Hygiejniske retningslinier



Relaterede dokumenter
Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Clostridium difficile

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Hygiejne i daginstitutionerne

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Clostridium difficile

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Din indsats gør en forskel

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Hygiejne - håndhygiejne.

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Håndhygiejne og handsker

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

Uniforms- og håndhygiejne

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Information om MRSA af svinetype

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Vurdering af hygiejniske forhold

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper

Hygiejnebesøg i Myretuen

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Rene hænder gi r raske venner

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Rene ord om Rene hænder

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sammen forebygger vi influenzaen!

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Supplerende forholdsregler ved diarré

Vurdering af hygiejniske forhold

Retningslinjer for hygiejne

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune

MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Personlig hygiejne - gode råd. Hygiejnevejledning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med cytostatika

Infektionshygiejne og UVI

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE

Håndteringsvejledning. Inhalationsbeholder. Injektionssprøjte, injektionspen. Håndteringsvejledning. Husholdningsaffald Risikoaffald

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Transkript:

Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1

Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne 3 Beklædningsetikette for plejepersonale 3 Håndhygiejne og Håndvask 4 Hånddesinfektion 5 Brug af handsker 5 Håndtering af medicin 6 Rengøring af bækkener og urinkolber 6 Stærkt forurenet / smittefarligt vasketøj 6 Affald 7 Cytostatika 7 MRSA Methcillin Resistent Stafylococcus Aureus 7 Gastroentiritis (maveonde/roskildesyge) 8 Tuberkulose 9 HIV / AIDS og Hepatitis 10 Uheld, ulykker 10 Hudlæsioner 11 Kilder 11 Dok 578543 Sag 255 165 2

Generelt om hygiejne Retningslinierne gælder personale, der varetager sygepleje, pleje og omsorgsopgaver samt personale, der varetager praktisk hjælp / rengøring. Omhyggelig hygiejne, herunder håndhygiejne, er en forudsætning for at varetage ydelser hos borgerne. Det gælder, uanset om borgeren er rask eller syg, og uanset hvilken ydelse borgeren modtager. God håndhygiejne forhindrer smitte via personalets hænder. I kontakten med ældre og / eller svækkede borgere skal personalet have en god personlig hud- og hårpleje og gå i rent arbejdstøj. De bakterier, der er harmløse for den enkelte medarbejder, kan være alvorlige for svækkede personer. Beklædningsetikette for personalet Det tøj, personalet har på, forurenes i løbet af en arbejdsdag af både egne mikroorganismer og af mikroorganismer fra borgerne. Tøjet skal som udgangspunkt skiftes på arbejdsstedet. T-shirt / tunika skiftes hver dag, samt ved synlig forurening. Fodtøj rengøres / aftørres for synligt snavs. Plejepersonalet skal bære det tøj, som er udleveret til arbejdet. Det gælder også hovedbeklædning. Ved brug af hovedbeklædning tages ren hovedbeklædning på hver dag samt ved synlig forurening. Ringe, armbånd, armbåndsure og lange kæder må ikke bæres i arbejdstiden. Smykker kan ikke forenes med korrekt håndhygiejne. Langt hår skal samles i nakken. Dok 578543 Sag 255 165 3

Håndhygiejne Negle skal være rene og kortklippede. Alle former for neglelak, og kunstige negle må ikke anvendes i arbejdstiden. Selv usynlige sprækker i neglelakken er indgangsport for bakterier. Håndhygiejne bør som udgangspunkt foregå ved almindelig håndvask. Ved særlige behov anvendes hånddesinfektion. Særlige behov kan være begrundet i forhold hos medarbejderen, forhold i borgerens hjem eller ved særlige sygdomme. Det er den enkelte virksomhed, der afgør om der er særlige behov der nødvendiggør hånddesinfektion. Borgeren i eget hjem skal stille mild flydende sæbe uden parfume og engangspapir af blød kvalitet til rådighed, f.eks. køkkenrulle. I plejecentrene stilles håndsæbe og aftørringspapir til rådighed. Håndhygiejne udføres: - før og efter alle pleje- og omsorgsopgaver - før og efter alle sygeplejeopgaver - før måltider samt håndtering af fødevarer - efter toiletbesøg, hoste, nysen eller næsepudsning - efter brug af handsker - efter håndtering af vasketøj - efter praktisk hjælp og rengøring. Håndvask Hænder og håndled skal fugtes inden sæben påføres. Brug flydende sæbe fra engangsbeholder med pumpe undgå at røre tuden! Sæben skal fordeles på hver finger, mellem fingre, på håndryggen, på håndfladen og omkring håndled. Fingerspidser, tommelfingre, fingermellemrum, håndfladen og håndled skal mekanisk bearbejdes i mindst 15 sekunder. Sæben afskylles omhyggeligt Tør hænderne helt tørre i engangspapir. Luk for vandhanen med et stykke engangspapir. Dok 578543 Sag 255 165 4

Hånddesinfektion En effektiv hånddesinfektion skal udføres på synlig ren og tør hud. Når hænder er blevet forurenet med blod, sekreter eller andre udskillelser, skal de vaskes inden desinfektionen. Der tilføres 2-5 ml. hånddesinfektionsmiddel i den tørre hule hånd. Hånddesinfektionsmidlet fordeles og indgnides overalt på hver finger, mellem fingre, på håndryggen, på håndfladen og omkring håndled. Huden holdes fugtig af hånddesinfektionsmidlet ved indgnidning til tørhed i mindst 30 sekunder. OBS. Spritten i hånddesinfektion kan opløse gulvlak. Sprit hænder hen over vasken. Arbejdsstedet stiller i særlige tilfælde hånddesinfektionsmiddel til rådighed ethanol 70-85 %! Hudplejemidlet glycerol er tilsat. Den enkelte virksomhed afgør i hvilke særlige tilfælde og hvordan det stilles til rådighed. Der skal anvendes fugtighedscreme på hænder og underarme, når huden er tør. Der er fugtighedscreme til rådighed på indmødesteder og i forbindelse med personalefaciliteter. Hel og velplejet hud på hænder og underarme er en forudsætning for effektiv håndhygiejne! Brug af handsker Brug éngangs-undersøgelseshandsker (venyl-handsker). Når der er risiko for berøring med blod, afføring, urin, pus, spyt, opkast og lignende Når der er rifter på hænderne. Ved anvendelse af cremer og salver indeholdende medicin. Ved håndtering af piller og anden medicin, der kan komme i kontakt med huden. Ved håndtering af stærkt forurenet / smittefarligt vasketøj. Dok 578543 Sag 255 165 5

Ved injektionsgivning. Ved nedre toilette. Vask eller desinficer altid hænder efter brug af handsker! Håndtering af medicin Der skal bruges handsker ved berøring af medicin. Hæld det doserede medicin direkte i et medicinglas. Brug pincet eller ske. Rengøring af bækkener og urinkolber Urinkolber og bækkener rengøres i bækkenkoger. Hvor der ikke er bækkenkoger, tømmes urinkolber og bækkener forsigtigt i toilettet, låget lukkes under det efterfølgende udskyl, hvorefter de rengøres med vand og toilet-rens Bækkener og urinkolber, der ikke rengøres i bækkenkoger, betragtes som et hjælpemiddel, der ikke kan genanvendes til andre borgere og kasseres, når borgeren ikke længere har brug for det. Ved spild af blod, urin, afføring eller opkast. Brug handsker. Tør op med køkkenrulle eller lignende engangsmateriale. Vask efter med sæbevand, som efterfølgende hældes i toilettet, som skal være tillukket under udskylning. Sprit af. Papir fra optørring af blod, urin, afføring skylles ud i toilettet. Hæld ikke mere i toilettet ad gangen, end det kan skylles ud uden at tilstoppe afløbet! Forurenet vasketøj Brug handsker, undgå at ryste tøjet, stå ikke med hovedet ind over en vasketøjskurv. Vasketøjet lægges i en vandopløselig plastpose (gælder for plejecentre). Forurenet tøj vaskes ved 80 grader. Såfremt tøjet ikke tåler 80 grader, kan det vaskes ved lavere temperatur, tøjet må dog ikke blandes med andet tøj. Dok 578543 Sag 255 165 6

Vasketøj på plejecentre. Fællesvask skal foregå ved 80 grader. Ved lavere temperaturer skal de enkelte beboeres tøj holdes adskilt. Hos borgere, der er i cytostatikabehandling eller har smitsomme sygdomme, vaskes tøjet med det samme, eller det lægges i vandopløselige plastposer, som lukkes. Affald Handsker, stomiposer og lignende kommes i en tætsluttende plastpose og bindes. Posen kasseres sammen med køkkenaffaldet. Cytostatika Arbejdstilsynets vejledning. D.2.12, 2004, s.5: "Den, der sætter en patient i behandling med cytostatica, har ansvaret for, at informere andre, herunder hjemmeplejen, om hvilke foranstaltninger, der er nødvendige. Dette omfatter håndtering af såvel blodprøver, præparater, forurenet sengetøj som ekskreter fra patienten (blod, urin, afføring, opkast). Hvor der erfaringsmæssigt er risiko for kontakt med ekskreter (blod, opkast, urin, afføring), skal der anvendes væsketæt engangskittel, der lukkes bagpå, og som er forsynet med lange ærmer, der slutter tæt ved håndled, samt egnede engangshandsker. MRSA Methcillin Resistent Stafylococcus Aureus Anvend væsketæt engangskittel, der dækker uniformen, og slutter tæt ved håndleddene ved: - direkte kontakt med borger, medicinsk udstyr og snavsetøj - kontakt med inventar, hvor der er stor risiko for at få forurenet arbejdsdragten med MRSA (fx sengeredning). Mundbind anvendes: - ved kontakt med borger med luftvejsinfektion med MRSA - for at forhindre indånding af ophvirvlet støv fx ved sengeredning, skift af forbinding eller rengøring. MRSA-inficerede sår skal være dækket af en tætsluttende forbinding, som skiftes ved tegn på gennemsivning. Dok 578543 Sag 255 165 7

Udstyr / utensilier og hjælpemidler. Skal så vidt muligt være beboerbundet. Desinficeres ( med Virkon) efter at være rengjort. Tøj og linned. Undgå at ryste tøj og sengelinned, så støv ophvirvles. Regelmæssig grundig rengøring anbefales af. Håndtag, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, lyskontakter, kontakter på medicinsk udstyr, bad / toilet, gulve, øvrige vandrette flader. Brugte klude kasseres eller kogevaskes efter brug. Arbejdet bør tilrettelægges, så færrest personaler har kontakt med borgeren. Der henvises til retningslinier for Forebyggelse af spredning af MRSA doknr. 268 959 Gastrointeritis (diarre og opkastning) Smittemåder: Virus eller bakterier i afføring og opkast, vand og mad, der ikke er varmebehandlet. For at forhindre smittespredning skal de hygiejniske forholdsregler skærpes i det øjeblik 2 borgere / personale får diarré og / eller opkastning. Efter håndvask skal hænderne gnides grundigt ind i håndsprit. Ved håndtering af opkast eller afføring skal der anvendes handsker og plastforklæde eller overtrækskittel. Hvis borgeren også kaster op, skal der anvendes mundbind. Hvis arbejdsdragten bliver forurenet, skal den skiftes før nye arbejdsopgaver. Borgeren bør opholde sig i egen lejlighed / stue, mens der er opkastninger og diarré for ikke at udgøre smitterisiko for andre. Borgeren instrueres i god håndhygiejne, evt. inkl. håndsprit. Affald lægges i plastpose, som lukkes og bortskaffes som almindeligt affald. Håndvask og håndsprit skal udføres efter håndtering af affald. Der bruges et bækken ved opsamling af afføring til undersøgelse. Undgå at forurene prøveglassets yderside. Emballer omhyggeligt før forsendelse. Desinfektion foretages med Virkon. Virkon afhentes på sygeplejedepotet. Er der flere smittede personer på et center, udarbejdes en plan for plejen. Det personale, der har Dok 578543 Sag 255 165 8

været smittet, skal pleje de smittede borgere. Det personale, der ikke har været smittet, plejer de ikke smittede borgere. Pårørende instrueres i håndhygiejne, før lejligheden / stuen forlades. Håndsprit skal være til rådighed for pårørende. Under udbrud bør fælles slik / frugtskåle / buffeter undgås. Når der ikke har været nye udbrud i 48 timer, hvilket er inkubationstiden for Roskildesyge (Norovirus), ophæves planen. Seng, madras, toilet, dørgreb, ganglister og lignende rengøres og desinficeres med Vikon. Ved flere tilfælde af diarré / opkastning skal smittekilden overvejes. Er der mange tilfælde i det omgivende samfund. Er der relation til indtagelse af fødevarer. Embedslægeinstitutionen skal involveres. OBS ved kontakt til sundhedsvæsnet skal den / de pågældende borgere informeres. Tuberkulose Borgere, hvor der i opspyttet er fundet tuberkelbakterier, er smittefarlige. Smittekilde: Dråber fra opspyt, hoste og nys. Indtørret ekspektorat i sengetøj, lommetørklæder og tøj. Smitterisikoen aftager efter effektiv behandling og vil sædvanligvis være uden betydning efter ca. 2 ugers behandling. Anvend engangshandsker ved håndtering af spyttekrus, lommetørklæde, urin, afføring og lignende. Engangsovertrækskitler anvendes ved personlig pleje, sengeredning og andre situationer med direkte kontakt. Brug mundbind når der er tæt (1meter) kontakt til borgeren. Hyppig udluftning (gennemtræk i ca. 3 min. flere gange dagligt). Hjemmet skal holdes så rent og støvfattigt som muligt. Mikrofilter i støvsuger skiftes ved brug af handsker. Kom filtret i plastpose, før det kasseres som almindelig dagrenovation. Bleer, spyttekrus ol. emballeres i plastpose og kasseres som alm. dagrenovation. Tøjet lægges direkte i vaskemaskine, uden at det rystes. Dok 578543 Sag 255 165 9

HIV / AIDS Smitter gennem blod og legemsvæske. Her gælder de samme hygiejniske forholdsregler som hos andre borgere. Hepatitis Hepatitis A smitter gennem afføring og blod. Hepatitis B smitter gennem blod og legemsvæsker. Hepatitis C smitter gennem blod og legemsvæsker. Hepatitis D smitter gennem blod og legemsvæsker. De hygiejniske retningslinier følges. Der henvises til side 3-8 i dette materiale. Uheld og ulykker Ved alle former for uheld eller ulykker, som opstår i forbindelse med arbejdet, skal der skrives en skadesanmeldelse efter gældende regler. Kontakt efterfølgende nærmeste leder / sikkerhedsrepræsentant med henblik på at udfylde arbejdsskadesanmeldelsen og aftal tid for arbejdsskadesanalyse. Hvis du er uheldig at komme i kontakt med blod, urin, afføring, opkast / opspyt eller sårsekret,skal du tage følgende forholdsregler: På huden: Vask med rigeligt vand, sæbe og sprit. I øjne og mund: Skyl rigeligt med vand. Generelt gælder det, at såfremt vi kontakter sundhedsvæsnet, skal den pågældende borger informeres. Dok 578543 Sag 255 165 10

Hudlæsioner Hvad gør du, hvis du f.eks. skærer eller stikker dig på en brugt kanyle. Vask straks med vand og sæbe med efterfølgende hånddesinfektion. Kontakte egen læge eller skadestue, hvor der tages stilling til forebyggelse af HBV og HIV. Hvad gør du, hvis du får stænk eller sprøjt i øjnene: Der skylles omgående med vand i ca. 15 min.. På plejecentrene er der øjenskyllevæske til rådighed. Derefter kontaktes egen læge. Ved vedvarende øjenirritation kontaktes øjenlæge. Sikkerheds-repræsentant eller nærmeste leder på centret kan rådgive dig. Du skal ikke selv betale for vaccinationer og tests i forhold til ulykken! Spørgsmål Har du spørgsmål til denne folder og dens indhold, kan du henvende dig til din sikkerhedsrepræsentant eller din nærmeste leder. Kilder Forebyggelse af latexallergi - redegørelse og vejledning. Sundhedsstyrelsen 2003 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 2: krav til håndhygiejne. Dansk Standard 2001. Desinfektion i Sundhedssektoren - Råd og anvisninger. Statens Serum Institut. 7. Reviderede udgave 1. Oplag 2004 Hygiejne i hjemmeplejen og på plejehjem. Conni Ehlert. Sundhedsforvaltningen Sønderjyllands Amt. Januar 2003. Stikboksen. Arbejdsmiljøsekretariatet 2006. Forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen 2006 Arbejde med cytostatika Arbejdstilsynets vejledning D.2.12, 2004 Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis Sundhedsstyrelsen 2002 Dok 578543 Sag 255 165 11