KONTAKTPERSONER I SEKRETARIATET Liselotte Wittendorff og Solveig Hansen kan kontaktes på telefon +45 3871 0888

Relaterede dokumenter
TJEKLISTE TIL ANSÆTTELSESKONTRAKTEN

Ansættelseskontrakt. for ansatte dyrlæger i klinisk praksis med et gennemsnitligt timetal på 8 timer eller derunder pr. uge

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

ANSÆTTELSESKONTRAKT - TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE

(indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden)

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

(herefter kaldet virksomheden) (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by og postnummer) (herefter kaldet medarbejderen) ANSÆTTELSESKONTRAKT

(herefter kaldet virksomheden) (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by og postnummer) (herefter kaldet medarbejderen) ANSÆTTELSESKONTRAKT

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

Nyansat og hvad så? august 2013

KONTRAKT. Parterne Arbejdsgiver: CVRnr. Adresse: Adresse: CPR-nr:. Telefon : Arbejdssted / steder:

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Ansættelseskontrakt. I dit første job som nyuddannet. Ved. Teit Bang Heerup

Medlemsvejledning til Ansættelseskontrakt for handicaphjælpere

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til standardkontrakt

Ansættelseskontrakt. Funktionærer. Side 1 DKF

Nyansat - og hvad så? september 2014

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis

Dreist Advokater CVR:

Ansættelsesbevis for funktionærer. Ansættelser under overenskomst mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening. Si d e 1

Ansættelseskontrakt for funktionær

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Ansættelseskontrakt for vikarer i almen praksis

OPSAGT OG HVAD SÅ? EN VEJLEDNING PÅ TEGNESTUEOMRÅDET

Ansættelseskontrakt. Ikke-funktionærer. Side 1 KE

Danske Slagtermestre og 3F Privat Service, Hotel og Restauration

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så?

BASISKONTRAKT FAST LØN

AFTALE OM UDSTATIONERING

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Skabelon til et ansættelsesbevis

Vejledning om ANSÆTTELSE

Husk under alle omstændigheder at sende udkast til kontrakt under praktik ind til kommentering i forbundet.

22.04 Lægelige chefer Pr. 1. april 2015

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

D.O. II \ KORT UDDRAG AF. L A N D S O V E R E N S K O M S T for butikker 1/ til 1/3-2017

ANSÆTTELSESKONTRAKT. for. butiksansatte funktionærer uden overenskomst

Bilag 7: Ansættelsesbrev

Ansættelseskontrakt for vikarer i almen praksis

Ansættelsesbevis for funktionærer

> OVERENSKOMST PR. 1. APRIL 2018 OVERENSKOMST STUDERENDE I KL

Obligatorisk ansættelseskontrakt for klinikassistenter

Overenskomst. Studerende ansat i KL

22.04 Lægelige chefer Pr. 1. januar 2014

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Ansættelsesbevis for ikke-funktionærer. Ansættelser under overenskomst mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening

Overenskomst. for studerende. ansat i KL. Pr. 1. april 2008

EVT EMNEORD PRAKSIS OM ANSÆTTELSESAFTALER. Birthe Boisen, juridisk konsulent

ANSÆTTELSESKONTRAKT. Mellem undertegnede: (herefter kaldet virksomheden) (indsæt virksomhedens navn og adresse) (indsæt virksomhedens CVR-nummer)

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR FUNKTIONÆRER (uden overenskomstdækning)

Ansættelsesbrev. 1. Nedennævnte kristne friskole: ansætter hermed: Optjent anciennitet

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Alle tillæg ydes som bruttobeløb inkl. pension. Den ansatte vælger, hvor meget af tillægget der skal indbetales til pensionsordning.

Lov om Social Service 94

Protokollat. Arbejdstid

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

BASISKONTRAKT PROVISION

Ansættelsesbevis for medarbejdere med fast arbejdstid på mindst 8 timer om ugen

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober Hvad gælder på det private område?

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

(indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by & postnummer) (indsæt cvr-nummer) (herefter kaldet virksomheden)

Arbejdskraft i landbruget dansk og udenlandsk. Svinekongres 2012 v/bodil Irene Jensen Specialkonsulent

VELKOMMEN Medlemsmøde om arbejdstidsregler gældende fra

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr.

VÆR PÅ VAGT. tjek alt omkring din arbejdsplan

Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den...

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere i landbruget. (der ikke er omfattet af Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. eller Funktionærloven)

Ansættelsesbrev Efterskoler For månedslønnede og timelønnede lærere

FOA-ungdom. Ung i huset eller børnepasser

Ferieloven. Afholdelse af ferie Alle medarbejdere har som nævnt ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår fra den 1. maj til den 30. april.

Ansættelseskontrakt for funktionærer

Ansættelsesbevis for funktionærer

Fair løn- og arbejdsvilkår

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

Ansættelseskontrakt for handicaphjælper

Ansættelsesbevis for funktionærer

tat meddelelse J. nr. 7.3.

Standardkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening

Vejledning til ansættelseskontrakt for fysioterapeut funktionær på fast løn ved en arbejdstid på mere end 8 timer pr.

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning.

Ved åremålsansættelse med tilbagegangsret, se særskilt kontraktskabelon.

Transkript:

Tillykke! Eller skulle jeg hellere sige lykke til? Hvis du læser dette her, så har du eller er tæt på at få din eksamen som dyrlæge og er nu på vej ud den virkelige verden, nærmere bestemt klinisk praksis. I løbet af de næste år af dit arbejdsliv vil du blive bidt, mast, sparket og trampet på af diverse patienter. Du vil stikke dig selv på kanyler, udvikle allergi, finde ud af at man aldrig lægger forbinding på sig selv med tensoplast og konstant have fingre der er farvet af jod, hæmacolor, tatoveringssværte eller mærkespray. Opleve pragtfulde dyr/ejere og deres hæslige modparter. Miste en ko i kalkinfusion, overse skabmider, fortvivle over katteforbindinger og føle forrygende stolthed, første gang det lykkes at vende en børslyngning. Livet som praktiserende er skønt og udfordrende, og midt i rusen over at have fået dit første job hos en flink chef er det næppe diverse kontraktfinurligheder, der fylder dine tanker. Men det er vigtigt. Vi ynder at omtale kontrakten som skilsmissepapirerne det er den, der kommer frem, når tingene går galt, og så er det for sent at snakke sig til rette. Så se at få kontrakten gennemlæst, underskrevet og godkendt af DDD, inden du starter så undgår du og chefen mange misforståelser. Overenskomsten for dyrlæger ansat i klinisk praksis er forhandlet på plads af PDA (cheferne) og ADO (ansatte dyrlæger). Som bilag til overenskomsten er der et ansættelsesbrev, som du skal udfylde sammen med din chef. Det er her alle detaljer omkring din ansættelse bliver gennemdiskuteret og lagt fast. Man kan godt aftale flere ting, end der står i kontrakten eks: chefen betaler medlemskab af den lokale regionalforening, mod at assistenten sørger for ædru hjemtransport af chefen efter foreningens julefrokost eller andre finurligheder. Der kan dog aldrig aftales ting, der stiller dig ringere end kontrakten f.eks. lavere løn, kortere opsigelsesvarsel, mindre vagttillæg m.v. Såfremt I forsøger på det, vil kontrakten blive afvist af DDD. Tag evt. og ring først, hvis du er i tvivl. Venlig hilsen Susanne Klinge Bundgaard Formand for lønudvalget for assistenter i klinisk praksis KONTAKTPERSONER I SEKRETARIATET Liselotte Wittendorff og Solveig Hansen kan kontaktes på telefon +45 3871 0888 TJEKLISTE TIL ANSÆTTELSESKONTRAKTEN Husk En klar og tydelig kontrakt er grundlaget for en god og tryg ansættelse. Tvister løses nemt utilfredshed i dagligdagen undgås. Din arbejdsgiver skal sende kontrakten til godkendelse i sekretariatet, men er du i tvivl om noget tøv ikke med at kontakte sekretariatet inden du skriver under. Ændringer af dine ansættelsesforhold i løbet af ansættelsen skal varsles med dit opsigelsesvarsel, hvis de er væsentlige. Om ændringen af et ansættelsesvilkår er væsentligt afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde. Det tilkommer chefen ret til at lede og fordele arbejdet (nogle gang ville man ønske, at han også havde pligt på det). Det betyder, at hvis du endnu engang ender med at få kaninturen (den med de fjerneste og mest trælse besøg), så er det faktisk OK.

Mellem undertegnede: (herefter kaldet virksomheden) (indsæt virksomhedens navn og adresse) (indsæt virksomhedens CVR-nummer) og medundertegnede: (herefter kaldet ansatte) (indsæt den ansattes navn, adresse og cpr-nr.) Bemærkninger vedr. navne og adresser: Arbejdsgiverens navn, adresse og CVR nummer skal tydeligt fremgå af kontrakten, ligesom dit navn og adresse også tydeligt skal fremgå. indgås følgende ANSÆTTELSESKONTRAKT

Tiltrædelsesdato Virksomheden har med virkning fra den / 20 ansat cand.med.vet. som: (indsæt stillingsbetegnelse) Den ansatte refererer til: (indsæt fx chef, direktør e.l.) Bemærkninger vedr. tiltrædelsesdato: Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvornår du tiltræder. Det har betydning for beregning af din anciennitet, hvis du opsiges. Ved forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse eller overgang til fastansættelse, skal du være opmærksom på at få den allerede optjente anciennitet med i den nye stilling. Det kan ske ved, at der i kontrakten angives, at ancienniteten i en hver henseende skal regnes fra det første ansættelsestidspunkt. Du kan ikke undlade at tiltræde en stilling, som du kontraktligt har bundet dig til uden at risikere at skulle betale erstatning. Undlader praksisejer at stille stillingen til rådighed for dig på det aftalte tidspunkt, er det misligholdelse af kontrakten, og du har ret til erstatning. Sager af den slags vil typisk blive løst ved, at der betales en halv eller en hel måneds løn svarende til det opsigelsesvarsel, der er aftalt. Arbejdssted - og opgaver (se 24) Hovedarbejdsstedet er: Der kan forekomme arbejde på følgende klinikker/hospitaler:

Medarbejderen skal beskæftige sig med opgaver inden for: (indsæt stillingsområde) Bemærkninger vedr. arbejdssted: Det er vigtigt at få fastslået, hvilken klinik, der er hovedarbejdssted. Det skyldes, at der er grænser for, hvor langt væk dit ansættelsessted kan flyttes uden varsel. Er du f.eks. ansat på en klinik med satellitklinikker og ligger de et stykke fra hovedklinikken, kan flytning af hovedarbejdsstedet til en af disse klinikker efter en konkret vurdering betyde, at der er tale om en væsentlig ændring af dine arbejdsvilkår og derfor skal varsles med dit opsigelsesvarsel. Bemærkninger vedr. arbejdsopgaver: Det er en stor fordel for det fremtidige samarbejde, at en stillingsbeskrivelse er så udførlig, at den sikrer overensstemmelse mellem dine og virksomhedens forventninger til dine funktioner. Derfor bør det overordnet beskrives i kontrakten, hvilke opgaver, du skal varetage. Her tænkes på, om du mest skal arbejde med små dyr eller produktionsdyr og om du f.eks. kun skal arbejde kvæg. Det kan desuden være vigtigt at få beskrevet om din ansættelse udelukkende er stationær klinik arbejde eller også indeholder udkørende arbejde. Ifølge overenskomsten skal stillingsbeskrivelsen indeholde oplysninger om følgende: hvilke dyrearter skal den ansatte dyrlæge beskæftige sig med arbejdstidens fordeling på dyrearter (ikke nødvendigt med procent angivelse) arbejdsopgaver inden for de forskellige dyrearter udkørende klinikarbejde stillingen indeholder/indeholder ikke rådgivning slagteriarbejde/tilsynsopgaver administrativt arbejde kursus- og foredragsvirksomhed, hvor den ansatte dyrlæge er foredragsholder Den store detaljering er ikke for at genere nogen. Hensigten er, at der ikke efter ansættelsesstart kommer overraskelser - f.eks. at du tror du skal have med heste at gøre og så bliver sat til at arbejde med kvæg hele tiden, eller at du tror, du skal blive smådyrskirurg, men ender med kun at vaccinere og have konsultation. Dyrlæge stillingsannoncer er berømte for ikke at beskrive, hvad arbejdet går ud på, så derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvad chefen skal bruge dig til. Du skal dog passe på med at lave stillingsbetegnelsen for snæver. Hvis du er ansat til at arbejde med kvæg, og der så er for lidt at lave, så kan du blive fyret på det grundlag også selv om der er brug for en ekstra dyrlæge i smådyrsklinikken.

Arbejdstid (se 14 og 15) Timetal pr. uge: Anciennitetstrin: (se 4) Oprykning til næste anciennitetstrin: (Udfyldes kun, såfremt assistenten er på anciennitetstrin 1 eller 2) Normalarbejdstiden er til og med 31. marts 2010 mandag fredag i tidsrummet kl. 6.00 17.30 og lørdag kl. 6.00 12.30. Fra 1. april 2010 er normalarbejdstiden mandag fredag i tidsrummet 6.30 17.30. Såfremt arbejdstiden ekskl. vagt ligger udenfor dette tidspunkt, skal der foreligge en beskrivelse af arbejdstidens placering: (Beskrivelse af arbejdstidens placering) Bemærkninger vedr. arbejdstid: Din ugentlige arbejdstid skal fremgå af din kontrakt. Er din ugentlige arbejdstid 37 timer, skal den over normperioden i gennemsnit udgøre 37 timer pr. uge. Dvs. at du i nogle uger kan arbejde mere end 37 timer og i andre mindre. Den gennemsnitlige arbejdstid skal mindst udgøre 8 timer om ugen i gennemsnit over normperioden. Bemærk! Du kan ikke blive ansat på timeløn. Husk placeringen af din arbejdstid skal varsles med 4 uger. I modsat fald skal du honoreres for manglende varsel. Det er vigtigt, at din ugentlige arbejdstid afspejler virkeligheden. Det skyldes, at du under sygdom, ferie og den periode, hvor du har ret til fravær med løn, får udbetalt din fast påregnelige løn defineret som grundløn + kvalifikationstillæg + funktionstillæg + honorar for klausul + vagtindtjening for B-kontrakt. Er du f.eks. ansat med en ugentlig arbejdstid på 25 timer, men reelt arbejder 30 timer, vil du under ovennævnte fravær kun få udbetalt grundløn svarende til en ugentlig arbejdstid på 25 timer, hvorimod du ikke vil få udbetalt den merarbejdsbetaling, som du løbende tjener. Vær opmærksom på, at hvis du er ansat med rådighedsvagter, kan din honorering herfor indregnes i den ugentlige arbejdstid, som du aftaler. Eksempel: Din ugentlige arbejdstid er 30 timer. Du har 38 timers rådighedstjeneste om ugen, hvilket svarer til 7 timer til afspadsering. Da kan det anbefales, at du ansættes med 37 timer om ugen og så afspadserer 7 timer om ugen. Det betyder, at du skal planlægges til at arbejde 30 timer om ugen. Fordelen ved denne konstruktion er, at du får mere fritid og tjener en højere løn under barsel, sygdom, ferie mv. (grundlønnen svarer til en 37 timers arbejdsuge). Frem til 1.4.2010 skal normalarbejdstiden ligge inden for 6.00 til 17.30 mandag-fredag og fra 6.00 til 12.30 lørdag, dog med mulighed for at udstrække denne en aften til kl. 20.30. Efter 1.4.2010 er arbejdstiden givet fri, og chefen kan frit sætte dig til aften, nat og weekendarbejde, forudsat at det er varslet og at du får dine tillæg på hhv. 30% og 100% af aktuel timeløn. Vi er underlagt arbejdsmiljøloven, hvilket medfører at vi skal have en sammenhængende hvileperiode på minimum 11 timer inden for en periode på 24 timer. Der kan dog indgås aftale om at nedsætte eller udskyde Aftalt hvileperioden. månedsløn Så længe man går derhjemme og er til rådighed i vagten, så har du hvileperiode. Det er først når telefonen ringer, at hvileperioden afbrydes. Det er lidt svært med disse regler at skrue en arbejdsuge TJEKLISTE sammen på TIL fuld ANSÆTTELSESKONTRAKT tid og med vagt, men vi går FOR ud ANSATTE fra at man DYRLÆGER i de enkelte I praksis KLINISK laver PRAKSIS et system, sådan at du i tilfælde af en meget travl vagt har mulighed for at møde på arbejde senere den næste dag, hvis du har behov for det.

(se 2, 3, 4 og 5) for antal timer pr. uge. A. Grundløn: kr. (se 4) Anciennitetstrin 1, 2 eller 3) B. Kvalifikationstillæg: kr. (se 5) C. Funktionstillæg: kr. (se 5) -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- A, B, og C angives i faktisk løn dvs. ved fx ansættelse på 30 timer er det den aktuelle løn for 30 timer der angives ovenfor. D. Klausultillæg: kr. (se 6) E. Vagtindtjening ved B-kontrakt: kr. (se 10) F. Assistentens bidrag til pension: kr. (11 % af A, B, C, D og E indbetales til PJD se 7) G. Pr. 1. april 2010 forhøjes pensionsbidraget fra 11 % 12 %. Assistenten kan vælge at få Forhøjelsen på 1 % udbetalt som løn*. * Løn = 1 % af A + B + C + E kr. Månedsløn til udbetaling før skat m.m.: kr. (A, B, C, D og E men minus F og evt. minus G) Bemærkninger vedr. løn og pension: Husk ændres dine arbejdsopgaver er der ofte grundlag for forhandling af din løn læs tillæg. Du har altid ret til at videregive oplysninger om din pension og løn. Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig tavshed om disse forhold. Her skal nævnes, at det er vigtigt, at du selv holder regnskab over vagter, indtjening mv., da det vil være dig der skal bevise, at du har fået en forkert honorering (typisk for lidt udbetalt). Har man dokumentationen på plads, accepteres dette næsten altid af arbejdsgiver, og man undgår tvister. Du har ret til en årlig lønforhandling. Tag selv initiativ, hvis arbejdsgiver ikke gør det. Der er mulighed for at aftale et kvalifikationstillæg og/eller et funktionstillæg. Kort forklaret, så får man det første for noget man er (10 års erfaring, fagdyrlæge eller bare god!), mens funktionstillæg tildeles for noget man gør (varetagelse af veterinærsygeplejeskeelever, administration, hjemmeside m.v.). Funktionstillægget kan ophøre, hvis din funktion ophører, så har du muligheden, skal du altid forsøge at få tillægget skrevet som et kvalifikationstillæg.

Størrelsen på tillæggene er meget individuelle. Som tommelfingerregel, så kan tillæg under 2000 kr. ikke rigtigt ses på lønsedlen. Forskellen mellem 2. og 3. løntrin er 5% dvs. 1500 kr. 1700 kr. Herefter er der ikke flere trin, og skal du stige mere og undgå reallønsfald, så kræver det, at du forhandler et individuelt løntillæg. Mange efterspørger en facitliste i form af, hvad 10 års erfaring eller en fagdyrlægeuddannelse takseres til, men den har vi desværre ikke. Vi ved, at de der får størst tillæg er mandlige svinefagdyrlæger, og de får op til 15.000 kr. ekstra om måneden. Det ved vi fra den lønstatistik, der gennemføres før hver kontraktforhandling. Det er kun 1/3 af assistenterne, der får et kvalifikationstillæg, og de får i gennemsnit 2.368 kr. Men det dækker over meget store variationer. Så god fornøjelse med din individuelle lønforhandling. En aftale om tillæg bør være skriftlig. Det bør fremgå af aftalen, hvorfor du får tillægget samt om det er tidsbegrænset (kun funktionstillæg kan være tidsbegrænset). Du skal være opmærksom på, at kvalifikationstillæg ikke kan opsiges, mens funktionstillæg kan opsiges, hvis funktionen bortfalder eller du ikke længere skal varetage funktionen. Et funktionstillæg skal opsiges med dit opsigelsesvarsel, hvis det ikke er tidsbegrænset. TIPS TIL LØNFORHANDLING Først forberedelse er vigtig. Lønforhandlingen starter længe inden det egentlige møde med din chef. Inden du går i gang Sørg for at skabe overblik over dine arbejdsopgaver i året der gik, og for det år som er i vente. Brug det i din argumentation under forhandlingen. - Brug hele året til forberedelsen. (Det billede din chef har af dig er afgørende for resultatet) - Benyt et skufferegnskab over gamle såvel som nye arbejdsopgaver, efteruddannelse, kurser etc. - Synliggør dit arbejde. - Noter dine tilfredse kunder og andre succeser. - Husk også ting der er gået galt. Vær parat til at forklare hvordan problemet blev afgrænset og løst. Det kan eventuelt vendes til noget positivt. Husk, at ud over dine faglige kvalifikationer og arbejdsfunktioner, er det også dine personlige egenskaber, anvendt i arbejdssammenhæng, som kan udløse en lønforhøjelse. Eksempelvis: - er mødestabil - har engagement - tager initiativ - er omstillingsparat - har samarbejdsevne - er serviceminded - er fleksibel - er loyal - har evner til at formidle og informere Forberedelsen til selve mødet Sørg for at du og din arbejdsgiver har et fælles forhandlingsgrundlag, eventuelt i form af statistikker, beregnet reallønsudvikling m.m. Print fra Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. Brug DDD s lønstatistik eller andre relevante statistikker. Udlever det materiale der understøtter din argumentation til din chef inden mødet. Spørg dine kolleger hvad de tjener og brug dem som sparringspartnere. Forbered dig psykisk HUSK, DU HAR FORTJENT EN LØNFORHØJELSE.

Forhandlingen - søg en åben dialog med din chef - spørg, lyt og gå efter en fælles forståelse, ikke en stillingskrig - vær positiv og venlig, men klar i mælet og brug tavshed til at understrege dit krav - søg om muligt en afklaring af hvilket mandat din chef har dvs. hvor mange penge der skal fordeles og niveauet for tillægsstørrelserne husk, at chefens lommesmerter ikke er dit problem. - STÅ FAST på dit, men gør dig klart hvad du vil opnå, og hav altid et alternativt ønske/krav parat - kend din smertegrænse på forhånd - opnår du ikke umiddelbart det forventede resultat så spørg chefen om konkrete forbedringsforslag til dit arbejde, som han/hun vil belønne i fremtiden - brug ikke trusler om eksempelvis ændringer i jobadfærd, jobskifte eller lignende, med mindre du er parat til at gennemføre dem. Opsamlingen Skriv eventuelle aftaler ned umiddelbart efter mødet og forelæg dem straks for din chef til eventuel underskrift. På den måde bliver aftalen manifest, og skulle der være opstået misforståelser eller forskellige opfattelser af, hvad der er aftalt, kan disse udryddes med det samme. HUSK - Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet, såfremt du har behov for råd og vejledning. For at ruste vore medlemmer bedst muligt til de lokale lønforhandlinger afholdes der hvert år gå hjemmøder om lønforhandling. Pension Pension er en god ting, når man bliver gammel, og det er de penge, man indbetaler som ung, der virkeligt når at trække nogle renter. Derfor er der en tvungen indbetaling til Pensionkassen (PJD). Vær opmærksom på, at 11-12% langtfra er nok til at sikre dig det høje lønniveau, når du bliver gammel. Desuden er der en del af os, der ender på barsel og deltid, og således i perioder ikke får indbetalt særligt meget. Det er derfor en god idé at forhøje indbetalingen, hvis du har råd til det. Få evt. PJD til at vise dig nogle beregninger. Med pensionen følger desuden en gruppelivsforsikring og en arbejdsudygtighedsforsikring. Vagtforpligtelse (se 9 og 10) Hverdage: Weekend: Vagten honoreres med: skiftet vagt skiftet vagt A B 12 % af grundlønnen Udgangspunktet for vagten er den ansattes bopæl. Følgende virksomhed skal nås indenfor 30 min.:

Bemærkninger vedr. vagtforpligtelse, herunder honorering: Inden du tager stilling til, hvilken form for vagthonorering du ønsker er det vigtigt, at have undersøgt vagtbelastningen herunder hvor meget arbejde, der er i vagterne, da din vagthonorering jo afhænger heraf. Du skal ligeledes være opmærksom på, at kun vagtindtjening på b-kontrakt indgår i den fast påregnelige løn, som udbetales under sygdom, ferie og barselsfravær med løn. Dette er en fordel, men til gengæld kan vi se af statistikken, at folk på B-kontrakt får lavere vagthonorering end assistenter på A-kontrakt. Om de så også laver mindre i vagten ved vi ikke. En nærmere gennemgang af vagtafregning findes i assistenternes nyhedsbrev juni 2009, som kan findes på hjemmesiden. Sæt dig godt ind i reglerne og snak det igennem med din chef erfaringen vil vide, at det er et af de største stridsemner i praksis! Når du har vagt, skal du være opmærksom på, at udgangspunktet for din vagt er dit hjem. Det betyder, at dersom du kører i egen bil og skal behandle et dyr på klinikken i vagten, har du ret til kørselsgodtgørelse. Vær opmærksom på, at det særlige køretidshonorar kun ydes for vagtarbejde udført i vagten udenfor klinikken. Normperiode (se 14) Normperioden er til og med 31. marts 2010 aftalt til: uger (min. 4 uger og maks. 13 uger) Er normperioden ikke angivet, er den 13 uger. Normperioden er fra 1. april 2010 aftalt til: uger (min. 4 uger og maks. 26 uger) Er normperioden ikke angivet, er den 13 uger. Bemærkninger vedr. normperioden: Sørg for at man på din arbejdsplads opererer med en normperiode. Normperioden er nyttigt redskab ved arbejdstilrettelæggelsen. Beregning af honoreringen mv. bliver også nemmere, når man har en normperiode som eksempel kan nævnes deltidsansattes merarbejdsbetaling, der afhænger af, om den ugentlige arbejdstid over normperioden overstiger den aftalte deltidsarbejdstid. Desuden vil det være nemmere at overskue om arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn er overholdt. Evt. overskud af timer afspadseres eller afregnes 1:2. Jo længere normperiode, jo bedre er chefens mulighed for at rykke rundt på timerne ved f.eks. sæsonarbejde. Kort sagt kan du arbejde 50 timer om ugen i nogle uger, og så gå på halv tid de næste uger. Vi anbefaler så kort en normperiode som muligt, ikke mindst fordi det er svært at holde styr på ens timetal efter så lang tid. Du skal være opmærksom på, at normtimetallet (det antal timer, man skal arbejde i normperioden) ikke ændres under afholdelse af ferie. Det betyder, at ferien enten indregnes med 7,4 time pr. feriedag (for fuldtidsansatte) eller at normtimetallet nedsættes svarende til antal afholdte ferietimer. Det samme gør sig gældende for søgnehelligdage (helligdage, der ikke falder på en søndag).

Feriegodtgørelse (se 18) Der er aftalt ferie med løn og 1 % særlig ferietillæg Der er aftalt 12 % feriegodtgørelse Assistenten meddeler forud for optjeningsårets begyndelse, om der ønskes ferie med løn eller feriegodtgørelse med 12 % jf. Ferielovens 23, stk. 5. Ifølge hvilken det er den ansatte dyrlæger som vælger, om der ønskes ferie med løn eller 12 % feriegodtgørelse. Bemærkninger vedr. feriegodtgørelse: Det er dig, der vælger, om du vil have feriegodtgørelse eller ønsker at afholde ferie med løn. Det valg du gør ved din tiltræden, kan du derfor ændre i løbet af ansættelsen. Du skal blot inden et årsskifte give din arbejdsgiver besked på, at du i næste optjeningsår (det efterfølgende kalenderår) ønsker feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn eller vise versa. Har du en høj vagtindtjening, får udbetalt dine rådighedstimer og har meget merarbejde, som udbetales, kan det normalt betale sig at få udbetalt feriegodtgørelse. Dette skyldes, at der er tale om ikke fast påregnelige ydelser, som ikke kommer til udbetaling, når du holder ferie med løn, men der derimod beregnes feriegodtgørelse af dem. Prøvetid (se 25) Der er aftalt prøvetid prøvetiden er aftalt til mdr. (max. 3 mdr.) Der er ikke aftalt prøvetid Ifølge. Funktionærlovens 2, stk. 5 har parterne gensidigt i prøvetiden et opsigelsesvarsel på 14 dage. Bemærkninger vedr. prøvetid: Hvis der indgås aftale om prøvetid, kan du de første 2 ½ måned af din ansættelse opsiges med 14 dages varsel og uden begrundelse. Uden prøvetid vil du straks få et opsigelsesvarsel på 1 måned og have krav på en begrundelse. Efter 5 måneders ansættelse stiger dit opsigelsesvarsel til 3 måneder. Det er helt klart mest fordelagtigt at blive ansat uden prøve.

Funktionærlovens opsigelsesvarsel (se 25) Funktionærlovens opsigelsesvarsel er ikke forlænget Funktionærlovens opsigelsesvarsel er efter udløbet af prøvetiden forlænget gensidigt med måneder. Bemærkninger vedr. funktionærlovens opsigelsesvarsel : Gensidig forlængelse af opsigelsesvarslet giver en vis tryghed i ansættelsen, da ens opsigelsesvarsel forlænges. Det anbefales dog ikke normalt at indgå aftale om gensidigt at forlænge opsigelsesvarslet, da det er erfaringen, at mange assistenter, når de skal videre i deres arbejdsliv, finder det forlængede opsigelsesvarsel meget hæmmende. En opsigelse skal være skriftlig (kan ikke ske via e-mail) og skal ske inden udløbet af en kalendermåned (den skal være modtager i hænde senest sidste dag i måneden). For en grundig gennemgang af reglerne om opsigelse henvises til hjemmesiden https://www.ddd.dk/arbejdsmarked/ansaettelse/funktionaerloven/sider/default.aspx Klausuler (se 32) Kundeklausul er aftalt (bilag 3) eller Afstandsklausul på 10 km. er aftalt (bilag 4) Der er ikke ikke aftalt kunde- eller afstandsklausul Bemærkninger: Der ydes klausultillæg, hvis du er blevet bedt om at skrive under på en klausul. Klausulen har til formål at undgå, at du efter nogle års ansættelse pludseligt skifter praksis eller laver din egen klinik og derved stjæler en hel flok af dine tidligere chef s klienter. Nu kan man jo ikke eje folk, og det kan synes underligt, at gode klienter, som du har serviceret i årevis og som altid spørger efter dig, nu pludseligt ikke må ringe til dig mere. Men du skal huske på, at klienter ofte er både købt og betalt i form af goodwill, og som sådan kan repræsentere en ret stor værdi (ikke mindst psykisk!) for din chef. Derfor er der mange chefer, der forlanger, at man skriver under på en klausul. Der findes 2 typer. Den ene er en kundeklausul. Den bruges som regel i stordyrspraksis og nævner specifikt, hvilke kunder man ikke må røre det første år efter man har forladt praksis. Den anden er en afstandsklausul, der især har været brugt i smådyrspraksis i byerne, hvor kundegruppen er lidt mere flydende, og chefen bare vil sikre sig, at du ikke laver en klinik på næste gadehjørne. Fælles for klausulerne er, at de kun gælder et år fra du forlader praksis og i øvrigt er meget dyre at overtræde. Vagtarbejde er ikke omfattet af klausulerne. Ca. halvdelen af assistenterne har underskrevet en aftale om klausul. Det anbefales, at du prøver at undgå en kunde- eller afstandsklausul, da den begrænser din mobilitet på arbejdsmarkedet. Vær opmærksom på, at du som minimum skal have et tillæg på 500 kr. Du kan altså godt forhandle dig til et større tillæg for den binding, som klausulen giver dig. Har du indgået en kundeklausul, skal du, når du rejser fra den pågældende praksis, have en liste over de kunder, som er omfattet af klausulen. Der er mulighed for at ændre klausulen til gunst for dig f.eks. ved at afstandsklausulens 10 km s grænse er mindre, at klausulen kun gælder i en bestemt kommune eller et nærmere bestemt område.

Bil (se 27) Den ansatte benytter egen bil Praksis stiller bil til rådighed for den ansatte Arbejdstidens placering hviletid (se 15) Bilag 5 er ikke aftalt Udskydelse af hvileperioden er aftalt Nedsættelse af hvileperioden er aftalt (Vælg enten nedsættelse eller udskydelse af hviletiden - begge kan ikke aftales) 120 dages sygereglen (se 21) Den ansatte er omfattet af Funktionærlovens 5, stk. 2 om forkortet opsigelsesvarsel ved den ansattes sygefravær i 120 dage inden for de seneste 12 måneder. Overenskomst Den til enhver tid gældende overenskomst mellem ADO og PDA er gældende i ansættelsesforholdet. Ansættelsen er tidsbegrænset Ja Nej Hvis ja, i perioden: I ansættelsesperioden gælder i øvrigt Funktionærlovens opsigelsesvarsler. Øvrige aftalte ansættelsesforhold:

Dato: Dato: Arbejdsgivers underskrift Ansattes underskrift Dispensation Der kan søges om dispensation fra aftalens bestemmelser. Dette sker ved, at du og din arbejdsgiver indsender ansøgning om dispensation til sekretariatet. Ansøgningen vil blive behandlet af Ansættelseskontraktudvalget (det udvalg, der forhandler overenskomsten).