byggesagsbehandlingen?

2. Nr. årgang 2 5. årgang Nr. 1 Januar Januar Marts 2010 2014 2010 TEMA ERHVERVSPOLITIK Er der gået politik i byggesagsbehandlingen? Prisen for at sagsbehandle en byggetilladelse til et erhvervsbyggeri varierer flere hundrede tusinde kroner afhængigt af, om man er i Odense eller København. Ifølge Dansk Byggeri er forskellene iøjnefaldende og viser, at gebyrene langt hen ad vejen er et udtryk for kommunernes erhvervspolitik Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Dansk Byggeri har som led i den årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed undersøgt, hvordan det ser ud med kommunernes priser for behandling af byggesager. Undersøgelsen stiller skarpt på priserne for 2014 og viser, at der i landets kommuner opkræves vidt forskellige gebyrer for at sagsbehandle ellers identiske byggeprojekter. Mange kommuner har valgt at hæve gebyret, mens kun få kommuner har sænket det. I alt har 43 kommuner hævet gebyret for byggesagsbehandling af et typisk enfamiliehus, mens 28 kommuner har valgt at hæve gebyret for erhvervsbyggeri. Kun fem kommuner har sænket gebyret for enfamiliehuse og ni for erhvervsbyggeri. Fortsætter side 3 Dækningsafgift eller arbejdspladser? Flere kommuner er begyndt at kræve modydelser for at reducere dækningsafgiften. Dansk Byggeri advarer kraftigt imod den form for erhvervspolitik Læs mere side 4 Krav om CSR stiger CSR aktiviteter er blevet en fast integreret del af driften i bygge- og anlægsvirksomhederne. Og kravene til CSR stiger fortsat Læs mere side 5 Flere boligejere klager Trods krise på boligmarkedet er antallet af klagesager i Byggeriets Ankenævn steget, og især sager mod uorganiserede trækker klager til Læs mere side 6

LEDER Krisens kloge investeringer Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør Spæd forårsstemning på boligmarkedet 2013 blev et bedre år for boligmarkedet end 2012. Ejerlejlighederne steg sidste år i gennemsnit med 8,1 % og enfamiliehusene med 2,4 %. Dansk Byggeri forventer, at den positive trend fastholdes i 2014. Der er dog betydelige regionale forskelle. Der er godt gang i boligmarkedet i Hovedstadsområdet, Århus og Trekantsområdet, mens der stadig er langt mellem bolighandlerne i resten af provinsen. Bygge- og anlægsbranchen er ikke noget beskæftigelsesprojekt. Vi bygger fremtiden selv i disse år, hvor vi får tudet ørerne fulde med, at alt ellers er gået i stå. Det er rigtig, at byggeriet i de kommende år fortsat kan se frem til lav aktivitet. Der er ikke meget at hænge optimismen op på, da nybyggeriet er historisk lavt, erhvervslokaler fortsat står tomme og opbakningen til renoveringsordninger og energiforbedringsinitiativer vakler. På den anden side ændrer vi også Danmarkskortet med store infrastrukturprojekter, der skal effektivisere vores netværk i og mellem byerne, vejen til Europa og den indenlandske kollektive trafik. Det vil sige kloge investeringer, der vil bidrage til et bedre og mere konkurrencedygtigt Danmark. Det er således en forvrøvlet kritik med letkøbte konklusioner, som byggeriet ind i mellem skal lægge øre til. Fx når der tales om en branche på støtten. Det er tabt rigtig mange arbejdspladser ca. 20.000 som følge af afmatning i den private sektor. Men sandheden er jo, at der faktisk er handlet klogt i den offentlige sektor, fordi politikerne ikke er forfaldet til at spille ud med udsigtsløse beskæftigelsesprojekter. Der er nemlig blevet foretaget ganske velbegrundede investeringer, som når kommuner energirenoverer nedslidte institutioner og skoler. Og når den almene sektor moderniserer deres bygninger og gør dem tidssvarende. Og når regionerne bygger de moderne hospitaler, der er politisk enighed om, at vi har brug for. Det er jo en realitet, at bygge- og anlægsbranchen som de første mærkede krisen og foretog den tilpasning, der var nødvendig, da bank- og finansverdenen havde spændt buen mere end de kunne stå inde for værdimæssigt. Men det har byggeriet betalt for. Politikken i Dansk Byggeri har derfor under hele krisen været klar, nemlig at gammeldags beskæftigelsesprojekter og lignende ikke er den rette konjunkturpolitik. Til gengæld er vi stolte af, at det trods alt er lykkedes at få politisk forståelse for det kloge i at fremrykke og igangsætte allerede planlagte og samfundsmæssige fornuftige projekter. Dermed bliver der trods krise skabt rammer af bygge- og anlægsbranchen for en fremtid til gavn for os alle og for vores konkurrenceevne, når der igen kommer gang i økonomien. 2 Overenskomst i byggeriet på plads Søndag den 2. marts 2014 blev der indgået forlig om en fornyelse af overenskomsterne på bygge- og anlægsområdet. Aftalen er indgået mellem Dansk Byggeri og 3F og omfatter ca. 70.000 medarbejdere. Aftalen er 3-årig og omfatter blandt andet en udvidelse af bestemmelserne om udenlandsk arbejdskraft. Med aftalen er det lykkedes at skabe resultater både i forhold til øget fleksibilitet og social dumping. Reform af erhvervsuddannelserne Regeringen har indgået en bred aftale om en reform af erhvervsuddannelserne. Aftalen indfører blandt andet adgangskrav til erhvervsuddannelserne, hvilket Dansk Byggeri er tilfredse med. - Vi kan dog godt være bekymrede for, om reformen indeholder de nødvendige midler og incitamenter til for alvor at sikre det kvalitetsløft, der skal til, for at erhvervsuddannelserne bliver attraktive for flere unge, siger Louise Pihl. Marts 2014 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Mille Skjold Madsen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 2245-0319.

TEMA KONJUNKTURANALYSE Fortsat fra forsiden Er der gået politik i byggesagsbehandlingen? - Det er positivt, at flere kommuner har valgt at sætte sagsbehandlingsgebyret ned. Men at op mod halvdelen af landets kommuner har sat gebyret op, og at gebyrerne flere steder er helt urimeligt høje, det hører ingen steder hjemme, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen. Et spørgsmål om politik Ifølge Dansk Byggeri burde prisen på at få behandlet en byggesag slet ikke variere så voldsomt, som det er tilfældet. I Assens, Odense og Fredensborg koster det ifølge undersøgelsen slet ikke noget at få en byggetilladelse til et standardfamiliehus på 150 mc. Derimod skal der i Lyngby-Taarbæk kommune i gennemsnit betales mere end 15.000 kr. for samme byggetilladelse. Kigger man på erhvervsbyggeri, er forskellen endnu større og varierer med flere hundrede tusinde kroner. I Københavns og Frederiksberg Kommune koster en tilladelse til en 5.000 mc fabriksbygning henholdsvis 790.000 kr. og 825.000 kr. Det skal ses i forhold til, at Assens, Odense og Nyborg helt har valgt at fjerne sagsbehandlingsgebyret for erhvervsbyggeri. - Der er markant stor forskel på den erhvervspolitik, der bliver ført i kommunerne. Særligt i forhold til byggesagsgebyrer springer det i øjnene, at prisen er så markant forskellig for identiske byggesager. Det viser, at mange kommuner har et enormt effektiviseringspotentiale, siger Lars Storr-Hansen, og fortsætter: - Sagsbehandling af byggesager må gerne koste. Men hvis en kommune hævder, at det koster 825.000 kr. at sagsbehandle en byggetilladelse til en fabriksbygning, så har kommunen et alvorligt produktivitetsproblem. Det svarer jo til, at mindst en medarbejder ikke laver andet i et helt år end at sagsbehandle den ene sag. Gebyr for byggesagsbehandling Enfamiliehuse Han er derfor tilfreds med, at alle kommuner fra næste år skal beregne prisen på byggesagsbehandling ud fra den tid, som sagsbehandleren bruger på opgaven, altså en fast timepris og ikke ud fra mc og md. - I Dansk Byggeri har vi arbejdet hårdt for at få ændret tingene. En kvadratmeterpris siger jo intet om byggesagens kompleksitet. En timepris gør det derimod muligt at betale det, sagsbehandlingen reelt koster. Det giver alle parter en sikkerhed for, at prisen afspejler de faktiske udgifter. Det er en fair løsning, selvfølgelig under forudsætning af, at kommunerne er effektive i deres arbejde, siger Lars Storr-Hansen. Helt eller delvist gratis? Dansk Byggeris undersøgelse viser også, at fire kommuner nu har valgt helt eller delvist at afskaffe byggesagsgebyrerne. Assens og Odense Kommune har afskaffet gebyrerne for alle bygningskategorier, mens Nyborg Kommune fra i år ikke længere opkræver betaling for byggesagsbehandling af fabriks- og landbrugsbygninger. Og i Fredensborg Kommune vil det fremover være gratis at få en byggetilladelse til et typisk enfamiliehus. - Det er interessant, at en række kommuner har valgt at gøre byggesagsbehandling helt eller delvist gratis for ansøgeren. Vi mener, at kommunerne bør anvende fælles retningslinjer, når det gælder byggesagsbehandling, da det ellers ender med 98 forskellige timeprismodeller og dermed alt for store kommunale udsving i priserne. Men vi er bestemt nysgerrige i forhold til effekterne af de nye modeller, siger Lars Storr-Hansen. Gennemsigtighed langt fra i top Dansk Byggeris undersøgelse viser desværre også, at der er alt for mange kommuner, der Fabrikker Kommune Gebyr Kommune Gebyr Assens 0 Assens 0 Odense 0 Odense 0 Fredensborg 0 Nyborg 0 Nordfyns 1.420 Ærø 1.480 Læsø 1.575 Stevns 2.800 Gennemsnit 5.651 Gennemsnit 104.979 Horsens 11.346 Fredensborg 300.000 Hørsholm 12.150 Gentofte 375.000 Billund 12.963 Hørsholm 405.000 Halsnæs 13.367 København 790.000 Lyngby-Taarbæk 15.150 Frederiksberg 825.000 En timepris giver alle parter en sikkerhed for, at prisen afspejler de faktiske udgifter. - Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri slet ikke har offentliggjort sagsbehandlingsgebyrerne på deres hjemmeside. Tallene i undersøgelsen er hentet fra kommunernes hjemmesider i perioden 13. januar til 12. februar i år, og her var det ikke muligt at finde byggesagsbehandlingsgebyret for 2014 på 20 af de 98 kommuners hjemmesider. - Det er ærgerligt at så mange kommuner ikke har opdateret deres priser. Når kommunerne opkræver et gebyr for sagsbehandlingen, må man som minimum forvente, at priserne fremgår af hjemmesiden. Ellers kan ansøgeren jo ikke vide, hvad en byggesag vil koste, siger Lars Storr-Hansen. 2 3

TEMA ERHVERVSPOLITIK Dækningsafgift eller arbejdspladser? Hvis vi skal nedsætte dækningsafgiften, skal I levere 150 arbejdspladser! Flere kommuner er begyndt at kræve modydelser for at reducere dækningsafgiften. Dansk Byggeri advarer kraftigt imod den form for erhvervspolitik Af ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk I 2014 er der i alt 46 kommuner, der opkræver dækningsafgift. Ud af dem er 27 placeret i Region Hovedstaden. Derved rammer dækningsafgiften virksomhederne i Region Hovedstaden hårdest Ingen afgift Op til 7 7-10 10 4

TEMA ERHVERVSPOLITIK - Det nytter ikke noget, at kommunerne lapper huller i regnskabet ved at bede virksomhederne vælge mellem en ekstra afgift eller at forpligte sig til at oprette et bestemt antal arbejdspladser, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Dækningsafgiften Dækningsafgiften er en afgift på erhvervsejendomme, og det er den enkelte kommune, der selv beslutter, om den ønsker at opkræve afgiften. Afgiften beregnes af forskelsværdien (ejendomsværdien minus grundværdien) og kan maksimalt udgøre 10. Horsens sender i år en samlet regning på 34 mio. kr. i dækningsafgift til de lokale virksomheder i kommunen. Sidste år lød regningen på næsten 51 mio. kr. Men kommunen har krævet en modydelse i form af 150 nye arbejdspladser for at nedsætte dækningsafgiften. Horsens vil over en fireårig periode helt afskaffe dækningsafgiften, men kun hvis der om fire år er skabt 600 arbejdspladser. - Vi er meget positive overfor, at en kommune som Horsens vil afskaffe dækningsafgiften, men det hører ingen steder hjemme, at lave den form for afpresning over for de lokale virksomheder. Den form for krav tyder på, at politikerne på rådhuset tror, at der er et modsætningsforhold mellem virksomhedernes interesser og kommunens interesser i at skabe vækst og beskæftigelse. Det er der ikke, og denne afpresning viser, at politikerne mangler forståelse for, hvordan det er at drive virksomhed, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Umuligt regnestykke I 2014 sender 46 ud af 98 kommuner en samlet regning på 2,4 mia. kr. til de lokale virksomheder. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri. Flere af de kommuner har forsøgt eller overvejer at lave samme model som i Horsens, hvor de kræver noget til gengæld for at sænke eller fjerne dækningsafgiften. Det gælder kommuner som fx Holbæk, Silkeborg og Sorø. - Erhvervslivet vil gerne give noget igen, hvis kommunen giver virksomhederne bedre rammevilkår det kommer helt af sig selv. Men man skal huske på, at dækningsafgiften er en afgift, som halvdelen af landets kommuner slet ikke opkræver. Skal de så kræve en modydelse for ikke at indføre dækningsafgift? Det er umuligt at omregne direkte fra en afgiftsnedsættelse til arbejdspladser, for beskæftigelsen afhænger jo af mange andre ting. Det kan lige så godt betyde, at en virksomhed fastholder sine medarbejdere frem for at skulle fyre dem, siger Torben Liborius, og fortsætter: - Det giver virksomhederne bedre muligheder for at vokse og skabe arbejdspladser, hvis de generelt har gode rammevilkår. Det er klart, at en ekstra afgift, som konkurrenterne i nabokommunen ikke betaler, er en kontant ulempe for virksomhederne. De arbejder i forvejen hver dag på at skabe flere arbejdspladser. Afgift lapper huller i kommunekassen Kommunerne skal huske på, at det er de private virksomheder, vi skal leve af, påpeger Torben Liborius: - Derfor nytter det ikke noget, at kommunerne lapper huller i regnskabet ved at belaste virksomhederne med en ekstra afgift eller krav om et bestemt antal arbejdspladser i bytte for en specifik modydelse. Erhvervsvilkår er meget mere sammensatte. Dansk Byggeri roser dog politikerne i de 19 kommuner, der i år har valgt at sænke dækningsafgiften og Holbæk, der helt har fjernet afgiften dog desværre mod et krav om arbejdspladser. - Jeg håber, at flere kommuner vil følge trop men uden krav om direkte modydelser. Kommunerne skal i stedet være glade for, at virksomhederne bliver ved med at have adresse i kommunen, for det er jo ingen selvfølge, siger Torben Liborius. 2 5

Krav om CSR stiger CSR er ikke længere et ukendt begreb for bygge- og anlægsvirksomhederne, men er i høj grad blevet en del af de opgaver, der er forbundet med den daglige drift. Og kravene til CSR aktiviteter stiger fortsat, viser en ny analyse Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Corporate Social Responsibility der til daglig bliver omtalt som CSR er en samlende betegnelse for en lang række initiativer, der efterhånden har vundet stort indpas på de danske arbejdspladser. Også i bygge- og anlægsbranchen. - Vi kan se, at virksomhederne i høj grad arbejder med CSR aktiviteter som en fast integreret del af forretningen. Årsagen er blandt andet, at det giver anseelse i omverdenen, flere kunder, stolthed blandt medarbejderne og ikke mindst kan bidrage til sorte tal på bundlinjen, fortæller Henriette Thuen, international chef hos Dansk Byggeri og ansvarlig for analysen af bygge- og anlægsvirksomhedernes CSR-aktiviteter. Effekt på bundlinjen CSR er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter. Det kan fx ske ved, at virksomheden gør en særlig indsats i forhold til integration, efteruddannelse, sundhedspolitik, arbejdsmiljøpolitik eller miljø. Dansk Byggeri har netop gennemført en analyse af bygge- og anlægsvirksomhedernes aktiviteter inden for CSR. Tendensen blandt virksomhederne er, at de tager flere CSR initiativer, idet 80 % svarer, at de har igangsat samfundsansvarlige aktiviteter på tre eller flere områder. - Vi hører fra vores medlemsvirksomheder, at de i høj grad vælger deres aktivitetsområder efter, hvor det giver en effekt på bundlinjen. Det skal give mening for dem, at investere i CSR, og det er særdeles positivt. For det er netop, når et aktivitetsområde bidrager til indtjeningen og bliver en del af hele den ledelsesmæssige strategiske planlægning, at aktiviteten bider sig fast og bliver en inkorporeret del af forretningen til glæde for både kunder, medarbejdere og samfundet, siger Henriette Thuen. Som eksempel nævner Henriette Thuen, at fokus på arbejdsmiljøet giver færre sygedage blandt medarbejderne, hvilket både giver glade medarbejdere og reducerer udgifterne. Og hvis virksomheden optimerer sin vognpark og medarbejdernes kørselsvaner, kan de opnå store besparelser på brændstof og udlede mindre CO2. Medarbejderne stiller krav Virksomhederne oplever, at kravene til CSR aktiviteter er øget i løbet af de seneste år. - De øgede krav skyldes flere ting. Der bliver hele tiden stillet flere lovkrav til blandt andet arbejdsmiljø samt miljøog energimæssige tiltag. Desuden har både offentlige og private bygherrer fået øget fokus på at stille krav til deres leverandører. Men der er også de mere bløde områder som fx øget integration, hjælp til udsatte grupper og støtte til lokale aktiviteter. Den slags initiativer bliver ofte initieret af virksomhederne selv og på opfordring fra medarbejderne, siger Henriette Thuen. Ud over krav fra både de offentlige og de private kunder oplever en tredjedel af virksomhederne nemlig krav fra deres medarbejdere om at have CSR på dagsordenen. - Det må vi se som et udtryk for, at medarbejderne ønsker at have en arbejdsplads med et godt arbejdsklima, gode medarbejderforhold og som tager et socialt ansvar i lokalsamfundet, slutter Henriette Thuen. 2 Hvem stiller krav om samfundsansvarlige aktiviteter til din virksomhed? 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % CSR gør en forskel Ingen krav Den offentlige sektor Den private sektor Medarbejdere Pressen Andre Anm: Kategorien "Medarbejdere" blev introduceret i spørgeskemaet 2013. Der er ændringer i spørgeskemaets præsentation efter 2009. År 2011 og 2014 er da omregnet. - Virksomhederne vælger CSR aktiviteter efter, hvor det giver en effekt på bundlinjen, siger Henriette Thuen, international chef i Dansk Byggeri Ifølge Dansk Byggeris analyse oplever virksomhederne i stigende grad, at CSR-aktiviteter er en konkurrencefordel. Men årsagerne til at iværksætte samfundsansvarlige aktiviteter er dog primært, at det plejer virksomhedens omdømme, og at det er med til at tiltrække og fastholde medarbejdere. 2009 2011 2014 6

Flere boligejere klager Private forbrugere kan klage til Byggeriets Ankenævn over udførelsen af håndværk og leverancer af døre, vinduer og køkkenelementer. Trods krise på boligmarkedet er antallet af klagesager steget, og især sager mod uorganiserede trækker klager til Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk - Vi tror, at det såkaldte håndværkerfradrag er en del af forklaringen på, at vi har fået flere klagesager, siger Louise Larsen, sekretariatschef i Byggeriets Ankenævn 2 Foto Ditte Brøndum Den almindelige afmatning i byggeriet afspejler sig ikke i årsberetningen fra Byggeriets Ankenævn. Tværtimod har ankenævnet i 2013 haft en stigende sagsmængde og har afsluttet mange flere sager end i de foregående år. - Der har været en stigning i antallet af sager på 10 % til i alt 668 klagesager. Trods et stigende antal sager har vi fået nedsat sagsbehandlingstiden. Det er vi meget tilfredse med, siger sekretariatschef Louise Larsen, Byggeriets Ankenævn. En hurtig sagsbehandling er en væsentlig pointe ved ankenævnssystemet. Forbrugerne kan i sager, hvor de får medhold, forvente en afslutning inden for seks måneder, og det er ifølge Louise Larsen væsentligt hurtigere end at gå rettens vej. Uorganiserede trækker flere klager Antallet af sager mod virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation, er faldet relativt, så andelen af klager mod uorganiserede nu fylder 28 % mod 22 % i de foregående år. Hver anden sag bliver afsluttet som afvist eller henlagt på grund af beviset eller fordi, der er tale om en uorganiseret virksomhed, der ikke ønsker at deltage i en sådan sag. - Mange forbrugere kan ende med at stå i en ret hjælpeløs situation. Vi har nemlig ikke mulighed for at behandle sager mod uorganiserede virksomheder, der er gået konkurs eller ophørt, og vi kan konstatere, at både andelen af uorganiserede og andelen af sager mod ophørte virksomheder har været stor, fortæller Louise Larsen. BoligJob-ordningen har givet flere sager Konkurser har under krisen generelt betydet et stigende antal sager for ankenævnet. Før krisen i 2007 var 8 % af de indkomne sager mod en virksomhed, der var ophørt eller gået konkurs. Det tal har siden været opadgående, men toppede i 2012 med 24 %. Der er nemlig endelig sket et fald i 2013, og det passer med, at antallet af konkurser er blevet færre. Men krisen kradser stadig, og forbrugerne er ifølge alle analyser fx Konjunkturanalysen fra Dansk Byggeri fortsat afventende. Antallet af klagesager i Byggerets Ankenævn stiger dog. - Vi tror, at adgangen til det såkaldte håndværkerfradrag BoligJob-ordningen kan spores. Et af målene med håndværkerfradraget har været, at flere forbrugere fravælger det sorte arbejde og i stedet vælger arbejde udført med regning for at få mulighed for fradrag. Og da ankenævnet selvfølgelig ikke behandler sager med sort arbejde, kan det bestemt ikke afvises som en del af forklaringen på, at vi har fået flere henvendelser. Simpelthen fordi mere arbejde blive udført hvidt, og dermed kan være klageberettiget, siger Louise Larsen. Indkomne sager i Byggeriets Ankenævn 2009-2013 Antal sager 1000 800 600 400 200 0 606 597 625 605 668 2009 2010 2011 2012 2013 Solceller hittede, men ikke i ankenævnet En anden varm sag i 2013 var solcelleudbygningen, hvor en attraktiv afregningsordning fik antallet af solcelleanlæg til at stige eksplosivt. Der har også i medierne været omtale af problemer med den håndværksmæssige udførelse ved monteringen af de i alt 84.907 solcelleanlæg, der blev opsat i 2012 og 2013. - Vi har i ankenævnet i alt modtaget 18 klagesager vedrørende solcelleanlæg. Det er forsvindende få, og kun seks sager blev realitetsbehandlet i 2013, og heraf fik forbrugerne medhold i fem af dem, slutter Louise Larsen. Forbrugerne har henover årene fået helt eller delvist medhold i ca. 80 % af de sager, der bliver behandlet. I 2013 fik forbrugerne helt eller delvis medhold i 82 % af sagerne, 6 % endte med forlig, mens forbrugerne ikke fik medhold i 12 % af sagerne. 2 7

Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune (A) Anker Boye, borgmester i Odense Kommune (A) Byggeduellen Skal god erhvervspolitik koste noget? Flere kommuner lægger op til, at virksomhederne skal give noget til gengæld, hvis de skal opnå erhvervsvenlige forhold. Fx har Horsens Kommune netop indgået en aftale med de lokale virksomheder om, at de får nedsat dækningsafgiften, hvis de leverer 150 arbejdspladser. Hos Odense Kommune går man i en anden retning. Her er byggesagsgebyret netop blevet sat ned til nul kr. og dækningsafgiften reduceret uden nogen krav om modydelser. Vi har spurgt de to borgmestre om deres overvejelser bag den førte erhvervspolitik. Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune (A) Anker Boye, borgmester i Odense Kommune (A) Odense Kommune har valgt at gøre det gratis af få behandlet en byggesag. Hvad mener du om det? Jeg er helt sikker på, at Odense Kommune har haft gode grunde til at gøre deres byggesagsbehandling gratis. Men det er ikke noget, vi overvejer. For ligesom i en privat virksomhed skal kommunen have bundlinjen til at passe, og rigtig mange faktorer spiller ind i det regnestykke. 2 I har valgt at gøre det gratis af få behandlet en byggesag. Hvad er dine forventninger til det? For at være ærlig, så synes jeg, at det er tosset, at vi skal tage et gebyr for at give borgere og virksomheder tilladelse til at bygge nyt. Det er jo lige præcis nye byggerier, der fylder ordrebøgerne og giver arbejde til de mange ledige. Det er sund fornuft, og jeg tror virkelig, at afskaffelsen af byggesagsgebyret sætter gang i byggerierne. 2 Mener du, at man skal forpligte virksomhederne til at give noget til gengæld for erhvervsvenlige initiativer? Generelt nej. Men i forhold til netop dækningsafgiften har det givet rigtig god mening, at vi i Horsens Kommune har lavet en aftale med det lokale erhvervsliv. I Horsens arbejder vi ud fra en overbevisning om, at vi skal gøre tingene i fællesskab. Vi løfter i flok. Det gælder både i forhold til kulturlivet, skoler, erhvervslivet etc. Derfor synes jeg, det er et stærkt signal fra vores lokale virksomheder, at de vil påtage sig det ansvar at samarbejde om flere arbejdspladser og vækst i kommunen. 2 Mener du, at man skal forpligte virksomhederne til at give noget til gengæld for erhvervsvenlige initiativer? Vi har valgt ikke at lave en "noget-for-noget"-ordning. Vi tror på, at vi har en fælles interesse i at skabe vækst og arbejdspladser i byen. Jeg har derfor en klar forventning om, at det stærke partnerskab, vi har med byens virksomheder, betyder, at vi allerede i 2018 kan afskaffe dækningsafgiften helt. Man skal tænke på, at når byens virksomheder vækster, så har flere et job, og så har vi også flere penge til velfærd. Så vi har en klar fælles interesse. 2