- Til afrapportering/dokumentation af brugeroplevet kvalitet Læsevejledning: Dette afrapporteringsskema anvendes som skabelon for gennemførelse af én af de tre metoder: Fokusgruppeinterview, enkeltinterview eller deltagende observation. et tager udgangspunkt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale områdes standarder og anvender faste undersøgelsesspørgsmål for at have en ensartet, metodisk ramme for brugernes oplevelser på tværs af metoderne. Under undersøgelsesbesøget reflekteres over hvordan borgerne tilkendegiver kvaliteten på botilbuddet, hvilket kan rubriceres som positive eller tilkendegivelser, der kræver i forhold til borgeroplevet kvalitet. Der kan være tilkendegivelser der både rubriceres som positive og tilkendegivelser der kan kræve. Brugertilkendegivelserne inden for de seks standarder påtænkes at kunne føde ind i det videre kvalitetsarbejde på tilbuddet. Oplysninger Tilbuddets navn: Bakkegården Dato: 17-11-2015 Brug af metoden (sæt kryds ved den anvendte metode): 1. Fokusgruppeinterview _ 2. Enkeltinterview _X_ 3. Deltagende observation Beskrivelse af målgruppe: Der blev gennemført fire enkeltinterviews med henholdsvis to borgere fra de sikrede afdelinger på Bakkegården, en borger fra den åbne afdeling Skelbækgård og en borger fra projektet Østerlund. Om de forskellige målgrupper står på tilbuddets hjemmeside: De sikrede afdelinger er for unge 14 til 17-årige, som anbringes i varetægtssurrogat, sidder som led i en ungdomssanktion eller afsoner en dom. Målgruppen for Skelbækgård er sent udviklede eller mentalt retarderede unge med kriminel adfærd i alderen 15 til 18 år. Målgruppen for projekterne er unge mentalt retarderede med kriminel adfærd, ofte kombineret med selvskadende og/eller udad reagerende adfærd. Beskrivelse af rammerne for metoden (antal interviewpersoner i fokusgruppeinterview/antal enkeltinterview/beskrivelse af rammerne for observation mm.): Hvert interview med borgerne varede i gennemsnit en halv time. Rammerne for interviewene var meget forskellige. To blev gennemført i et mødelokale, et i et personalerum og et ude på gangen ved siden af en afdeling. Et interview blev flere gange forstyrret af personale, der både kom ind og ud af personalerummet, hvor interviewet foregik, og personale der var meget støjende uden for personalerummet. Der deltog ikke personale i selve interviews. Det var personalet selv, der havde udvalgt og spurgt borgerne om de ville deltage. Der var en markant forskel på borgernes kommunikative forudsætninger for at deltage i et enkeltinterview, idet en enkelt deltagende borgers (åben afdeling) kommunikative forudsætninger for at kunne deltage i interview oplevedes at være begrænset. Det gav sig udtryk i en oplevet manglende forståelse for almene be- Side 1 af 9
greber, og flere oplevede selvmodsigelser i interviewet eksempelvis der er aldrig nogen personale, når man har brug for det og der er altid personale til at hjælpe. Formålet med interviewene var at indhente brugertilkendegivelser der kunne bidrage til det fortsatte kvalitetsarbejde inden for seks udvalgte standarder i henhold til den danske kvalitetsmodel. Det er vigtigt at understrege at denne afrapportering, og interviewene som helhed, kun repræsenterer et øjebliksbillede formidlet af enkelte borgere på Bakkegården, som selv har valgt at være til stede ved interviewet. Et øjebliksbillede der er udvalgt og fortolket af en interviewer. Afrapporteringen er en sammenskrivning af alle fire interviews. Interviewer/ observatør: Jaco Hansen 1. Kommunikation Som har fokus på: Er der kontinuerligt fokus på at fremme borgernes mulighed for at kommunikere med omverdenen? Evner medarbejderne at forstå og respektere borgernes udtryksmåder? Side 2 af 9 Respekt for borgernes udtryksmåder De interviewede borgere (sikret og projekt) fortæller at der altid er personale at tale med, hvis man har brug for det. Der er altid til at komme i kontakt med nogen. De interviewede fra de sikrede fortæller at personalet ofte er gode at tale med. De fortæller at der selvfølgelig er forskel på, hvem man taler med, men det der gør en god samatale, er, når personale har en stor viden om et emne og forsøger at debattere et emne på en respektfuld måde. F.eks. fortæller en af de interviewede at han føler det er respektfuldt, når en personale spørger ind til hans holdninger og hvorfor han har de holdninger samtidig med at personale argumenterer for sin egen holdning på en rolig måde. På den måde kan man have en god diskussion, hvor man føler sig ligeværdig. Borgernes udtryksmåder Alle de interviewede giver udtryk for at den daglige kommunikation med personalet generelt er god. De giver udtryk for at føle sig forstået, og Uro og støj - sikret Begge de interviewede borgere fra de sikrede afdelinger fortæller at der at godt kan være meget larm på afdelingerne. De fortæller at det er de unge selv der godt kan være lidt oppe at køre og at man kan komme lidt op at køre når man er sammen med de samme mennesker i så lang tid. En af de interviewede fortæller at grundene til at der kan være uro kan være mange, eksempelvis en dårlig nyhed ude fra, én der har fået dom, kedsomhed mv. En af de interviewede fortæller at personalet prøver at skabe ro ved at tale med de unge, og at det hjælper. En enkelt gang er det dog eskaleret. Her endte det i magtanvendelser fortæller han,- ved at personale førte de unge på værelserne. En fortæller at han har lavet en aftale med personale om at være på sit værelse og slappe af i et par timer efter beskæftigelse hver dag, fordi ellers kan der godt være for meget larm og uro til at han kan håndtere det på afdelingen. Han udtaler at det er en
at personalet også er til at forstå i det daglige. Flere borgere giver udtryk for at personalet og borgere ofte har en ligeværdig dialog og det er når borgerne føler denne ligeværdighed at det fungerer bedst i kommunikationen mellem borgere og personale. På spørgsmål om, hvornår borgerne ikke finder at personalet respekterer deres udtryksmåder, eller er svære at være sammen med, handler det for flere af borgerne, om at de føler at nogle personaler taler ned til dem i visse situationer. En udtrykker at man i disse situationer får fornemmelsen af at personale føler sig som mere værd. En anden udtaler at personale siger noget dumt. Alle borgere giver udtryk for at det er få medarbejdere, som man har mindre god kommunikation med. Borgerne giver udtryk for at de kan tale med personale om deres situation og deres fremtid. To svarer dog, at det gør de ikke så meget, mens en siger det er fint nok. rigtig dejlig aftale han har med personalet om to timers ro. Kommunikation med omverdenen De interviewede, på de sikrede, fortæller at de taler meget, og godt, med de andre drenge der er på afdelingerne. De fortæller at der kan være en god tone, som her skal forstås, som at de unge drenge kan kalde hinanden alt muligt og kan være højtråbende dog uden at det betyder at de ikke har det godt sammen. Anderledes er det med de interviewede på åbent/ projekt her fortæller de at de ikke har så meget kontakt til andre unge. En udtaler (åben) at det er fordi han er den yngste, og at han godt kunne tænke sig nogle mere jævnaldrende borgere en anden (projekt) udtaler at han ikke rigtig ser nogen grund til at tale med de andre unge. 2. Indflydelse på eget liv Side 3 af 9
Som omhandler: Har borgerne mulighed for at få indflydelse på eget liv? Støtter medarbejderne borgerne i at forbedre muligheder for dennes livsudfoldelse/indflydelse på eget liv? Tages der udgangspunkt i borgerens ønsker og behov? Indflydelse på eget liv Ingen af de interviewede både på de sikret, åben og projekt, giver udtryk for at der mange regler. Der er selvfølgelig rammer og regler for opholdet, men borgerne giver ikke udtryk for at der er mange regler, som er meningsløse eller som er uforståelige. Begge interviewede på de sikrede afdelinger udtrykker at, når man tager i betragtning at det er en sikret institution/ ungdomsfængsel så er der faktisk ikke mange regler og borgerne giver udtryk for at de føler sig inddraget i deres ophold på en måde, som de er trygge ved. Borgernes muligheder for livsudfoldelser Borgerne fra de sikrede afdelinger fortæller at der er nogle klare regler for dagen. F.eks. hvis man vælger at vælge dagen fra, så har det nogle konsekvenser, såsom at man skal blive på værelset og man ikke får nogle penge. Dog fortæller borgerne også at personalet kan individuelt tilpasse nogle regler, således at hvis der f.eks. er en god grund til at den unge ikke er kommet op en morgen, så kan der dispenseres fra de normale konsekvenser. Indflydelse på eget liv En af de interviewede fra de sikrede udtaler at han ikke kan forstå hvorfor borgerne ikke må ryge på hinandens værelser. Denne regel ødelægger en mulighed for socialt samvær. En af borgerne udtrykker at personalet er rigtig meget tilstede, og godt kan være meget påtrængende i dagligdagen. Således kan han nogle gange være på toilettet, hvor personalet kommer og råber om han er der og hvad han laver. Borgeren udtrykker at det godt kan føles grænseoverskridende. Han siger: Så længe man ikke rømmer kan de jo godt tage den lidt med ro. Borgernes muligheder for livsudfoldelser En af borgerne på de sikrede fortæller at der ikke rigtig bliver holdt nogle ungemøder på hans afdelinger. Han har så vidt huskes deltaget i et møde. Personalet spørger dog en gang imellem de unge om de gerne vil holde et ungemøde. Men da der typisk ikke er nogen der har noget at sige så afholder man det ikke. En borger på de sikrede fortæller at personalet i langt de fleste tilfælde er rigtige gode at tale med, men i det daglige er der nogle personaler der godt kunne være bedre til at tage initiativer til aktiviteter såsom fodbold, spil eller andet da dagene kan blive rigtig lange hvis personale ikke rigtig er med på at der skal ske noget. 3. Individuelle planer Som har fokus på: Er borger inddraget i udarbejdelse Side 4 af 9 Borger inddraget i indsatser og plan De interviewede borgere fra sikret regi fortæller at de på Borger inddraget i indsatser og plan Ingen af de interviewede kan fortælle hvilke konkrete pæ-
af en målrettet og sammenhængende indsats for borgeren? Bliver planen til i samarbejde med borgerne? Oplever borger at have tilstrækkelig indflydelse på udformningen? forskellig måde er inddraget i de indsatser som vedrører dem under opholdet på Bakkegården. De har begge nogle mål for gennemførsel af skole (eller forberedelse til HF), som de arbejder efter i skolen. En af de interviewede fortæller at han nogle gange får læst op fra journalsystemet sammen med en personale. Herudover så har han læst hvad personalet har skrevet i hans udtalelse til retten. Den anden interviewede fortæller at det eneste, som han ved med sikkerhed, er, at han skal blive til han fylder 18. For det dagogiske mål som Bakkegården og borgerne arbejder med i deres ophold. Dog kan borgerne fra sikret fortælle at de har mål i skolen som de arbejder efter bl.a. afsluttet niende klasse og forberedelse til HF. To borgere fortæller at de heller ikke går op i hvilke mål der er opsat for deres ophold på Bakkegården. En borger fortæller at han taler meget med personale om fremtiden, og at de også taler om hvad der skal ske og at det har hjulpet ham meget, fordi han har sin egen plan nu. har kommunen også ønsket. Begge de interviewede fra de sikrede fortæller at de har kontaktpersoner. Den ene fortæller at kontaktpersonerne kender bedre til hans individuelle situation end resten af personalet og at det fungerer godt med kontaktpersoner. Den anden interviewede fortæller at han taler lige meget med alle personaler. Den interviewede fra åbent regi, fortæller at han overhovedet ikke er tilfreds med det arbejde, som han kan lave, hvor han er. Det drejer sig om arbejde på en gård, som han overhovedet ikke er tilfreds med. Han vil meget hellere arbejde i en butik og her ville lønnen også være meget højere. Den er alt for lav nu. 4. Kompetenceudvikling Som omhandler: Har tilbuddet relevante, faglige kompetencer til at levere en kvalificeret indsats? Side 5 af 9 Flere af de interviewede giver udtryk for at de synes personalet er dygtige. På spørgsmål om hvad der generelt gør at borgerne tænker at personalet er dygtige giver borgerne forskellige svar. En fortæller at det handler om at de, for de flestes tilfælde, opfattes ligeværdige. En anden fortæller at det handler om at han altid får lov til at stresse af, når han har det dårligt bl.a. ved at stå at sparke til et hegn eller en stolpe. Så tager personalet det roligt og farer ikke op, men prøver at tale ham til ro. En giver udtryk for at personalet generelt er gode til at gøre En af de interviewede (på åben afdeling) fortæller at personalet godt kan være meget larmende i det daglige, og det giver han udtryk for godt kunne forstyrre ham, fordi han har brug for ro. jeg får hovedpine, når de larmer. Det gør de lidt hver dag. Borgeren fortæller ligeledes at han ikke altid kan overskue at komme i kontakt med personalet, når han brug for det, fordi han bor i en afsides lejlighed. Han giver udtryk for at hellere vil bo på et værelse i hovedhuset, så han har nogle at tale med om aftenen og natten. Han giver ud-
deres arbejde. Skolen De interviewede fra sikrede afdelinger udtrykker sig meget positivt om deres ophold i skolen. Der er sat overskuelige konkrete mål op for de interviewede eksempelvis 9.klasse eller forberedelse til HF. De fortæller at de arbejder uden stress og de udtrykker selv en tro på at de kan klare skolemålene. En udtrykker at skolen dét er der styr på her. Fremtidsplaner Flere af de interviewede fortæller at de ikke taler med personalet om deres fremtid efter Bakkegården. To fortæller at det er fordi ikke ved hvad der skal ske efter opholdet. En udtrykker at han ikke har noget forhold til sin fremtid, så hvordan skulle han kunne tale med personale om det. En tredje fortæller dog at han taler meget med personale om både fortid og fremtid og at snakkene og planerne for fremtiden gør det hele mere overskueligt. Alle de interviewede giver udtryk at personalet vil kunne hjælpe med initiativer til fremtiden, hvis man ved hvad man vil. Men for flere er det altså svært, når man ikke har noget forhold til fremtiden. tryk for at han ikke kan gå så langt. Han har spurgt personale om han kan få et af de ledige værelser i huset men personalet fortæller ham at Regionen har bestemt at han skal bo i lejligheden. Han fortæller ligeledes at han ikke altid kan få fat på personalet. På spørgsmål om hvor han tror personalet er, når han ikke kan få fat på dem, svarer han overalt. En af de interviewede (projekt) fortæller at nogle personaler prøver at få ham til at gøre ting han ikke er så glad for eller har det svært med. Eksempelvis visse egenhygiejne forhold. Hertil udtaler han at, når han ikke vil gøre disse ting, så kan personalet straffe ham ved at han så ikke må gøre nogle af de ting han gerne vil. Disse konsekvenser finder han ikke hænger sammen med at han ikke ordner egenhygiejneforhold. 5. Fysisk og mental sundhed Som har fokus på: Støtter personalet op om at fremme borgernes sundhed og trivsel? Støttes og har borgeren adgang til Side 6 af 9 Sundhed De interviewede på sikrede afdelinger fortæller at det på forespørgsel stort set altid er muligt at komme ud at spille bold eller trække noget frisk luft i gården. I vinterhalvåret er der ikke så mange aktiviteter og det kan of- Trivsel En af de interviewede (på åben) fortæller at han ikke laver nogle aktiviteter på gården. På forespørgsel om han slet ikke har aktiviteter på gården svarer at det gider han ikke. Han vil gerne køre ture, men det koster penge og det
relevante sundhedsfremmende tiltag og sundhedsfaglige kompetencer? te blive lidt kedeligt på afdelingerne. Begge de interviewede fortæller at de unge ofte selv er gode til arrangere aktiviteter såsom spil eller fodbold. Det er forskelligt, hvorvidt personalet engagerer sig i disse aktiviteter. Begge interviewede giver udtryk for at det er godt, når personalet er med i aktiviteterne, fordi så sker der noget. Hvis personale bare drikker kaffe eller er på computeren bliver det lange dage. De interviewede fra sikret og projekt fortæller at de har mulighed for at træne og at personalet også dagligt motiverer dem i den retning. Det er ikke altid borgerne har lyst til at træne, men personalet forsøger at få én til at være mere aktiv. Begge de interviewede fra sikret fortæller at de får det bedre, når de har trænet eller spillet bold mv. Det renser at få lidt frisk luft. Borgeren fra projekt fortæller i denne forbindelse at han har valgt en af sine ugentlige træningsaktiviteter fra pga. at Bakkegården skal spare. Hertil forklarer han, at Bakkegården har et spareår, og at han selvstændigt har valgt at afstå squashtræning en gang om ugen, idet Bakkegården på den måde vil spare 800 kr. om måneden. Han udtaler dog også at det ikke var alle personale der er lige gode til at spille squash, og det derfor kunne blive kedeligt. udtrykker han utilfredshed med, idet det er en institution det her - ikke en taxa. Som forslag til aktiviteter han mener kunne være gode på afdelingen kunne man eksempelvis tage ud at spise sammen. Han fortæller at han på hans tidligere opholdstid var ude at spise pizza hver fredag og det var godt. Borgeren fra åben fortæller endvidere at personale ikke hjælper ham, når han er syg. En dag havde han været forkølet og så havde personalet ikke hjulpet ham eller kommet og kigget til ham fordi personalet ikke troede på at han var syg. Trivsel De interviewede borgere fra sikret og projekt fortæller at de efter omstændighederne er glade for at det er Bakkegården de er på. Begge de interviewede fortæller dog at man bliver træt i længden. Der sker de samme ting og det er de samme personaler. En udtaler det er tiden der gør at man bliver træt. En af de interviewede fra sikret fortæller at der kan være meget uro på en afdeling, hvilket kan være hårdt. Side 7 af 9 Trivsel De interviewede borgere fra sikret og projekt fortæller at de efter omstændighederne er glade for at det er Bakkegården, de er på. De udtaler at de har været på andre opholdssteder, hvor det har
været helt anderledes. En udtaler at han var på et sted hvor de unge altid lavede ballade, en anden at han har været et sted hvor personalet var meget mere stramme og hårde. Begge de interviewede fra sikret fortæller dog også at man bliver træt i længden. Der sker de samme ting og det er de samme personaler. En udtaler det er tiden der gør at man bliver træt. 6. Forebyggelse af overgreb Som omhandler: Evner medarbejderne på tilbuddet at forebygge fysiske, psykiske og seksuelle overgreb? Er personalet i stand til at forebygge konfliktoptrappende adfærd? Side 8 af 9 Forebygge konfliktoptrappende adfærd De unge på sikret fortæller at de generelt er trygge ved personalets måde at håndtere konflikter eller uro på. En udtaler at han ikke har set en magtanvendelse i de 3,5 måneder han har været på Bakkegården. En udtaler at han har oplevet magtanvendelser, hvor de unge er blevet ført på værelserne af personalet. De unge på sikret fortæller at personalet generelt er rolige og gode til at nedtrappe konflikter. En udtaler at det er utroligt at de kan bevare fatningen. Han fortæller at de unge kan prikke meget til personalet fordi man keder sig, men det er utroligt at personalet kan håndtere det. Forebyggelse af overgreb Ingen af de interviewede fortæller at de har oplevet episoder som, ifølge dem, ikke burde ske på institutionen. Forebygge konfliktoptrappende adfærd Begge de interviewede fra sikret fortæller at de har været i situationer, hvor de har været lidt oppe at toppes med andre drenge fra afdelingen. En udtaler at det altid er sværere at være på afdelingen som ny, fordi så skal man lige finde ud af, hvordan de andre er. Begge de interviewede udtaler at de har det rigtig godt med de andre unge, der er på afdelingen nu. Den interviewede fra projektet fortæller at anden beboer på afdelingen ofte er anledning til megen uro, men det gør ikke den interviewede utryg det er bare irriterende at alle personaler koncentrerer sig om den urolige anden beboer. Forebyggelse af overgreb Den interviewede på åben fortæller at han har været oppe at slås med en anden borger, som prøvede at slå ham med en kølle. På forespørgsel om hvad personalet kunne gøre ved dette, var svaret det kunne de ikke gøre noget ved.
Side 9 af 9