Don t stop thinking about tomorrow

Don t stop thinking about tomorrow Formand for DI, Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske topmøde 09, den 29. september 2009 (Det talte ord gælder) Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2009! Velkommen til ministre og folketingsmedlemmer. Velkommen til ambassadører og gæster fra ind- og udland. Velkommen til alle medlemmer - ikke mindst de nye DI-medlemmer, som har sluttet sig til DI i det forgangne år. Vi har i år inviteret til erhvervspolitisk topmøde under overskriften "Don t stop thinking about tomorrow". Det er der en grund til. Topmødet finder i år sted midt i en økonomisk storm - for mange virksomheder en orkan - hvis lige, vi ikke har set i årtier. Danske virksomhedsledere har som deres konkurrenter rundt i verden brugt det seneste år på at tilpasse deres virksomheder til en ny virkelighed. Men for morgendagens vindere er udfordringen ikke bare at komme igennem krisen, men at komme styrket ud af den. Danmark skal geares til vækst. Derfor opfordrer DI i dag politikerne til at tænke mere på fremtiden og få vækst tilbage på dagsordenen. De fleste af os kan se tilbage på et krævende år, hvor vi har haft fokus på at omstille vores virksomheder. 1

Hvor vi har tilpasset organisationen, ændret forretningsstrategi, justeret produkter og priser og genovervejet markedssituationen. Kort sagt gjort alt, hvad vi kan, for at trimme virksomheden. Nogle virksomheder har desværre ikke kunne klare det massive pres fra de internationale konjunkturer. De historier har vi set mange af. Men der er også gode historier indimellem. Tag nu en virksomhed, som den hvor vi befinder os i dag - nemlig Carlsberg. For knap 2 måneder siden kom Carlsberg med et halvårsregnskab, som imponerede verden over. Carlsberg kom ud af de første seks måneder af 2009 med et overskud efter skat på knap to milliarder kroner - i samme periode sidste år lød bundlinjen på 1,5 milliarder kroner. Carlsberg har sat fokus vedvarende effektivitetsforbedringer. Der er skuet lidt ned for væksttempoet og for investeringerne for at kunne fokusere mere på gældsnedbringelse. Det har betydning for driftsomkostningerne, idet en mindre andel Carlsbergs likviditet fremover skal gå til rentebetalinger. Carlsberg er et synligt eksempel på, at der også eksisterer virksomheder som klarer sig godt - krise eller ej. For mange virksomheder har perioden fra efteråret 2008 og frem til i dag været et katastrofalt år. Nogle virksomheder har foretaget strukturelle tilpasninger - andre virksomheder har kastet håndklædet i ringen i erkendelsen af, at finanskrisen og den økonomiske krise trods alt har været for store bjerge at bestige. Om lidt skal vi høre statsminister Lars Løkke Rasmussens tale. Og det ser vi frem til. Nu ved jeg, at statsministeren selv er stor tilhænger af billedsprog og metaforer. For de danske virksomheder svarer den aktuelle situation til at befinde sig i en bilkø. Hvis de allerforreste sætter tempoet lidt ned, vil de bageste biler gå i stå. Andre, der slet ikke har nået køen endnu, er nødt til at bremse brat op. Mens de, der sidder midt i køen, ikke nødvendigvis ved, hvorfor de holder stille. 2

Ligeledes er virksomhedernes vej ud af krisen flersporet og har adskillige afkørsler. Hvis ikke vi kender destinationen, risikerer vi at tage den forkerte afkørsel på motorvejen. Selvom mange virksomheder har kørevanskeligheder eller ligefrem motorstop, er der heldigvis også dem, der kan køre ufortrødent af sted, omend farten er aftaget. Som virksomhedsleder er det vores ansvar at finde ud af, hvor i køen virksomheden er, og skaffe et større overblik end vi kan få ved at kigge ud af vinduet. Det kan være ekstremt vanskeligt. For vi skal jo ikke blot gennem krisen. Vi skal også vinde på længere sigt. Derfor er opfordringen fra DI til statsministeren også klar: Vi har brug for forslag og beslutninger, der ikke blot sikrer, at vi klarer os igennem krisen. Vi skal også være oppe i gear efter krisen. I den sammenhæng kan man godt glæde sig over det Vækstforum, som regeringen netop har nedsat. I DI vil vi gerne kvittere for, at den langsigtede vækst nu kommer på dagsordenen. Danmark har ikke - som mange måske tror - redet på den store højvækstbølge forbi andre lande de seneste år. Det er faktisk lige omvendt. Vi har haft den fjerde laveste vækst i OECD det seneste årti. 1 Vi er gledet ned fra en sjetteplads over de mest velstående lande til en foreløbig 12.-plads. Vækst er helt afgørende for Danmark. Uden vækst ingen velfærd. Vækst er forudsætningen for, at politikerne kan indfri de forventninger, borgerne har til den fremtidige velfærd. Og vækst er også forudsætningen for, at politikerne kan indfri de løfter, de selv har givet, uden at de skal betale for løfterne ved at øge de offentlige eller ved sætte skatterne i vejret. Så meget desto vigtigere er det, at vi begynder at fokusere på vækst. I sidste uge fremlagde DI en vækstplan med 24 konkrete initiativer. 3

2 12 forslag som lindrer på kort sigt men som samtidig har Danmarks grundlæggende udfordringer for øje. Og 12 forslag som lægger sporene for en fremtid med øget vækst og velstand. Fundamentet for en virksom vækststrategi er, at der er en sund balance i samfundsøkonomien. 3 I 2010 vil underskuddet på det offentlige budget være på mere end 86 mia. kr. Løsningen på Danmarks vækstudfordring er derfor ikke at gøre underskuddet endnu større. Det øger blot gældsætningen og renteudgifterne. Målsætningen må være et vækstforløb, hvor der genereres tilstrækkelig med værdi i det danske samfund til, at vi kan betale af på den gæld, vi stifter netop nu. Et vækstforløb der bygger på øget beskæftigelse, en styrkelse af dansk erhvervsliv og en forbedring af den danske konkurrenceevne. Derfor lægger DI s vækstplan op til, at man i første omgang lindrer konsekvenserne af den økonomiske krise ved at omprioritere inden for det eksisterende budget. I den private sektor har vi gennem det seneste år trimmet vores virksomheder til det yderste. Det har været afgørende nødvendigt for rigtig mange af os at skære helt ind til benet. Det er nu ikke noget nyt, at virksomhederne altid forsøger at få det meste ud af de penge, vi har. Men det er på ingen måde DI s indtryk at samme mentalitet og de samme bestræbelser for at få vendt hver en krone gennemsyrer den offentlige sektor. Derfor ligger der en opgave i at se på det eksisterende budget i den offentlige sektor for at vurdere, om der er områder, som ikke nødvendigvis skal have tilført nye midler. Om der kan gennemføres effektiviseringer i stat, kommuner og regioner. Eller om opgaven med fordel kan udføres billigere af nogle andre aktører. Lad mig give et eksempel. På trods af at midlerne til de danske grundskoler er betydelige set i et internationalt perspektiv, fremhæves det ofte, at manglende midler er årsagen til manglende resultater på folkesk o- leområdet. 4

Da udgifterne pr. elev varierer betydeligt fra kommune til kommune, ville man derfor forve n- te, at kommuner med høje skoleudgifter opnår bedre resultater. Det er ikke tilfældet. En analyse foretaget af CEPOS viser således, at kommuner, der bruger flere ressourcer pr. elev, ikke opnår bedre undervisningsresultater. En mulig forklaring på dette kunne være, at de kommuner, der bruger flest ressourcer, ganske enkelt driver skolerne mindre effektivt. Effektiviseringer af driften i den offentlige sektor og øget konkurrenceudsættelse er redskaber, som kan frigøre midler, der kunne anvendes bedre på andre og mere akutte formål. DI s vækstplan indeholder selvfølgelig også andre - mere virksomhedsrettede - initiativer. 4 På kort sigt vil en forlængelse af fristerne for indbetalinger af A-skat og moms vil frigøre likviditet til virksomhedernes daglige aktiviteter. Forslaget er ikke med i den seneste kreditpakke fra regeringen. Vi har imidlertid en forventning om, at regeringen løbende vurderer likviditetssituationen og vil tage de nødvendige skridt, hvis behovet opstår. På eksportområdet er der behov for en række målrettede eksportfremme-initiativer iværksat. Det gælder blandt andet muligheden for fastrentefinansiering under eksportlåneordningen, som desværre ikke er endeligt inkluderet i den seneste erhvervspakke. Derved er det endnu ikke sikret, at dansk projekteksport kan konkurrere på lige vilkår med deres udenlandske konkurrenter. På arbejdsmarkedsområdet er der fortsat behov for mere fleksible arbejdsfordelinger, som vil betyde, at lidt flere vil kunne fortsætte i job. Endelig vil en øget indsats overfor markedsmodning kunne holde gang i udviklingen af nye produkter. Om disse initiativer vil kunne betyde 5.000 eller måske 10.000 flere i beskæftigelse er usikkert og afhænger selvfølgelig af, hvordan økonomien udvikler sig det kommende år. 5 Men for den enkelte virksomhed vil forslagene have enorm betydning. Virkningerne af DI s 12 mere langsigtede initiativer er væsentlig større. Vi ønsker fornyet fokus på arbejdsmarkedspolitikken. Afvikling af efterlønnen, bedre integration og en lavere skat på arbejdsindkomst er nøgleordene i den forbindelse. Det er initiativer, som vurderes til at kunne forbedre beskæftigelsen med omkring 150.000-170.000 personer i perioden 2010-2020. 5

DI s vækstplan anviser vejen til at nå uddannelsesmålsætningerne samtidig med, at kvaliteten i uddannelserne vil blive styrket. Det gælder i forhold til folkeskolen. Det gælder inden for erhvervsuddannelserne og det gælder på universiteterne. Endeligt kommer DI s vækstplan også med forslag til, hvordan klimamålsætningen går hånd i hånd med økonomisk vækst og ikke sker på bekostning af velstandsniveauet. Det skal blandt ske gennem en national strategi for indarbejdelse af erhvervsmæssige effekter i transportpolitikken. Gennem øgede investeringer i infrastrukturen samt gen nem en omlægning af registreringsafgiften Nu har vi jo i dag besøg af de politiske ledere fra de største partier på Christiansborg. Dermed er der en helt naturlig anledning til at få politikernes stillingtagen til DI s forslag. Og måske få politikernes egne bud på visioner for et Danmark i vækst. Når talen nu falder på politikerne vil jeg også gerne benytte anledningen her i dag til at kvittere for den handlekraft, de har vist, i forhold til at mindske konsekvenser af de mest akutte problemer i dansk økonomi. 6 Det seneste år har budt på bankpakker, kreditpakker, fremrykning af offentlige investeringer, frigivelse af SP-midlerne og senest en erhvervspakke med fokus på eksporterhvervene. Hertil kommer aftalen om infrastrukturinvesteringer frem til 2020 samt aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0. Der er grund til at kvittere for de mange gode politiske beslutninger som er blevet truffet det seneste år. Det gælder ikke mindst i forhold til skattereformen. DI har i over ti år haft lavere marginalskat som et særligt indsatsområde, og det kan med ti l- fredshed konstateres, at med skattereformen falder marginalskatten til det laveste niveau siden kildeskattens indførelse i 1970. Det er meget glædeligt og et godt skridt på vejen. Men der er elementer af Forårspakke 2.0, som er mindre hensigtsmæssige. Det er hverken godt for miljøet eller for dansk velstandsskabelse at lægge afgifter på energi til produktion bare fordi den finder sted på dansk grund. Sådanne afgifter svarer i realiteten til at lægge en told på energieeffektive, danske virkso m- heder. Vi er således stærkt bekymrede i forhold, at procestunge virksomheder med den seneste ska t- tereform pålægges højere afgifter på produktionen. 6

Selvom der skete en vis justering i forhold til det oprindelige udspil fra regeringen, er der fortsat tale om et afgiftsniveau, der er markant højere end i de lande, som danske virksomh e- der konkurrerer med. Det skader virksomhedernes konkurrenceevne og udviklingsmuligheder og koster i sidste ende danske arbejdspladser. Når vi nu er inde på virksomhedernes konkurrenceevne vil jeg også kort berøre det skatteudspil, Socialdemokraterne og SF lancerede, for ca. en måned siden. De ca. 25.000 personer, som vil blive ramt af en ny top-topskat, bidrager til Danmarks samlede vækst og velstand med ca. 4½ mio. kr. om året i gennemsnit per person! Vælger bare 1000 af dem at flytte til et mere behageligt skatteklima, falder Danmarks samlede velstand med næsten 5 milliarder kr. om året. 7 Jeg føler mig påkaldt til at minde om, at de 20 pct. af danskerne, der tjener mest, betaler 50 pct. af alle indkomstskatter - både før og efter den nye skattereform! Og de 20 pct. af danskerne, som tjener mindst, betaler 1,7 pct. af alle indkomstskatter - både før og efter den nye skattereform. Der er ikke brug for højere men lavere skatter i Danmark, så vi kan konkurrere med den øvrige verden om de dygtigste og flittigste. Så er der selskabsskatten. Socialdemokraterne og SF har foreslået, at selskabsskatten hæves fra 25 til 28 pct. svarende til 3,2 mia. kr. i omkostninger til erhvervslivet - om året. Vi har allerede i dag en ret så høj selskabsskat på 25 procent, hvilket er over EU-gennemsnittet. Hvis selskabsskatten hæves til 28 pct. mindskes incitamentet til at investere i danske virksomheder og dermed i arbejdspladser. Vi har i stedet brug for at få sænket selskabsskatten. Det vil øge muligheden for, at en stor, international koncern i højere grad overvejer Danmark som et nordeuropæisk hovedsæde. Og som vismændene for nyligt har påpeget vil en lavere selskabsskat føre til højere løn til de ansatte, større produktivitet, øget konkurrencekraft, jobskabelse og stigende velstand. 7

Forårspakke 2.0 var et godt første skridt i forhold til at sænke marginalskatten. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er behov for reformer, som reducerer skatten på arbejde yderligere. Ligeledes er der fortsat behov for reformer på arbejdsmarkedet. I DI var vi jo ret begejstrede, da Arbejdsmarkedskommissionen i sin tid blev nedsat. Men det er langt fra godt nok, at en kommission bliver overflødiggjort, mens den er i gang med sit arbejde. Og jeg vil godt minde om, at vi fortsat ikke lukket det økonomiske hul i 2015-planen, som Arbejdsmarkedskommissionen blev sat til at lukke. Derfor må der ikke blive tale om en reformpause. Der bliver ingen vækst uden reformer. Politik kaldes det muliges kunst. Men det burde være andet og meget mere end det. Som Jørgen Leth ville formulere det: Vi skal op på den store klinge. Vi får ikke bedre tider, hvis ikke vi formår at fokusere både på de akutte problemer og de langsigtede udfordringer. Både for politikere og virksomhedsledere handler det i en krisesituation om at gennemføre initiativer, der øger vækstmulighederne efter krisens afslutning. Derfor må vi appellere til, at der arbejdes ihærdigt for at finde flertal i Folket inget til at gennemføre de reformer, som er helt afgørende for samfundsudviklingen. Vi må samles om ambitionen om at bryde krisemuren. 8 Derfor er opfordringen fra DI: Don t stop thinking about tomorrow. 8