugt skal derfor vurderes. Aalborg Bugt Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Aalborg bugt er en del af Habitatområde 14 og størstedelen er udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 34. Ifølge Natura 2000 Basisanalysen er der tilsyneladende ikke baggrund for at skelne de to naturtyper ved en statisk registrering i Aalborg Bugt, idet kystens revlesystemer, småøer m.m. er ret dynamiske. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af åle- 33 Se side 17-18 i Ringkjøbing Amt et al (maj 2005). 34 Se http://www.blst.dk/natura2000plan/natura2000omraader/habitat/marine_habitater/marin_kort.htm 30

græs 35. Endvidere er der kystnært udpeget større arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) i området (ca. 46 ha.) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 36. Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Aalborg Bugt vurderes det, at miljøet i Kattegat er påvirkeligt af effekten fra tilførsel af næringsstoffer. Forhøjede niveauer af næringssalte medfører en forøget vækst af trådformede alger og plankton, hvilket nedsætter vandets klarhed og som derfor kan skygge den øvrige flora (herunder ålegræsset) og fauna, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Den hidtidige målsætning (Nordjyllands Amt) for iltindholdet ved bunden er de fleste år opfyldt 37. Det skal dog understreges, at der har været et voldsomt tilfælde af iltsvind i Aalborg Bugt i 2002. Dette startede den 31. juli og i løbet af august udviklede dette sig til et kraftigt iltsvind med koncentrationer på 0,7-1,3 mg/l 38. Det kraftige iltsvind forekommer i et tyndt lag saltvand tæt ved bunden. I september kunne der i Aalborg Bugt konstateres døde krabber og søanemoner på ca. 10 m dybde 39. Det 8-9 uger lange og i perioder kraftige iltsvind i Aalborg Bugt kulminerede i begyndelsen af oktober, hvor hård vestenvind blæste overfladevandet ud i Kattegat, hvorved det iltfattige bundvand blev presset helt ind mod den jyske kyst. Dette medførte omfattende død af fisk og bunddyr 40. 35 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549. 36 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 37 Se Vandrammedirektivets basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80. 38 Se DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2002 39 Se DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 40 Se DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2002 31

Arter i Habitatområde nr. 14 Havlampretten er en del af udpegningsgrundlaget og er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. Tilsvarende fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Aalborg bugt og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Aalborg Bugt derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Hvis en iltsvindssituation som den i 2002 skulle opstå igen vil disse arter dog skulle søge føde i andre områder ind til fiskebestanden på ny er etableret i Aalborg Bugt. Tilsvarende vil Stavsilden trække væk fra området. Fuglebeskyttelsesområde 2 Flere af de arter som er ynglefugle og en del af udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 2 er tilsvarende afhængig af, at naturtyperne har god tilstand. Er tilstanden ikke god kan det betyde ændringer/fald i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (split-, hav-, og dværgterne). Havternen er i fremgang i området, mens status for split- og dværgternen er henholdsvis usikker og svingende. For splitterne er nedgang i fiskebestand nævnt som mulig trussel for arten, mens der for de andre to mere er fremhævet forstyrrelser på strande, øer og holme. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 2, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, sangsvane og pibesvane. For den lysbugede knortegås er status en stabil bestand i området, mens den er ukendt for de to svanearter. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for evt. manglende føde i de marine områder ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af næringsstofbelastningen af Aalborg Bugt. Edderfugl, fløjlsand og sortand raster primært lidt væk fra kysten på lavvandede banker, hvor de finder deres foretrukne fødeemne som er blåmuslinger, hjertemuslinger og hvælvet trugmusling 41. Bjerganden (status stabil) ligger om dagen i store flokke på havet langt fra land, mens de om natten opsøger fourageringsområderne, som er de lavvandede kystområder, hvor de dykker efter muslinger og snegle. Natura 2000 basisanalysen viser en tilbagegang for edderfugl, sortand og fløjlsand, men konkludere samtidig, at denne kan skyldes øget deponering af sand og dermed lavere vand. Endelig har der tilsyneladende været tale om en forkert afgrænsning i Kattegat og et nyt fuglebeskyttelsesområde er udlagt i forlængelse af fuglebeskyttelsesområde 2 og 15 ud i Kattegat. Gravand, hjejle og alm. ryle fouragerer på tørlagte sand og mudderflader. Gravanden spiser primært dyndsnegle, mens hjejle og alm. ryle spiser forskellige smådyr som orme og små krebsdyr. Alle tre arter er jf. Natura 2000 basisanalysen i fremgang i området. Med baggrund i denne levevis og status for arterne i området vurderes det, at disse rastende trækfugle ikke er væsentlig påvirket af næringsstofbelastningen i Aalborg Bugt. Fjordterne og klyde er ikke en del af udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 2, men er fundet ynglende i dette. Fjordternen har enkelte år haft enkelte ynglepar ved Stensnæs (Nordlige del af Aalborg Bugt) og er en art der normalt fouragere tæt på kolonien efter småfisk. Den er som følge heraf mere påvirkelig af en eventuel nedgang i fiskebestanden end de øvrige terner. Klyden yngler spredt og i svingende, men måske stigende 41 Se Søgaard et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus, Grell (1998) og Skov- og Naturstyrelsen hjemmeside http://www.skovognatur.dk/. 32

antal (Stensnæs og Gerå) og fouragerer primært på lavt vand og i den øverste del af mudderet efter rejer, børsteorme og krebsdyr. Med baggrund i denne levevis vurderes det, at klyden ikke er væsentlig påvirket af næringsstofbelastningen i Aalborg Bugt. Konklusion - Aalborg Bugt I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Aalborg bugt karakteriseres som relativt robust med stor vandudskiftning med resten af Kattegat, Skagerrak og Nordsøen og hvor der tilføres udstrømmende vandmasser fra Østersøen gennem Bælthavet. Dette understøttes af, at iltsvindshændelser er relativt sjældne i området. Påvirkningen fra det enkelte landbrugsprojekt i oplandet til Langerak vurderes i den sammenhæng at være mindre væsentligt. Generelt bemærkes det endvidere, at husdyrtrykket ikke er stort i oplandet til Aalborg bugt ligesom, det er lavt i oplandet til Langerak (0,78 DE/ha). Tilledningen af N fra Limfjorden generelt er dog betragtelig. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000- områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 41,5 kg N/ha i forhold til nudrift 42,3 kg N/ha. Det vurderes, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra -0,8 kg P/ha/år til 10,0 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 42. Udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer. Det vurderes på denne baggrund, samt at arealerne kun udgør 0,02 % af oplandet til Langerak, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000- vandområdet væsentligt. 42 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 33

Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden 2002. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/specialrapp2002/bundvegetation%20i%20limfjorden%202002.pd f Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr. 549. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr549.pdf DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/f7e00deb-329a-4290-b795-2c7cb7a40af5/0/iltrapport2002_08.pdf DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/0974858a-8d0e-48ca-ac24-5fb301030065/0/iltrapport2002_09.pdf DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober 2002 http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/0b1286f8-7c79-4ca9-9ccd-a1df21bef61c/0/iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden 2004. Limfjordsovervågningen. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/bundfauna_limfj_2004.pdf Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003. http://limfjord.dk/rapporter/handlingsplan%20limfjorden/fr577.pdf Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/986cc9eb-4ed6-40b4-9ba9- E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/e68aa891-0094-44b9-8460- A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80. http://www.vandognatur.dk/nr/rdonlyres/0d87d6ed-b347-4bfb-9166-49fc9862cfdc/0/basisanalyse2kattegatskagerrakogmariagerfjord.pdf Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 Vandmiljø i Limfjorden 2002. http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/limfjorden%202002.pdf Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning 2004-2009 Vandmiljø i Limfjorden 2004. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/hovedrapport.pdf Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. http://www.limfjord.dk/rapporter/pjece/limfjordspjece%202006.pdf Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr457_2udg_www.pdf 34

Bilag 9: Udtalelse fra Ålborg Kommune 35