Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Oplæg ved vicedirektør Peter Treufeldt 31. august 2012 i Region Syddanmark
Dagsorden 1. Baggrund for implementering af pakkeforløb 2. Implementeringsprocessen 3. Udfordringer i implementeringen 1. Planlægning og organisering 2. Central Visitation 4. Ændringer i klinisk praksis
Derfor har vi indført pakkeforløb i Region Hovedstadens Psykiatri Afsættet for at indføre pakkeforløb opstod med behandlingsretten for psykisk syge Baggrunden er et ønske om harmonisering og ensartethed i tilbud og kvalitet På regionsniveau/centerniveau Mellem det offentlige og det private Sikre mere sammenhængende patientforløb En mere effektiv ressourceudnyttelse
Styringsværktøjer og behandlingspakker Rammerne for sygdomsbehandling har igennem en længere årrække været: Vejledninger NIP-programmer Referenceprogrammer Forholder sig i relativt overordnede termer til den behandling, der skal leveres Pakkeforløb fastlægger: Hvad patienten skal have i det enkelte behandlingsforløb Hvor meget patienten skal have Giver mulighed for langt større detailregulering - og det er selvfølgelig kontroversielt!
Formålet med pakkeforløb At samtænke behandling af høj kvalitet med en strategisk udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed At operationalisere referenceprogrammer, vejledninger og kliniske retningslinjer med henblik på at sikre, at behandlingen for samme type lidelse har samme høje kvalitet og er baseret på det højest mulige evidensniveau
Psykiatriens udfordringer En stram økonomisk ramme Sparsomme faglige ressourcer Et større pres på kapaciteten En større forventning om høj kvalitet i de ydelser der skal leveres Mindre accept af diversiteten i behandlingstilbuddene som ikke er fagligt begrundet Pakkeforløb kan være et væsentligt redskab til at løse disse udfordringer
Pakkeforløb som et svar på psykiatriens udfordringer Pakkeforløb sammenkæder behandling af høj kvalitet med en strategisk udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed, dette sikrer: Samme behandling til samme type lidelse Flest mulige patienter kan tilbydes behandling pga. mulighed for effektiv ressourceudnyttelse Ventetider gøres tydelige, og der kan arbejdes med differentierede ventetider Flowet i patientforløbet smidiggøres og unødig ventetid i det enkelte forløb minimeres Patienterne får god service, fx bedring mulighed for planlægning, klar information mv. At evidensen til stadighed er på højst mulige niveau gennem systematisk evaluering og udvikling af pakkeforløbene
Kræftpakkerne Pakkeforløb på kræftområdet blev lanceret som en reaktion på Forskel i kvaliteten af behandlingen Stigende antal patienter i behandling Lange ventetider Vanskeligheder med at planlægge og koordinere hele patientforløbet på tværs af faggrupper og organisatoriske enheder mange kræftpatienter har komplicerede forløb
Kræftpakkerne Inspirationen til pakkeforløb i psykiatrien er hentet fra kræftpakkerne Samme problematikker om forskel i behandlingen, flere patienter i behandling og lange ventetider Psykiatripakkerne er mindre konkrete end kræftpakkerne, dog er der tale om en konvergerende bevægelse mod en ensretning
Implementering af pakkeforløb i Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdet begyndte primo 2010 i forlængelse af de tværregionale forhandlinger om pakkeforløb med private udbydere Pakkeforløbene: Er dimensioneret ud fra pakkeforløbene i kontrakten med de private udbydere Er udarbejdet med rod i aktuel praksis og gældende nationale retningslinjer hvor det findes (referenceprogrammer for depression og angst)
Implementeringsprocessen Møder med centerledelserne Fordeling af pakkeforløbene på centrene ud fra ekspertise og patientgruppernes størrelse Materiale til centrene: Vejledning til pakkeforløb Målgruppebeskrivelse af patientgrupperne Patientforløbsbeskrivelser til henvisere Mange hensyn skal balanceres mellem hinanden Patientens behov skal være i centrum Men dette kan være i modstrid med centrenes mulighed for at tilrettelægge behandlingen og dermed en rationel anvendelse af ressourcerne
Udfordringer i implementeringen 1. Pakkeforløbene giver mulighed for en større grad af detailplanlægning af behandlingsforløbene 2. Kan en Lean-kultur hjælpe? 3. Etablering af en central visitation 4. Behandlingsrettens bestemmelser kræver en større grad af kapacitetsstyring
Ad 1) Pakkeforløbene giver mulighed for detailplanlægning Pakkeforløbene beskriver de enkelte elementer i behandlingen og lægger en tidsramme for hele forløbet De fleste patienter behandles i gruppeforløb i pakkerne Det giver mulighed for at detailplanlægge patientforløbene
Ad 1) Pakkeforløbene giver mulighed for detailplanlægning Opgør med Mayland kalenderen Den enkelte behandlers autonomi udfordres Pakkeforløb er afsluttede forløb Kan patienten blive rask efter ét behandlingsforløb? Slut med de år-lange patientforløb Håndtering af frafald 10-20 % frafald til gruppeforløbene Kapacitetsudnyttelsen bliver ikke optimal Synliggørelse af de administrative opgaver Vigtigt at afsætte tilstrækkeligt med ressourcer til dette
Ad 2) Kan en Lean-kultur hjælpe? Fordelene Skaber overblik over tilgængelige ressourcer og over aktiviteten i ambulatorierne Udarbejdelse af ugeskemaer Der kan bookes tider til hele patientforløbet og ikke blot en første samtale Udfordringerne Ugeskemaerne kan virker ufleksible for den enkelte behandler men der bliver tid til at fokusere på kerneydelsen Det tager lang tid at implementere de nye arbejdsgange og det kolliderer med den nuværende planlægning og bookede tider
Ad 3) Etablering af en central visitation Den centrale visitation blev implementeret i juli 2011 2 visitatorer om dagen, i alt 20 speciallæger er visitatorer Ca. 70-80 henvisninger dagligt Harmonisering af målgruppen for den sygehusbaserede psykiatriske behandling Harmonisering af vistitationspraksis
Etablering af en central visitation Den Centrale Visitation visiterer alle henvisninger Fastlæggelse af behandlingsniveauet er en del af visitationsprocessen Pakkerne er behandling på hovedfunktionsniveau Når diagnose og behandlingsniveau HF er besluttet, udløses pakken automatisk
Visitationsprincipperne 1. Ventetid: Ventetiden på det valgte behandlingstilbud må ikke overstige to måneder 2. Optageområde: CVI vælger et behandlingstilbud, som er i det optageområde, hvor patienten bor, hvis der er en ventetid på under to måneder 3. Planområde: Hvis der ikke er et behandlingstilbud i optageområdet, vælger CVI det behandlingstilbud, som er i planområdet, hvor patienten bor, og hvor der er en ventetid på under to måneder. Er der mere end ét tilbud i planområdet med en ventetid på under to måneder, vælges det tilbud, der er tættest på patientens bopælsadresse 4. RHP: Hvis der ikke er et behandlingstilbud i planområdet, vælger CVI det behandlingstilbud i RHP, hvor der er en ventetid under to måneder. Er der mere end ét tilbud i RHP med en ventetid på under to måneder, vælges det tilbud, der er tættest på patientens bopælsadresse 2 måneder Region Hovedstaden Planområde Optageområde Patient 5. Over to måneder: Hvis ventetiden i RHP overstiger to måneder, visiteres til det behandlingstilbud med kortest ventetid i RHP med mulighed for viderehenvisning af patienten til behandling i privat regi.
Nordsjælland København Frederiksberg Behandlingsniveauer For hver pakke er der udviklet dette redskab, der giver overblik over lokalisering og behandlingsniveauer Dette hjælper visitator til at bestemme Skal patienten behandles i praksissektor eller i hospitalsregi? Skal patienten behandles på hovedfunktionsniveau eller højere? Hvidvore Social fobi og angst DF 40 41 PV13A40+41/B40 41 Alle patienter bør i første omgang vurderes i almen praksis Moderat sygdomserkendelse, præget af nedsat evne til at mestre eller opgive symptomer/ritualer Mindst to medikamenter i to på hinanden følgende gennemførte behandlingsforløb Mindst et psykoterapeutisk behandlingsforløb Patienter uden komplicerende faktorer med svær angst Diagnostisk uafklarede patienter Symptomvarighed på mere end 1 år. GAF < 50 og/eller 1 eller 2 af nedenstående kriterier skal være opfyldt: Social invalidering Dårligt socialt netværk Længerevarende sygemelding og manglende tilknytning til arbejdsmarked Moderat sygdomserkendelse, præget af nedsat evne til at mestre eller opgive symptomer/ritualer Behandlingsmotivation begrænset af ambivalens over for forandring af den sygelige adfærd Psykiatrisk komorbiditet jf. inklusionskriterier Suicidal risikoniveau 2 Tidligere misbrugsproblematik Stolpegård Almen praksis Grad 1 Hovedfunktion pakker Grad 2 3 Regionsfunktion Grad 4 5
Ad 3) Udfordringer ift. central visitation Pakkerne og pengene følges ikke ad Ventetider og kapacitetsstyring Indberetning af ventetider er ikke tilstrækkeligt til at sikre et konstant flow af patienter til centrene Vi mangler en kapacitetsstyringsmodel Visitatorerne kender ikke de forskellige behandlingstilbud Patienterne visiteres til forkerte behandlingstilbud Samarbejde med praksissektoren Én indgang til psykiatrien Føler sig ikke tilstrækkeligt informeret Krav vs. ønsker til henvisningens kvalitet
Overordnede betragtninger - ændringer i klinisk praksis Pakkerne definerer en ensartet behandling Forskel i kulturer og traditioner Omstillingen finder stadig sted Tilpasning af pakkerne til nuværende praksis eller omvendt? Patienter er ikke ens Alle patienter er forskellige og har behov for forskellig behandling? Pakkernes rammer bliver tolket forskelligt Fra visitation direkte til behandling Henvisningernes kvalitet spiller en stor rolle Nogle patienter cykler rundt i systemet ingen vil have dem Dimensionen i pakkeforløbene Modstand mod de korte forløb i nogle af pakkerne (fx personlighedsforstyrrelser og bipolar lidelse)
Overordnede betragtninger - ændringer i klinisk praksis Fastlæggelse af målgruppen Særlige patientgrupper som ikke skal i pakkeforløb, fx debuterende bipolare patienter og patienter med incest Plads til patienter med alvorlig komorbiditet og misbrug En svær patientgruppe Forskel på hvor komplicerede patienter man behandler i klinikkerne Nogle steder afviser man de tungeste patienter Patienter der venter på specialfunktionsbehandling De er for dårlige til at blive behandlet i pakkerne, men skal have behandling i ventetiden