Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Allerød Kommune. Dato 31.aug. 2015

Relaterede dokumenter
Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation: Glostrup Kommune

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Allerød Kommune. Dato 31.aug. 2015

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.

Regionsældrerådet savner klare indikatorer for inddragelse både på det generelle og individuelle plan.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation: Udsatterådet. pfs43

Høringsskema - besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden lone.holm@regionh.dk

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Godkendelse af Sundhedsaftalen

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget :30. Mødelokale H3 på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager

Høring af praksisplanen for almen praksis i Region Midtjylland. September - november 2016

Høringssvar fra praktiserende læger

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Praksisplanudvalget. Hvor langt er vi nået og hvordan får vi mandat fra kommunerne? 7. april 2015 Nils Borring, Favrskov kommune

Sundhedsaftalen

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

dobbeltdiagnoser og spiseforstyrrelser er funktionelle lidelser målgruppen for projektet Yderligere tilføjes at telefonrådgivning for

praksis Afsnit 4.3: Tilslutning til elektroniske registreringsmuligheder for pr læger.

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser

Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Center for Sundhed

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan

Forlig med PLO og betydningen for praksisplanerne. Oplæg for KKR

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsaftalerne

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Høring om udkast til Praksisplan for Kiropraktik Høringsskema - besvaret af Organisation: Fredensborg Kommune

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Dato: 11. august Forord

Workshop DSKS 09. januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Social- og Sundhedsforvaltningen - Sundhed og Frivillighed Gladsaxe Kommune Rådhus Allé, 2860 Søborg Telefon:

Godkendelse af Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Ny praksisplan for almen praksis. Sundhedspolitisk Dialogforum 5. oktober 2018

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Bord 1 (bordformand Mette Riegels)

Sundhedsaftale

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Resume af forløbsprogram for depression

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Høringssvar til Sundhedsaftale

Genoptræning og Hjerneskade området.

Patientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser

Ny overenskomst for almen praksis

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Velkommen. Sundhedspolitisk Dialogforum. D. 23. oktober 2014

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016

Omkring forskning og dokumentation er der enighed om at have fokus på bl.a. sektorovergange for særlige målgrupper.

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

Implementeringsplan og status for Sundhedsaftalen Horsens Kommune

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Center for Sundhed

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Høringssvar fra Aarhus Kommune Sundhedsaftalen

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.

Sundhedsaftale

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Sundhedsaftale og Praksisplan

Status notat vedr. Praksisplan for Almen Praksis

Revideret udgave af Social- og Sundhedsudvalgets overordnede indsatsområder, [Sundheds- og omsorgsområdet] Perioden

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

REGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Transkript:

Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation: Allerød Kommune E-mail: lipe@alleroed.dk Dato 31.aug. 2015 Praksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Det er afgørende, at der tænkes i konkrete mål og indsatser, samt forpligtende handlinger for at opnå de gode intentioner, der er beskrevet i afsnittet. Herunder at der er afsat tid til dialog med borger, og at der sikres kommunikationskompetencer til reelt at inddrage borger, patient og pårørende.

Praksisplanens del 2: Nye samarbejdsformer En meget fin beskrivelse af nye muligheder og samarbejdsformer, hvor fokus må være på at disse modeller for samarbejde kan indgå som en forpligtelse for alle praktiserende læger. Altså at der ikke er tale om at det bør ske, men at det skal ske. Vi vil gerne gøre opmærksom på at understøttelse af indsatser i eget hjem kan ske gennem anvendelse af en bred vifte af muligheder,- fx sikre inddragelse af og samarbejde med hjerneskadekoordinatorer hos borgere med erhvervet hjerneskade. Almen praksis er den centrale aktør i forhold til patientens samlede forløb, og derfor er det afgørende for nye samarbedjsformer, at også almen praksis indgår i udviklingen og afprøvningen af mere integrerede løsninger og modelprojekter. Det må forventes, at der skal udarbejdes en tidsplan i forhold til milepæle og succeskriterier, idet der for nogle almen praktiserende læger vil være tale om nye tilgange og opgaver i forhold til det samlede sundhedsvæsen. Praksisplanens del 2: Lighed i sundhed Det er som beskrevet centralt, at der kommer særligt fokus på tidlig opsporing, og at dette sker i tæt samarbejde med kommunerne. Det kan overvejes om koordinator-modellen fra hjerneskadeområdet eller en lignende model kan udbredes til andre sårbare borgergrupper for at søge at mindske ulighed i sundhed. Det er en forudsætning, at almen praksis indgår ansvarligt og som forpligtende part i samarbejdet. Side 2

Praksisplanens del 3: Kapacitet og tilgængelighed Såvel kommunernes stadig mere komplekse borgerforløb, akutte og midlertidige tilbud som mange af indsatserne i sundhedsaftale III, forudsætter at der hele tiden skabes bedre tilgængelighed og fleksibilitet også i almen praksis,- herunder som beskrevet en velfungerende model for lægeligt ansvar ift akut pladser, pleje og behandlinger der kræver udvidet kompetence og delegering. Igen er det afgørende, at der er tale om skal aftaler, og ikke alene hensigter. Det ønskes velkomment, at plejecenterlæger er medtaget i planen. Genoptræningsopgaver som følger efter accelerede patientforløb og tidligere udskrivelser kræver styrket kompetenceniveau i personale grupperne i kommunerne,- såvel ift omsorg og træning. De praktiserende læger er en central aktør i hele det borgernære sundhedsvæsen, og er som tidligere meget ofte gatekeeper og tovholder i forhold til borgerne. Det kan overvejes, hvordan de praktisende læger bedst kan støttes til at varetage denne funktion. Praksisplanens del 4: Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen Samarbejde med praktiserende fysioterapeuter forudsætter afklaring, fokus og ansvar hos den praktiserende læges konkrete funktion som gatakeeper i forhold til borgernes tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Det ønskes afklaret og beskrevet, hvordan det sikres at almen praksis følger forløbprogrammernes sundhedsfaglige indhold, anbefalinger og tilbud til den enkelte patient og løfter deres rolle som tovholder for patienten,- herunder henviser til relevante tilbud i kommunerne. Anbefalingerne på side 40 synes vage, da det er essentiels for patienforløbsprogrammernes implenmenteringskraft og effekt at almen praksis varetager sin del af opgaven og er aktiv bruger af SOFT portalen. Vedrørende medicinområdet, er det tilfredsstillende at der i planen tages højde for medicingennemgang, FMK, dosisdispensering mm. Men det virker utilstækkeligt, at der i Side 3

flere sammenhænge anføres at almen praksis har mulighed, men ikke pligt til at gennemføre indsatser, der ofte er en forudsætning for at sikre at patienter og borgere får den korrekte medicin. Praksisplanens del 5: Kvalitet Det ønskes velkomment, at der forsat er stærkt fokus på kvalitet og udvikling, og at flere at udviklingstiltagene understøtter den fremadrettede udvikling af det borgernære sundhedsvæsen. Herunder at patientsikkerhed og utilsigtede hændelser er en del af planen. Side 4

Øvrige kommentarer til praksisplanen eller høringen: Det bemærkes at der gennemgående i praksisplanen er anvendt formuleringer om at indsatser eller andet bør ske, mens det kun sjældent fremgår, at der er tale om et forpligtende skal punkt. Dette vil vi anbefale genovervejes, da det opleves som en forudsætning for at få planen til at arbejde ude i de konkrete sammenhænge. Det tilsendte materiale om de underliggende aftaler skaber bekymring, og er svært at gennemskue og forholde sig til. Det er dog afgørende, at der såvel for underliggende aftaler og 2 aftaler, sker en central håndtering af modellerne, at det sikres at der bliver vejledning til aktørerne, og at der aftales takster mm centralt. Det virker ikke realistisk, at håndtere disse forhandlinger i KLU-erne og det vurderes, at der kan være risiko for uhensigstmæssige konkurrence og konflikter, hvis der skal forhandles lokalt. Det kan overvejes, om det er muligt at skabe økonomiske incitamenter for de praktiserende læger i forhold til at indgå forpligtende samarbejde, uden at det skal være detaljerede finansieringsmodeller. Høringsskemaet er helt umuligt,- og har betydet meget ekstra arbejde, ift at få anvendt de forudbestemte muligheder. Det ser stadig fjollet ud, og det må kunne gøres bedre. Side 5