Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter

Relaterede dokumenter
Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport 22. december 2016

Hidtil har det dog været vanskeligt at udvikle en proces, der kan anvendes på kød.

Rapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Rapport 22. december 2016

15 Svind under tilberedning og frem til servering

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Nøglehulsmærkede spegepølser

Rapport 2 af september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling

Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter

Rapport 1 af september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin

Rapport 12. juni 2018

Bedre spisekvalitet mindre svind

Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (-1 o C)

Procesteknologisk overvågning

Formålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.

I projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter.

Rapport 19. januar 2016

Rapport 15. november 2017

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

Det var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser.

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren

Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser

Rapport 12. juni 2018

Rapport. Sensorisk bedømmelse af pølser tilsat planteprotein

Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto

Rapport 13. juni 2018

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz

Rapport 13. juni 2018

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.

Slutrapport. Semi-forædlede produkter til eksport

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

Ved temperering blev følgende resultater observeret med én indstilling af MW og optøningskabine: MW-tid (for 28 kg) MW-tid (relativt til masse)

Lyngrøget rullebacon med ramsløg.

KREATIVE IDEER TØRREDE SPECIALITETER. Specialiteter af høj kvalitet og med masser af smag

Forklaring på bindefars.

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag

Leverpostej som salgsvare Leverpostej sælges på følgende måder: Rå som frostvare. Bagt som kølevare. Bagt som "varm" leverpostej.

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.

Varmebehandling af kød

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

Rapport Dosis-responsforsøg med proteolytiske enzymer. Sammendrag. Semi-forædlede produkter til foodservice. Louise Hededal Hofer. Baggrund og formål

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng

PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:

Rapport 31. marts 2015

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet

Saltede og marinerede kamkoteletter

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Fakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Procesteknologisk overvågning

2. januar 2015 Proj.nr Version 1 EHBR/EVO/LRK/MT. Rapport

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Varmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker

PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Svinekam med svær. Kokkens tip. Programmering af combiovn. Fersk Svinekam (ikke ridset)

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

Proj.nr Hangrise i industriel anvendelse

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING. for VARMESKUFFER. Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN

Kontrolskema 1 Varemodtagelse

2. januar 2015 Proj.nr Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Mælkeskummer. Model Nr: Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Hvornår er en varmebehandling sikker?

Rapport 23. november 2018

I alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.

Til modtagerkøkkener som modtager mad fra Centralkøkkenet på Stenhusbakken

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader

INTERNATIONALT MASTERDOKUMENT KUN TIL PROFESSIONEL BRUG. Express Plus Clearcoat

Bruger programmering

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

Produktion af kebab og shawarma 2014

Transkript:

Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre produktkvalitet Af Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål At undersøge om varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur (KT) hhv. 65 C/5 min og 7 C/3 sek. kan reducere svind og tidsforbrug samt forbedre kvaliteten. Baggrund Ved varmebehandling af hamburgerryg sker der ofte en overvarmebehandling, hvor produkterne opnår en højere KT i længere tid end de ønskede 75 C eller 72 C/2min. Ved at anvende kogning til en lavere KT vurderes det, at svind og procestid kan reduceres. Samtidig forventes det, at der kan opnås en bedre og mere ensartet kvalitet, hvilket kan øge sliceudbyttet. Konklusion Varmebehandling til lavere KT gav en markant reduktion af svindet på i gns. 2,2% ved 65 C og 1,4% ved 7 C i forhold til varmebehandling ved 75 C. Variationen på svindet (std.afv.) var samtidig markant lavere ved lavere KT, hvilket sandsynligvis resulterer i mere ensartede produkter. KT på 65 C og 7 C gav markant pænere og mere ensartede, saftige produkter med en fast tekstur. Produkterne ved 75 C var mere blege, uensartede og tørre med en mere trevlet blød tekstur (virksomhedsbedømmelser). Det akkrediterede sensoriske panel vurderede, at produkterne ved 65 C og 7 C var signifikant mere saftige end ved 75 C, der gav signifikant mere smuldrende produkter. 65 C gav signifikant mere elastiske produkter, hvilket sandsynligvis kan forbedre sliceabilitet. Procestiden for opvarmning inkl. holdetid kunne reduceres med ca. 3 minutter ved 65 C og 16 minutter ved 7 C. Samtidig vil nedkølingstiden fra hhv. 65 C og 7 C være kortere end fra 75 C. Holdetiderne ved 65 C, 7 C og 75 C var længere end de fastsatte holdetider, da det ikke var muligt at køle kernen så hurtigt. Dette bør indregnes, når tids- og temperaturkombinationer for varmebehandling skal fastlægges. 1

Cost benefit Reduktion af kogesvindet ved varmebehandling til lavere KT i gns. 2,2% ved 65 C i gns. 1,41% ved 7 C mere ensartet kogesvind Tidsbesparelse ved at varmebehandle til lavere KT i gns. 3 minutter ved 65 C i gns. 16 minutter ved 7 C. + tidsbesparelse under nedkøling fra lavere KT Forbedret sensorisk kvalitet ved 65 C og 7 C mere ensartede, pænere produkter mere elastisk og fast tekstur saftigere produkter Sliceabilitet Den mere elastiske og faste tekstur kombineret med et mere ensartet produkt vil sandsynligvis give en bedre sliceabilitet med større udbytte. Miljøforbedringer Der vil være en energibesparelse ved at opvarme til lavere temperatur og en vandbesparelse, når der køles ned fra lavere temperaturer. Mindre svind og spild vil give en forbedring af CO2-regnskabet. Princip Der blev udført 3 sammenlignende forsøg med varmebehandling til en KT på hhv. 65 C/5 min, 7 C/3 sek., 75 C/5 sek. og 78 C/5 sek. Varmebehandling til 78 C blev medtaget som et udtryk for overvarmebehandling og blev kun udført i første forsøg. For at holde så mange parametre så ens som muligt blev alle forsøg foretaget i samme kogeskab. I de første 2 forsøg blev alle hamburgerrygge tumblet samtidig i 3 tumblere, og efterfølgende blev hamburgerryggene fra de 3 tumblere udtaget tilfældigt til de enkelte serier (65 C, 7 C, 75 C og 78 C). Det betød, at hamburgerryggene til de forsøg, der blev kørt til sidst på dagen, lå længere i tumblerne og/eller tarmen end dem, der blev kørt først på dagen. I forsøg 1 var rækkefølgen: 75 C, 78 C, 7 C og 65 C og i andet forsøg: 65 C, 7 C og 75 C. I sidste forsøg blev de 3 serier (65 C/5 min, 7 C/3 sek., 75 C/5 sek.) startet forskudt i hver sin tumbler for at undgå ventetiden mellem dræning og varmebehandling. 2

Valg af varme- behandlings- profiler De testede temperatur- og tidskombinationer er fundet ud fra beregning af ækvivalent varmebehandling til 75 C i kernen. I tabellen er indsat ækvivalentberegninger for varmebehandlinger til en kernetemperatur på 75 C i hhv. 5, 1, 2 og 3 sek. Som z-værdi er benyttet 5. I samarbejde med Tulip blev der udvalgt følgende varmebehandlinger: 65 C/5 min og 7 C/3 sek., der ækvivalerer med 75 C/5 sek. Derudover er medtaget monumental opvarmning til 78 C. 75 C/5 sek. 75 C/1 sek. 75 C/2 sek. 75 C/3 sek. ~ 72 C/2 min Anbefalinger fra DMRI Hakket kød og marineret kød 58 C/126 min 58 C/378 min 58 C/628 min 58 C/1131 min 58 C/76 min 63 C/13 min 63 C/38 min 63 C/63 min 63 C/88 min 63 /12 min 65 C/5 min 65 C/15 min 65 C/25 min 65 C/45 min 65 /6 min 67 C/2 min 67 C/6 min 67 C/1 min 67 C/18 min 68 C/2min 68 C/4 min 68 C/7 min 68 C/12 min 7 C/3 sek. 7 C/9 sek. 7 C/15 sek. 7 C/4,5 min 7 C/1min Råvarer Kamfilet, udskæring 166 uden ben. Serier 1. Reference kogt til kernetemperatur på 75 C 2. Kogt til kernetemperatur på 78 C* 3. Kogt til kernetemperatur på 65 C holdetid i 5 minutter 4. Kogt til kernetemperatur på 7 C holdetid i 3 sekunder *: 78 C kun medtaget i første forsøg. Der blev anvendt 12 kamme pr. serie. Forsøg Forsøg 1 Serie 1, 2, 3, 4 Forsøg 2 Serie 1, 3, 4 Forsøg 3 Serie 1, 3, 4 Recept hamburgerryg % i færdigvare % i lagen Kød 76,92 Vand 18,53 8,28 Vakuumsalt 1,3 5,63 Nitritsalt,6%,9 3,9 C 346i Fosfat,3 1,3 Dextrose 2, 8,67 Ascorbat E31,5,22 Sum 1, 1, Proces Kammene blev multistiksprøjtet a 2 gange til en tilvækst på 3%. Kammene blev tumblet i 9 min. ved 4 RPM, med 88% vakuum og med dræning til efterfølgende dag. Detaljeret procesdiagram findes i bilag 1. 3

Kammene blev i forsøg 1 og 2 valgt tilfældigt til de enkelte serier fra de 3 tumblere, så eventuelle usikkerheder fra tumbling blev minimeret. I forsøg 3 kørte de 3 serier enkeltvis i hver sin tumbler, der blev startet forskudt, så alle fremstillingsprocesser kunne foretages uden pauser. Hamburgerryggene blev stoppet i 85 mm perforeret fasertarm og ophængt med 5 stk. per stok. Røge-/kogeproces Kogeskabet blev i alle serier først indstillet til 8 C. Når temperaturen i kernen var 1 C under den ønskede kernetemperatur i serie 3 (65 C) og serie 4 (7 C), blev temperaturen i kogeskabet indstillet til hhv. 68 C og 73 C. I serie 1 og 2 (75 C og 78 C) blev kogeskabet slukket, og køling blev påbegyndt, så snart kernetemperaturen var opnået. Kernetemperatur blev fulgt i en hamburgerryg per serie per forsøg. Røge-/køleprocessen er beskrevet i bilag 2. Svind Svind efter hhv. køling og efter opbevaring 1 døgn i kølerum ved 2 C blev registreret. Lagring Hamburgerryggene blev vakuumpakket og opbevaret ved 2 C indtil sensorisk bedømmelse. Sensorisk bedømmelse Der blev udført sensoriske bedømmelser af de deltagende virksomheder, internt på DMRI samt af et akkrediteret sensorisk panel bestående af 8 dommere. Forsøg 2-3 Internt blev serierne bedømt af fire dommere fra DMRI ved blindtest, hvor forskelle i tekstur blev beskrevet. Forsøg 1 En virksomhed vurderede prøverne som blindtest for væsentlige forskelle i tekstur. Forsøg 3 Serierne blev bedømt på et følgegruppemøde (3 deltagere fra virksomhederne og 3 deltagere fra DMRI). Panelet blev bedt om at rangere serierne fra 1-3 (1 = bedst) som en blindtest og samtidig vurdere produkterne, især i forhold til tekstur. DMRI s akkrediterede sensoriske panel bedømte konsistens af hamburgerryggene kogt til hhv. 65 C, 7 C og 75 C. Først blev dommerne trænet i yderpunkterne 65 C og 75 C, og der blev fastlagt følgende ordsæt, der blev anvendt til bedømmelsen: fasthed, saftighed, gummiagtig, mørhed, smuldrende og tyggetid. Alle parametre blev bedømt på en skala fra 1-15 gående fra lav til høj intensitet. 4

Tilvækst Resultater Tilvækst efter tumbling lå i gennemsnit fra 27,5-3,6%, hvilket er acceptabelt. Starttemperaturer og Tmax i kammene Starttemperaturerne i produkterne lå generelt fra 3-6 C på nær i forsøg 1, hvor starttemperaturen lå relativt højt i serierne 65 C, 7 C og 78 C. Det skyldes, at der var problemer med at holde en lav temperatur i Pilot Plant på det pågældende tidspunkt i juli måned. Generelt lå den maksimale temperatur, produkterne opnåede i kernen, fra,5-2,1 C over de ønskede KT. I tabel 1 ses alle målingerne. Tabel 1. Kernetemperatur ved start af processen samt Tmax ved hhv. 65, 7, 75 og 78 C i forsøg 1, 2 og 3. Temperaturen er målt i en hamburgerryg/serie/forsøg. C Serie Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 75 C Tmax 75,71 75,85 75,9 start 5,57 5,95 4,29 7 C Tmax 72,1 7,49 7,65 start 11,18 6,26 4,8 65 C Tmax 66,79 66,14 66,75 start 9,72 3,6 4,75 78 C Tmax 78,41 start 8,17 Procestider Alle procestider er angivet i tabel 2. Målingerne viser, at ved opvarmning til en kernetemperaur på 65 C/5 min kan der i gennemsnit spares 3 min på opvarmningen inkl. holdetid, og ved 7 C/3 sek. kan der spares 16 minutter. Vamebehandling til 78 C tog 33 min mere end opvarmning til 75 C. De kortere opvarmningstider for 65 C og 7 C i første forsøg skyldes, at kernetemperaturen i kødet fra start var højere end i de efterfølgende to forsøg jf. tabel 2. 5

Tabel 2. Procestider for opvarmning inklusiv holdetid og tidsbesparelse i forhold til opvarmning til en kernetemperatur på 75 C. Temp. Proces/tid Minutter Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Gennemsnit 75 C Opvarmning 162 163 169 165 Holdetid v. 75 C 13 15 16 15 Tid i alt 176 18 188 181 7 C Opvarmning 139 15 157 149 Holdetid v. 7 C 21 13 16 17 Tid i alt 16 163 173 165 Tidsbesparelse 16 17 15 16 65 C Opvarmning 122 127 125 125 Holdetid v. 65 C 25 21 24 23 Tid i alt 147 148 149 148 Tidsbesparelse 29 32 39 3 78 C Opvarmning 2 Holdetid v. 78 C 14 Tid i alt 214 Ekstra tid +33 Måling af kernetemperaturen viser, at produkterne i alle tilfælde holdes meget længere ved de angivne kernetemperaturer end planlagt. Fx er den reelle holdetid ved 65 C i gennemsnit 25 min fremfor 5 minutter jf. planen eller 15 min ved 75 C fremfor 5 sek. Det vil med de nuværende anvendte køleprocesser ikke være muligt at opnå de ønskede meget korte holdetider. Der kan derfor med fordel tages hensyn til de længere holdetider, når tids- /temperaturkombinationer for varmebehandling fastsættes. I bilag 3 findes diagrammer over de enkelte temperaturforløb i ovnen samt kernetemperatur. På køling vil der ligeledes være en tidsbesparelse. På DMRI s anlæg tog det fra 1-2 minutter at nedkøle 1 C. Det vil sige, at der vil være en tidsbesparelse på 5-1 minutter ved 65 C, og 2,5-5 minutter ved 7 C. Svind Resultaterne viser, at opvarmning til lavere kernetemperatur har reduceret svindet markant fra i gennemsnit 7,61% ved 75 C til hhv. 5,41% ved 65 C og 6,2% ved 7 C jf. tabel 3. Variationen på svindet (std.afv.) var markant mindre ved kogning til lavere kernetemperatur hhv. mellem,34-,63 ved 65 C og,51-,69 ved 7 C i forhold til,82-1,75 ved 75 C. Svindet og standardafvigelse ved 78 C lå på sammen niveau som 75 C i forsøg 1. Anova statistisk analyse viste, at den mest betydende faktor for størrelsen af svindet var den anvendte kernetemperatur (p<,1), hvor 65 C og 7 C begge gav markant lavere svind end 75 C. Herefter var den næstmest betydende faktor for svindet vægten af de enkelte hamburgerrygge, hvor hamburgerrygge med den højeste vægt havde det mindste svind (p<,1). 6

Kølesvindet udgjorde i gennemsnit ca. 2% i alle forsøg med en standardafvigelse på,11-,25 dog i en enkelt serie,55. Alle resultater ses i bilag 4, delt ud på hhv. koge- og kølesvind. Variationen i svindet mellem forsøg 1 og 2 skyldes sandsynligvis forskelle i procesforløbet. I første forsøg var rækkefølgen for kogning 75 C, 78 C, 7 C og 65 C. I andet forsøg var rækkefølgen 65 C, 7 C og 75 C. Det betød, at de serier, der blev kogt senere på dagen, lå længere tid i tarmen, således at der allerede inden kogning har været lidt svind. Dette svind er ikke medtaget i det totale svind, da hamburgerryggene blev vejet umiddelbart efter påføring af tarmen. For at undgå denne variation blev de tre temperaturer kørt som helt selvstændige processer i forsøg 3. Hver serie (65 C, 7 C og 75 C) blev igangsat forskudt i hver sin tumbler, således at påføring af tarm og kogning blev udført umiddelbart efter tumbling. I virkeligheden må det forventes, at der ofte kan opstå ventetider både mellem dræning, påsætning af tarm og inden kogning. Tabel 3. Svind (koge-og kølesvind) samt standardafvigelser ved varmebehandlinger til hhv. 65, 7, 75 og 78 C i forsøg 1, 2 og 3 samt gennemsnitlige svind og standardafvigelse. Temp. 65 C 7 C 75 C 78 C Forsøg n Middel i % Std.afv. Middel i % Std.afv. Middel i % Std.afv. Middel i % Std.afv. 1 12 5,33,34 6,2,51 8,21,88 8,32 1,9 2 12 6,6,38 7,25,58 7,45,82 3 12 4,3,63 5,16,69 7,18 1,75 Gns. 36 5,41 6,2 7,61 Virksomhed Forsøg 1 Sensoriske bedømmelser Alle serier (65 C, 7 C og 75 C) uanset behandlingstemperatur blev vurderet til at have en god kvalitet. Produkter kogt til lavere kernetemperatur blev bedømt til at have en mere elastisk og gelet tekstur, hvilket blev vurderet til at give en bedre slicabilitet. Internt DMRI Forsøg 2 og 3 Ved blindtest af serierne fra forsøg 2 og 3 blev teksturen ved 65 C i begge forsøg bedømt som mere elastisk eller gelet end 75 C, som blev bedømt som mere tør. 7 C lå midt imellem de 2 bedømmelser. Bedømmelse på følgegruppemøde Forsøg 3 Deltagerne på følgegruppemødet (tre fra industrien og tre fra DMRI) blev bedt om at rangordne og beskrive produkterne (65 C, 7 C og 75 C) ved blindtest, især i forhold til tekstur. 7 C blev bedømt til at være bedst (gns. karakter 1,4) lige efterfulgt af 65 C (gns. karakter 1,8). 75 C blev bedømt som den ringeste (gns. karakter 2,8). Teksturen ved 75 C var markant dårligst (hullet, bleg, blød, trevlet), hvorimod 65 C og 7 C havde en god ensartet kvalitet og god fast tekstur. Generelt var forskellene mellem 65 og 7 C meget små. Alle resultater og bemærkninger ses i tabel 4. 7

Tabel 4. Rangordning af produkterne 65 C, 7 C og 75 C (1 bedst, 3 dårligst) samt bemærkninger. Udført som blindtest af 6 deltagere på følgegruppemøde. Rangorden Karakter gns Vurdering /bemærkninger 65 C 2 1,8 Mest ensartet, god fast/hård tekstur, bedst bid og tyggekonsistens, for fast 7 C 1 1,4 God ensartet tekstur, tekstur midt imellem de 2 andre prøver, blød og saftig 75 C 3 2,8 Hullet, bleg, skiller ad, trevler, mindre pænt udseende end de 2 øvrige prøver, blødere tekstur, tør Akkrediteret panel Forsøg 3 Det akkrediterede sensoriske panel vurderede, at produkterne varmebehandlet ved 65 C var signifikant mere gummiagtige/elastiske (p<,1) end ved 7/75 C. Endvidere gav 65 C og 7 C signifikant mere saftige produkter end 75 C (p<,1). Produkter varmebehandlet ved 75 C var signifikant mere smuldrende (p<,5) end 65 C og 7 C. Bedømmelserne stemmer overens med de øvrige sensoriske bedømmelser, hvor produkter ved 65 C blev bedømt til at være mere elastiske og gelet. Den mere gummiagtige elastiske tekstur vil muligvis kunne forbedre sliceudbyttet. Alle resultater ses i figur 1. Hamburgerryg 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Fasthed Saftighed Gummiagtig Mørhed Smuldrende Tyggetid 421891-65 421892-7 421893-75 Figur 1. Sensorisk bedømmelse af tekstur i forsøg 2 og 3 af et akkrediteret sensorisk panel på 8 dommere. Signifikans: ***: p<,1; *: p<,5; (*): p<,1; NS: P>,1 Konklusion Varmebehandling til lavere KT gav en markant reduktion af svindet på i gns. 2,2% ved 65 C og 1,4% ved 7 C i forhold til varmebehandling ved 75 C. Variationen på svindet (std.afv.) var samtidig markant lavere ved lavere KT, hvilket sandsynligvis resulterer i mere ensartede produkter. 8

KT på 65 C og 7 C gav markant pænere og mere ensartede, saftige produkter med en fast tekstur. Produkterne ved 75 C var mere blege, uensartede og tørre med en mere trevlet blød tekstur (virksomhedsbedømmelser). Det akkrediterede sensoriske panel vurderede, at produkterne ved 65 C og 7 C var signifikant mere saftige end ved 75 C, der gav signifikant mere smuldrende produkter. 65 C gav signifikant mere elastiske produkter, hvilket sandsynligvis kan forbedre sliceabilitet. Procestiden for opvarmning inkl. holdetid kunne reduceres med ca. 3 minutter ved 65 C og 16 minutter ved 7 C. Samtidig vil nedkølingstiden fra hhv. 65 C og 7 C være kortere end fra 75 C. Holdetiderne ved 65 C, 7 C og 75 C var længere end de fastsatte holdetider, da det ikke var muligt at køle kernen så hurtigt. Dette bør indregnes, når tids- og temperaturkombinationer for varmebehandling skal fastlægges. 9

Procesflow Bilag 1 Råvarer ind 1 Afveje ingredienser i henhold til recept. 2 3 4 5 Fremstille sprøjtelage. Injicere kamme med en tilvækst på 3%. Sprøjtes ad 2 gange. Sølvsene skal vende opad. Maks. tryk 1,6 bar. Tilføre de injicerede kamme til tumbler og tilsætte restlage op til 3% tilvækst. Starte tumbling. Tømme tumbler. Kammene kommes i en 85 mm perforeret fasertarm, clipses og mærkes med vægt. Kammene hænges op med 5 kamme på hver stok. 6 Kammene tørres, røges, koges og nedkøles. Hamburgerryggen vejes og køres derefter i 7 2 C kølerum. Dagen efter vejes hamburgerryggene for 8 9 beregning af kølerumssvind. Hamburgerryggene halveres og vakuumpakkes med ½ hamburgerryg i hver pose og placeres på køl ved 2 C. 1 Hamburgerryggene evalueres/bedømmes sensorisk og organoleptisk. Tumbling Total tid i min 24 Arbejde i min 9 Pause i min Tørre-/røgeproces C RF Tid i min Tørring 65 25 Røg 65 45 17 RMP 4 Kogning Se serie Vakuum 88% Nedkøling 3 1

Røge-/køleproces Bilag 2 Program røgeovn Serie 1 Temperatur C RF KT Tid i min Holdetid i min Tørring 65 25 Røg 65 45 17 Kogning 8 75 Nedkøling 3 Serie 2 Temperatur C RF KT Tid i min Holdetid i min Tørring 65 25 Røg 65 45 17 Kogning 8 78 Nedkøling 3 Serie 3 Temperatur C RF KT Tid i min Holdetid i min Tørring 65 25 Røg 65 45 17 Kogning 8 55 Kogning 68 65 Kogning 65 5 Nedkøling 3 Serie 4 Temperatur C RF KT Tid i min Holdetid i min Tørring 65 25 Røg 65 45 17 Kogning 8 6 Kogning 73 7 Kogning 7 3 sek Nedkøling 3 11

18:41: 18:54: 19:3: 19:12: 19:21: 19:3: 19:39: 19:48: 19:57: 2:6: 2:15: 2:24: 2:33: 2:42: 2:51: 21:: 21:9: 21:18: 15:48: 16:: 16:11: 16:22: 16:33: 16:44: 16:55: 17:6: 17:17: 17:28: 17:39: 17:5: 18:1: 18:12: 18:23: 18:34: 8:4: 8:52: 9:4: 9:16: 9:28: 9:4: 9:52: 1:4: 1:16: 1:28: 1:4: 1:52: 11:4: 11:16: 11:28: 11:4: 11:52: 11:55: 12:9: 12:23: 12:37: 12:51: 13:5: 13:19: 13:33: 13:47: 14:1: 14:15: 14:29: 14:43: 14:57: 15:11: 15:25: 15:39: Forsøg 1 Temperaturforløb ved varmebehandling Bilag 3 1 8 6 4 2 Kernetemperatur 75 C 1 8 6 4 2 Kernetemperatur 78 C 1 8 6 4 2 Kernetemperatur 65 C 1 8 6 4 2 Kernetemperatur 7 C 12

15:37: 15:49: 16:1: 16:13: 16:25: 16:37: 16:49: 17:1: 17:13: 17:25: 17:37: 17:49: 18:1: 18:13: 18:25: 18:37: 18:49: 19:1: 15:34: 15:54: 16:14: 16:34: 16:54: 17:14: 17:34: 17:54: 18:14: 18:34: 18:54: 19:14: 8:22: 8:42: 9:2: 9:22: 9:42: 1:2: 12:22: 12:33: 12:44: 12:55: 13:6: 13:17: 13:28: 13:39: 13:5: 14:1: 14:12: 14:23: 14:34: 14:45: 14:56: 15:7: 15:18: 15:29: 11:52: 12:5: 12:18: 12:31: 12:44: 12:57: 13:1: 13:23: 13:36: 13:49: 14:2: 14:15: 14:28: 14:41: 14:54: 15:7: 15:2: 9:16: 9:27: 9:38: 9:49: 1:: 1:11: 1:22: 1:33: 1:44: 1:55: 11:6: 11:17: 11:28: 11:39: 11:5: 8:4: 8:51: 9:2: 9:13: 9:24: 9:35: 9:46: 9:57: 1:8: 1:19: 1:3: 1:41: 1:52: 11:3: 11:14: 11:25: 11:36: 11:47: Forsøg 2+3 Temperaturforløb ved varmebehandling 1 8 6 4 2 Kernetemperatur 65 C Forsøg 2 1 8 6 4 2 Kernetemperatur 65 C Forsøg 3 1 8 6 4 2 Kernetemperatur 7 C Forsøg 2 1 8 6 4 2 Kernetemperatur 7 C Forsøg 3 1 8 6 4 2 Kernetemperatur 75 C Forsøg 2 1 8 6 4 2 Kernetemperatur 75 C Forsøg 3 13

Koge- og kølesvind Bilag 4 Kogesvind og standardafvigelser ved varmebehandlinger til hhv. 65, 7, 75 og 78 C i forsøg 1, 2 og 3 samt gennemsnitlige svind og standardafvigelse. Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 75 C svind 6,42 5,33 5,19 std.afv.,87,88 1,4 7 C svind 4,27 4,83 3,63 std.afv.,53,6,76 2,15,5 1,56 65 C svind 3,45 4,48 2,77 std.afv.,33,44,55 2,97,85 2,42 78 C svind 6,24 std.afv. 1,9 Kølesvind og standardafvigelser ved køling til hhv. 65, 7, 75 og 78 C i forsøg 1, 2 og 3 samt gennemsnitlige svind og standardafvigelse. 1 2 3 75 C svind 1,92 2,23 1,74 std.afv.,55,14,18 6 C svind 2,8 2,55 1,59 std.afv.,15,11,17 65 C svind 1,95 2,27 1,58 std.afv.,13,25,15 78 C svind 2,22 std.afv.,16 14