INSIGHT. Business Analytics. også til små og mellemstore virksomheder MAJ 2014



Relaterede dokumenter
as a Service Dynamisk infrastruktur

Dynamics AX hos Columbus

5 veje til at booste dit salg med Microsoft CRM

Kursusforløb: Sæt kunden i centrum

En fleksibel og ligetil. løsning for alle. Få værdifuld indsigt med intelligent software

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

ER DIT ØKONOMITEAM MED PÅ DEN DIGITALE BØLGE?

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Sådan holder TDC styr på økonomien og finanserne

De 5 Benspænd. Prophix viser vejen til effektiv økonomistyring

ProspectFinder. Intelligent B2B leadgenerering

Fra idé til virksomhed på 6 uger. Accelerator. - Et iværksætterkursus

Vækst og Forretningsudvikling

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

DYNATEAM COURSE MANAGEMENT

QUICK GUIDE. Skab operationel effektivisering med Microsoft CRM Online

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence)

MOBIL E-HANDEL VOKSER FORTSAT

Skyen der er skræddersyet til din forretning.

Hvilken ERP-løsning matcher bedst din forretning?

KURSUSLØSNING. Kursusadministration og seminarhåndtering. Dynateam A/S Customer Relationship Management System

TRANSPORT ENKEL OG LØNSOM MOBILITET LØSNING MED LITTLEBEACON TRANSPORT. The new approach to software. LittleBeacon

Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Danske Nikosax hjælper europæiske vognmænd med at få millioner af momskroner refunderet. Illumi har leveret den IT-platform, der gør det muligt.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

Projektarbejde med scrum- metoden

Introduktion til projekter

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

BIG DATA og BIG DATA strategi

Fordele og ulemper ved ERP-systemer

Idéerne skal kunne virkeliggøres

Sådan laver du nemme grafiker til din webshop. Erik Holflod Jeppesen

IT-drift konferencen Big Data know. act. grow.

Xergi skaber avanceret økonomi- og ledelsesrapportering på få minutter

INSIGHT. Business intelligence/analytics. Af Mikkel Meister. April 2013 SPONSORER

TAbazinemedia. dit magasin på tablets. PublisHer

8 Tips & Tricks: Overvejer du også at skifte fra C5 til NAV?

CELENIA ENHANCED BUDGET CONTROL

EH SmartView: Se alle ricisi og muligheder

E-læring og samarbejde over nettet

Read all about it! Indhold. Inspiration. Gæt hvem-konkurrencen. Delte meninger om finanskrisens effekt på it-investeringerne i 2009

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Vil du have en bedre bundlinje?

QUICK GUIDE. IT-chef - skab forandring og indflydelse

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

IT på 1st klasse. Ring på telefon eller

Giv mig 5 minutter til at forklare...

Ledelse Organisationsudvikling

Bilag 1. Potentielt marked

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER

BOARD OFFICE white paper

The new approach to software. LittleBeacon

Forretningssystemers rolle i den digitale transformation

Fold mulighederne ud med Microsoft Dynamics AX

Fleksibilitet og Sikkerhed

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

AlfaNordic Magazine #6.5. Short special Gazelle Edition - November 2015

SAXOTECH Cloud Publishing

DIGITAL. viden Kursuskatalog. Hvad revisor skal vide om digitalisering.

paustian: MERA forstår vores forretning

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

INSIGHT. Af Mikkel Meister. April 2013 SPONSORER. t Business intelligence/analytics

Søgeordsanalyse i 3 nemme step Din hjemmeside er intet værd

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

Bliv klogere på 3 timer - Du kan lige nå det inden sommerferien

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Disruption by Deloitte 4 intense videnssessioner om den digitale revolution. Side 1

Forretningssystemers rolle i den digitale transformation

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Kort sagt: succes med netdating.

FORANDRING FRYD FREMGANG

Den bedste løsning er den som bliver anvendt

Succes som ejerleder. Invitation til Årets Ejerleder 2012 Vær med til at hylde landets bedste ejerledere. Kom og hør, hvordan de gør.

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

DIGITALISERING I DANSKE VIRKSOMHEDER. STATUS 2017.

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

FÅ ÉN SAMLET KOMMUNIKATIONSLØSNING

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Frederikssund, 3. december 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

NYHEDSBREV. Fokus på risiko: Udbredt fokus: Trend Ratio Ro i maven. Slå Benchmark Is i maven

Kvalitet på arbejdspladsen

Ydelseskatalog. Tak fordi du downloadede dette dokument vores ydelseskatalog. Vi hjælper dig helt i mål! Ydelseskatalog. Indhold

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)

Transkript:

INSIGHT MAJ 2014 Business Analytics også til små og mellemstore virksomheder Saxo.com: Business Analytics-værktøjer har gjort virksomheden mere dynamisk. Side 6 SPONSORER

Business Analyticssoftware er blevet big business i Danmark I 2012 købte danske virksomheder Business Analytics og Business Intelligence-løsninger for 1,7 milliarder kroner. Især mellemstore virksomheder lægger de gammeldags budgetter i graven, mener flere eksperter. Henrik Nordstrøm Mortensen Salget af software til at håndtere budgetter og omsætte data til brugbar viden fortsætter med at slå nye rekorder. I 2012 blev der solgt for 1,7 milliarder kroner ren software, der omfatter Business Analytics til budgetoptimering og Business Intelligence til behandling af data. Sammenligner man med 2010, bliver der altså solgt næsten 20 procent flere softwarelicenser, abonnementer og pakker, der dækker over Business Analytics og Business Intelligence. I 2010 blev der nemlig omsat for godt 1,4 milliarder kroner. Det viser de seneste tal fra analysevirksomheden IDC. Dermed efterspørger danske virksomheder i stigende grad løsninger, der kan tage det klassiske Microsoft Excel-ark længere i forståelsen af egne data og styring af budgetter. Det vurderer Anders Elbak, der er senioranalytiker hos IDC Nordic.»Danske virksomheder har virkelig fået øjnene op for, at der ligger stor værdi i at kunne visualisere og overvåge deres budgetter og data in real time takket være nogle it-løsninger. Derfor ser vi så stor vækst inden for det her felt af software,«forklarer han. Han påpeger også, at tallene for softwareindkøb viser, at man som virksomhed i Danmark er gået væk fra blot at lade softwareløsninger være på forsøgsbasis. Når der på landsplan bliver indkøbt for 1,7 milliarder kroner, vidner det om en ny situation. It-løsninger bliver nemlig i stigende grad opfattet som et led i en mere datadreven virksomhed, der i højere grad ser dataforståelse som et forretningspotentiale fremfor afrapportering.»kigger man på Business Analytics, investerer danske virksomheder i stigende grad store summer i det, fordi det gerne skulle munde ud i mere præcise budgetter, der kan overvåges og kontrolleres løbende. Teknologierne er så at sige blevet mere modne og vinder større indpas i økonomiafdelingerne,«fortæller Anders Elbak. I helt klassisk forstand laver en virksomhed et budget, der ender ud i et årsregnskab. Måske vil der være - TEKNOLOGIERNE er så at sige blevet mere modne og vinder større indpas i økonomiafdelingerne, siger Anders Elbak, senioranalytiker hos IDC Nordic. 2

»I stedet for at man afsætter dygtige medarbejdere i økonomiafdelingen til at fylde regneark op, er det mere hensigtmæssigt, at de kan analysere på tallene. Det kan software hjælpe med til.«kvartalsregnskaber, som fortæller noget om, hvor sund virksomheden er, men ellers vil det meste falde tilbage på den skæringsdato, hvor næste regnskabsår går i gang. Business Analytics handler grundlæggende om at bryde med den tankegang og skære budgettet ud i mindre dele, som virksomhedens finanschefer og øvrige ansatte kan overvåge løbende. Analyse kan føre til store gevinster En af dem, der har erfaring med Business Analytics, er Bo Kell Lind, der er formand for Dansk IT s fagråd for IT Governance og Management. Til daglig er han ansvarlig for den forretningsstrategiske it hos Vestforbrændingen i Glostrup. Virksomheden er med til at forvalte og drive 24 genbrugsstationer, der hvert år klarer 75.000 transportopgaver. Og her er ét ord særligt vigtigt for Bo Kell Lind, nemlig fyldningsgrad. Ved at sikre løbende driftsoptimering minimeres spild kraftigt.»selvfølgelig har vi det klassiske årsregnskab, men Business Analytics-værktøjer kan hjælpe med til at give det tværfaglige overblik over drift, salg, økonomi og de andre afdelinger. Derfor bruger vi meget tid på Business Analytics. Ikke kun i forbindelse med driftsoptimering, men i høj grad også i forbindelse med klassiske ABCanalyser og Balance Scorecards,«fortæller Bo Kell Lind fra Vestforbrændingen, Vestfor. BO KELL LIND arbejder til daglig med forretningsstrategisk it hos Vestforbrændingen, hvor Business Analytics-værktøjer er med til at give et tværfagligt overblik over drift, salg, økonomi og de andre afdelinger. Han påpeger med erfaring fra sit arbejde hos Dansk IT, at rigtig mange logistik- og transportvirksomheder vil kunne opnå store gevinster, hvis de i højere grad begynder at analysere de tal, der til sidst danner grundlaget for budgettet og dermed årsregnskabet.»det gælder generelt virksomheder, hvor der ligger rigtig mange data og gemmer sig, som man måske ikke udnytter. Det kan være nogle kundemønstre, ruter, som giver underskud, og så videre, og som det er godt at kunne overvåge løbende. Det er vores erfaring i hvert fald.«han påpeger dog, at Vestfors marked er ganske velkendt. Vestfor leverer en række services til de kommuner, som ejer virksomheden. Dermed skal virksomheden i mindre grad bekymre sig om at afsøge nye markeder. Kvaliteten af datasæt Christian Schou er sales specialist hos it-distributøren Arrow ECS, der lever af at hjælpe virksomheder i gang med Business Intelligence- og Business Analytics-programmer. Når det handler om at starte med Business Analytics, skal visse grundlæggende elementer være på plads først, forklarer han. Som udgangspunkt er man nødt til benhårdt at vurdere kvaliteten af de datasæt, virksomheden ligger inde med. Ikke kun på budgettet, men hele vejen rundt i virksomheden. Bruger man eksempelvis Microsoft Excel, kan det være en god idé at få hjælp udefra til at vurdere, om det giver mening at investere i Business Analytics-løsninger. Men hvis man føler, at budgettet i stigende grad mangler fokus inden for særlige dele af virksomheden, eller man vil sikre sig, at man kan måle afkastet af salgskampagner korrekt, bør langt de fleste virksomheder overveje, om softwarepakker kan aflaste.»det her handler jo også om at automatisere hele den tunge afrapporteringsdel. Så i stedet for at man afsætter dygtige medarbejdere i økonomiafdelingen til at fylde regneark op, er det mere hensigtmæssigt, at de kan analysere på tallene. Det kan software hjælpe med til,«forklarer Christian Schou fra Arrow ECS. Et andet led i Business Analytics handler om de så- 3

kaldte predictive analytics. Her kan forretningen få mulighed for at se frem i tiden og lave prognoser. For Bo Kell Lind kan den type prognoser være gode fikspunkter for virksomheden.»vi laver selvfølgelig også statusnotater, statistikker og prognoser for at give kommunerne indblik og os selv overblik over, hvordan vores forretning ser ud, og hvordan vores kommuneordninger udvikler sig. Det giver overblik, en god læring og mulighed for målrettet planlægning, når vi gennemfører disse forretningsorienterede analyser,«siger han. Christian Schou fra Arrow ECS nikker genkendende til den udnyttelse af Business Analytics.»En online-boghandel kan eksempelvis forudsige, hvad den særlige type kunder, der gerne handler bøger kl. 23 søndag aften, efterspørger. På den måde kan man lave prognoser for, hvilke salgsfremstød, man skal gøre mod dem, hvis de nu viser sig at være gunstige for forretningen. På den måde kan et budget blive mere intelligent og tage forbehold for en række udviklinger, man tidligere ikke kunne kontrollere så jordnært,«fortæller Christian Schou. Tilbage hos Anders Elbak fra analysefirmaet IDC lyder det dog, at man hurtigt skal gøre sig det klart, hvor gode data man egentlig har til rådighed, før man kaster sig ud i større løsninger inden for Business Analytics til forudsigelser og forretningsoptimering.»det er klart, at de her programmer selvfølgelig ikke er bedre end den data, man fylder i dem. Men med budgetter og andre dele af organisationen, som i forvejen, måske en smule analogt, er sat i system, jamen så er grundlaget rigtig godt,«siger Anders Elbak. Skab ekstraordinær værdi ud fra data med Big Data og Analytics Version2 afholder i samarbejde med Kapacity og ArrowECS en event d. 3. juni kl. 8.30-11.30 i Mediehuset Ingeniøren. Kom og bliv opdateret med den nyeste viden inden for: - Business analytics - Business intelligence - Big data Oplægsholdere Peder Skjalm Lissner, CFO, Saxo.com Jeppe Dahl Jensen, partner, Kapacity Business Intelligence Christian Schou, Sales Specialist - BusinessAnalytics & Big Data, Arrow ECS Denmark A/S Insight live! Sted: Brygsalen, Mediehuset Ingeniøren, Valby Tid: 3. juni. kl. 8.30-11.30 Tilmeldingsfrist: 30.5. kl.12 4

EN LØSNING FRA KAPACITY GIVER DIG SVAR PÅ (NÆSTEN) ALT Din virksomheds succes afhænger i stigende grad af muligheden for hurtig og korrekt indsigt i dine nøgletal. dig indsigt i de data, der giver dig mulighed for at drive din forretning mere effektivt. En Business Analytics løsning fra Kapacity kan måske ikke svare på, om det var hønen eller ægget, der kom først, men den kan helt sikkert give Klik ind på www.kapacity.dk og bliv inspireret af, hvordan virksomheder som Magasin, Actona Company og Saint-Gobain har gjort. Kapacity a/s Forbindelsesvej 12 Kolding Åpark 1 Slotsgade 35A 2100 København Ø 6000 Kolding 9000 Aalborg Tlf.: +45 4420 9899 www.kapacity.dk info@kapacity.dk

Hurtigt og billigt: Business Analytics letter på de tunge regnskabsbøger Hos online-boghandlen Saxo.com er de tunge årsregnskaber skiftet ud med løbende budgetter takket være Business Analytics. Overgangen til et mere agilt budget var overraskende billig og hurtig. Henrik Nordstrøm Mortensen Uanset om du sidder som kasserer i den lokale tennisklub eller CFO i en større dansk virksomhed, så kender du frygten: Stemmer budgettet nu? Har vi tabt penge? Og hvad har vi råd til at investere for næste år? Men hvor kassererens kasse sjældent løber helt af sporet, kan situationen se noget anderledes ud, hvis man driver Danmarks største online-boghandel. På Østerbro i København har virksomheden Saxo.com siden 2005 solgt bøger på internettet. Med godt fem millioner bogtitler online og 500.000 kunder afhænger den økonomiske styring hos Saxo.com i høj grad af agilitet og løbende forecast. Værktøjet hertil hedder Business Analytics. Det går kort sagt ud på at kunne forudsige prisfald og stigninger, kundemønstre og andre væsentlige ændringer for ens forretning og dermed det budget, virksomheden styres efter. Og det handler om at kunne visualisere tal i grafer, kurver og diagrammer. Business Analytics-programmer kan ses som en gren af Business Intelligence og Big Data, der handler om at behandle de store mængder data, som blandt andet online-virksomheder skaber, og så arbejde ud fra dem på en lærende måde fremfor blot at afrapportere dem i regneark og så ellers ikke foretage sig andet. Peder Skjalm Lissner, der er CFO hos Saxo.com, er ikke i tvivl om, at Business Analytics-værktøjerne har gjort virksomheden mere dynamisk.»i en omskiftelig omverden giver det ikke mening at planlægge den økonomiske udvikling baseret på et kalenderår, hvor budgettet er låst for 12 måneder. Der er behov for processer og dynamiske modeller, der støtter op om udviklingen i forretningen, og analyser af, hvordan performance kan forbedres. I stedet for at bruge ressourcer på at tilpasse modeller, indsamle tal og forklare afvigelser til nogle budgetforudsætninger, som alligevel er forkerte,«siger Peder Skjalm Lissner og fortsætter:»derfor bruger vi nu programmer, som gør, at vi kan overvåge og monitorere vores budget løbende, så vi er agile på en helt ny måde, når det handler om at styre vores økonomi.«dermed kan Saxo.com helt ned på dagsbasis vurdere, om en bestemt varegruppe skal understøttes bedre i for- PEDER SKJALM LISS- NER, CFO hos Saxo.com, er ikke i tvivl om, at Business Analytics-værktøjerne har gjort virksomheden mere dynamisk. 6

»Sådan lidt firkantet sagt bruger vi vores økonomiressourcer langt bedre, efter vi fik implementeret et Business Analytics-system.«hold til markedsføring, om nogle bogleverancer svigter, og hvilke salgsfremstød der egentlig virker. Og på den måde kan virksomheden løbende ændre retning. Forsimpler virksomhedens processer Er man interesseret i at slanke virksomhedens processer, når det kommer til at udarbejde budgetter og forecasts, er Business Analytics-programmer i dag et godt skridt på vejen. Det mener Christian Schou, der er sales specialist hos virksomheden Arrow ECS Denmark og har flere års erfaring med produkter inden for Business Analytics.»Ved at følge med i budgettet in real time sikrer man også, at virksomhedens enkelte afdelinger og led i stigende grad får lettere ved at forstå den retning, der er nødvendig, hvis virksomheden vil optimere. Så væk er de klassiske årsrapporter, og i stedet er kommet en række softwareløsninger, som gør det hele mere overskueligt,«siger Christian Schou. Tilbage hos Saxo.com i København er tilgangen til intelligente budgetter ikke blot noget, der er en sælgers våde drøm. Værktøjer giver gevinster på bundlinjen. I stedet for at virksomhedens økonomiafdeling bruger tid på at indsamle og fylde regneark op med tal, kan tiden bruges mere fornuftigt:»sådan lidt firkantet sagt bruger vi vores økonomiressourcer langt bedre, efter vi fik implementeret et Business Analytics-system. Nu kan vi bruge tiden på at analysere tallene og fremskrive salgsudviklinger, markedsfremstød og lignende. Det giver mulighed for løbende at revurdere vores strategi baseret på forventninger til den fremtidige performance og iværksætte nye tiltag,«forklarer Peder Skjalm Lissner. En billig og let overgang Gennemgår man markedet for Business Analytics-løsninger, kan ens katalog hurtigt blive fyldt til renden med både meget store forretningsløsninger og de mest basale talprogrammer. Men for Saxo.com var implementeringen af det såkaldte IBM Cognos Insight-program smertefri. Vil man som virksomhed have startpakken til det program, kan det gøres for ned til 2.500 kroner for en desktop-version, der hurtigt og simpelt kan omsætte budgettet til en visuel oplevelse, samtidig med at man kan lave en række prognoser og forecast-perioder. I alt varede indkøringsperioden godt tre uger.»det, synes jeg, er rigtig hurtigt. Med en smule hjælp fra konsulenthuset Kapacity, nogle dygtige medarbejdere og nogle klare interne målsætninger var vi hver især skarpe på, hvor processerne skulle optimeres, hvilke nye informa-tioner vi skulle have skabt overblik over, og hvad der fungerede fint, som det var. En billig og let overgang, der dog forudsætter, at der er godt styr på dataen i et datawarehouse,«fortæller Peder Skjalm Lissner fra Saxo.com. Saxo.coms program virker ved, at man ganske simpelt trækker eksempelvis en Microsoft Excel-fil over i programmet. Når det er sket, kan der laves OLAP (online analytics processing), og Cognos-systemet vil drage fordel af in-memory, der giver mulighed for at indlæse data direkte i hukommelsen på ens server i stedet for at have data liggende på harddiske.»vi står altså med et agilt program, der gør talbehandlingen lettere og samtidigt sjovere og mere forståelig for de folk her i virksomheden, som til daglig ikke arbejder VED AT FØLGE MED i budgettet in real time sikrer man, at virksomhedens enkelte afdelinger og led i stigende grad får lettere ved at forstå den retning, der er nødvendig, hvis virksomheden vil optimere, siger Christian Schou, sales specialist hos Arrow ECS Denmark. 7

INSIGHT I FREMTIDEN kommer Saxo.com til at konkurrere med andre virksomheder på forståelsen af data, siger Jørgen Balle Olesen, direktør i Saxo.com. med økonomi. Dermed kan vi visuelt også præsentere budget og forecast mere overskueligt end tidligere. Og producere et opdateret forecast på meget kortere tid end tidligere,«siger Peder Skjalm Lissner. Konkurrere på forståelsen af data På et mere overordnet plan forsøger Saxo.com samtidig at lære langt mere af de data, virksomheden har. Data kan nemlig give virksomheden bedre indsigt i, hvilke salgskampagner der virker hvornår og hos hvem. Hvad der gerne skal omsættes for på en given dag, hvem der egentlig køber bøger søndag aften kl. 23, og hvor meget der i så fald bliver købt. Dertil en bunke af andre informationer, også kaldet Big Data. Jørgen Balle Olesen, der er direktør for Saxo.com, videreførte i 1998 den familieejede virksomhed med et klart formål; data. I 2005 blev grundstenene nemlig lagt til en online-virksomhed.»dengang var vores kundegrundlag lille, omsætningen lav og så videre. Men i dag trækker vi så meget data ud om kunderne, at vi i fremtiden kommer til at konkurrere med andre virksomheder på forståelsen af data. Dermed er hele Big Data-tankegangen noget, der vil tegne Saxo.coms DNA,«fortæller Jørgen Balle Olesen. Omstillingen fra at være en mere traditionel onlinevirksomhed tiltaler også virksomhedens finansdirektør Peder Skjalm Lissner:»Som økonomimand elsker jeg jo facts. Både med Business Analytics-redskaberne og Saxo.com som en datavirksomhed kan vi træffe beslutninger på et mere oplyst, faktabaseret grundlag, fordi vi lærer af vores data fremfor bare at parkere dem på en server,«siger han. Som eksempel på, hvor Saxo.com bruger sin dataviden, nævner direktør Jørgen Balle Olesen en simpel sektion på sitet, der hedder andre, der købte denne bog, har også købt. Det er en tilkøbsmulighed, som sitet har kørt med noget tid nu, og den er skabt på baggrund af Big Data.»I forsøgsfasen med det her tilkøb øgede vi omsætningen med 10 procent på en dag, hvilket siger noget om værdien af at forstå sine data bedre,«siger han. Dertil analyserer virksomheden også på salgsfremstød, annoncer, købsmønstre og vil på længere sigt også kunne give forfattere feedback på e-bøger, hvor man blandt andet kan måle kundernes læsehastighed igennem bogen og så konkludere, hvilke kapitler der er sværest at forstå. 8

Premier Business Partner Er Big Data det nye bacon? Big Data er blevet hyldet som alt fra et nyt grundstof til det nye bacon. Kom til Version2 Insight Live og hør om Arrow ECS tilgang til Big Data. Med praktiske eksempler vil vi belyse emnet på en måde, der giver mening for din forretning. Læs mere om Arrow ECS på: www.ibmsolutions.dk Arrow ECS Denmark tlf. +45 70 25 45 00 www.arrowecs.dk Aarhus Jens Juuls Vej 42 DK-8260 Viby J København Baltorpvej 158 DK-2750 Ballerup

Selv omfattende software kan ikke forudsige fremtiden Danske virksomheder købte i 2012 for 1,7 milliarder kroner software til behandling af budgetter, Business Analytics og databehandling bredt. Oftest for at kunne lave forecast og forsøge at se ind i fremtiden. Men det er stadig lidt sælgernes våde drøm, mener forsker. Henrik Nordstrøm Mortensen Forestil dig, at du har designet og skabt en smartphone, der kommer på markedet i 2007. Forinden har verdens teknologivirksomheder endnu ikke kunnet sælge ideen om trykfølsomme skærme til mobiltelefoner og heller ikke haft den rette teknologi til at gøre det. Fire år efter er telefonen solgt i millioner af eksemplarer hele verden rundt og blevet den primære indtægtskilde for din virksomhed. Skal man tro salgsmaterialet for Business Analytics og Big Data, er vi teknologisk på vippen til at kunne forudsige fremtiden, når det handler om budgetoptimering, salgskampagner og afkast eksempelvis når man vil sælge smartphones. Kort sagt kan man forudsige fremtiden baseret på de data, man har til rådighed, og de markedsanalyser, man på længere sigt laver prognoser på. Men intet program, uafhængigt af regnekraft og agilitet, kunne nogensinde have forudsagt den salgssucces, som Apples iphone blev, efter den første gang landede hos kunderne i 2007. Det er holdningen hos Simon Torp, der er lektor, ph.d. i økonomi ved School of Business and Social Sciences i Herning. Han har i flere år forsket i optimering af virksomheders økonomiafdelinger og nye processer. Hertil har han også set et voksende marked for Business Analytics og Big Data-programmer i Danmark, hvor der i 2012 blev indkøbt for 1,7 milliarder kroner software til netop den type optimering ifølge analysevirksomheden IDC. Forskeren forholder sig dog kritisk til nogle af de flotte salgsargumenter, som ofte følger med programmerne.»selvfølgelig har man i dag en række tekniske løsninger til at gøre det her område mere agilt. Men man vil aldrig med sikkerhed kunne lave egentlige langtidsprognoser og forudsigelser. Så havde vi jo heller ikke oplevet en finanskrise på samme måde. Og vi havde heller ikke afblæst finanskrisen, som den efterhånden er blevet nogle gange. Det samme kan siges til virksomheder, der vil i gang med det her,«siger Simon Torp. Han henviser dog til, at det selvfølgelig er positivt, at virksomheder i dag har sagt farvel til tunge årsregnskaber og i stedet med de rette softwareløsninger kan moni- BUSINESS ANALY- TICS-PROGRAMMER vil aldrig med sikkerhed kunne lave egentlige langtidsprognoser og forudsigelser, understreger Simon Torp, lektor, ph.d. i økonomi ved School of Business and Social Sciences. 10

»Forudsigelsen kan også blive en hæmsko, så man alene lader prognoserne styre virksomheden fremfor at holde kort snor i sig selv lige nu og her og huske den sunde fornuft og kritiske sans.«torere og overvåge deres indtægter og udgifter løbende in real time. Men igen falder det tilbage på de uforudsete ting, man aldrig kan gardere sig imod. Lektoren tager udgangspunkt i en budgetopfølgning:»en budgetopfølgning vil altid være bagudskuende og en smule tung. Ja, man kan visualisere det bedre end tidligere og overvåge en del af det løbende. Men der vil altid opstå uforudsete ting. Retssager om patenter, svigtende leverancer, en smule kundeutilfredshed, nye trends eller revolutionerende nye produkter fra konkurrenterne og lignende, som de her programmer intet kan gøre ved. Dertil heller ikke diverse risikovurderinger,«fortæller Simon Torp. Forudsigelsen kan blive en hæmsko Samtidig skal virksomhederne undgå, at finansdirektøren og de økonomiansatte forfalder til at lade systemerne alene forudsige og analysere fremtiden. Især henviser Simon Torp til de udvidede muligheder for at lave de såkaldte predictive analytics, der optegner prognoser og forsøger at give virksomheden mulighed for at kigge ind i fremtiden.»forudsigelsen kan også blive en hæmsko, så man alene lader prognoserne styre virksomheden fremfor at holde kort snor i sig selv lige nu og her og huske den sunde fornuft og kritiske sans. En forudsigelse bliver jo aldrig bedre end de data, man har til rådighed. Og dertil en smule held og tilfældighedernes spil, som også Apple havde brug for, da virksomheden lancerede sin iphone i 2007,«siger forskeren. Han henviser til et andet eksempel. Selvom en online-boghandel som Saxo.com laver analyser af kundernes bogkøb og købsmønstre, kunne ingen have forudset Yahya Hassans succes som digter. Dermed ligger der stadig en lang række parametre gemt:»en udslagsgivende person som Yahya Hassan kunne de her data- og talprogrammer aldrig have forudset. Dermed er der en række parametre, som menneskers adfærd, vores nysgerrighed og lyster, der er svære at sætte på formel,«siger Simon Torp. Ikke bare vidunderværktøjer Apples iphone er et godt eksempel på, at historien har en tendens til at fokusere på succeshistorier frem for dem, der mislykkedes. Både Microsoft, Nokia og flere andre var i 2007 også i gang med udviklingen af smartphones, men måtte se sig slået med længder af magtfulde Apple, mener Simon Torp.»De fleste softwareprogrammer til det her vil gerne fortælle, hvad kunderne gør, før de selv er klar over det. Men der kan altid foregå noget uventet. Ingen kunne have forudset succesen af Apples iphone. Ingen troede på det, og Apple måtte sætte en del af sin lid til held. Sådan er det stadig, når man vil indrette budgettet og sin forretningsmodel. For uforudsete ting sker bare,«forklarer forskeren. Selvfølgelig kan man inden for visse brancher tale om langt mere stabilitet, end når man fokuserer på teknologivirksomheder. Eksempelvis har blomsterhandlerne mere travlt på Valentins dag, cykelbutikkerne under Tour De France og slankekure-forfattere lige efter nytårsaften. Og Arla har en nogenlunde idé om, hvor mange tusinde liter mælk kunderne skyller ned hver dag. Altså er nogle brancher mere stabile end andre. Simon Torp påpeger dog:»virksomhederne skal passe meget på, at det her ikke bare bliver vidunderværktøjer, man straks griber til og så regner med, at nu kan fremtiden kortlægges. Historien viser, at sådan hænger det bare aldrig sammen uanset hvor meget regnekraft, brugervenlighed, og hvor mange genvejstaster man fylder i Business Analytics.«11

Værktøjer til Business Analytics Christian Schou, sales specialist hos konsulentfirmaet Arrow ECS, giver her nogle bud på gode programmer til Business Analytics og generel tal- og databehandling. EXCEL BOARD Nogle kalder Excel for verdens mest udbredte Business Intelligence og Business Analytics-værktøj. Det er let og fleksibelt at bruge og kan håndtere ret store datamængder. Programmet indgår som led i Microsofts Office 365-pakke, der også leverer cloud-baserede løsninger. Svagheden ved at bruge Excel er risikoen for fejlindtastninger, komplicerede kæder, og at der let opstår flere versioner af sandheden. Board er et forholdsvis nyt navn på det danske Business Analytics-marked. Det schweiziske produkt samler Business Intelligence og budgettering i ét værktøj. Mange virksomheder efterspørger en mere smidig budgetproces, så værktøjet har sin plads, også i Danmark. Board deler strategi med både IBM og SAP ved at tilbyde en samlet løsning. Board henvender sig dog mere til lidt mindre virksomheder end eksempelvis SAP. TARGIT MICROSOFT SQL SERVER Danske Targit laver en solid BI-suite, som primært henvender sig til Microsoft NAV & AX-kunder. Det integrerer fint med Microsofts BIstack og har som noget særligt en Storyboard-funktion, hvor man via storskærme kan kommunikere vigtige nøgletal på en visuel lækker måde. IBM COGNOS INSIGHT Microsoft SQL Server er den trofaste arbejdshest, der står i mange virksomheders serverrum. I sammenhæng med dataanalyse har SQLserveren gennemgået en stor udvikling siden 2005 og leveres i dag komplet med værktøjer til at bygge og administrere en Business Intelligence-løsning. Den er tæt integreret med både Office-pakken og SharePoint-portalen. Når man taler om BI i de nordiske lande, kommer man ikke uden om Microsoft. Cognos Insight er et Business Analytics-produkt, der kan bruges til datavisualisering og som analyseværktøj for superbrugeren. Derudover kan det bruges til budgettering og forecast. Der er rig mulighed for at lave lækre visualiseringer, og der er bliver hele tiden lavet nye grafiske elementer, som kan downloades gratis. Cognos Insight er ligeledes en integreret del af den øvrige Cognos Suite. RAPIDMINER Da analysefirmaet Gartner for første gang offentliggjorde deres Advanced Analytics Kvadrant, var Rapidminer som kun én ud af fire med blandt lederne. Produktet er ikke nyt, men har indtil nu mest været brugt i universitets- og forskningskredse. Ifølge Gartner kan produktet mange ting, som bruges i Big Dataanalyser, såsom datamining og analyse af ustruktureret data. 12

SPONSORER Disse virksomheder har sponsoreret dette Insight om Business Analytics. Kapacity er blandt de toneangivende aktører inden for Business Analytics-løsninger baseret på førende software fra IBM Cognos, Microsoft og Targit. Vi dækker hele Danmark med 30 konsulenter på kontorer i København, Kolding og Aalborg. Kapacity A/S, Forbindelsesvej 12, 2100 København Ø, tlf. 4420 9899, info@kapacity.dk Arrow ECS er en vigtig sparringspartner og udvidet ressource for både IBM, kunder og Business Partnere. Vi træner og udvikler vores partnere i produkter og teknik, så du som kunde er garanteret den mest kompetente leverandør og samarbejdspartner, når du vælger en IBM-løsning. Læs mere på www.ibmsolutions.dk 13

Version2 Insight 2014 Version2 Insight klæder it-beslutningstagere på til at træffe beslutninger om centrale it-emner og udkommer 8 gange i 2014. Ønsker du at høre mere om mulighederne for at blive sponsor i Version2 Insight, så kontakt Helle Francois Andersen på 3326 5397 eller hfa@version2.dk INSIGHT i 2014: Datacenter (februar) It-sikkerhed DDoS (marts) Bring Your Own Device (april) Converged Infrastructure (maj) Social Project Management (august) Storage & Flash (september) Projektværktøjer (november) Find tidligere udgaver af Insight her: http://whitepapers.version2.dk/whitepaper/8010/condition/insight/#searchtop INSIGHT