Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før koncerten og arbejde med de temaer, der er knyttet til koncerten. Orkestret, der spiller ved koncerten, er Baltic Sea Youth Philharmonic, et elite- ungdomssymfoniorkester bestående af unge stortalenter fra de ti Østersølande. Vi har derfor valgt at fokusere på Østersølandene i elevmaterialets 2. del. Vi har inddelt materialet i disse 2 dele: 1.del Musikken ved koncerten gennemgang af værkerne og information om komponisterne. Et symfoniorkesters opbygning Orkestret og traditioner i en koncertsal. Det fælles sprog Østersølandene. I kan vælge at lade eleverne arbejde med hele materialet eller koncentrere jer om dele af materialet. Blot beder vi om, at eleverne læser om og hører musikken, før de skal til koncert, da det er vores erfaring, at det giver dem en bedre koncertoplevelse. I kan eventuelt lade eleverne lade eleverne læse om musikken og orkestret i bussen på vej til koncert. Hjemmeside I har alt materiale her (elevmateriale og dette lærermateriale). I kan også finde det og flere oplysninger om koncerten på DR Koncerthusets hjemmeside: http://www.dr.dk/koncerthuset/kalender/2015/september/ind-til-musikken-baltic Her finder I også musikeksempler og links. Spørgsmål? Har I spørgsmål til materialet, kan I rette henvendelse til DR Musikariet på musikariet@dr.dk Vi håber, I får glæde af materialet. Med venlig hilsen Dorte Bennike og Trine Marxen 1
1.del Musikken ved koncerten. Carl Nielsen Fantasirejse til Færøerne Vi har valgt at skrive forholdsvis kort om værkerne ved koncerten, så teksten antager karakter af programnoter. Dog har vi uddybet lidt mere i afsnittet om Carl Nielsen, da han er Danmarks nationalkomponist. Hvis I skulle have lyst til at fordybe jer yderligere i Carl Nielsen, hans liv og værker, kommer der her links til fine hjemmesider om Carl Nielsen: Carl Nielsen Museet : http://museum.odense.dk/museer/carl-nielsen-museet Dansk Komponist Forening om Carl Nielsen: http://www.komponistforeningen.dk/node/2247 DR Skole om Carl Nielsen: http://www.dr.dk/skole/musik/carl_nielsen/ DR Gymnasium om Carl Nielsen : http://www.dr.dk/gymnasium/musik/klassisk+musik/carl_ Nielsen/20131106091323.htm Arvo Pärt Cantus in Memoriam Benjamin Britten Arvo Pärt er en af de få nutidige, klassiske komponister, der er havnet på britiske top 10-poplister, selvom der intet poppet er over hans musik. Tværtimod er det meste af hans musik inspireret af spirituel, religiøs musik og tekster. Vores erfaring er, at unge bliver draget mod det meditative i musikken. Derfor har vi inkluderet en lille lytteøvelse, eleverne kan bruge enten derhjemme eller i en musiktime. Skulle I vælge at bruge det i en musiktime, kunne det være interessant at fordybe sig i anden musik om død og sorg, og tale lidt om, hvad det er, der får musikken til at lyde sørgelig og hvilke virkemidler, komponisten bruger (tempo, referencer til kirke og begravelser som f.eks. brug af sørgemarch og kirkeklokker, klagende intervaller og lignende). Her er typiske eksempler på musikværker om sorg: W. A. Mozart Lacrimosa fra Requiem (hør de første tre minutter): https://www.youtube.com/watch?v=fhb4hkusxbo Eksempler på sorgeffekter I musikken kunne være: Sukkende, klagende bevægelser i strygerne, brug af mol-toneart, musik, der veksler mellem kraftig hulken, sorgskrig og stille gråd. Saeta fra de spanske possesioner: https://www.youtube.com/watch?v=urcvutza_om En Saeta beskriver Marias smerte og sorg ved Jesu død. Den synges i forbindelse med de spanske, katolske possesioner. Sangen er hulkende, smertefuld og rigt ornamenteret. Gustav Mahler 3. sats fra 1. symfoni (Hør de første tre minutter) : https://www.youtube.com/watch?v=u5a5tfyxqio Satsen er en sørgemarch, der beskriver en jægers begravelsesoptog med alle de sørgende dyr, der følger kisten. Effekter her er mol-varianten af Mester Jakob temaet, sørgemarch rytme og klagende trompeter. 2
1.del Om symfoniorkestret Vi har valgt at give eleverne en kort introduktion til orkestret som samlet enhed og de traditioner, der knytter sig til et orkester. Dette har vi gjort for at eleverne forstår, hvorfor et orkester fungerer, som det gør. Det er vores erfaring, at eleverne gerne vil høre om det og at viden om orkestret giver dem en mere nuanceret koncertoplevelse. Symfoniorkestrets opbygning. Vi har skrevet lidt til eleverne om, hvordan et symfoniorkester er opbygget. Teksten er baseret på nogle af de spørgsmål, vi har fået fra udskolingselever ved besøg i Koncerthuset. For at eleverne selv skal få en lille prøve på det håndværk, det er at være musiker i en symfoniorkester, har vi lavet en lille øvelse til dem, hvor de skal synge sammen og fokusere på balance og dynamik. En øvelse, der i praksis er sværere, end man lige skulle tro Om traditioner i en koncertsal. Mange lærere, der har været på besøg med deres klasse, har efterspurgt information om etikette ved en klassisk koncert. Vi har lavet en lille gennemgang af de vigtigste regler ved en klassisk koncert. Det er vigtigt for os, at eleverne føler sig velkommen i vores koncertsal og at koncerten tilhører den. Vi har derfor forsøgt at åbne eleverne øjne for og forståelse af, at det ikke kun er i en koncertsal, man forventer en speciel opførelse, men at det gælder overalt omkring os afhængig af de situationer og sammenhænge, vi befinder os i. Vi håber, at eleverne vil forstå, at etiketten i en koncertsal kommer af traditioner og hensyntagen og ikke er en forbudsliste, der er skabt for at ødelægge teenageres koncertoplevelse. Mobiltelefon Læg mærke til, at vi opfordrer eleverne til at ha telefonerne tændt under koncerten og tage billeder og små film. Det er vores erfaring, at eleverne har fuldstændig tjek på at sætte telefonen på lydløs, og at de er glade for at ha et minde i form af billeder med hjem fra koncerten. Det er ikke vores erfaring, at elevernes koncertoplevelse forringes eller devalueres. Tværtimod viser alle vores evalueringer, at eleverne har følt, det gav en ekstra dimension til oplevelsen, at de kunne forevige den. Skulle I have klasseregler, der forbyder brug af telefon under koncerter, skal klassen naturligvis følge klassereglerne. 3
Fælles sprog Koblingen mellem sprog, musik og kultur - Grænser, grænseløshed og fællesskab Materialet er inspiration til refleksion hos den enkelte elev og lærer og dialog i klassen om grænser for vores talende og skrevne sprog, det grænseløse i musikken og fællesskab på tværs af sproglige grænser og kultur. Baltic Sea Youth Philharmonics ambition er via arbejde med og præsentation af musikken at bane vej for kulturelt og socialt samarbejde og fællesskab mellem Østersøens lande. Orkesteret ønsker at forene og danne bro mellem landenes nationale grænser. (http://baltic-sea-youth-philharmonic.eu/about-us/ biography-byp/) Hvordan kan et orkester være med til at skabe fællesskab og samarbejde mellem Østersøens lande, på tværs af grænser, kultur og sprog? Det er hovedspørgsmålet, som vi har valgt, at eleverne skal komme med bud på gennem løsning af opgaverne i dette materiale. Fokus er på sproget generelt og på social og kulturel identitet og fællesskab gennem temaet musik som fælles sprog. Materialet består af opgaver, der skal løses henholdsvis før, under og efter koncerten, individuelt, i grupper og fælles i klassen. Eleverne skal: Før søge information, reflektere, tale og opleve at formidle uden ord 1. Søge information og fakta om Østersøens lande for at få et klar billede af mangfoldigheden af na tionaliteter, sprog og kultur og fælles historie repræsenteret i Baltic Sea Youth Philharmonic. 2. Reflektere og tale om, hvad sproget gør for os, grænser for det talte sprog, mødet med sprog man ikke kender og hvordan man kan gøre sig forståelig uden ord. 3. Opleve hvordan det er er at løse en opgave sammen med andre uden at tale eller skrive. Opgaven er at spille et eventyr de kender i forvejen (ligesom musikere kender musikstykket og noderne). Metode: Eleverne vælger et eventyr som de kender i forvejen, går i grupper, fordeler rollerne og vælger en dirigent/instruktør til at dirigere historien. Den første gennemspilning er den vigtigste i forhold til elevernes umiddelbare reaktioner og valg af kommunikationsform, når de ikke må bruge ord, derfor anbefaler vi, at eleverne løser opgaven uden publikum i første omgang og besvarer evalueringsspørgsmålene. Hvis I har lyst, kan I efterfølgende vise eventyret for hinanden i klassen. Målet er, at eleverne bliver bekendt med i hvor høj grad de er afhængige af at gøre sig forstålige med ord, det talte og skrevne sprog, og hvordan de (bedst) kan gøre sig forståelige uden, og opleve, uden ord, sammen med andre at kunne formidle noget. 4
Under koncerten - observere og opleve - Lægge mærke til musikernes og dirigentens kommunikation. Hvordan bruger de deres krop og mim ik? Hvilke signaler sender de til hinanden? Og hvordan responderer de på hinanden? - Lægge mærke til de andre gæster/publikummer. Hvordan reagerer de på musikken? - Hvordan kommunikerer dirigenten og musikerne med dig? Med jer, som publikum? Efter koncerten - Evaluere - Hvordan kan du (bedst) beskrive din oplevelse af koncerten (med eller uden ord)? - Har oplevelsen bidraget til din opfattelse af, hvordan orkesteret kan være med til at skabe fællesskab og samarbejde mellem Østersøens lande, på tværs af grænser, kultur og sprog? På hvilken måde? Når opgaverne er løst vil eleverne være have reflekteret over deres sproglige og kulturelle kompetencer til brug i en globaliseret verden, fået indsigt i sprogets grænser og spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer og brugt kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation. De elever som har været dirigent/instruktør vil også have stiftet bekendtskab med at lede et møde. (Fra undervisningsministeriets Fællesmål 2009, Det talte sprog og Sprog, litteratur og kommunikation Trinmål for faget dansk efter 9.klassetrin) LINKS OG REFERENCER Om Baltic Sea Youth Philharmonic: http://baltic-sea-youth-philharmonic.eu/ Om Østersøen/ Det Baltiske Hav og landene omkring Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/%c3%98sters%c3%b8en Om konflikter, fællesskaber og historie Østersø landene Historien om Dannebrog, der faldt ned fra himlen i Estland i 1200 tallet: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannebrog/ Østersøsamarbejdet: http://um.dk/da/udenrigspolitik/lande-og-regioner/europa/danmark-i-europa/oestersoesamarbejdet/ Det nordiske fællesskab: http://www.danskfaget.dk/udskoling/temaer/norden/nordisk-faellesskab/ Samarbejde mellem Østersølandene Østersø NGO netværk Danmark: http://www.bs-ngo.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=87:samarbejde-mellem-ostersolandene&catid=57:xi-baltic-sea-ngo-forum-sankt-petersborg&itemid=55 Om konflikt med Rusland : Information 31.10.2014 - Rusland og Nato spiller med musklerne i Østersøen : http://www.information.dk/514228 5
Østersølande Informationssøgning om landene ved Østersøen. I stedet for at udarbejde materiale om hvert enkelt af de 10 Østersølande, har vi valgt at lade eleverne selv søge information om landene og sammenligne med Danmark. På den måde får de et lille indblik i både deres eget og et fremmed land. Lærerens opgave: Skriv hvert land på en seddel: Sverige, Norge, Finland, Polen, Tyskland, Rusland, Estland, Letland og Litauen. Del klassen op i 9 grupper. Lad hver gruppe trække en seddel med et af landene. Hver gruppe skal nu besvare spørgsmålene på arbejdsarket. Lad grupperne præsentere deres lande for de andre grupper. Vejledning: Vi har lavet et arbejdsark for henholdsvis 6.-7 klasse og 8.-10. klasse. Vi har valgt at give 8.-10. klasse -eleverne link til Leksikon for det 21. århundrede. Men eleverne kan også søge på andre sites. I er velkomne til at supplere vores spørgsmål med jeres egne. F.eks. kan det være, at 9.-10 klasse er på et niveau, hvor det kan være spændende at se på uligheden i indkomstfordelingen (det finder I under rubrikken Økonomi) eller f.eks. hvor meget landet bruger af sit bruttonationalprodukt på uddannelse. Derefter kan der sammenlignes med Danmarks tal. Når eleverne har arbejdet med opgaven, har de: Stiftet bekendtskab med et andet lands samfundsforhold Beskæftiget sig med statistik Sammenlignet samfundsstatistik for forskellige lande. Reflekteret over forskelle mellem lande. 6