Stenrand Delområde Foreslået udvidelse af graveområde

Stenrand Delområde Foreslået udvidelse af graveområde Natura 2000-væsentlighedsvurdering Oktober 2015 Rekvirent Rådgiver Region Sjælland Orbicon, Jens Juuls Vej 16, DK 8260 Viby Projektnummer 1321400127-18 Projektleder Arense Nordentoft Tekst Kathrine Mortensen og Bo Klinkvort Kempel Kvalitetssikring Henrik Skovgaard Revisions nr. 0.1 Godkendt af Arense Nordentoft Udgivet 21-10-2015

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 2. Lovgrundlag... 5 2.1 Natura 2000... 5 2.2 Gunstig bevaringsstatus... 6 2.3 Habitatdirektivets Bilag 4... 7 2.4 Natura 2000-område nr. 156... 8 2.1.1 Habitatområdet... 9 2.1.2 Fuglebeskyttelsesområdet... 11 2.1.3 Bilag 4 arter... 13 2.5 Bevaringsmålsætning for Natura 2000-området... 14 3. Konklusioner... 18 3.1 Vurdering... 18 4. Referencer... 24 2 / 24

1. BAGGRUND I forbindelse med udarbejdelse af ny råstofplan 2016-2027, er der indkommet forslag til udvidelse af graveområdet Stenrand Delområde i Kalundborg Kommune (Fig. 1.1) For at vurdere om det foreslåede nye råstofgraveområder eventuelt kan indgå som fremtidige råstofgraveområder i Region Sjællands råstofplanlægning, har regionen indledningsvis foretaget en screening af, om der er væsentlige natur-, miljø- og planforhold, der vil blive berørt. I forbindelse med denne screening er der gennemført en miljøvurdering af det foreslåede råstofgraveområde for sand, grus og sten, som ligger i umiddelbar tilknytning til det eksisterende råstofgraveområde Stenrand Delområde. Ifølge screeningen kan det ikke udelukkes, at råstofindvinding på det foreslåede areal kan ske uden en væsentlig påvirkning af Natura-2000 området. Det er på denne baggrund at dette notat er udarbejdet. Formålet er at klarlægge, om en råstofindvinding inden for det foreslåede område kan ske uden en væsentlig påvirkning af Natura-2000 område nr. 156. Det foreslåede råstofgraveområde ved Stenrand Delområde ligger lige øst for grænsen til et internationalt (Natura 2000) naturbeskyttelsesområde, der er udpeget for at beskytte en lang række arter og naturtyper. I kraft af sit EU medlemskab er den danske stat forpligtet til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Af dette følger, at myndighederne ikke kan tillade planer, projekter eller aktiviteter, der skader Natura 2000-områderne og deres udpegningsgrundlag. Vurderingen forholder sig alene til det foreslåede råstofgraveområde og inddrager ikke eventuelle afledte aktiviteter som nye kørselsveje eller lignende, da der ikke aktuelt foreligger oplysninger om dette. I forbindelse med en senere ansøgning om indvinding skal der foretages en nærmere vurdering af råstofgravningen inklusive transportruter mm. og eventuelt udarbejdes en VVM, hvor disse forhold vil blive vurderet nøjere. 3 / 24

Figur 1.1 Det foreslåede råstofgraveområde er beliggende ca. 1 km øst for Svebølle i Kalundborg Kommune. 4 / 24

2. LOVGRUNDLAG 2.1 Natura 2000 Det foreslåede råstofgraveområde ligger lige øst for grænsen for Natura 2000-område nr. 156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Desuden er Natura 2000 område nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken beliggende ca. 2,2 km syd for det foreslåede råstofgraveområde. Det foreslåede råstofgraveområde vil ikke kunne fjernpåvirke habitatområdet i Natura 2000 område nr. 157, da Natura 2000 område nr. 157 er beliggende ca. 2,2 km syd for det foreslåede råstofgraveområde. Habitatområdet i Natura 2000 område nr. 157 behandles derfor ikke nærmere i dette notat, mens fuglebeskyttelsesområdet indgår. Områderne er et af Danmarks i alt 252 Natura 2000 områder, der omfatter 113 Fuglebeskyttelsesområder og 261 Habitatområder. Natura 2000-områderne er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Naturstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen gennemgår og uddyber bekendtgørelsens bestemmelser. Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af Natura 2000-områderne kan kort beskrives således: Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (væsentlighedsvurdering). Hvis den foreløbige vurdering konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en egentlig konsekvensvurdering i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades. I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger. Habitatbekendtgørelsen indeholder desuden et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets Bilag 4 (Søgaard & Asferg 2007). 5 / 24

Habitatbekendtgørelsen fastsætter således et krav om en foreløbig vurdering af planer og projekter. Den foreløbige vurdering, der er udtryk for et kvalificeret skøn, gennemføres for at vurdere, om en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område. Genstanden for denne vurdering er Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Udtrykket væsentligt skal fortolkes objektivt, men skal samtidig ses i forhold til de lokale miljø- og naturforhold, herunder baggrundsbelastningen. Det er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hvis planen eller projektet risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område, dvs. hvis planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om projektet er lokaliseret inden for eller uden for et Natura 2000-område, som tilfældet er ved Stenrand delområde. Det afgørende er, om planen eller projektet, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke arter og/eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, i væsentlig grad. Vurderingen skal foretages på baggrund af forsigtighedsprincippet. Dette indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om væsentlige påvirkninger, dvs. at væsentlige påvirkninger ikke kan udelukkes, skal hensynet til de udpegede områder vægtes højest. Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilfælde, hvor de videnskabelige oplysninger er ufuldstændige eller usikre. Områdernes størrelse og karakter kan have betydning for, hvad der ud fra en proportional betragtning skal vurderes nærmere. Ofte vil det på forhånd, for visse arter og naturtyper, helt kunne afvises, at en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning f.eks. hvis et projekt lokaliseres uden for Natura 2000-områder, og det uden rimelig tvivl kan konkluderes, at naturtyper og arter inde i områderne ikke påvirkes, alene på grund af afstanden. 2.2 Gunstig bevaringsstatus I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er forskelligt for de enkelte arter og naturtyper, men begrebet er søgt præciseret og gjort målbart (se bl.a. Søgaard et al. 2005). For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og at arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, enten skal være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. 6 / 24

For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet med den pågældende naturtype skal være stabilt eller stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. 2.3 Habitatdirektivets Bilag 4 Af Habitatdirektivets Artikel 12 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter (anført på direktivets Bilag 4, uanset om disse forekommer inden for eller uden for et Natura 2000-område). Direktivets artikel 12 er implementeret i dansk lovgivning gennem ovennævnte Habitatbekendtgørelse samt Bekendtgørelse nr. 901 af 11/07/2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (Artsfredningsbekendtgørelsen). Habitatdirektivets Bilag 4 omfatter bl.a. alle arter af flagermus. For disse arter indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod (1) forsætlig drab eller indfangning, (2) forsætlig forstyrrelse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migration, (3) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Ifølge vejledningen til Habitatbekendtgørelsen defineres yngleområder i denne sammenhæng som områder, der er nødvendige for (1) parring eller kurtisering, (2) redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning, (3) opvækst af yngel og unger. Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Områder, der benyttes til fødesøgning, er således ikke omfattet af beskyttelsen, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde. Det skal i denne forbindelse sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Ved den økologiske funktionalitet forstås de samlede livsvilkår, som et område tilbyder en given art. Til forskel fra Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip for beskyttelsen af Bilag 4-arter uden for disse områder; dog skal de almindelige forvaltningsretlige krav til sagens belysning være opfyldt. Afsnit 6.5 og 6.6 i Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (fra juni 2011), berører emnet. Råstofplaner nævnes specifikt som et emne, hvor udskydelse af endelig stillingtagen til konkret håndtering af bilag IV arter kan være nødvendig. Dog nævnes det også, at der skal foreligge en foreløbig vurdering, og at hvis den foreløbig vurdering viser, at bilag IV-arter kan påvirkes, bør det belyses nærmere og vurderes om yngle- og rasteområder bliver beskadiget eller ødelagt eller forskellige livsstadier af bilag IV planter bliver ødelagt. Hvis det i den foreløbige vurdering er åbenbart, at områderne kan beskadiges eller ødelægges, er der som regel ikke grundlag for at vedtage planen. 7 / 24

Det nævnes også, at hvis naturområder eller halvnaturområder berøres af en plan, er der en stor sandsynlighed for, at bilag IV-arters yngle- eller rasteområder kan blive berørt (typisk gælder det vandhuller og deres omgivelser, moser og enge, løvskove eller skovnære områder, vandløb, solbeskinnet, uforstyrret græsland). 2.4 Natura 2000-område nr. 156 Natura 2000-område nr. 156 består af Habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge. Natura 2000-området har et samlet areal på 3.400 ha og er afgrænset som vist i Figur 2.1. Området strækker sig fra Saltbæk Vig i vest til Undløse Bro i Øst. To vandløbssystemer indgår i området, dels Bregninge Å, der via et reguleret forløb løber ud i Sejerø Bugt, og dels Åmose Å, der via Tissø løber ud i Storebælt. Den vestlige del af Åmose Å, nedstrøms Bromøllerøret er fin og ureguleret. Opstrøms røret er åløbet gennemreguleret og monotont. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 156 består af Habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge som er vist i Tabel 1. Figur 2.1 Natura 2000-område nr. 156, der består af Habitatområde nr. 137. Placeringen af det foreslåede råstofgraveområde er vist med en rød streg. Ca. 2,2 km syd for det foreslåede råstofgraveområde er Natura 2000 område nr. 157, der består af Habitatområde nr. 138 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 100. 8 / 24

Tabel 1: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 156, der består af Habitatområde nr. 137 Store Åmose, Skarresø og Bregninge. Udpegningsgrundlag Type Nr. Art/naturtype Habitatområde 137 Naturtype 3140 Kransnålalge-sø Naturtype 3150 Næringsrig sø Naturtype 3160 Brunvandet sø Naturtype 3260 Vandløb Naturtype 6210 Kalkoverdrev Naturtype 6230 Surt overdrev Naturtype 6410 Tidvis våd eng Naturtype 7120 Nedbrudt højmose Naturtype 7140 Hængesæk Naturtype 7210 Avneknippemose Naturtype 7220 Kildevæld Naturtype 7230 Rigkær Naturtype 9110 Bøg på mor Naturtype 9130 Bøg på muld Naturtype 9150 Bøg på kalk Naturtype 9160 Ege-blandskov Naturtype 91D0 Skovbevokset tørvemose Naturtype 91E0 Elle- og askeskov Art 1016 Sump vindelsnegl Art 1149 Pigsmerling Art 1166 Stor vandsalamander Art 1355 Odder 2.1.1 Habitatområdet Habitatområdet er udpeget for 18 forskellige naturtyper, der alle er kortlagt inden for områdets grænser. Området for det foreslåede råstofgraveområde ligger udenfor Natura 2000-områdets grænser, og der er ingen beskyttede terrestriske Natura 2000-naturtyper i det foreslåede råstofgraveområde. Ud fra luftfotos vurderes det, at det foreslåede råstofgraveområde hovedsageligt består af plantage og en mindre 3 beskyttet sø. De nærmeste arealer med kortlagte terrestriske Natura 2000-naturtyper findes indenfor Natura 2000-områdets grænser, som er beliggende i kort afstand til det foreslåede råstofgraveområde, som det kan ses på Figur 2.2. I nærheden af det foreslåede råstofgraveområde er der kortlagt arealer med 91E0 Elle- og askeskov, 6410 Tidvis våd eng, 9160 Ege-blandskov, 9130 Bøg på muld, 6210 Kalkoverdrev og 7230 Rigkær. 9 / 24

Figur 2.2 Placeringen af det foreslåede råstofgraveområde i forhold til nærmeste beskyttede naturtyper i Natura 2000 området. Nærmeste beskyttede naturtyper i Natura 2000-området er beliggende lige op ad det foreslåede råstofgraveområde. Med hensyn til Habitatområdets 4 udpegningsarter findes der ikke i eller nær det foreslåede råstofgraveområde egnede levesteder for disse: Sump vindelsnegl lever typisk i vådområder i vegetationen lige omkring vandoverfladen og er meget sårbar overfor vandstandsændringer. Det typiske levested for sump vindelsneglen er på stængler og blade på Star-arter, sødgræs, pindsvineknop, iris, dunhammer og lignende planter. Disse planter finder man ofte i rigkær. Det foreslåede råstofgraveområde er ca. 500 meter fra det nærmeste rigkær, og der er dermed ikke risiko for at påvirke vandstanden i dette område. Pigsmerling levested formodes at være i å-systemet ved Bregninge Å og Åmose systemet. Det foreslåede råstofgraveområde vurderes ikke at påvirke vandstanden i vandløbet og dermed levevilkårene for pigsmerling. Stor vandsalamander yngler i vandhuller af varierende størrelse og raster desuden på land, oftest nær ynglevandhullerne. Levestederne for stor vandsalamander er ikke kortlagt, men det er sandsynligt, at den findes i habitatområdet og de tilstødende områder. Det foreslåede råstofgraveområde vurderes ikke at påvirke vandstanden i vandhuller i habitatområder eller i øvrigt forringe levevilkårene for stor vandsalamander 10 / 24

Odder er tilknyttet vådområder og findes i såvel stillestående som rindende vand, og både i saltvand og ferskvand, især søer og moser med store rørskovsområder. I Danmark er den nataktiv og opholder sig i en hule under buske eller trærødder om dagen. Bregninge Å er ikke et oplagt yngle- og rasteområde for odder. Da der ikke vil ske nogen forringelse af vandstanden eller forholdene i vandløbet i åen, vil hverken en fast bestand eller eventuelle migrerende oddere få forringet levevilkårene. Se også gennemgangen i Tabel 2. 2.1.2 Fuglebeskyttelsesområdet Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er fuglebeskyttelsesområde F100, som er beliggende ca. 2,2 km syd for det foreslåede råstofgraveområde i Natura 2000 område nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken. I forhold til Fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter er problemstillingen vedrørende det foreslåede råstofgraveområde kun relevant, hvis det pågældende råstofområde kan være af betydning for Natura 2000-områdets ynglefugle ved f.eks. at tjene som fourageringsområde eller ekstra yngleplads, f.eks. i år, hvor ynglen slår fejl i Fuglebeskyttelsesområdet. Havørn yngler i både løv- og nåleskov og i nærheden af vand eller større vådområder, hvor den kan finde føde. Havørn er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. I DOFbasen.dk (2010-2015) forligger der ingen registreringer af arten i det foreslåede område. Fiskeørn yngler ved klare og gerne isolerede søer, der er omkranset af skov, især skovfyr. Fiskeørn er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og yngler regelmæssigt i fuglebeskyttelsesområdet i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer af arten i det foreslåede område. Brushane yngler på større, fugtige og afgræssede strandenge. Uden for yngletiden ses arten på enge, marker og ved lavvandede kyster, ofte sammen med andre vadefugle. Brushane er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer af arten i det foreslåede område. Dværgterner yngler og træffes på sandstrande, sandrevler og småøer. Dværgterner er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer af arten i det foreslåede område. Rørdrum yngler i uforstyrrede, udbredte tagrørsskove ved bredden af søer og fjorde og i mindre udstrækning i sumpe. Rørdrum har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i fuglebeskyttelsesområdet, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende 11 / 24

arter. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer af arten i det foreslåede område. Rørhøg yngler i rørskove i moser og ved søer. Føden søger de over rørskoven og i det åbne land over dyrkede marker med vintersæd samt udyrkede områder med enge. Rørhøg har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i fuglebeskyttelsesområdet, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer med ynglepar i det foreslåede område, men arten er blevet observeret i 2015. Rød glente er en fåtallig ynglefugl, som findes spredt over hele Danmark, men dog sjældent i den vestlige del af Jylland. Arten yngler oftest i områder med en mosaik af marker, småskove, hegn etc. I praksis kan arten slå sig ned næsten alle steder i det danske landbrugsland. Reden placeres i smålunde eller skovbryn med ingen eller meget få menneskeskabte forstyrrelser. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer af ynglepar i det foreslåede område, men arten er blevet observeret i 2015. Plettet rørvagtel yngler i ferske sumpområder, hvor vanddybden ikke overstiger 30 cm. Arten synes at foretrække vandområdernes starzone, men er også registreret i ukultiverede engområder i ådale med tidvise oversvømmelser. Arten er trækfugl, der overvintrer i Afrika og til dels i Indien. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer af arten i det foreslåede område. Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme eller langs kysten og ved søer ofte i selskab med havterne eller hættemåger. Arten er trækfugl, der overvintre langs Vestafrikas kyster. Fjordterne er udbredt langs de danske kyster og ved større søer undtagen på Bornholm, men udbredelsen har samlet set været i tilbagegang siden 1980. Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation/forstyrrelse på ynglepladserne især fra ræve. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer af arten i det foreslåede område. Pibesvane er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i fuglebeskyttelsesområdet, dvs. for talrige arter skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (herunder Fiskeørn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer af arten i det foreslåede område. Sangsvane er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (herunder Fiskeørn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer af arten i det foreslåede område. 12 / 24

Sædgås er ligeledes opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I. Endvidere er arterne regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at de i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. Arten er trækfugl og fuglebeskyttelsesområdet anvendes til at fouragere i samt som rasteområde. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer med arten i det foreslåede område. Grågås er ligeledes opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I. Endvidere er arterne regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at de i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. Arten er trækfugl og fuglebeskyttelsesområdet anvendes til at fouragere i samt som rasteområde. I DOFbasen.dk (2010-2015) foreligger der ingen registreringer af ynglepar i det foreslåede område, men arten er blevet observeret i 2015. Der foreligger således få spredte registreringer af enkelte af de nævnte arter, men der er ikke kendskab til ynglefund inden for det foreslåede råstofgraveområde, og områdets beskaffenhed taget i betragtning, er det usandsynligt, at området har nævneværdig værdi som yngle- eller fourageringsområde for de nævnte udpegningsarter i Fuglebeskyttelsesområdet. Da det foreslåede råstofgraveområde ligeledes er beliggende ca. 2,2 km nord for Fuglebeskyttelsesområdet, vil der ikke foregå nogen fjernpåvirkning af Fuglebeskyttelsesområdet, og der vil ligeledes ikke være nogen fysisk påvirkning af fuglebeskyttelsesområdets udpegede arter. Se også gennemgangen i Tabel 2. 2.1.3 Bilag 4 arter Der er ikke registreret Bilag IV arter indenfor det foreslåede råstofgraveområde. Vurderet alene ud fra dyrenes geografiske udbredelse i Danmark kan en række strengt beskyttede arter omfattet af Habitatdirektivet forekomme i området for det foreslåede råstofgraveområde. Det drejer sig hovedsageligt om en række arter af flagermus, padder, markfirben og enkelte arter af pattedyr og insekter. Ud fra DMU s Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV er der sandsynlighed for, at der i området kan findes vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Ifølge MiljøGIS er der tæt på det foreslåede råstofgraveområde fundet sumpvindelsnegl ca. 1,5 km nord for det foreslåede råstofgraveområde. Denne lokalitet påvirkes dog ikke. En ny råstofgrav vil kunne fungere som levested for markfirben, der i Danmark bl.a. yngler på en række forskellige typer af menneskeskabte levesteder som vejskråninger, jernbaneskråninger og råstofgrave (typisk grusgrave). Kendetegnende for disse yngleområder er, at de indeholder soleksponerede og gerne sydvendte skråninger med veldrænet løs jord og sparsom bevoksning. Rasteområderne om vinteren skal være veldrænede og gerne solvendte skråninger (Søgaard & Asferg 2007). 13 / 24

Strengt beskyttede Bilag 4 arter er, som tidligere nævnt, omfattet af beskyttelse, uanset om de forekommer indenfor eller udenfor Natura 2000-områderne. Vurderet alene ud fra luftfotos er det tvivlsomt, om området i dag rummer forekomster af Bilag 4 arter, men dette kan trods alt ikke afvises. Derfor bør det senest ved den endelige stillingtagen til konkrete tilladelser til råstofgravning i det foreslåede råstofgraveområde undersøges, om yngle- og rasteområder kan blive beskadiget eller ødelagt. Det drejer sig især om skovområdet, hvor områder med gammel løvskov undersøges for mulige levesteder for de arter af flagermus, der potentielt kan findes i området. 2.5 Bevaringsmålsætning for Natura 2000-området Når råstofgravningens betydning for Natura 2000-interesserne vurderes, skal dette bl.a. ske i forhold til Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning, idet planer, projekter eller aktiviteter, der kan hindre opfyldelse af bevaringsmålsætningen som udgangspunkt ikke kan tillades. Det overordnede mål for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder. I Natura 2000-området Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å er er specielt udpeget for at beskytte Bregninge Å og omkringliggende lavbundsarealer som en sammenhængende naturkorridor rig på forekomster af rigkær og tidvis våde enge. Området er i samme grad udpeget til i Store Åmose specielt at beskytte og udvikle et sammenhængende moseområde med særlig fokus på de regionalt sjældne forekomster af næringsfattige naturtyper herunder især højmose og hængesæk. Dette sammenhængende bælte af vådbundsnatur fra Saltbæk Vig i vest til Undløse i øst skal endvidere beskytte og skabe livsrum for en bestand af odder såvel som for bestande af pigsmerling og sumpvindelsnegl. Målsætningerne for Natura 2000-område nr. 156 er nærmere beskrevet i (Miljøministeriet 2011). Det er et overordnet mål, at overdrev, rigkær og tidvis våde enge langs Bregninge Å sikres en optimal hydrologi og drift samt tilstrækkeligt store, sammenhænge forekomstarealer. Det er endvidere et overordnet mål at sikre en hensigtsmæssig hydrologi i kildevæld, nedbrudte højmoser, skovbevoksede tørvemoser samt elle- og askeskove. Det er et overordnet mål for hele Natura 2000-området at sikre naturtyperne og arterne i udpegningsgrundlaget en tilstrækkelig lav påvirkning af næringsstoffer, som de på lang sigt kan tåle. Det er et overordnet mål at skabe gunstige betingelser for de næringsfattige mosetyper hængesæk og nedbrudt højmose i Store Åmose-området, herunder at sikre hydrologiske betingelser, som fremmer disse lysåbne naturtypers gendannelse på de skovbevoksede mosearealer. 14 / 24

Det er et overordnet mål, at området bidrager til en bæredygtig bestand af odder på Sjælland. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Det vigtigste trusler mod området, og dermed potentielle hindringer i forhold til at opfylde bevaringsmålsætningen for området, sammenfattes i Miljøministeriet (2011). Trusler mod områdets naturværdier Følgende negative påvirkninger/trusler, der - hver for sig eller i kombination - indebærer en forhindring eller væsentlig forsinkelse af muligheden for, at naturtypen eller levestedet kan opnå gunstig bevaringsstatus er følgende: Tilgroning af lyskrævende naturtyper med høje urter eller vedplanter, uhensigtsmæssig hydrologi i vådbundsnaturtyper, næringsberigelse, vandindvinding, miljøfarlige stoffer, arealreduktion/fragmentering og forstyrrelser. Vurdering Drift af anlæg samt transport med tunge køretøjer til og fra råstofgraven vil forårsage emission af bl.a. NOx og CO2. Det vurderes, at der ikke vil være en stigning i den tunge trafik eller den samlede trafik i nærområdet, da der er tale om et forslag til udvidelse af indvindingen i områder, der grænser op til et eksisterende råstofgraveområde. De direkte transportveje til det foreslåede råstofgraveområde ved Stenrand Plantage går ikke gennem Natura 2000-området. Emissionerne vurderes derfor ikke umiddelbart at kunne påvirke Natura 2000-områdets naturtyper eller arter. Råstofgravning medfører ikke anden udledning af miljøfremmede stoffer eller næringsstoffer til omgivelserne, der vil kunne påvirke området. Odderen er truet af fragmentering på grund af bestandens ringe størrelse i området, og dens isolation fra de nærmeste nabobestande i Jylland og i Sverige. Bestandens spredningsmuligheder forringes af krydsende vejforløb. Desuden er færdsel på visse steder i Natura 2000-området i konflikt med odder-interesserne og forringer muligheden for at opnå gunstig bevaringsstatus for arten. Denne problemstilling vurderes ikke relevant for det anmode område, da der ikke er vandløb eller andre egnede levesteder, hvor odder udsættes for krydsende vejforløb. Rigkær, avneknippemoser og andre grundvandsafhængige, terrestriske naturtyper er helt afhængige af en høj grundvandsstand samt mængden og kvaliteten af det tilstrømmende grundvand. Det foreslåede råstofgraveområde grænser op til vandløb og vådbundsarealerne langs Bregninge Å, som Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte. På grænsen til det foreslåede område er den prioriterede habitatnaturtypen Elle- og Askeskov kortlagt. Naturtypen Elle- og Askeskov er en vådbundsnaturtype, der vokser på fugtig bud med en vis vandbevægelse, og er derfor sårbar overfor ændringer i hydrologien. Indvinding af grundvand til fx drikkevand og vandingsformål kan reducere grundvandstrykket, som igen kan reducere mængden af udsivende grundvand til naturtyperne og en generel sænkning af vandstanden. Råstofudvinding 15 / 24

såvel over som under grundvandspejlet vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Det fremgår således af en miljørapport fra Miljøstyrelsen (Miljøprojekt nr. 526 fra 2000), at råstofindvinding under grundvandsspejlet kun medfører en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring grusgraven. Til denne Natura 2000-væsentlighedsvurdering er foretaget nogle screeningsberegninger for mulige påvirkninger af råstofgravning tæt ved den røde markering, hvor den nærmest udpegede grundvandsafhængige naturtyper (elle- og askeskov) findes (Figur 2.3). Råstofgravning vil ikke ændre på hydologien indenfor den røde markering under følgende antagelser og forudsætninger: Antages det, at vandspejlet i de eksisterende råstofgrave ekstrapoleres over i det nye udgravningsområde, kan der graves 3-5 meter under terræn før grundvandsspejlet blotlægges. Der udgraves ikke direkte i skrænten men kun på de højereliggende arealer. Der graves ikke tættere end 20-30 meter på den røde markering i figur 2.3. Det forudsættes, at udgravningen kun vil blotlægge grundvandsspejlet, og at der ikke foretages en vandstandssænkning.det vil sige, at såfremt en råstofindvinding under grundvandsspejlet kan ske uden en grundvandssænkning, vil dette ikke påvirke Natura 2000-området. Dette skal i givet fald dokumenteres og moniteres. Det efterfølgende søareal er langstrakt og vinkelret på topografi og strømningsveje. Geologien i området (sand/grus) vil sikre vandtilførsel til udgravningssøen og opretholder dermed vandstand ved høj fordampning. Det skyldes det foreslåede områdes begrænsede areal set i relation til områdets samlede store geologiske sammenhæng. Hvis ovennævnte forudsætninger holder i forbindelse med udlægning af det nye råstofområde, vil der ikke være behov for en nærmere vurdering af konsekvenserne for den nærmest beliggende elle-askeskov. Påvirkningen af de hydrologiske forhold vil således ikke være væsentlig for dette eller andre våde naturtyper som rigkær, andre lokaliteter med elle og askeskov eller tidvis våd eng, som ligger i væsentlig større afstand til det foreslåede område. Såfremt forudsætningerne ikke holder, kan det ikke afvises, at der kan være en væsentlig påvirkning, og i det tilfælde bør der udarbejdes en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering. 16 / 24

Figur 2.3 Screeningsanalyse af strømningsveje (terrænanalyse). Resultatet illustrerer, at det foreslåede råstofgraveområde (vist med sort streg) er beliggende overvejende ved topografisk toppunkt. 17 / 24

3. KONKLUSIONER 3.1 Vurdering De nærmeste arealer med kortlagte beskyttede terrestriske naturtyper ligger lige på grænsen af det foreslåede råstofgravområde og berøres ikke af dette, idet råstofgravningen efter det oplyste ikke omfatter aktiviteter, der kan fjernpåvirke naturtyperne. Det kan dog kun afvises, at hydrologien i den nærmeste beliggende elle- og askeskov kan påvirkes væsentligt under særlige antagelser og forudsætninger, der er beskrevet i denne Natura 2000-væsentlighedsvurdering. Såfremt disse ikke vil kunne opfyldes ved udlægning af det nye råstofområde, bør der foretages en egentlig Natura 2000 konsekvensvurdering med mere detaljerede beregninger. Ingen øvrige naturtyper vil kunne påvirkes væsentligt, alene på grund af den relativt store afstand fra det foreslåede råstofgraveområde. Med hensyn til Habitatområdets 4 udpegningsarter forekommer ingen potentielle levesteder i området for det foreslåede råstofgraveområde, og råstofgravningen indebærer ikke aktiviteter, der kan fjernpåvirke arterne eller deres levesteder. Med hensyn til de 7 arter af ynglende fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet, findes det usandsynligt, at der er yngleområder i det foreslåede råstofgraveområde, da det er beliggende ca. 2,2 km nord for Fuglebeskyttelsesområdet. På grund af afstanden til de nærmeste kendte eller mulige ynglepladser kan væsentlige forstyrrelser af disse udelukkes. Ligeledes vil det foreslåede råstofgraveområde ikke kunne fjernpåvirke Fuglebeskyttelsesområdet, ligesom der ikke vil være nogen fysisk påvirkning af området. Under de førnævnte forudsætninger kan det derfor afvises, at den foreslåede råstofgraveområde kan have en negativ betydning på Natura 2000-områders integritet eller hindre opfyldelse af bevaringsmålsætningen for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. En række af de strengt beskyttede Bilag 4 arter kan, alene ud fra deres geografiske udbredelse, potentielt forekomme i eller nær området for det foreslåede råstofgraveområde. Det vurderes umiddelbart, at vigtige levesteder for Bilag 4 arter ikke vil blive berørt af en eventuel råstofgravning, men dette bør bero på en nærmere undersøgelse af eventuelle forekomster af arter eller mulige levesteder i det berørte område. Det bør især undersøges om der findes levesteder for flagermus i skovområdet. I Tabel 2 adresseres hele udpegningsgrundlaget, idet dette vurderes i forhold til det foreslåede råstofgraveområde og de enkelte arters og naturtypers kriterier for gunstig bevaringsstatus. 18 / 24

Tabel 2: Samlet foreløbig vurdering af det foreslåede råstofgraveområde ved Stenrand i forhold til hele udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 49 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 34. Kriterier for gunstig bevaringsstatus er sammenfattet efter Søgaard et al. (2005). Habitatområdet 3140 Kransnålalge-sø Bevaringsstatus Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau Kriterier for gunstig bevaringsstatus knytter sig til 1) areal og udbredelsesområde, 2) struktur og funktion samt 3) karakteristiske arter. Arealet med naturtypen inden for området skal være stabilt eller stigende, og naturtypens struktur og funktion skal opretholdes på lang sigt. Råstofgravningens betydning Naturtypen findes ikke i området for det foreslåede råstofgraveområde, og aktiviteten kan ikke fjern-påvirke naturtypen i Natura 2000-området. En væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan derfor afvises. Evt. afværgeforanstaltninger 3150 Næringsrig sø do. do. 3160 Brunvandet sø do. do. 3260 Vandløb do. do. 6210 Kalkoverdrev 6230 Surt overdrev 6410 Tidvis våd eng Ugunstig do. Kalkoverdrev er tør natur, der ikke er afhængig af grundvandet. Naturtypen vil derfor ikke blive påvirket af eventuelle ændringer på vandspejlet. do. Naturtypen findes ikke i området for det foreslåede råstofgraveområde, og aktiviteten kan ikke fjern-påvirke naturtypen i Natura 2000-området. En væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan derfor afvises. Ugunstig do. Området er beliggende på den vestlige side af vandløbet, mens det fo- 19 / 24

7120 Nedbrudt højmose Bevaringsstatus Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau do. Råstofgravningens betydning reslåede råstofgraveområde er beliggende på den østlige side af vandløbet. Eventuelle ændringer af vandspejlet i området vil derfor ikke få betydning for området. Naturtypen findes ikke i området for det foreslåede råstofgraveområde, og aktiviteten kan ikke fjern-påvirke naturtypen i Natura 2000-området. En væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan derfor afvises. Evt. afværgeforanstaltninger 7140 Hængesæk do. do. 7210 Avneknippemose do. do. 7220 Kildevæld do. do. 7230 Rigkær 9110 Bøg på mor Ugunstig do. Naturtypen er beliggende ca. 500 meter fra det foreslåede råstofgraveområde og vil dermed ikke blive påvirket af råstofgravning. do. Naturtypen findes ikke i området for det foreslåede råstofgraveområde, og aktiviteten kan ikke fjern-påvirke naturtypen i Natura 2000-området. En væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan derfor afvises. 20 / 24

9130 Bøg på muld 9150 Bøg på kalk Bevaringsstatus Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau Råstofgravningens betydning God do. Naturtypen er beliggende mere end 500 meter fra det foreslåede råstofgraveområde og vil dermed ikke blive påvirket af råstofgravning. do. Naturtypen findes ikke i området for det foreslåede råstofgraveområde, og aktiviteten kan ikke fjern-påvirke naturtypen i Natura 2000-området. En væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan derfor afvises. Evt. afværgeforanstaltninger 9160 Ege-blandskov God do. do. 91D0 Skovbevokset tørvemose 91E0 Elle- og askeskov 1016 Sump vindelsnegl do. do. God do. do. såfremt særlige forudsætninger er til stede Arten skal have en gunstig bevaringsstatus, levesteder skal være stabil eller i fremgang. Sumpvindelsnegl lever på fugtige steder, især på kalkholdig eller kalkrig bund. Arten er 2-3 mm lang og findes på ældre og især visne blade fra lige over jord- eller vandoverfladen og opefter inde i bevoksninger eller tuer af høje starer og lignende planter. Sumpvindelsnegl er vidt udbredt i det østlige Danmark. Arten er fundet på en lokalitet nord for undersøgelsesområdet, som på 21 / 24

Bevaringsstatus Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau Råstofgravningens betydning Evt. afværgeforanstaltninger grund af afstanden ikke påvirkes af det foreslåede råstofgraveområde. 1149 Pigsmerling 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder do. I det enkelte ynglevandhul og inden for den skønnede delbestand skal bestanden af stor vandsalamander være stabil eller stigende. Livsbetingelserne for odder skal sikres og forbedres. Pigsmerling er registreret i området i 2003 i forbindelse med overvågning af vandløbenes fiskebestand. Den er dog ikke registreret i perioden 2004-2012. Stor vandsalamander yngler i vandhuller af meget forskellig størrelse og raster også på land, oftest nær vandhullet, hvor der er gode skjulesteder (grene, sten, o. lign.). Størstedelen af bestanden opsøger levesteder inden for få hundrede meter fra ynglestederne, men enkelte individer kan vandre op til 1 km (Asferg & Søgaard 2007). Arten er registreret på 2 lokaliteter indenfor Natura 2000-området i Åmose området. Området er beliggende langt væk fra det foreslåede råstofgraveområde, hvorved en væsentlig negativ påvirkning af arten kan afvises. Det er ikke registreret odder på overvågningsstederne i Natura 2000 22 / 24

Bevaringsstatus Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau Der skal være tilstrækkeligt med egnede fourageringssteder og egnede ynglesteder for odder i mindst tre delområder. Bilag 4 Arter Områdets økologiske funktionalitet, dvs. de samlede vilkår området byder en given art, må ikke forringes som følge af råstofgravningen. Råstofgravningens betydning området. Det foreslåede råstofgraveområde rummer ingen potentielle levesteder eller står i forbindelse med sådanne, og råstofgravningen indebærer ikke aktiviteter, der kan fjernpåvirke artens levesteder. En væsentlig negativ påvirkning kan afvises. Der er ikke kendskab til forekomst af Bilag 4 arter inden for det foreslåede område, men det er sandsynligt, at markfirben eller potentielle levesteder for markfirben findes i området, da arten vides at have en vis præference for råstofgrave. Det skal ligeledes undersøges, om der findes levesteder for flagermus i skovområdet. Den foreslåede råstofudgravning vil næppe kunne påvirke områdets samlede økologiske funktionalitet for andre Bilag 4 arter. Evt. afværgeforanstaltninger Det bør belyses, hvorvidt der er Bilag 4 arter til stede eller potentielle levesteder for sådanne. Såfremt råstofindvinding kan finde sted på trods af konstaterede Bilag 4 arter, bør der ved efterbehandling af råstofgraven bevares solvendte skrænter. Disse kan eventuelt afgræsses, således at der opstår tørre overdrevslignende levesteder med spredt buskvækst. 23 / 24

4. REFERENCER Miljøministeriet (2011): Natura 2000-plan 2010-2015. Store Åmose, Skarre Sø og Bregning Å, Natura 2000-område nr. 156, Habitatområde H137 Miljøministeriet (2011): Natura 2000-plan 2010-2015. Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken, Natura 2000-område nr. 157, Habitatområde H138, Fuglebeskyttelsesområde F100 Miljøministeriet (2014) Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, Natura 2000-område nr. 156 Habitatområde nr. H137 Miljøministeriet (2014) Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken, Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde nr. H138, Fuglebeskyttelsesområde F100 Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K. E, Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk Søgaard, B. & Asferg T (2007) Håndbog om arter på habitatdirektivets Bilag 4 til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. 24 / 24