LMSNYT OM SPISEFORSTYRRELSER, SELVSKADE OG SELVVÆRD 3 knive i maven INGEN VENTETID I ÅLBORG TRAUMER kan være årsag til fedme KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI MARTS 2008 / NR. 24 / 8. ÅRGANG
NYT ÅR - NYT LOOK 2008 er efterhånden godt i gang. Et nyt år fuldt af muligheder og tid til fornyelse. I LMS har vi benyttet os af begge dele. Bladet har således fået både en indholdsmæssig og visuel ansigtsløftning. Jeg håber, at I vil tage godt imod det nye look. Dernæst er 2008 året, hvor vi om nogle måneder kan indvie vores helt nye tiltag: En åben personlig rådgivning. En rådgivning der betyder, at man får mulighed for at møde op personligt og få en snak med en frivillig rådgiver ansigt til ansigt frem for kun at snakke i telefonen eller brug mail. Her vil vores socialrådgiver også være at træffe. Den åbne rådgivning er ligesom vores anden rådgivning også anonym. Fra politisk side er der dukket nye muligheder op. For 3 år siden blev der afsat 16,5 millioner til privat behandling af spiseforstyrrelser. Men da ingen eller kun få regioner ønskede at samarbejde med de private behandlingssteder, stod de midlerne længe næsten urørte hen. Nu har politikerne besluttet at fjerne ansvaret fra regionerne og giver Sundhedsstyrelsen lov til at godkende private klinikker og hospitaler som man så kan blive henvist til. Man kan læse mere om de 14,5 millioner samt om den nye fripladsordning på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside. De 14,5 millioner rækker imidlertid ikke langt og svarer til ca. 7 døgnpladser, hvis midlerne udelukkende bruges til døgntilbud. Og så har der jo været modeuge i København - den første siden offentliggørelsen af det etiske charter, som LMS har udarbejdet i samarbejde med Danish Fashion Institute. Og selvom det er glædeligt, at modebranchen nu udviser et ansvar ved at gå sammen med LMS, så kan det stadig gøres bedre. Vi har selv iagttaget fl ere alt for tynde modeller ved dette års modeuge, hvilket bekræfter os i, at det etiske charter absolut er nødvendigt. Som et sidste af de nye tiltag i foreningen vil jeg nævne vores nye hjemmeside om selvskade. Da det er yngre børn og unge helt ned i tiårs alderen, der udøver selvskade, er det vigtigt, at det sprog og den måde, hjemmesiden er sat op på, henvender sig specielt til den målgruppe, så de også får en følelse af, at der er nogle, der støtter deres sag og formindsker det tabu, der er omkring det at være selvskader. Den nye hjemmeside fi ndes på www.selvskade.dk. Med hensyn til selvskade er det i øvrigt glædeligt at se, at LMS har inspireret andre foreninger og behandlere til nu også at inddrage selvskade i deres formål. GOD LÆSELYST I DET HELT NYE BLAD! MODE OG ETIK At det etiske charter, som LMS har udarbejdet i samarbejde med Danish Fashion Institute, har skabt debat, kan der vist ikke herske tvivl om. Efter en intensiv uge i modens tegn i forbindelse med Copenhagen Fashion Week har charteret oplevet både medgang og modgang. Så store interessenter som Magasin og Københavns Kommune har udvist interesse for et samarbejde, hvor de tilslutter sig charterets retningslinjer. Moderigtige T-shirts med budskaber om at bekæmpe spiseforstyrrelser har i forbindelse med modeugen været mulige at købe for de ca. 50.000 mennesker, der har besøgt modemesserne samt for Magasins kunder. Men charteret har også fundet sine modstandere. Overlæge på Rigshospitalets anoreksiafdeling, Marianne Hertz, bliver tilsyneladende decideret dårlig og udtaler således til Politiken: Man får jo lyst til at spørge: Hvor er mine kvalmepiller?. Til det kan vi da kun svare, at vi gerne kommer og holder spanden for Marianne Hertz for det kunne godt lyde som om, hun har fået charteret galt i halsen. Overlægen mener bl.a., at det er tyndt, at der ikke er indført en BMI-grænse i charteret, selvom en sådan grænse ikke vil fange de modeller, der har bulimi. Det er selvfølgelig kedeligt, at man ikke kan beskytte modellerne mod alle sygdomme i verden, men man kan i det mindste beskytte dem mod anoreksi, siger hun til Politiken. Åbenbart har hun væsentlig højere tanker om LMS, end vi trods alt kan leve op til det idet vi simpelthen ikke er i stand til at gå ind og lovgive om hverken BMI-grænser eller nogen andre tiltag for den sags skyld. At en BMI-grænse beskytter mod anoreksi er dernæst nyt for LMS. Vi er af den måske naive overbevisning, at man godt kan spotte en pige med svær anoreksi uden at kende til hendes BMI-tal. Og at det måske ligefrem ville hjælpe på holdningen i branchen, at man ikke bare kan gemme sig bag et tal, men faktisk skal bruge sine øjne og sin fornuft. Slutteligt er vi alvorligt bange for, at den store gruppe af bulimikere, som formentlig gemmer sig ubemærket blandt modellerne, som i resten af befolkningen, vil blive overset, hvis først fokus er koncentreret om BMI, ligesom indførslen af en BMI-grænse meget vel kunne medføre, at tallet ville blive målestok for de unge for, hvornår man ser rigtig ud. Og så er selvværd og i det hele taget de indre værdier endnu en gang blevet glemt. UNDERSØGELSESRET ELLER EJ? Anne Minor Christensen Formand LMSNYTUdgivet af LMS MARTS. 2008 / NR. 24 / 8. ÅRGANG SEKRETARIAT Mandag til torsdag. Telefontid: 10-15 RÅDGIVNING Søndag til torsdag Telefontid: 18-20 Aldersrogade 3 A, 2. sal, 2100 København Ø Tlf. 3536 4913 Fax 3536 4918 Giro 086-3793 E-mail: LMS@spiseforstyrrelser.dk Hjemmeside: www.spiseforstyrrelser.dk www.selvskade.dk PROTEKTOR HKH Prinsesse Benedikte MEDLEMSKAB Enkeltmedlemskab kr. 150 årligt Familiemedlemskab kr. 250 årligt Firmamedlemskab kr. 600 årligt REDAKTION Ansvarshavende redaktør Formand Anne Minor Christensen Redaktionen af dette blad er sluttet den 20. februar 2008 FORSIDE Fotomodel og debatør om spiseforstyrrelser i modebranchen, Ida Burchardi ISSN: 1602-8430 Det gik ellers lige så godt! Fra første januar 2008 skulle der indføres udredningsret for børn og unge under 19 år med en mulig psykiatrisk diagnose. Fra første januar 2009 ville de samme børn og unge ikke blot have ret til udredning inden for to måneder, men også til behandling, og fra første januar 2010 skulle reglerne gælder alle borgere. Midt i det hele blev der imidlertid udskrevet valg, og vedtagelsen af lovforslaget blev udsat. Nu stilles der i stedet forslag om, at der fra den første august 2008 indføres en udvidet ret til undersøgelse for børn og unge i psykiatrien. Den udvidede ret til undersøgelse vil betyde, at børn og unge hvis de ikke i det offentlige inden for to måneder kan blive undersøgt for, om de har fx en spiseforstyrrelse har ret til at blive undersøgt i privat regi. Vel at mærke, hvis regionsrådene har indgået aftale om et samarbejde med denne klinik altså. I lovforslaget hedder det blandt andet, at det vil medvirke til opfyldelsen af en deklaration og handleplan fra WHO, der handler om, at børn og unge på grund af deres særlige sårbarhed bør have høj prioritet. Og det lyder jo alt sammen meget fi nt. Men lad os nu i første omgang se, om lovforslaget bliver vedtaget denne gang, samt om det offentlige kan fi nde ud af at indgå en aftale med det private. Indtil videre har det skortet noget på samarbejdsvilligheden fra mange i det offentlige behandlingssystem fx Region Hovedstaden.
I Aalborg er der ingen venteliste På børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Aalborg har man formået at gøre det, som ingen andre behandlingssteder for psykiatriske lidelser indtil videre har haft held til: Man har fjernet ventelisterne. af: Rikke Christina Ahlberg I Berlingske Tidende kunne man for nylig læse en ren solstrålehistorie om, at ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien på Aalborg Sygehus er væk. Børn og unge i Region Nord med en alvorlig psykisk lidelse som fx en spiseforstyrrelse kan således behandles allerede inden for få dage eller uger, skriver Berlingske. Det er også rigtigt nok, men billedet er dog alligevel lidt mere nuanceret end som så, viser det sig, da LMS ringer overlæge på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Torben Carlsen, op. Vi havde at gøre med et fl askehalsproblem, siger Torben Carlsen, da jeg spørger, hvordan de har formået at komme ventelisterne til livs. Da vi begyndte at fokusere på det her, viste det sig, at ventelisten var konstant. Det var selvfølgelig ikke de samme mennesker, der blev ved med at stå på ventelisten, men det var det samme antal. Oven i købet da der skete en stigning i henvendelserne, blev antallet af mennesker på ventelisten ved med at være det samme. Herefter arbejdede Torben Carlsen målrettet på at få afskaffet ventelisten. I tre måneder ansatte man en ekstra speciallæge på fuld tid samt en deltids neuropsykolog, og det var det, der skulle til for at komme ventelisten til livs. Herefter skete jo så til gengæld det, som var vores bekymring, allerede da vi gik ud med nyheden om, at ventelisten var væk. Antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling blev fordoblet. Med en fordobling i antallet af henvendelser er det en nærliggende tanke, at ventelisten i løbet af nul komma fem var tilbage igen. Sådan er det dog ikke gået, og det er der fl ere grunde til. For det første medførte det lidt mere kapacitet, da ventelisten forsvandt. Patienterne på venteliste havde nemlig alle været til en forundersøgelse hos en psykolog, da de blev skrevet op. Når de endelig var nået igennem ventelisten, havde undersøgelsen ikke længere den samme værdi, fordi den var for gammel. Det problem har vi ikke længere. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS For at kunne fortsætte uden at oprette en ny venteliste har Torben Carlsen dernæst satset stort på samarbejde. Man kan sige, at vi har erstattet ventelisten med samarbejde, siger han og uddyber: Når vi får en henvisning fra en praktiserende læge, PPR eller lignende på en patient, de gerne vil have i behandling hos os, så kræver vi, at de samarbejder. På den måde bliver der også dannet grundlag for udslusning, fordi vi kræver samarbejde fra dag ét i stedet for senere. Derudover henviser vi aktuelt til andet regi, hvis vi mener, at opgaven kan klares et andet sted. I princippet kunne vi godt oprette en ny venteliste. Det er jo ikke sådan, at vi bare kan klare alle henvendelser nu. Men vi vil hellere rådgive om, at udredning og behandling kan fi nde sted eller i visse tilfælde burde fi nde sted i andet regi, frem for at skrive folk på en venteliste. En anden faktor, der spiller ind, i nedbringelsen af ventelisten, er, at patientens egne ressourcer udnyttes optimalt. For hver enkelt patient fastlægger vi et forløb fra start. Patienten informeres om, hvad der skal ske i behandlingsforløbet, og dette frigør nogle ressourcer, der ellers blev brugt på bekymring om, hvad der skulle ske. Torben Carlsen sammenligner det med, at man bliver sat ind i et fuldstændig fremmed land. Hvis man får at vide, hvad der skal ske, hvem man kan regne med at møde osv., kan man bruge sine ressourcer til at gå på opdagelse. Hvis man ingenting får at vide, vokser ængstelsen og nervøsiteten, og ressourcerne bliver i stedet brugt på at håndtere usikkerheden og angsten. På denne måde hjælper vi patienten med at fi nde ro, på at bruge deres ressourcer optimalt og dermed drage bedre nytte af indlæggelsen. OPSPORING ER VIGTIG Men et mindst lige så vigtigt element i at holde ventelisten nede er opsporingen. Og her kommer samarbejdet igen på bane. PPR, skoler, ungdomsinstitutioner o. lign. skal nemlig lære at opspore problemerne i tide og det vil Torben Carlsen gerne hjælpe dem med. Vi har haft dialogmøder med 11 kommuner i regionen om mulighederne for at samarbejde, siger Torben Carlsen, der gerne vil hjælpe indirekte med råd og vejledning til fx psykologer på de pædagogiske og psykologiske rådgivningskontorer. Det kan være ved at påvirke dem til bedre selv at foretage undersøgelser og hjælpe dem med at få skabt den rigtige konklusion på de undersøgelser, siger Torben Carlsen og forklarer, at det fx kan dreje sig om børn og unge med en udviklingsforstyrrelse. Fordi ingen opdager, at de har en udviklingsforstyrrelse og fordi der dermed ikke tages særligt hånd om dem så udvikler disse børn og unge i nogle tilfælde en egentlig psykiatrisk lidelse. Det kan fx være en spiseforstyrrelse. Men var de blevet opdaget i tide, havde de ikke hørt til i det psykiatriske system så havde de blot haft behov for en særlig indsats fra skolens eller institutionens side. FÆRRE SENGEPLASER, MEN FLERE PATIENTER Da vi nærmer os afslutningen på interviewet, kommer Torben Carlsen med en overraskende pointe. Nu skal du høre godt efter, for det her er altså en rigtig solstrålehistorie, siger han med ivrig stemme, der afslører hans personlige engagement. Til at starte med havde vi to døgnafdelinger med hver otte sengepladser. Vi var nødt til at lukke en af dem ned pga. lægemangel. Men som følge af de her forskellige tiltag, har vi kunnet reducere indlæggelsestiden så meget, at vi faktisk er i stand til at få fl ere patienter igennem nu med 8 sengepladser, end vi var i stand til før med 16 sengepladser. Så selvom Torben Carlsen ikke på nuværende tidspunkt kan at sige, at alle selv dem med en lettere spiseforstyrrelse kan tilbydes en plads på afdelingen, så er han fortrøstningsfuld. Det er ikke noget, der sker fra det ene øjeblik til det andet men det her er det første skridt på vejen til bedre behandling. FAKTA: Ifølge LMS beregninger, som er foretaget udfra tal fra sundhedsstyrelsen, fi ndes der ca. 2500 børn og voksne i Region Nord med en behandlingskrævende spiseforstyurrelse. 5
3 knive i maven En selvskaders beretning: Mette har skadet sig selv det meste af sit liv. Som barn lærte hun hurtigt, at selvskaden var noget, man ikke talte om, og i behandlingssystemet var konsekvensen af de selvskadende handlinger ofte straf og forbud. Alligevel har Mette i dag fundet et ståsted og en tro på det gode i livet. Læs hendes rørende og dybt personlige beretning her. Det hele begyndte i min tidlige pubertet, da jeg i desperation tog af min mors panodiler. Både jeg og min mor følte os magtesløse: Hvad gør man dog med sådan en pige? sagde min mor, og jeg selv sad helt stille. Vi siger ikke noget til far, sagde hun med eftertryk. Jeg var 10 år dengang, og jeg oplevede for første gang, hvor godt det føltes at have kontrol over min mor: Hvis jeg sagde noget til far om panodilerne, ville han blive gal og far kunne blive rigtig gal. Og jeg vidste, at min mor på ingen måde kunne bære det. Samtidig oplevede jeg, at det at være selvskadende var noget hemmeligt, noget man ikke taler om. Men min selvskadende adfærd blev værre, og det skulle blive så slemt, at jeg fl ere gange har været tæt på at miste livet, selvom jeg ikke ønsker at dø Nej, jeg selvskader for at overleve, for at fl ytte fokus fra en psyke, der gør så ondt, at det er rarere at have ondt fysisk. Gennem mit 32-årige liv har jeg således slugt knive, gafl er, skalpeller, batterier, lightere, tandbørster, kamme, afl øbsrens og hospitalssprit. Indimellem ønsker jeg næsten, at jeg bare skar mig. Det kan ses, og såret kan ordnes med det samme. Men i bund og grund gør det jo ingen forskel, hvordan man selvskader. Maven skulle bløde Første gang, jeg prøvede at sluge noget, var, da jeg var 19 år gammel. Jeg husker, at jeg dengang boede på et opholdssted for psykisk syge. På grund af mavesmerter, var jeg blevet overfl yttet til en kirurgisk afdeling. Mens jeg lå der, ville jeg have, at min mave skulle bløde, så jeg lå og bed i mine fi ngre og tørrede blodet af på den bakke, jeg havde fået til at kaste op i. Men selvfølgelig blev mit lille trick opdaget, og det var så fl ovt, at en vrede mod mig selv pressede på i min krop, og jeg tænkte på, hvordan jeg ellers kunne få maven til at bløde og det kunne jeg ved at sluge knive! Det har uden tvivl været et helvede! Flere gange om ugen gik turen til skadestuen. Jeg var frygtelig plaget både fysisk og psykisk. Jeg er blevet opereret cirka tyve gange. De første mange gange jeg kom på skadestuen og fortalte, hvad jeg havde slugt, så de på mig med uforstående øjne. De troede simpelthen, at det var fysisk umuligt. Efterhånden blev de vant til mig, og dermed dalede deres tålmodighed, mens følelsen af afmagt vel steg. På de psykiatriske afdelinger har forståelsen for mine selvskadende handlinger været svingende alt afhængigt af, hvem jeg talte med. Jeg fortalte det imidlertid altid umiddelbart efter, at jeg havde selvskadet. Men mit forhold til det at blive indlagt var kompliceret. At få lagt drop og at nogle var bekymrede for mit liv, fi k mig til at føle en vis spænding. Skal jeg nu opereres?, kunne jeg tænke, samtidig med at jeg glædede mig til narkosen og til at komme lidt væk fra det hele. Men som sagt blev det værre. Der var ingen sygehuse, hvad enten det var somatiske eller psykiatriske, der vidste, hvad de skulle stille op med mig. Der blev hundset rundt med mig: Først var jeg på en lukket afdeling, så kom jeg for en kort periode på åben afdeling, så selvskadede jeg og røg tilbage igen. I en periode var jeg næsten konstant bælte-fi kseret, både fordi jeg i afmagt og stærk, stærk angst ofte selvskadede, men også fordi det var den eneste måde, jeg kunne føle mig tryg på; der skete i hvert fald ikke noget med mig, så længe jeg lå bundet til sengen! Brand og isolation Det hele kulminerede imidlertid, da jeg efter en bælte-fi ksering efter eget ønske blev løsnet. Pludselig mærkede jeg en angst, der lammede mig. Jeg kunne ikke styre mine ben, og jeg rystede over hele kroppen. Jeg kan ikke klare mere, jeg kan ikke klare mere, tænkte jeg. Mine tanker kørte i ring, og det eneste, jeg vidste, var, at jeg måtte gøre noget for at komme væk væk fra mig selv. Det næste, der skete, besluttede jeg ikke bevidst jeg følte mig nærmest i en drømmeagtig tilstand. Pludselig opdagede jeg bare, at jeg havde sat ild til min bluse. Først da brandalarmen begyndte, mærkede jeg smerten. Personalet kom løbende, fl åede blusen af mig og ringede samtidig til skadestuen, som sagde, at jeg skulle sidde under koldt vand på badeværelset i mindst fi re timer. Da jeg havde siddet lidt derude, kiggede jeg for første gang ned ad mig selv, og det var ikke noget rart syn! Efter den episode skønnede både politiet og lægerne, at jeg kunne være til fare for andre, og jeg blev derfor sat i varetægt på en lukket afdeling. Til at starte med blev jeg lagt i bælte, og jeg troede, at nu var det slut. Nu ville de beholde mig, til jeg var helt klar til at komme ud. Men sådan skulle det ikke være. Jeg blev løsnet allerede næste dag, men blev til gengæld skærmet, som det hedder. En fast vagt sad konsekvent uden for min stue, som var det eneste sted, jeg måtte opholde mig. Én gang i timen fi k jeg lov til at ryge, mens der sad en vagt og kiggede på mig. Dette fortsatte i fjorten dage. Jeg måtte absolut ingenting foretage mig: læse, skrive, strikke alt var forbudt. Den eneste kontakt, jeg havde med andre mennesker, var den, jeg havde, når jeg røg: med en fuldstændig tavs vagt, der blot sad og kiggede udtryksløst på mig. I fjorten dage snakkede jeg ikke med et menneske, og alle de tanker, der kørte rundt i hovedet på mig, og som jeg ikke kunne tale med nogen om, og som jeg ikke kunne distrahere fra, fordi jeg ikke måtte foretage mig noget, var ved at gøre mig sindssyg. Min forsvarsmekanisme blev, at jeg prøvede at komme ud. Tiden gik simpelthen med at prøve at komme ud på afdelingen, og ind imellem smed jeg med det eneste, der var på stuen en stol. På den måde fi k jeg så lidt kontakt og en afbrydelse i hverdagen. Da jeg endelig kom ud, blev jeg af politiet kørt til en retspsykiatrisk afdeling. Her lærte jeg, hvor meget frihed betød, og det var også her, at mine fi kseringer stoppede. Jeg var sammen med stærkt kriminelle mænd, og jeg var bange. Da mentalundersøgelsen var overstået, og jeg blev løsladt, kom der fl ere voldsomme og næsten konstante
selvskadende handlinger. Det var første gang, jeg oplevede, at de ting, jeg gjorde ved mig selv, reelt var livstruende, og jeg måtte sande, at hvis jeg ikke snart stoppede, ville jeg dø af dem. Den erkendelse gjorde, at jeg for en tid kunne lade være. Et fast ståsted I tre år har jeg nu været i et koncentreret både lægefagligt, psykologisk og ergoterapeutisk forløb. Jeg bor på et knaldhamrende godt botilbud, og jeg føler mig dækket ind. Jeg har endnu ikke lagt de selvskadende handlinger bag mig, men håber, at den situation, jeg er i nu, på sigt vil betyde, at jeg kan stoppe. Jeg døjer med næsten konstante mavesmerter, der er så ulidelige, at jeg fl ere gange om dagen må spise morfi n. Min læge er ikke i tvivl om, at det er de tre knive, jeg har haft liggende i maven i snart to måneder, der er skyld i smerterne. Det sygehus, jeg normalt benytter mig af, har nu sagt fra: De vil ikke skære i mig mere. Så min læge og jeg skal i samarbejde med mine kontaktpersoner her på bostedet overbevise hospitalet om, at min selvskadende adfærd er helt slut. Mine mavesmerter er en ny situation for mig: Det er første gang, jeg oplever at have ondt, uden at det er noget, jeg selv ønsker. Jeg tror, at det er min krop, der siger nej nu, og jeg prøver at lytte til den. En risiko ved en operation kan være, at jeg skal leve med stomi, men det gør jeg gerne for at slippe for smerterne. Jeg håber, at jeg kan stoppe de selvskadende handlinger nu, men der gives ikke nogen garantier. Men jeg tror på det gode i livet, og jeg vil ikke miste alle de mennesker, der er omkring mig, og som holder af mig. Jeg har det sådan, at det ville være bittert at miste livet nu, hvor jeg langt om længe har fundet et ståsted i livet: en fast bopæl, et godt netværk osv. Jeg håber, at min historie kan vise, hvor langt ud man kan komme, men også at man kan komme tilbage igen. Jeg tror på, at vi alle har en kerne gemt dybt i os. En kerne, som intuitivt træder til, når livet er allersværest. Hvis folk er i tvivl, så beder jeg dem se på mig. Fysisk har min krop sagt nej, og når jeg mærker det, vil jeg gøre noget, som jeg aldrig har gjort før: lytte til den og pleje det lille barn, der sidder dybt inde i mig og har brug for omsorg. Mette er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. LMS tilbud om hjælp og information BEAT eating disorders! For et støttebeløb på 299 kroner kan LMS medlemmer nu også erhverve sig en T-shirt i kampen mod. Læs mere på vores hjemmeside under STØT LMS. Eating is the new black og The weight of your worth is not measured in pounds. LMS er hoppet med på modebølgen og har sammen med DAFI (Danish Fashion Institute) fået fremstillet tre moderigtige T-shirts med anti-spiseforstyrrelses budskaber. T-shirts ne er ment som et led i at sætte fokus på spiseforstyrrelser i forbindelse med modeugen i København Copenhagen Fashion Week samt i forbindelse med lanceringen af det etiske charter. Klaus Samsøe har produceret T-shirts ne, som fås i både en herre- og damemodel og i størrelserne S/M eller M/L. Under modeugen blev T-shirts ne solgt til enkelte shows, blandt andet Rützou og Munthe plus Simonsen, samt til forbrugere i Magasin. Overskuddet fra salget er gået til arbejdet med det etiske charter. Du kan læse mere om selvskade og deltage i debatten på www.selvskade.dk Du kan tilmelde dig en støttegruppe for selvskadere KENDER DU EN SELVSKADER - UDEN AT VIDE DET? Du kan bestille LMS folder om selvskade STØTTEGRUPPER FOR SELVSKADERE Digt Skrevet af C.C. Jeg straffede mig selv i dag for blot at føle igen Jeg søgte indeni troede jeg fandt en ven Et monster står for mig, når jeg i spejlet ser Tallet på vægten viser mere og mere Hagen er dobbelt maven buler og fedter sejler Alt i mit hjerte knuses og fejler Giv mig styrke til at bryde fri Hvorfor er det helvede jeg befi nder mig i Ønsker nogle gange blot at sige farvel Tage et suk luk øjnene slå mig selv ihjel 9
TRAUMER er medvirkende årsag til fedme Der er stor sammenhæng mellem overvægt og psykiske problemer, viser den første danske undersøgelse af overvægt og psyke. Traumer og psykiske problemer som nedtrykthed, depression, nederlag, mobning, svigt og fi asko er i stort omfang forbundet med overvægt, viser den første danske spørgeskemaundersøgelse af sammenhængen mellem overvægt og psyke. Undersøgelsen Overvægt, psykiske traumer og psykosociale forhold er under udarbejdelse af professor Ask Elklit, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og privatpraktiserende psykolog Annette Ilfeldt, Århus. I undersøgelsen er 286 overvægtige personer blevet interviewet om deres overvægt, kostvaner, følelsesliv mm. af dem er cirka 90 procent kvinder og 10 procent mænd. Et stort antal af deltagerne har været ude for én eller fl ere traumatiske hændelser i barndommen for manges vedkommende i form af seksuelle overgreb, overfald, vold og omsorgssvigt. Mere end 40 procent har på et tidspunkt i livet haft en posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) som følge af en traumatisk begivenhed, og 16 procent lider i dag af kronisk PTSD. 80 procent af de overvægtige har i forbindelse med den traumatiske hændelse følt sig hjælpeløse og angiver dét som grunden til, at de er for tykke. De peger også på, at mad er trøst, og at de oplever deres fedme som en overlevelsesstrategi som en måde at beskytte sig selv mod verden på. OVERSPISNING SKAL TAGES ALVORLIGT Psykolog Annette Ilfeldt mener, at undersøgelsen bør få konsekvenser for den meget traditionelle behandling, der i dag tilbydes overvægtige. De psykologiske aspekter bag overvægten skal tænkes ind i form af psykoterapeutiske tilbud både individuelt og som gruppeterapi. I dag fokuseres der kun på kost, motion og livsstilsændring, når man vil have overvægtige til at tabe sig. Det hjælper ikke overvægtige, der har været udsat for traumer, påpeger Annette Ilfeldt og fortsætter: Det skaber tværtimod yderligere nederlag og en følelse af magtesløshed hos de overvægtige, som ikke kan tabe sig på traditionel vis, så længe maden og overvægten fungerer som en forsvarsmekanisme hos dem. Ifølge de to forskere peger fl ere både danske og udenlandske undersøgelser på, at traditionel behandling af overvægt ikke virker i længden. Mange overvægtige opgiver at tabe sig eller falder tilbage til deres gamle spisemønstre. Det oplever de så som endnu et stort nederlag, hvorfor de spiser sig endnu tykkere. 97 procent af deltagerne i undersøgelsen har været på slankekur. 27 procent er altid på slankekur 70 procent er det af og til. Hele to tredjedele af deltagerne har svært ved at bevare kontrollen over, hvad de spiser. Der bør altså tilbydes en grundig psykologisk afdækning af årsagerne til fedme, så den enkelte kan få en individuel og mangesidet behandling. Redskaberne til afdækningen eksisterer, så hvorfor ikke bruge dem?, spørger Annette Ilfeldt som reaktion på forskningsprojektets resultater: I de tilfælde, hvor der er tale om psykologiske årsager til fedme, nytter det ikke noget kun at fokusere på operation, medicin, kostændringer og motionstilbud. Undersøgelsen peger på, at det er nødvendigt, at behandlingen suppleres med et grundigt psykoterapeutisk tilbud. Du kan få yderligere oplysninger om forskningsprojektet på Annette Ilfeldts hjemmeside: www.psykologisk-konsultation-raadgivning.dk Du kan læse mere om overspisning og deltage i debatten på www.overspisning.lmsblogs.dk FAKTA Selvom overspisning er den mest udbredte af de tre spiseforstyrrelser, er det samtidig også den mindst anerkendte. På baggrund af tal fra sundhedsstyrelsen vurderer LMS, at der på landsplan fi ndes omkring 40.000 mennesker med overspisning. 0 11
Under Videnskabens Lup: KOGNITIV ADFÆRDS TERAPI OG ANOREKSI Af: Camilla Zart Papilio I sidste nummer af LMS Nyt bragte vi første del af Camillas bud på, hvorfor kognitiv adfærdsterapi ikke virker på anoreksi. Læs her anden og sidste del. Referat af første del af artiklen: Ifølge indlæringsteorier lærer vi at tilpasse vores handlinger i forhold til omgivelserne, ud fra om handlingerne belønnes eller straffes. Det er muligt, at mennesker med anoreksi ikke reagerer optimalt på belønning fra mad og derfor ikke umiddelbart guides til at spise i sulttilstande. Tanken bag kognitiv adfærdsterapi er, at vores opfattelse og tolkning af en given situation er med til at forme vores følelses- og handlemæssige reaktioner på disse situationer. På baggrund heraf menes anoreksi at involvere en række fejl eller forvrængninger i måden at opleve verden på, og følgelig er dette med til negativt at forme tanker, følelser og handlinger. Kognitiv adfærdsterapi sigter mod at identifi cere, undersøge og ændre grundantagelser og tanker, som spiller en rolle i personens problemer. To strategier Ud fra den kognitive adfærdsterapeutiske metode sker selve ændringen af problematiske tanker gennem, hvad der kaldes, kognitiv restrukturering. Meget forenklet anvendes der to centrale strategier inden for denne kognitive restrukturering: Den ene strategi er at teste validiteten af problematiske antagelser og tanker om de er virkelighedstro og hensigtsmæssige ud fra en specifi k situation. Konkret hjælpes personen til at vurdere sine tanker og antagelser. En pige med anoreksi kan eksempelvis have en grundantagelse om, at hun bliver lykkelig, hvis hun vejer under 40 kilo. Terapeuten stiller spørgsmål til denne antagelse, som tester, om den er realistisk. Fx kan der spørges til, om hun før har vejet under 40 kilo, og om hun da følte sig lykkelig. Gennem sådanne spørgsmål skal pigen overveje argumenter, som taler for og imod den pågældende antagelse. Sigtet er at øge opmærksomheden på, hvad der er hensigtsmæssigt og realistisk at tænke i bestemte situationer. Herudfra kan nye og mere positive tankemønstre udvikles. Ud fra denne opmærksomhed og udvikling skulle det være muligt at guide sig selv til at træffe beslutninger om, hvordan man burde tænke i bestemte situationer og efterfølgende handle herpå. Den anden strategi er adfærdsmæssig eksperimenteren, hvor terapeuten og klienten i samarbejde først sporer sig ind på klientens problematiske tanker. Fx kan en pige med anoreksi tænke, at selv små mængder af chokolade feder ekstremt meget. I terapien skal pigen herefter konkret forudsige, hvad der vil ske, hvis hun spiser chokolade. Fx forudsiger pigen, at hun bliver overvægtig af to stykker chokolade om dagen. Der skabes herefter et eksperiment, hvor pigen rent faktisk spiser to stykker chokolade om dagen i fx 5 dage. Tanken bag eksperimentet er, at pigen sandsynligvis ikke tager på af dette, og at hun via eksperimentet forstår på egen krop, at hendes forudsigelser ikke stemmer overens med resultatet af eksperimentet. Hensigten er, at sådanne eksperimenter kan ændre grundlæggende tanker, fordi det bevises, at de er urealistiske. Kognitiv adfærdsterapi forudsætter altså, at man evner at nå frem til en ændring af sine tanker og handlinger bl.a. på baggrund af strategier, hvor der argumenteres for og imod tanker og antagelser, og hvor konsekvenserne af tanker og handlinger overvejes og testes. I terapisituationen hjælpes man til at lære at gøre sig disse overvejelser. Yderligere trænes man heri ved at øve sig uden for terapisituationen, hvorefter overvejelserne gennemgås i terapien. Hvad kan gå galt? En hindring for terapiens effektivitet kan være, hvis mennesker med anoreksi under usikre omstændigheder har problemer med at indkode belønning, at træffe beslutninger om handlinger på baggrund af belønning og at se konsekvenserne af deres handlinger. Problemet er her, at de i nye situationer måske ikke har så nemt ved at lære at opfange, når konsekvensen af en handling er belønnende og at handle derudfra. Der er derfor en øget risiko for, at mennesker med anoreksi i højere grad end måske forventet tager risikofyldte valg. Fx kan det være problematisk for en pige med anoreksi at lære, at det at begynde at spise kan have positive udfald, fordi situationen netop er usikker for hende. Hun er vant til at handle ved at undgå at spise. Dette kender hun den umiddelbare belønnende konsekvens af at hun bliver tynd og opnår en følelse af kontrol. Et andet muligt problem, som kan forstærke tendensen til at tage et risikofyldt valg, er, at hun muligvis ikke reagerer optimalt på belønning fra mad og derfor ikke uden videre guides til at spise, når hun er sulten. I terapien kan disse problemer derfor konkret vise sig ved, at der konsekvent vælges handlinger, som har en umiddelbar belønning. Selvom pigen i samarbejde med terapeuten måske har konkluderet, at en vægt på 40 kilo ikke gør hende lykkelig, og selvom de har lavet en handlingsplan, der fx involverer at begynde at spise morgenmad, vælger hun alligevel at lade være for at modtage den største direkte belønning ikke at tage på i vægt. I selve situationen, hvor en konkret handling skal vælges, har hun derfor muligvis problemer med at beslutte sig for at handle efter en mere langsigtet plan. Hvis terapeuten er bevidst om disse specifi kke problemer for klienten, er det dog muligt fx at skabe eksperimenter, som sker under sikre omstændigheder. Dette må da kræve, at der gås så langsomt frem, at hvert nyt eksperiment ligner det forrige så meget, så det ikke virker usikkert. På den måde kan det i teorien være muligt at skabe en sikker atmosfære, således at mulige grundlæggende indlæringsproblemer tages hånd om. Det videre forløb Men hvad sker der mon, når pigen har afsluttet terapiforløbet og møder en ukendt situation, som ikke er blevet øvet i terapien? Kan hun så stadig indkode og forudsige belønnende konsekvenser af sine handlinger? Spørgsmålene er da i virkeligheden, om det, hun lærer, i et eller andet omfang begrænser sig til primært at omfatte de situationer, som hun trænes i, og om grundlæggende indlæringsproblemer bevirker, at det lærte ikke umiddelbart kan overføres til en ny og usikker situation, hvor hun ikke støttes af terapeuten. Hvis dette er tilfældet, kan enhver ny og uøvet situation muligvis udgøre en fare for tilbagefald til den handling, hun kender den belønnende konsekvens af. Her skal hun uden hjælp træffe beslutningerne, og der er følgelig risiko for, at valgene over tid ikke følger den langsigtede plan. En af grundene til, at der ses et højt tilbagefald hos mennesker med anoreksi, kan derfor være, at der i terapien ikke er nok fokus på, at de kan have et større behov for en langsom afslutning af terapiforløbet og opfølgende terapi, end den nuværende kognitive adfærdsterapi lægger op til. En mulig tendens til at træffe risikofyldte valg hos mennesker med anoreksi kan også skabe problemer i forhold til terapeutens vurdering af, om der er sket en egentlig ændring af tanker og adfærd. Denne vurdering kan vise sig at være mere kompleks end forventet, fordi personen i selve terapisituationen kan udvise positive, men misvisende resultater, fordi hun netop ikke, uden hjælp, kan overføre disse resultater til mere usikre omstædigheder uden for terapisituationen. På den måde kan hun øve sig og, i terapeutens øjne, komme til eksplicitte resultater. I det virkelige livs usikre situationer, har hun dog stadig de samme problemer som før. Herudfra bør terapeuten muligvis være mere opmærksom på sådanne mulige fejlvurderinger af personens fremskridt. Samtidig vil det muligvis være fordelagtigt, at terapien inkorporerer et mere intenst fokus på problemer med indlæring af den belønnende virkning fra mad, men også fx i forbindelse med reaktioner fra omgivelserne. Dette kunne yderligere omfatte et mere intensivt fokus på eksplicit udredning af responsmønstre på netop disse problemområder og på praktisk øvelse under virkelige, usikre forhold, således at resultaterne fra terapien i større udstrækning kan overføres til livet udenfor. Vaner og ritualer En anden hindring for en succesfuld behandlingseffekt kan være, at terapien forudsætter, at man har evnerne til at skifte tanke- og adfærdsmæssig strategi, når man bl.a. overvejer konsekvenserne af sine tanker og handlinger og gennem eksperimenter får vist, at tanker og antagelser er uhensigtsmæssige eller urealistiske. Mennesker med anoreksi har muligvis større problemer end forventet med at ændre 2 13 Fortsætter næste side
De griner jo bare, hvis jeg siger, hvad jeg mener Fortsat fra forrige side LMS brochurer Her kan du se en oversigt over de brochurer, som LMS tilbyder. Du er altid velkommen til at kontakte LMS, hvis du ønsker at modtage en eller fl ere af vores brochurer eller gå på vores hjemmeside under Alt om spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser handler ikke om mad, men om følelser 12-siders hæfte der giver information om de tre spiseforstyrrelser anoreksi, bulimi og overspisning samt om mulige årsager hertil. Indmeldelsesfolder Folder, der giver et overblik over LMS som institution samt mulighed for indmeldelse via det vedhæftede girokort. Spiseforstyrrelser Boganmeldelse: Lad mig bare for svinde Indkaldelse til GENERALFORSAMLING i Generalforsamlingen afholdes 22. april 2008 kl. 18:00 i Dansk Arkitektur Centers lokaler, Strandgade 27 B, 1401 København K DAGSORDEN IFØLGE VEDTÆGTERNE 1. Valg af dirigent 2. Fremlæggelse af bestyrelsens/ ledelsens beretning deres tankegange og skifte kognitiv strategi. Yderligere kan en tendens til overdisponering for vaneindlæring gøre, at de sidder fast i specifi kke vaner og handlemønstre. Hvis det viser sig, at personen faktisk er i stand til succesfuldt at overveje konsekvenser af sine problematiske tanker og handlinger, kan der muligvis stadig være det problem, at hun ikke umiddelbart er i stand til at ændre tankerne og til at afl ære vaner og ritualer. En grund til den manglende behandlingseffekt kan derfor være, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på praktisk håndtering af mere gennemgribende problemer med evnerne til at ændre tanker og adfærd. Samlet set kan terapiens svage effekt altså muligvis forklares ved, at fl ere af de mulige problematikker, der her er fremhævet hos mennesker med anoreksi, ikke tages hånd om. En vigtig pointe er dog, at der mangler essentiel forskning i, hvilke problemer der er specifi kke for anoreksi og i, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan ændres, så den i højere grad passer til mennesker med anoreksi så deres specifi kke problemer tages højde for som et vigtigt led i en succesfuld behandling. Det er ikke kniven, der er din fjende To foldere i én: En stor folder til unge, der skader sig selv samt en mindre folder til voksne omkring den unge. Støttegrupper for spiseforstyrrede og pårørende Folder, der informerer om vores støttegrupper for mennesker med spiseforstyrrelser samt vores støttegrupper for pårørende. KENDER DU EN SELVSKADER - UDEN AT VIDE DET? Støttegrupper for etniske piger med spiseforstyrrelser Folder, der informerer om vores støttegrupper for piger, der har en spiseforstyrrelse og som har anden etnisk baggrund end dansk. Støttegrupper for selvskadere Folder, der informerer om vores støttegrupper for unge mennesker, der skader sig selv. Få hjælp eller hjælp andre Folder om vores støtte/-kontaktpersonordning for mennesker, der er godt på vej ud af deres spiseforstyrrelse samt for mennesker, der overvejer at blive frivillig i LMS. Krop og motion Folder, der henvender sig til instruktører samt brugere i fi tnesscentre og som handler om spiseforstyrrelser og overtræning. STØTTEGRUPPER FOR ETNISKE PIGER MED SPISEFORSTYRRELSER KROP OG MOTION Spiseforstyrrelser - LMS af: Maria Malte Trier Jacobsen Tågemanden får mig også til at spise frossent rugbrød og kaste det op igen. De frosne klumper skærer hele vejen op igennem halsen, og maven gør frygtelig ondt bagefter. Det giver et kick og er befriende, og i selve øjeblikket er jeg fuldstændig ligeglad med, at jeg ødelægger mig selv. I Lad mig bare forsvinde følger man den nu 28-årige Mille Eigard Andersen i hendes kamp mod den spiseforstyrrelse, der starter, da hun går i 1. G på gymnasiet. Som læser er man ikke bare tilskuer til først anoreksiens og siden bulimiens udvikling, men også til den udvikling Mille gennemgår fra at være et ungt menneske, der skal til at fi nde sin identitet i en voksenverden. For Mille er det en indre kamp at erkende, at hun er syg og ydermere tage initiativ til behandling. Hendes vej ud af spiseforstyrrelsen starter i år 2000, da hun starter i en støttegruppe. Selvom hun skammer sig over spiseforstyrrelsen, viser støttegruppen sig at være en god ide. Den giver Mille en oplevelse af endelig at blive forstået, og hun fi nder ud af, at andre har det ligesom hende hun er ikke alene om alle de svære følelser, som hun dagligt har kæmpet med. Den 20. august 2007 kommer Mille ud for en trafi kulykke, der medfører, at hun skal opereres i benet. Det sætter sygdommen i perspektiv for Mille, der skriver: Spiseforstyrrelsen er som et par psykiske krykker, som man støtter sig til for at tackle livet. Gennem Milles daglige beretninger får man et indblik i, at spiseforstyrrelser ikke handler om mad, men om følelser. Samtidig betyder hendes levende beskrivelser af, hvad hun gennem tiden har udsat sin krop for, at man forstår, hvorfor mange har det indtryk af, at spiseforstyrrelser handler om mad. Det er jo netop det udtryk, sygdommen har. Lad mig bare forsvinde er en spændende bog, som især unge mennesker formentlig vil kunne genkende meget af sig selv i også selvom de ikke har en spiseforstyrrelse. Mange af de problemstillinger, der bliver vendt i bogen, handler om uddannelse, familie, kæreste, venner og de svære følelsesmæssige prøvelser, der følger med, når man er et ungt menneske, der er ved at fi nde sig selv og sit ståsted i livet. Lad mig bare forsvinde udkommer på forlaget People s Press den 26. marts og henvender sig til piger i alderen 13-20 år. Pris: 149 kroner. 3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det forudgående kalenderår 4. Behandling af indkomne forslag fra medlemmer og bestyrelsen 5. Fremlæggelse af budgettet for det kommende år 6. Valg af formand for en toårig periode. Ordinært formandsvalg foretages normalt kun i ulige år. 7. Valg af næstformand for en toårig periode. Ordinært næstformandsvalg foretages normalt kun i lige år. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer for en toårig periode. 9. Valg af to bestyrelsessuppleanter for en etårig periode. 10. Valg af revisor for en etårig periode. 11. Eventuelt. 12. Afslutning. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde på foreningens adresse senest 21 dage før generalforsamlingen afholdes. Skriftlig tilmelding til generalforsamlingen skal være sekretariatet i hænde senest den 8. april 2008. Venlig hilsen Anne Minor Christensen Formand 4 15
- LMS B Aldersrogade 3A, 2. sal 2100 København Ø DANMARK PP GRATIS bog om spiseforstyrrelser Meld dig ind i LMS inden udgangen af april og få en bog om spiseforstyrrelser. Psykolog Ziggy Møller har skrevet bogen Anorexi, Bulimi, Tvangsspisning, g som henvender sig både til mennesker med spiseforstyrrelser, til mennesker der står den spiseforstyrrede nær samt til behandlere. Bogen giver praktiske råd om, hvordan problemet bringes frem i lyset, hvordan det behandles og hvor man kan søge hjælp. I et nærværende og lettilgængeligt sprog får læseren en pædagogisk indførsel i spiseforstyrrelsens psykologiske funktion. Alle, der melder sig ind som nyt medlem i LMS inden udgangen af april 2008, modtager sammen med deres velkomstbrev et gratis eksemplar af bogen. Meld dig ind på www.spiseforstyrrelser.dk Overvægtens psykologi et foredrag om overspisning Har du forgæves været på utallige slankekure, og føler du dig mislykket, når du ikke taber dig? For nogle mennesker sidder sulten i sjælen, og de ved ikke, hvad mæthed er. De spiser pga. en indre tomhed. Psykolog Annette Ilfeldt fortæller om, hvordan mange behandlere står magtesløse over for behandlingen af fedme, fordi de overser, at det ofte handler om dybereliggende psykologiske årsager. Hun har tidligere skrevet Fedmens psykologi en selvhjælpsbog. ODENSE den 31. marts kl. 19-21 på Odense Centralbibliotek, Østre Stationsvej 15, Odense AALBORG den 14. april kl. 19-21 i Fyensgadecentret, Fyensgade 25, Aalborg STØTTEGRUPPE FOR SELVSKADERE: Måske har du oplevet, at du får det bedre, når du skærer dig eller på anden måde skader dig selv? Men måske har du også oplevet, at det ikke hjælper på lang sigt? Et godt netværk kan være en støtte i en hverdag, hvor man kæmper med mange ting på én gang. Og det kan være af stor betydning for at få det bedre. I en gruppe kan I sammen støtte hinanden i at komme videre, og I kan hjælpe hinanden til at få det bedre med jer selv. Derudover får I mulighed for at skabe et socialt netværk også uden for møderne. Gruppen mødes hver 14. dag, og der er en professionel leder af gruppen gennem hele forløbet, dvs. ca. 12 gange. VIL DU VIDE MERE? Så send os en kort mail på stgr@selvskade.dk eller ring på 7010 1818, søndag til torsdag mellem, 18 og 20. STØTTEGRUPPER FOR SELVSKADERE STØTTEGRUPPE FOR ETNISKE PIGER: Lider du af en spiseforstyrrelse - og har du en anden etnisk baggrund end dansk - kan en støttegruppe i LMS give dig mulighed for at dele alt det svære med andre i samme situation. LMS støttegrupper foregår på dansk. Gruppen mødes hver 14. dag, og der er en professionel leder af gruppen gennem hele forløbet, dvs. ca. 12 gange. Gruppelederen kender både til spiseforstyrrelser og til den udfordring, det kan være at have en anden etnisk baggrund. Støttegrupperne er ikke et tilbud om behandling, men om støtte og rådgivning på vejen ud af en spiseforstyrrelse. VIL DU VIDE MERE? Så send os en kort mail på stgr@spiseforstyrrelser.dk eller ring på 7010 1818, søndag til torsdag mellem, 18 og 20. STØTTEGRUPPER FOR ETNISKE PIGER MED SPISEFORSTYRRELSER