Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Relaterede dokumenter
Næringsstoffer i vandløb

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. Vandkvalitet i vandløb OVERVÅGNINGSPROGRAM. Udarbejdet af Brian Kronvang og Aage Rebsdorf

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

Modelanvendelser og begrænsninger

Validering af fosformodellen

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

ANALYSERAPPORT /12 Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: LAB/JBE

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Vandløb og kilder 2000

Oversigt over opdatering

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Vandløb og kilder 1998

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Vejledning om etablering af stoftransportmålestation samt udførelse af feltmålinger og prøvetagning

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

Vandløb og kilder 1999

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

6.1 Boringer i umættet zone

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.

7 Vandløb. 7.1 Indledning. 7.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Damme - Askeby Renseanlæg

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udledte næringsstoffers påvirkning af vandkvalitet

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Vandløb Faglig rapport fra DMU, nr. 554

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Miljøeffekt på lavbund

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 642, Vandløb 2006 NOVANA

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Vandkvalitet og kontrol

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Grundvand og terrestriske økosystemer

Drænafstrømning til Højvads Rende

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark

Revisionshistorie metodedatablade, kemi

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Vandløb Faglig rapport fra DMU, nr. 470

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

Teori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Tilbudspris Analyseprogram NPO

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Transkript:

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark. Samarbejdsprojekt mellem DMU, GEUS og amterne. 1. Analyse af vandbalance på 7 naturoplande og 7 landbrugsoplande med tilsvarende størrelse og beliggende i samme regioner. 2. Fastlæggelse af Georegioner i Danmark i forhold til referencetilstand/baggrundsbidrag med N og P og indlæggelse i AIS. 3. Screening af et større antal naturvandløb i de forskellige Georegioner af Danmark der findes med amter/ais. 4. Beregning af baggrundstab til 2 ordens kystafsnit i DK med de nye koefficienter (Q-vægtet koncentration) og etablering af standardiseret metode til årlig beregning af baggrundstab i GIS.

Datagrundlaget - problemer? 1. Datagrundlaget for beregning af baggrundstabet i Danmark var i NOVA 1998-23 på 7 mindre oplande der i alt kun omfatter ca. 35 km 2. 2. De 7 oplande er små og repræsenterer derfor ikke oplande med stor indstrømning af dybere grundvand hvilket specielt kan være et problem for fosfor. 3. De 7 oplande er domineret af sandjorder og repræsenterer ikke alle georegioner i Danmark. 4. De 7 oplande er underlagt en anden hydrologi end dyrkede oplande idet fordampningen er større og dermed vandafstrømningen væsentlig lavere end i tilsvarende små dyrkede oplande i Danmark. 5. I NOVANA måles der kun hvert 3 år i naturoplandene.

Hydrokemisk reference tilstand? Nitrat-N,69 mg N/l Opløst fosfat 24 µg P/l Total N 1,11 mg N/l Total P 56 µg P/l Vandbalance for oplande Vandbalance (mm) Naturoplande (n=7) (1993-22) Landbrugs oplande (n=7) (1993-22) Store oplande (n=8) (1991-1997) Korr. nedbør 972 938 819 Korr. 59 498 47 fordampning Overjordisk 189 242 331 afstrømning Afvigelse 193 198 18

Betydning for fastlæggelse af baggrundsbidraget Den del af overskudsnedbøren som strømmer ud af oplandet som underjordisk afstrømning er hvad angår stofindhold ikke præget af erosionsprocesser (P) og er udsat for omsætningsprocesser (N). Betydning for fastlæggelse af baggrundsbidrag typeoplande og havbelastning. Den vandmængde og det tab af N og P som vi måler i vandløb i naturområder modsvarer baggrundstabet fra landbrugs typeoplande af samme størrelse. Den yderligere vandmængde som afstrømmer i større vandløb og til havet er i form af underjordisk afstrømning som skal tillægges en anden koncentration (Q-vægtet opløst N og P fra naturvandløb, regionalt grundvand, kilder).

Fastlæggelse af baggrundsbidrag En del af vandafstrømningen fra Danmark til havet er overfladisk præget med en baggrund som fra målinger i vandløb i naturoplande. (1993-22 = 19 mm). En anden del af vandafstrømningen fra Danmark er underjordisk med en baggrund som i regionalt grundvand/naturkilder. (1993-22 = 16 mm). 9 georegioner i DK

Krav til stationsnettet Omfang ca. 4-5 (38) målestationer inklusive de eksisterende naturoplande i NOVANA til brug for kalibrering. Stationsnet skal dække alle 9 georegioner med et antal af 3-4 i hver region. Dyrkningsgrad i opland til målestation skal tilstræbes at være < 1%. Sikres adgang til koordineret måling af vandføring og udtagning af vandprøve 4 gange i 24/25. Måleprogram: Vandføringsmåling ph Ledningsevne Vandprøve udtages til analyse for: Alkalinitet Total P Total opløst P Opløst orthofosfat Total N Nitrit-nitrat N Ammonium N Sulfat Suspenderet stof Glødetab BI5

Prøvetagningsterminer: Første prøvetagning udføres i uge 4 24 Anden prøvetagning udføres i uge 5 24 Tredje prøvetagning udføres i uge 1 25 Fjerde prøvetagning udføres i uge 2 25,3,25,2,15,1,5 Total P mg/l Total opløst P mg/l 9 11 21 21 21 22 23 25 25 31 36 4 48 48 5 52 66 67 Afstrømningsområde

1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Total N mg/l NO23-N mg/l 9 11 21 21 21 22 23 25 25 31 36 4 48 48 5 52 66 67 Afstrømningsområde 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Total N mg/l Total Fe mg/l 9 11 21 21 21 22 25 25 3 36 38 45 48 49 5 5 66 67 Afstrømningsområde

1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Total N mg/l Q l/s 9 11 21 21 21 22 25 25 3 36 38 45 48 49 5 5 66 67 Afstrømningsområde 14 12 1 8 6 4 2