Forandringsgruppen Evalueringsrapport Forskningsafdelingen Juli 2010
1. SAMMENFATNING... 3 2 BESKRIVELSE AF PROJEKTET... 7 2.1 PROJEKTETS HISTORIE... 7 2.2 MÅLGRUPPE OG FORMÅL... 7 2.3 MÅL OG SUCCESKRITERIER... 8 2.4 ORGANISERING OG RESSOURCER... 9 2.5 DOKUMENTATION... 12 3. EVALUERINGSDESIGN... 14 3.1 FORMÅL MED EVALUERING... 14 3.2 DATA OG DATAKILDER... 14 4. RESULTATER OG ERFARINGER... 16 4.1 BESKRIVELSE AF BRUGERNE... 16 4.2 BRUGERNES MISBRUG... 18 4.3 BRUGERNES MOTIVATION FOR FORANDRING... 23 4.4 FAKTISK AFKLARING AF MÅLGRUPPEN... 25 4.5 TILDELING AF YDELSER... 26 4.6 BRUGERNES MOTIVATION VED AFSLUTNING... 28 4.7 BRUGERES OG KOMMUNENS TILFREDSHED MED PROJEKTET... 29 4.8 BRUGERES OG KOMMUNES UDBYTTE I ØVRIGT... 30 4.9 EVALUERING AF PROJEKTETS ORGANISERING... 34 5. DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING... 37 5.1 HVORNÅR ER UDBYTTET GODT NOK?... 37 5.2 FORSKELLIGE OPFATTELSER AF RUMMET... 38 5.3 VÆRDIEN AF MISBRUGSFAGLIGHEDEN... 39 5.4 SAMSPIL OM AFKLARING AF MÅL OG DELMÅL... 40 5.5 UDVIKLING AF PROJEKTMODELLEN... 40 BILAG... 42 BILAG 1: KOPI AF ELEKTRONISK REGISTRERINGSSKEMA... 43 BILAG 2: INTERVIEWGUIDE, BRUGERINTERVIEWS... 44 BILAG 3: INTERVIEWGUIDE, GRUPPEINTERVIEW MED KOMMUNALE RÅDGIVERE... 45 2
1. Sammenfatning Forandringsgruppen har eksisteret fra september 2007 til marts 2010. Forandringsgruppen fik fra Jobcentret i Vesthimmerlands Kommune henvist ledige kontanthjælpsmodtagere med misbrug eller hvor der var mistanke om misbrug med henblik på afklaring, at skabe erkendelse af misbrug og motivation for forandring. 35 borgere har været visiteret til projektet, hvoraf to har været visiteret to gange. Heraf var 28 mænd og 7 kvinder. 17 personer var stadig indskrevet i projektet, da det lukkede. Der blev dog holdt udskrivningssamtaler med alle. 40% (14) af dem havde børn under 18 år. Bortset fra to havde alle højst en erhvervsfaglig uddannelse, flertallet havde ingen udddannelse efter folkeskolen. Mindst halvdelen havde dom for kriminalitet. 92% af brugerne havde et alkoholmisbrug, mindst halvdelen havde et blandingsmisbrug. 19 ud af de 24, der har besvaret et spørgsmål om debutalder for problematisk forbrug af rusmidler ser ud til allerede at have haft et problematisk forbrug da de var under 20 år, en stor del af dem endda under 15 år. Der er altså tale om borgere, der har haft et misbrug fra en meget tidlig alder. 56% (19) af brugerne havde tidligere være i behandling. Ved afslutning af forløbet i Forandringsgruppen var en tredjedel motiveret for at stoppe med brug af rusmidler, en tredjedel var motiveret for at reducere brugen medens en tredjedel kun lidt færre end ved forsamtalen ikke var interesseret i at få ændret brug af rusmidler. Det var forventet, at stort set alle skulle igennem et gruppesamtaleforløb. Det viste sig imidlertid, at det var nødvendigt at tilbyde individuelle samtaler til 19 af brugerne. 23 brugere har deltaget i gruppeforløb, ni har modtaget både individuelle- og gruppesamtaler. Af andre væsentlige ydelser har der til en stor del af brugerne været foretaget hjemmebesøg, ydet transport og blevet foretaget lægefaglig udredning. Såvel brugere som kommunale rådgivere har været meget tilfredse med projektet. Der er opsat en række succeskriterier for projektet, som gennemgås nedenfor sammen med en kommentar om hvorvidt kriterierne blev opnået. 3
1. Der skulle udarbejdes en beskrivelse af den enkelte bruger, som skulle være fyldestgørende som beslutningsgrundlag for kommunen. Der blev afholdt statusmøder omkring alle brugerne, og der blev i relevant omfang udarbejdet afhængighedsbiografi, afklaring af motivation for forandring, afdækning af personlige ressourcer, beskrivelse af livssituation, foretaget lægefaglig screening og der skulle ske inddragelse af relevante samarbejdspartnere. De kommunale rådgivere giver udtryk for, at Forandringsgruppen har bidraget med en grundig afklaring, og stort set alle brugere er umiddelbart efter afslutning i projektet visiteret videre til anden indsats. 2. Brugernes ressourcer og potentiale skulle synliggøres. Jævnfør det foregående succeskriterium er der blevet udarbejdet de ønskede beskrivelser af brugernes ressourcer. 3. Små udviklingstrin hos brugerne skulle synliggøres. Der er ikke sket en synliggørelse af udviklingstrin i forhold til forskellige funktionsområder hos brugerne (f.eks. fysisk, psykisk og social funktionsevne, ADL). Det skyldes, at der ikke blev færdiggjort et revideret visitationsskema/bestilling samt at det viste sig at være for ressourcekrævende at foretage registrering heraf. 4. Der skulle skabes erkendelse af misbrugsproblemer hos borgerne. Dette synes at være sket i en vist omfang, idet to tredjedele af brugerne ved afslutning var motiveret for ændring af deres misbrug, men halvdelen heraf ser ud til kun at være motiveret for reduktion i forbruget af rusmidler og ikke at stoppe det helt. Enkelte brugere har ikke opnået erkendelse af, at de havde et misbrug. 5. Der skulle skabes motivation hos brugerne for at komme videre. Omkring 30 af de 35 brugere var ved afslutning motiveret for at ændre misbrug, 8 var motiveret for at komme i beskæftigelse medens 12 var motiveret for at få tildelt førtidspension. Rent faktisk blive 12 personer imidlertid efterfølgende sendt i virksomhedspraktik eller anden form for beskæftigelse og ca. 6 blev instillet til pension. 10 brugere blev visiteret til misbrugsbehandling, eventuelt forud for virksomhedspraktik, medens 6 blev visiteret til et omsorgstilbud med henblik på stabilisering inden yderligere afklaring af, om de kan visiteres videre til beskæftigelse eller indstilles til pension. Der er ikke nødvendigvis overenssstemmelse mellem de tiltag, brugerne 4
selv var motiveret for, og de tiltag de blev visiteret til af jobcentret, men den væsentligste konklusion var, at det umiddelbart var muligt at træffe beslutning om den videre indsats for brugerne. 6. Derudover var der nogle mere uhåndgribelige resultater af projektet i form at øget livskvalitet og selvværd hos brugerne, og en aflastning af de kommunale rådgivere i kraft af, at de ikke hele tiden skulle følge op på denne gruppe af ledige, som er forholdsvis ressourcekrævende og som kan skabe frustration, fordi det er vanskeligt at gennemskue problemkomplekset og dermed de relevante tiltag. Endvidere resulterede projektet i afprøvning af samarbejdsrelationer mellem en privat og en offentlig virksomhed. Analysen af projektet giver anledning til forskellige diskussioner og perspektiveringer her blot omtalt i stikord: - Der er forskellige former for udbytte af projektet: Øget livskvalitet for brugerne, afklaring og målrettet indsats til brugerne efter projektet, igangsætning af beskæftigelsesindsats for nogle af brugerne overdragelse til pension af andre, mindsket frustration hos de kommunale rådgivere. Hvorvidt udbyttet af projektet er godt nok er en politisk vurdering. - Brugerne karakteriserer oplevelsen i Forandringsgruppen som meget positiv i kraft af omsorg, lytten, respekt med mere, og de har ikke samme oplevelse af relationen til det kommunale system. De kommunale rådgivere er tilbøjelige til at karakterisere Forandringsgruppen som omklamrende og overomsorgsfuldt, på trods af at de er tilfredse med projektet og det udbytte de får. De kunne være relevant af undersøge nærmere, hvad der ligger bag de forskellige opfattelser af det rum, brugerne er i, blandt andet for at undersøge nærmere, om selvstændige frivillige organisationer rent faktisk kan noget, som en kommune ikke kan tilbyde, og hvorfor. - Det er vigtigt at erkende, at der eksisterer en særlig faglighed omkring misbrug, og at denne faglighed har betydning for effektiviteten i afklaring og motivering af misbrugere. 5
- Der argumenteres for, at der kan opnås en mere målrettet indsats, hvis afklaring af må og delmål for den enkelte borger med misbrug sker i et samspil mellem myndighedsdelen og udførerdelen, fordi fagligheden derved udnyttes bedre i fastlæggelse af mål. - Det er oplagt at koble forskellige erfaringer vedrørende beskæftigelsesindsatsen til misbrugere. Blå Kors Danmark har gjort forskellige erfaringer, som det ville være oplagt at koble sammen til en model indeholdende afklaring, motivation/terapi, virksomhedspraktik og mentorfunktion. 6
2 Beskrivelse af projektet 2.1 Projektets historie Forandringsgruppen blev etableret som et et-årigt pilotprojekt startende den 1. sept. 2007 på oplæg fra Blå Kors Hjemmet Rold Skov i Arden, der af jobcentret i Vesthimmerlands Kommune blev bedt om at lave et udspil til projektbeskrivelse om problematikken afhængighed og beskæftigelse/ledighed. Fra 2008 blev projektet gjort permanent, men blev nedlagt ved udgangen af marts 2010 på grund af besparelser i kommunen. 2.2 Målgruppe og formål Jobcentret havde og har vanskeligt ved at bringe personer i matchgruppe 4 og 5 1 med et alkohol- og/eller stofmisbrug i beskæftigelse. Selv aktiveringsprojekterne ønsker ikke at modtage borgere med misbrug, fordi man har erfaring for, at de møder ustabilt og at det er ressourcekrævende at motivere dem til at indgå i et struktureret aktiveringsforløb på grund af misbruget. Målgruppen for projektet var således kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere med et misbrug eller hvor der var mistanke om misbrug. Misbruget kunne være erkendt eller ikke erkendt af brugeren. Ofte har brugerne også andre sociale eller psykiske problemer i kombination med misbruget. Lovgrundlaget for projektet var lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10, 32 2, og kap. 17 3. 1 Beskæftigelsesministeriet operede frem til 2010 med fem matchgrupper. Fra 2010 er der sket en revision af matchgrupper, så matchgruppe 4 og 5 i det tidligere system svarer til matchgruppe 3 i den nye matchmodel. 2 32. Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende: 1) Korte vejlednings- og afklaringsforløb, 2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning, eller 3) ordinære uddannelsesforløb. Stk. 2. Personer, der er omfattet af 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, med henblik på afprøvning af personens rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik 74 b, 74 c, 74 g og 74 i. Stk. 3. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedsmarkedet. Stk. 4. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder 43 tilsvarende anvendelse. 7
Nøgleordene for projektet var afklaring og motivation. Formålet med at blive henvist til projektet var at gennemføre en grundig afklaring af brugerens misbrug, herunder varighed, omfang og misbrugets art. Endvidere indebar afklaringen en klarlægning af brugernes samledes problemkompleks og brugernes ressourcer. En del af afklaringen bestod i at afprøve, hvorvidt brugeren havde et ressourcemæssigt potentiale til at kunne danne grundlag for et mål om beskæftigelse, eller om brugeren havde så få ressourcer og kompetencer, at der var tale om at skabe et grundlag for indstilling til pension. Afklaringen kunne endvidere bestå i en række eksterne undersøgelser. Forandringsgruppen skulle således bidrage til at forsyne jobcentret med et mere kvalificeret beslutningsgrundlag med henblik på henvisning til behandling eller anden indsats med sigte på at tilvejebringe et stabilt fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Arbejdet med at motivere brugerne til forandring kunne rette sig i flere retninger afhængigt af behov. For nogle brugeres vedkommende handlede det om at styrke deres selvværd og selvtillid og derigennem hjælpe dem til at tro på, at det var muligt for dem at forandre deres misbrugsadfærd og at de havde mulighed at opnå bedre livskvalitet. For andre brugere handlede motiveringen om at hjælpe dem til at få øjnene op for deres egne ressourcer og genvinde lysten og målet om at komme i beskæftigelse. 2.3 Mål og succeskriterier Under hele pilotperioden var projektet i proces forstået på den måde, at der blev foretaget tilpasninger på baggrund af en tæt dialog med kommunen om indhold og succeskriterier, samt på baggrund af de første erfaringer med brugerne i projektet. Medarbejderne i projektet udarbejdede en grundig metodebeskrivelse på grundlag af forskellige faglige teorier og deres erfaringer fra tidligere jobs på misbrugsområdet. En væsentlig diskussion mellem projektet og kommunen gik på, om projektet alene skulle foretage afklaring og kun en meget begrænset aktiv intervention i forhold til brugerne, eller om motivationsdelen også måtte være mere vidtgående og fungere som behandling eller forbehandling af misbrug. Det var afgørende for kommunen, at der ikke måtte være tale om behandling, 3 Kap. 17 omhandler ret og pligt til tilbud for personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, herunder særlig indsats over for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp. 8
da dette ikke ville være i overensstemmelse med lovgrundlaget og da projektet i så fald ikke ville kunne opnå statslig refusion i henhold til lov om aktiv beskrivelsesindsats. Følgende succeskriterier blev gældende for projektet. - at der er udarbejdet en beskrivelse af brugeren, som er fyldestgørende som beslutningsgrundlag for kommune, herunder at der i relevant omfang foreligger en ressourceprofil og diverse relevante undersøgelser - at brugerens ressourcer og potentiale synliggøres - at selv små udviklingstrin hos brugeren synliggøres - at der skabes erkendelse af misbrugsproblemer hos brugerne - at der skabes motivation hos brugeren for at komme videre (i behandling, i beskæftigelse eller andet) 2.4 Organisering og ressourcer Forandringsgruppen havde til huse i en ældre villa i Aars. Huset var ejet af kommunen. Vesthimmerlands Kommune betalte driften af Forandringsgruppen og Jobcenter Vesthimmerland henviste ledige brugere til Forandringsgruppen. Forandringsgruppen var bemandet med tre medarbejdere med en faglig baggrund som socialrådgiver, sygeplejerske og socialpædagog og med erfaring og efteruddannelse inden for misbrugsområdet. Én af medarbejderne var daglig leder og refererede til lederen af Blå Kors Rold Skov i Arden, ligesom medarbejderne fik faglig sparring fra Rold Skov. Figur 1 viser en skitse over typisk forløb i Forandringsgruppen. Figur 1: Forløb Henvisning Forsamtale / bestilling Intern visitation Afklarings- og motivationsforløb Gruppebehandling Individuelle samtaler Test (praksisfællesskab) Beskrivelse og vurdering Statusmøde/ udskrivningsm øde En mere grundig beskrivelse af indholdet i de enkelte elementer i forløbet er givet i tilbudsbeskrivelsen fra august 2008. 9
Gennem forsamtalen vurderede forandringsgruppen om brugeren hørte til målgruppen og om projektet var relevant for brugeren. I modsat fald blev brugeren afvist. Det blev fastsat ét eller flere konkrete mål for den enkelte bruger, som tog udgangspunkt i bestillingen fra kommunen. Der har undervejs i projektet været lagt op til, at Jobcenter Vesthimmerland ville gøre visitationsskemaerne mere relevante og målrettede, men denne opgave er ikke ført ud i livet. Planen var, at de fastsatte mål skulle være så overskuelige, at den enkelte bruger fik en oplevelse af succes. Målene blev justeret eller tilpasset løbende efterhånden som de blev nået. Denne justering skete bl.a. under statussamtaler, hvor brugeren, jobcentret og Forandringsgruppen var repræsenteret. Der blev afholdt statussamtaler ca. hver tredje måned med følgende dagsorden: 1. velkomst 2. Præsentation af de enkelte brugerforløb til dato. I forhold til bestillingen og registreringer af den enkelte borgeres forløb i forhold til de fatsatte målsætninger præsenteredes: a. hvilke forandringer der var sket b. hvad borgeren havde lært c. hvad borgere skulle blive ved med d. mål for borgeren til næste møde e. anbefalinger til fremadrettet insats i hhv jobcenter og Forandringsgruppen 3. Aftale a. målsætning til næste møde b. dato for næste møde Ved udskrivning blev der holdt et afsluttende møde. 10
Indholdet i motivationsdelen tog udgangspunkt i den såkaldte forandringscirkel, der indeholder følgende faser 4 : stabilisering erkendelse accept motivation handlemuligheder beslutning forandring Projektet omhandlede faserne stabilisering til motivation, handlemuligheder blev så sat i værk af jobcentret efterfølgende. Forandringsgruppen medvirkede eller tog initiativ til supplerende afklarende undersøgelser af brugerne, f.eks. psykiatriske og neurologiske undersøgelser, undersøgelser hos læge og på sygehuse med videre, ligesom Forandringsgruppen samarbejdede med socialforvaltningen om diverse opgaver. Som udgangspunkt skulle alle deltage i gruppeforløb, men hurtigt viste der sig behov for at tilbyde både individuelle og/eller gruppeterapi efter behov, jævnfør også afsnit 4.5. Gruppen mødtes tre gange om ugen til samtaler og aktiviteter som gåture og indkøb, som foregik inden for rammerne af en miljøterapeutisk tilgang. Derudover indgik brugerne i et såkaldt praksisfællesskab, hvor de i fællesskab indgik i almindelige dagligdags gøremål som madlavning, rengøring og lidt havearbejde med henblik på observation, træning og strukturering af hverdagen. Brugerne kunne også få praktisk hjælp, f.eks. til at flytte, tage til læge, ringe til kommunen, udfylde papirer med mere. Udgangspunktet var, at varigheden af brugernes forløb i projektet skulle strække sig over op til 9 måneder. Syv af brugerne har dog være i projektet i over 10 måneder. Tabel 1 viser fordelingen af varighed i projektet opdelt efter om de har færdiggjort eller forladt projektet, eller om de er stoppet i projektet fordi det lukkede. 4 Inspireret af Prochaska og Di Clemente: "The Transtheoretical stages of Change model", på dansk "Forandringscirklen. Se i Mørch og Rosenberg (red): Kognitiv terapi, Modeller og metoder, HansReitzels forlag 2005. Kapitel 10 p 257. Omtale af forandringscirklen kan også ses hos Hesse og Jourdan, Stofbladet nr 3/2004, pp. 34-35. 11
Tabel 1: Varigheden af brugernes deltagelse i projektet 5 Antal måneder i projektet Planlagt eller uplanlagt afslutning Afsluttet på grund af lukning af projektet 2 3 måneder 3 4 4 måneder 1 5 6 måneder 1 1 6 7 måneder 1 5 7 8 måneder 4 9 10 måneder 2 2 12 måneder 2 1 14 måneder 1 16 måneder 2 2.5 Dokumentation Der blev foretaget tre former for løbende dokumentation af projektet: - journalføring af de enkelte brugere, som skulle anvendes til planlægning og beskrivelse af de enkelte bruger - fremmødestatistik (som kommunen også brugte som grundlag for udbetaling af dagpenge) - forløbsregistreringer til samlet og tværgående dokumentation i en evaluering af projektet. Specielt redskab til forløbsregistreringer blev udarbejdet i samarbejde med Blå Kors Danmarks forskningsafdeling. Der var flere udfordringer forbundet med dette. Dels var der behov for at afklare indholdet af forløbsregistreringer, dels skulle der foretages et valg af hensigtsmæssig redskab til registrering. Hvad angår indholdet blev der udarbejdet flere udgaver. Første udgave var meget ambitiøs og omfattende og indeholdt bl.a. forholdsvis omfattende registreringer af boligforhold, netværk og fysisk-, psykisk- og social 5 To af brugerne dukkede aldrig op, varigheden er uoplyst for to af brugerne. Bemærk at skalaen er uregelmæssig, der er kun medtaget de antal måneder, hvor der er brugere. 12
funktionsevne. Den endelige udgave var mindre ambitiøs og indeholdt registreringer af en række basisoplysninger om brugerne samt registreringer af misbrugets art og omfang, motivation for forandring, modtagne ydelser og resultat af forløbet. Registreringen blev dog aldrig gennemført i fuld omfang. Der blev anvendt et internetbaseret survey-system til forløbsregistreringen. I praksis blev registreringer dog foretaget på papirskemaer og efterfølgende indtastet i systemet af forskningsafdelingen. En del af skemaerne blev først udfyldt og indtastet af medarbejderne efter afslutning af projektet på baggrund af journaler og statusbeskrivelser. Der må derfor tages et vist forbehold for registreringernes nøjagtighed på grund af denne restrospektive metode. Til brug for evalueringen af projektet blev der indhentet supplerende dokumentation, jævnfør afsnit 3.2. 13
3. Evalueringsdesign 3.1 Formål med evaluering Formålet med evalueringen er at belyse, hvorvidt intentionerne med projektet er opfyldt, herunder om målgruppe, formål og succeskriterier er i overensstemmelse med det planlagte og forventede. Endvidere er det formålet med evalueringen at foretage en nøjere beskrivelse af målgruppen og beskrive resultater og udbytte af projektet ud fra henholdsvis en brugervinkel og en kommuna vinkel. Målet er, at evalueringen kan danne grundlag for inspiration og læring vedrørende tilbud, der kobler afhængighed og ledighed med henblik på at kunne udvikle mere effektive beskæftigelsestilbud til personer med alkohol- og/eller stofmisbrug. 3.2 Data og datakilder I det følgende redegøres for de datakilder, der ligger til grund for evalueringen. Som nævnt i afsnit 2.5 om dokumentation er der udfyldt et elektronisk skema om hver enkelt bruger. Der er udfyldt skema for 35 brugere, heraf 17 brugere der ifølge projektets medarbejdere stadig var i projektet ved projektets afslutning. To af de 35 brugere var indskrevet, men dukkede aldrig op i projektet. To brugere har været visiteret til projektet to gange, men svarene for disse er samlet i ét skema. Udover de i afsnit 2.5 nævnte oplysninger havde skemaet den karakter, at en række spørgsmål skulle besvares ved henholdsvis forsamtale, hver statussamtale og ved afslutnings-/udskrivningssamtalen. På den måde er der forsøgt skabt et datagrundlag, der kan danne baggrund for en analyse af forløb og dermed af, om der kan dokumenteres en udvikling i forskellige variable. Som nævnt er en stor del af skemaerne udfyldt retrospektivt af medarbejderne på grundlag af journaler, statusrapporter samt medarbejdernes kendskab til brugerne. Skemaet kan ses i bilag 1. Derudover er der efter afslutning af projektet i maj 2010 blevet gennemført strukturerede kvalitative telefoninterviews med et udvalg af de brugere, der har været igennem et forløb i Forandringsgruppen. Der er gennemført interview med 7 brugere. Interviewpersonerne er udvalgt af medarbejderne i Forandringsgruppen og er blevet gennemført af 14
forskningsafdelingen. Interviewpersonerne havde givet forhåndstilsagn om, at de var villige til at bliver ringet op og interviewet. Hvert telefoninterview har haft en varighed på 10-15 min. Alle interviewpersonerne var parate til at give interview. Interviewguiden er vist i bilag 2. Endelig er der i maj 2010 gennemført et semistruktureret grupperinterview med 6 medarbejdere/rådgivere fra beskæftigelsesafdelingen i Vesthimmerlands Kommune. Gruppeinterviewet foregik i kommunen og havde en varighed på ca. 1½ time. Der blev taget noter fra interviewet. Interviewguiden er vist i bilag 3. Endelig er der indhentet supplerende oplysninger fra medarbejderne i Forandringsgruppen i forbindelse med evalueringen. 15
4. Resultater og erfaringer Der er udfyldt skema for 35 brugere, heraf 17 brugere der stadig var i projektet ved projektets afslutning. To af de 35 brugere var gengangere, det vil sige de blev revisiteret til projektet efter at være blevet udskrevet og været omkring et andet tilbud. Også for de 17 brugere, der sluttede på grund af projektets lukning, blev der gennemført en udskrivningssamtale. To af de 35 brugere var indskrevet, men dukkede aldrig op i projektet. 4.1 Beskrivelse af brugerne Af de 35 brugere var 28 mænd og 7 var kvinder. 40% (14) er registreret som enlige, 6% (2) var enker/enkemænd, 23% (8) var fraskilte, 23% (8) havde en samlever og 6% (2) havde en kæreste. Ingen af deltagerne var gift. Godt halvdelen af brugerne har børn, en stor del heraf udeboende børn under 18 år, hvilket formodentlig skyldes, at de bor hos tidligere samlever/ægtefælle. 40% (14) af brugerne havde børn under 18 år, 9% (3) heraf havde hjemmeboende børn. Nedenstående tabel 2 viser boligforholdene for brugerne: Tabel 2: Brugernes boligforhold Answer Options Response Percent Response Count Ejerbolig 2,9% 1 Lejebolig 71,4% 25 Lejet værelse 8,6% 3 Familie/venner 11,4% 4 Institutionsophold 0,0% 0 Støttebolig/bofællesskab 0,0% 0 Familiepleje 0,0% 0 Herberg/pensionat 0,0% 0 Gaden/ingen bolig 2,9% 1 Andet 2,9% 1 Uoplyst 0,0% 0 Evt. uddybning/kommentar 1 answered question 35 16
Det mest bemærkelsesværdige er, at 14% (5) boede hos familie og venner eller var boligløse. Der var altså nogle stykker, der ikke havde egen bolig. Hvad angik forsørgelsesgrundlag var 94% (33) på kontanthjælp, de sidste to fik flexydelse. De fleste brugere har ingen uddannelse ud over folkeskolen, og hvis de har, er der tale om en erhvervsuddannelse, jævnfør tabel 3. Antallet af brugere summerer i tabel 3 til 41 hvilket skyldes, at nogle brugere er registreret både under afsluttende klasse i folkeskolen, efterskoleuddannelse og en erhvevsfaglig uddannelse. Tabel 3: Brugernes uddannelsesbaggrund Answer Options Response Percent Response Count 7. kl. folkeskolen 5,9% 2 8. kl. folkeskolen 11,8% 4 9. kl. folkeskolen 32,4% 11 10. kl. folkeskolen 26,5% 9 Efterskoleuddannelse 8,8% 3 Studenter/HF eksamen 2,9% 1 EFG basisår 8,8% 3 Erhvervsfaglig uddannelse 14,7% 5 Kortere videregående uddannelse 2,9% 1 Mellemlang videregående uddannelse 2,9% 1 Lang videregående uddannelse 0,0% 0 Uoplyst 2,9% 1 answered question 34 skipped question 1 Undervejs i projektet blev medarbejderne i Forandringsgruppen opmærksomme på, at flere af deltagerne var ordblinde eller havde læsevanskeligheder. Der blev derfor indføjet et spørgsmål herom i registreringsskemaet, så svaret kendes ikke nødvendigvis for alle deltagere i projektet. Hvorvidt brugerne havde læse- eller skrivevanskeligheder er besvaret for 23 brugere, hvoraf 6 havde vanskeligheder med at læse/skrive, altså mindst 17
hver sjette havde læse- og skrivevanskeligheder, så det tyder på at være et aktuelt problem for en del i denne målgruppe. Der er også blevet spurgt til, om brugerne havde modtaget dom for kriminalitet. Svaret kendes ikke for de ti af brugerne, men næsten halvdelen af alle brugerne havde fået dom for kriminalitet, så det må siges at være kendetegnende for målgruppen, at mange af dem har en kriminel baggrund lige fra spritkørsel til vold og mord. Fordeling af svarene er vist i tabel 4. Tabel 4: Dom for kriminalitet Answer Options Response Percent Response Count Ja 47,1% 16 Nej 23,5% 8 Ønsker ikke at oplyse 0,0% 0 Ved ikke 29,4% 10 Kommentar 3 answered question 34 skipped question 1 4.2 Brugernes misbrug Indgangen til projektet var, at brugerne havde et misbrug, eller der var mistanke om misbrug. Ifølge de interviewede kommunale rådgivere er det nødvendigt med motivation af personer med misbrug fordi de f.eks. har mistet håbet og troen på, at det kan blive anderledes. Det at konfrontere folk med konsekvenserne af deres misbrug kan ifølge rådgiverne nogle gange få dem til at vågne op. Ifølge rådgiverne mangler disse borgere troen på, at de selv kan ændre noget, og de tror heller ikke på at systemet kan hjælpe dem. Figur 1 viser fordelingen af, hvilke rusmidler brugerne havde indtaget. Langt de fleste af brugerne (92%) havde et alkoholmisbrug. 46% havde misbrug af hash hvilket viser, at mange af brugerne havde et blandingsmisbrug. 22% havde andet form for misbrug, heraf har 6% angivet andet misbrug end de svarmuligheder, der var. Der var her primært tale 18
om medicinmisbrug. Vedrørende en enkelt bruger er det registreret, at der ikke var misbrug. Skemaerne er udfyldt af medarbejderne i projektet, men det bygger på oplysninger fra brugerne. Derfor må der tages forbehold for, om billedet af misbrug er fuldstændigt fyldestgørende, ligesom det kan have betydning om brugerne har erkendt deres misbrug. Figur 1: Typer af stoffer, som brugerne indtog ved indskrivning (n=35) Hvilke n typ e rusmid le r ind ta g e r b rug e re n ve d ind skrivning? 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Alkoholmisbrug Benzodiasepiner Hash Heroin Metadon Kokain Svampe Skunk Andet, uddyb nedenfor Intet misbrug Ved ikke Der indgår et spørgsmål om omfanget af forbrug af rusmidler ved indskrivning. Spørgsmålet er delt op i tre: Gennemsnitligt forbrug af hver type rusmiddel pr uge i den sidste måned, gennemsnitligt forbrug i intensive perioder og gennemsnitligt forbrug i moderate perioder. Der er kun givet svar på de to sidste delspørgsmål, og der er stort set kun svaret på forbrug af alkohol og hash. Spørgsmålet er besvaret for 22 af brugerne og svarene er vist i tabel 5. Som det fremgår af figur1 havde en del brugere ved indskrivning et forbrug af andre stoffer, men omfanget af disse stoffer er altså ikke registreret. 19
Tabel 5: Forbrug af rusmidler ved indskrivning i projektet antal brugere Alkohol, gnsn. dagligt forbrug 0-5 6-10 11-20 genstande genstande genstande Periode med intensivt forbrug 1 3 16 Periode med moderat forbrug 2 6 4 Hash, gnsn. dagligt forbrug 0-½ gram ½-2 gram Periode med intensivt forbrug 7 Periode med moderat forbrug 2 Det er uklart, hvordan det skal fortolkes, at der er et færre antal, der har udfyldt svar på peroder med moderat forbrug. Muligvis kan det betyde, at der ikke er forskel på perioderne. Under alle omstændigheder indtager flertallet af de brugere, hvor der er registreret svar, over 11 genstande dagligt i intensive drikkeperioder, og for de personer, der indtager hash, sker det i kombination med indtagelse af alkohol 6. Et tilsvarende spørgsmål er stillet om forbrug ved udskrivning, men dette spørgsmål er kun besvaret for 11 brugere, hvorfor der ikke kan laves nogen brugbar sammenligning med tallene ved indskrivning. Det kan bemærkes, at af de 11 har 8 et forbrug på 11-20 genstande i perioder med intensivt forbrug ved udskrivning, så der er ikke tale om, at forløbet i sig selv har betydet, at brugerne er kommet ud af misbrug, hvilket heller ikke nødvendigvis har været målet. Der blev stillet spørgsmål til brugernes misbrugshistorie ved at spørge til debutalder for forbrug og alder ved problematisk forbrug. Spørgsmålet er besvaret på 28 af de 35 udfyldte skemaer. Spørgsmålet om alder ved problematisk forbrug er kun udfyldt for 19 af brugerne, og 10 af disse angiver samme alder som debutalderen. Hvis skemaet kun er udfyldt vedr. debutalder for forbrug men ikke vedrørende alder for problemtisk brug kan 6 Blandt deltagerne i SUSY-2005 kan 10,8 % af kvinderne og 17,9 % af mændene klassificeres som storforbrugere, 4,4 % af kvinderne og 12,2 % af mændene som personer med skadeligt forbrug og 1,0 % af kvinderne og 2,6 % af mændene kan karakteriseres som alkoholafhængige. Storforbrugere defineres som personer, der drikker over Sundhedsstyrelsens anbefaldede genstandsgrænser på henholdsvis 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd pr. uge. Alkoholforbrug i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, 2008, kap. 3.4. 20
det ifølge medarbejderne tolkes sådan, at de to aldre er stort set ens, det vil sige allerede ved debutalderen har de haft et problematisk forbrug. Dette gør sig ikke mindst gældende, hvis der er tale om forbrug af stoffer. Figur 2a viser aldersfordelingen som den er registreret, medens figur 2b viser aldersfordelingen, hvis alderen for problematisk forbrug er den sammen som debutalder for forbrug for de brugere, hvor alderen for problematisk forbrug ikke er registreret. Figur 2a: Aldersfordeling for debutalder og alder for problematisk forbrug som registreret 25 20 15 10 Debutalder for forbrug Alder ved problematisk forbrug 5 0 15 eller under 16-20 21-25 26-30 31 og over i alt Figur 2b: Aldersfordeling for debutalder og alder for problematisk forbrug med antagelse om, at alder for problematisk forbrug er lig med debutalder hvor førstnævnte ikke er angivet. 30 25 20 15 10 Debutalder for forbrug Alder ved problematisk forbrug 5 0 15 eller under 16-20 21-25 26-30 31 og over i alt 21
Som det fremgår er brugerne karakteriseret ved, at de har haft et forbrug af rusmidler fra en meget tidlig alder. Hvis antagelse i figur 2b holder har 19 ud af 24 haft et problematisk forbrug fra 20 års alderen eller tidligere, adskillige endda fra under 15 år. Dertil kommer, at der for manges vedkommende er tale om blandingsmisbrug, jævnfør tabel 6 og 7. Tabel 6: Antal anvendte rusmidler ved alder for problematisk forbrug Én type rusmiddel 8 36% To typer rusmidler 6 27% Tre typer rusmidler 6 27% Fire typer rusmidler 1 5% Fem typer rusmidler 1 5% Svar i alt 22 100% Tabel 7: Anvendte rusmidler ved alder for problematisk forbrug Alkohol 19 86% Hash 11 50% Heroin 4 18% Andet 7 32% Antal brugere 22 100% For 22 personer er det registreret, hvilke typer rusmidler de har indtaget. Der kan knyttes flere forbehold til ovenstående data. Blandt andet kan der være hukommelsesmæssige problemer knyttet til at huske, hvornår man startede og hvilke rusmidler man har anvendt på forskellige tidspunkter. Der kan således være tale om de rusmidler brugerne i det hele taget har anvendt i deres misbrugskarriere. Endvidere er der tale om en subjektiv vurdering af, hvad der skal forstås ved problematisk forbrug. Dette ændrer dog formodentlig ikke på, at man kan konkludere følgende: - det er kendetegnende for brugerne, at de har påbegyndt et problematisk misbrug i et meget tidlig alder 22
- for manges vedkommende er der tale om et blandingsmisbrug med de ekstra problematikker, dette giver i forhold til skader, udtrapning, behandling med videre. Af tabel 8 fremgår det, at en forholdsvis stor del af brugerne tidligere har været i behandling. Tabel 8: Tidligere behandling for stof/alkoholmisbrug Answer Options Response Percent Response Count ja 55,9% 19 nej 41,2% 14 uoplyst/ved ikke 2,9% 1 answered question 34 skipped question 1 Det er alment kendt, at tilbagefald efter behandling er hyppigt forekommende, og mange personer med misbrug har behov for flere behandlingsforløb, før de kommer ud af misbruget. Det betyder også, at de brugere der blev visiteret til behandling efter forløbet i Forandringsgruppen ikke har sikkerhed for ikke at ryge tilbage i misbrug igen, muligvis er det nødvendigt med flere behandlingsforløb. 4.3 Brugernes motivation for forandring Tabel 9 viser i hvor høj grad brugerne var motiveret for at reducere eller stoppe brug af rusmidler på forskellige tidspunkter i forløbet. Tabel 9: Graden af motivation for forandring med hensyn til brug af rusmidler Answer Options Bruger giver udtryk for ønske om at stoppe med brug af rusmidler Bruger er motiveret for at reducere brug af rusmidler Bruger ikke interesseret i at få ændret brug af rusmidler Response Count Ved forsamtale 5 17 13 35 Ved første statussamtale 4 6 7 17 Ved anden statussamtale 2 6 3 11 Ved tredje statussamtale 1 4 2 7 Ved afslutning 11 11 11 33 answered question 35 23
Som det fremgår er spørgsmålet ikke udfyldt for alle brugere i forbindelse med statussamtalerne, men er udfyldt for stort set alle ved forsamtale og ved afslutning. Det understreges, at afslutning både dækker over brugere, der gennemførte hele det planlagte forløb, brugere der stoppede før planlagt forløb og brugere der stoppede, fordi projektet lukkede. Brugernes status med hensyn til, om de f.eks. havde gennemgået alle faser i det motiverende forløb, var således forskellig, hvilket utydeliggør tolkningen af data. Hvis man alene kigger på svarene ved forsamtale og ved afslutning, og hvis der ikke tages hensyn til hvorvidt brugerne gennemførte hele forløbet eller ej, kan der blandt andet ses følgende af svarene: - ved indskrivning var det de færreste af brugerne, der var interesseret i at stoppe med brug af rusmidler, en stor del var endda ikke interesseret i at reducere brugen - ved udskrivning var antallet, der var interesset i at stoppe fordoblet i forhold til ved indskrivning - ved udskrivning var antallet, der var motiveret i at fastholde brugen af rusmidler næsten uændret. Det er ikke umiddelbart muligt at analysere, hvordan udviklingen har været for de enkelte brugere er det f.eks. de brugere, der i første omgang var motiveret i at reducere forbruget, der senere ønsker helt at stoppe brugen, og er der f.eks. brugere, der bliver mindre motiveret for at reducere brugen i løbet af forløbet? De gennemførte telefoninterviews med et udsnit af brugerne bekræfter, at misbruget også for brugerne selv var begrundelsen for af blive henvist til projektet. Et par af de syv interviewpersoner siger, at de selv ønskede at komme til projektet, en enkelt blev opfordret af et familiemedlem (der selv var bruger i projektet), medens de øvrige blev opmærksom på projektet i forbindelse med visitationen dertil fra jobcentret med begrundelse i mistanke om for stort rusmiddelforbrug, for at forebygge tilbagefald eller for at få hjælp til at reducere eller komme ud af misbrug. Én af interviewpersonerne siger han blev henvist fordi de siger, jeg drikker for meget, men det var han stadigvæk ikke selv enig i. En enkelt siger at vedkommende blev henvist på grund af angst for andre 24
mennesker. Flere var selv klar over, at det ikke gik længere og det var nødvendigt at gøre noget. Ifølge interviewpersonerne var formålet med henvisningen til Forandringsgruppen for de flestes vedkommende at få styr på misbruget og nogle nævner mål som at få styr på dagligdagen, få styr på økonomien, lære at være sammen med andre mennesker og at gøre det nemmere at komme i aktivering. En enkelt mente at være visiteret fordi beskæftigelseskonsulenten ikke vidste, hvor vedkommende ellers skulle sende brugeren hen. Alle interviewpersonerne havde det fint med at blive henvist til projektet, nogle var lidt mere nervøse end andre. Enkelte giver udtryk for, at den indledende samtale med én af medarbejderne havde stor betydning for deres motivation til at gå ind i projektet. Der var generelt en positiv forventning til udbytte af deltagelse i projektet. Både data fra registreringerne og fra brugerinterviews bekræfter, at beskrivelsen af brugerne stemmer overens med den forventede målgruppe. 4.4 Faktisk afklaring af målgruppen Medarbejderne i beskæftigelsesafdelingen oplevede, at der gennem hele projektperioden har været klarhed om målgruppen, som var ledige kontanthjælpsmodtagere med misbrug, hvor der var mistanke om misbrug, eller hvor borgeren havde behov for at få erkendelse af misbruget. De kommunale medarbejdere havde indtryk af, at medarbejderne i Forandringsgruppen dels var overraskede over, at der primært var tale om stofmisbrugere, dels over at brugerne var så dårlige hvilket betød, at flere måtte tilbydes individuelle samtaleforløb end forventet. Det bekræftes af medarbejderne i Forandringsgruppen. Ifølge registreringerne havde stort set alle dog som nævnt et alkoholmisbrug, kun meget få havde alene et stofmisbrug. En kommunal medarbejder havde været utilfreds med, at Forandringsgruppen havde afvist en heroinmisbruger fordi han var for dårlig, vedkommende kom dog senere ind i projektet. Tilsvarende blev nævnt et eksempel på at projektet havde afvist en borger fordi vedkommende ikke var motiveret. I begyndelsen havde Forandringsgruppen ifølge de kommunale medarbejdere et kriterium om, at borgerne ikke måtte drikke, når de kom derop. Dette blev de efterhånden villige til at gå på kompromis med. Ved interviewet af 25
de kommunale medarbejderne blev der i det hele taget givet det indtryk, at Forandringsgruppen specielt i starten var lidt fintfølende eller sarte. Medarbejderne fra beskæftigelsesafdelingen siger, at inden etableringen af Forandringsgruppen var der ikke noget tilbud til gruppen af ledige med misbrug, de kunne så at sige befinde sig i ingenmandsland mellem jobcenter og socialforvaltning, og det var vanskeligt at få en afklaring af disse borgeres problemer, fordi de ikke mødte op. Efter nedlæggelse af projektet er der ifølge medarbejderne igen ikke noget sted at visitere denne målgruppe, og man lader dem gå fordi der ikke er et egnet tilbud. 4.5 Tildeling af ydelser Der er foretaget en opgørelse af, hvilke ydelser de enkelte brugere modtog. Opgørelsen er lavet retrospektivt af en medarbejder fra projektet ud fra journalerne og kendskabet til brugerne, idet der var en teknisk fejl i skemaet til registrering af dette. Resultaterne af opgørelsen er vist i tabel 10. Tabel 10: Antal brugere der har modtaget forskellige ydelser i Forandringsgrupen Answer Options Response Percent Response Count Gruppeforløb 65,7% 23 Individuelt forløb 54,3% 19 Hjemmebesøg 51,4% 18 Transport (hente/bringe) 31,4% 11 Brobygning 0,0% 0 Efterværn 8,6% 3 Netværksmøder 8,6% 3 Lægefaglig udredning 34,3% 12 Bistand til anden udredning 5,7% 2 Andet 28,6% 10 answered question 35 Bistand til anden udredning dækker over ekstern bistand til udredning af misbrug. Andet dækker bl.a. over samtaler med psykolog under forløbet, bistand fra tandlæge, støtte kontaktperson (SKP-ordning) og undersøgelse på sygehus. Ni brugere har både været i 26
gruppeforløb og individuelt forløb. Typisk startede de i gruppeforløb, men det viste sig, at de ikke var i stand til at være i gruppen på grund af angst eller psykiske problemer, hvorefter de overgik til individuelt forløb. Oprindeligt havde medarbejderne forventet, at alle skulle deltage i gruppeforløb og at individuelle forløb ville være undtagelsen, men behovet for individuelle forløb viste sig at være større end forventet og næsten ligeså mange brugere har været i individuelt forløb som i gruppeforløb, hvilket havde væsentlig betydning for ressourcebelastningen. Godt halvdelen modtog ét eller flere hjemmebesøg. Hjælp til transport blev ofte ydet fordi brugerne var for påvirkede til at kunne klare at transportere sig selv. Lægefaglig udredning dækker over somatisk og psykiatrisk udredning. For flere af brugerne blev den lægefaglige udredning lavet med henblik på at skabe et grundlag for ansøgning om pension. Interviewpersonerne fra kommunen havde en oplevelse af, at Forandringsgruppen ydede en helhedsorienteret indsats. Medarbejderne i projektet fungerede ifølge de kommunale rådgivere som brugernes advokat, de var meget fleksible foretog for eksempel hjemmebesøg, fulgte brugerne til læge og fungerede på flere måder som brugernes støtte-kontaktpersoner. Forandringsgruppen medvirkede til at brugernes liv kom til at køre mere på skinner, det var også med til at gøre de kommunale rådgiveres arbejde nemmere. Den tillid brugerne fik til medarbejderne i projektet betød, at brugerne åbnede sig op og nogle gange fortalte om problemer, de ellers havde holdt skjult, f.eks. om sexuelt misbrug. Rådgiverne mener, at brugerne har fået social træning, som ikke ville være muligt lige så billigt i andet regi. Som nævnt i den indledende beskrivelse af projektet var der i starten en del diskussion mellem kommunen og projektet om hvor lang tid, brugerne skulle være i projektet. Fra Forandringsgruppens side forventedes en tidsramme på op imod 9 måneder. Kommunen syntes, dette var lang tid. Nogle af de interviewede rådgivere mente, at tre måneder f.eks. måtte være tilstrækkeligt, hvis målet var at skabe erkendelse. Andre rådgivere mente, at det er nødvendigt med lang tid hvis der f.eks. er tale om midaldrende borgere, der har haft misbrug siden de var teenagere. De interviewede borgere havde været i projektet fra et 4 måneder til halvandet år, de fleste af dem i mindst et år. 27
4.6 Brugernes motivation ved afslutning Figur 3 viser i hvilken udstrækning brugerne ved afslutning af forløbet i Forandringsgruppen var motiveret for henholdsvis ændring af misbrug, beskæftigelse, pension eller behandling. Der har været mulighed for at afkrydse flere svar, så nogle har f.eks. både sat kryds ved motiveret for ændring af misbrug og motiveret for beskæftigelse. Figur 3: Brugers motivation ved afslutning (n = 31) Brug ers mo tivatio n ved a fslutning 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Motiveret for ændring af misbrug (evt. behandling) Motiveret for beskæ ftigelse Motiveret for pension Motiveret for anden behandling Andet, uddyb 20 af de 31, for hvem spørgsmålet er besvaret, var motiveret for ændring af misbruget og dermed ofte for at komme i behandling. I lyset af tabel 9 må det opfattes som motivation for enten at reducere forbrug af rusmidler eller helt undlade brugen. 26% (8) af brugerne var motiveret for at komme i én eller anden form for beskæftigelse, medens 39% (12) af brugerne mest var motiveret for at få bevilget pension. Der er et enkelt svar i motiveret for anden behandling, hvilket kan handle om psykiatrisk behandling. For tre personer er der sat kryds ved andet, som i henhold til kommentarerne dækker over, at de ikke var motiveret for nogen forandring. Af tabel 11 fremgår det, at 22 af brugerne har gennemført forløbet. Tre er stoppet fordi de er udeblevet og to er afsluttet fordi de er fraflyttet kommunen. De syv brugere, der er 28
registreret under andet er stoppet fordi projektet lukkede. Svarene stemmer således ikke overens med oplysninger fra medarbejderne om, at der stadig var 17 brugere i projektet, da det lukkede. En del af disse må således være registreret under gennemførte forløb. Det er ikke muligt at give nærmere svar på, om det skyldes, at de var tæt på gennemførelse, eller om der er tale om en uklar definition af at have gennemført. Tabel 11: Årsag til afslutning/udskrivning Answer Options Response Percent Response Count Gennemført forløb 62,9% 22 Udskrevet imod råd fra forandringsgruppen 0,0% 0 Udeblevet 8,6% 3 Bortvist 0,0% 0 Udskrevet til fængsel 0,0% 0 Fraflyttet kommunen 5,7% 2 Død 0,0% 0 Andet, uddyb nedenfor 20,0% 7 Uoplyst 2,9% 1 answered question 35 4.7 Brugeres og kommunens tilfredshed med projektet De interviewede brugere var entydigt meget tilfredse med deltagelsen i projektet. De opfattede såvel gruppeforløb som individuelle forløb og praksisfællesskab som positive, meningsfulde og udbytterige. Det var positivt at møde andre med tilsvarende problemer. Brugerne oplevede samstemmende medarbejderne som meget kompetente, tillidsskabende, støttende, omsorgsfulde og tålmodige. Medarbejderne havde stor betydning for at give en positiv indgang til projektet. De oplevede et samspil præget af gensidig respekt og omsorg. På spørgsmålet om dette projekt kunne noget, som andre projekter ikke har kunnet, svarede brugerne, at medarbejderne i dette projekt var særligt gode til at lytte, formidle tillid og tryghed, at der var en høj grad af gensidig respekt. Enkelte interviewpersoner siger, at projektets medarbejdere var mere beskyttende og omsorgsfulde end man var i andre projekter, medens nogle af de interviewede brugere hæfter ord som 29
kommanderende, ligeglade, regelfikserede og ufleksible på de kommunale rådgivere eller sagsbehandlere. Brugerne giver udtryk for, at projektets medarbejdere medvirkede til, at man kunne få snakket ud om problemer og få dem løst, men også stillede krav om at holde aftaler og holde fast på motivationen til forandring. 4.8 Brugeres og kommunes udbytte i øvrigt I det følgende gives der et billede af udbyttet af projektet ud fra to perspektiver: Brugernes og kommunens/medarbejderne i jobcentret. Udbyttet skal vurderes i forhold til mål og succeskriterier for projektet: a. er der udarbejdet en beskrivelse af brugeren, som er fyldestgørende som beslutningsgrundlag for kommunen? b. bliver brugerens ressourcer og potentiale synliggjort? c. bliver selv små udviklingstrin hos brugeren synliggjort? d. skabes der erkendelse af misbrugsproblemer hos brugerne? e. skabes der motivation hos brugeren for at komme videre (i behandling, i beskæftigelse eller andet) f. opnås der andre former for udbytte fra projektet? Tabel 12 viser, hvilke konkrete ydelser forandringsgruppen har forsynet jobcentret med, altså hvordan forandringsgruppen har bidraget til at skabe et beslutningsgrundlag for, hvilke planer jobcentret skulle sætte i værk i forhold til brugerne. Der mangler registrering for en enkelt af brugerne. Tabel 12. Bidrag til afklaring og beslutningsgrundlag for jobcentret. På hvilke punkter er der sket en afklaring af bruger (n = 34) Afholdt statusmøder 33 Udarbejdet fremmødestatistik 33 Afhængighedsbiografi jf. WHO 11 Afklaring af motivation for forandring 24 Afdækning af personlige ressourcer (statusbeskrivelsen) 22 Livssituation (visitationsskema) 30 Lægefaglig screening 10 Inddragelse af relevante samarbejdspartnere 19 Afrusning/afgiftning undervejs i forløb 6 Andet, uddyb 1 30
Konkret forelå der en statusbeskrivelse for 22 af 34 brugere. 16 af disse har gennemført forløbet, så der er altså lavet statusbeskrivelser på 6 brugere, hvor forløbet egentlig ikke er afsluttet. Der lå en beskrivelse af livssituation (visitationsskema) for 30 brugere. For alle brugere er der afholdt statusmøder og udarbejdet fremmødestatistik. Fremmødestatistikken er hver uge blevet sendt til kommunen og brugt som grundlag for udbetaling af kontanthjælp. Inddragelse af relevante samarbejdspartnere har ofte handlet om kontakt til støtte kontaktpersoner (SKP) i kommunen. Ifølge de interviewede medarbejdere fra kommunen er der blevet foretaget den ønskede afklaring, og de ønsker og forventninger medarbejderne havde til udarbejdelse af beskrivelser af borgerne, er blevet indfriet. Projektet var ifølge de kommunale rådgivere med til at synliggøre brugernes ressource og potentiale. De giver udtryk for, at det var en stor hjælp at få ressourceprofiler for brugerne. Omkring 85% (28 af 33) er umiddelbart efter udskrivning blevet henvist til andre foranstaltninger hvilket bekræfter, at kommunen har fået det nødvendige beslutningsgrundlag for at bringe de enkelte borgere ind på et spor, hvor der kan ske en forandring (se tabel 13). Brugerne er altså bragt ud af den situation, de var i forinden, hvor de bare fik lov at gå. De interviewede kommunale medarbejdere giver udtryk for, at afklaringen og beskrivelserne bidrog til at dokumentere, at nogle borgeres problemkompleks var mere omfattende end forventet, f.eks. at der var ADHD, intelligensmæssige problemer eller andre problemstillinger. Tallene i tabel 13 summerer til mere end 33 fordi flere brugere efterfølgende er visiteret til flere indsatser, f.eks. både misbrugsbehandling og virksomhedspraktik. Ud fra samtale med en medarbejder fra projektet er givet det indtryk, at for enkelte af dem, der er indstillet til pension, er der tale om en indstilling fra projektet, som ikke nødvendigvis følges op af en indstilling fra jobcentret, men det vides, at flere har fået bevilget pension. 36% (12) af brugerne er kommet i én eller anden form for beskæftigelse. En enkelt bruger har begået selvmord. 31