Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner Vinterhvede Salg pr. ha. Udsæd Kemi Gødning Rest 12500 475 1100 1800 3200 5925 40 Maltbyg 9100 400 320 1180 3200 4000 25 % af areal Rajgræs 20000 600 700 1000 3200 14500 10 Raps 15180 500 1400 2100 3200 7980 20 Spinatfrø 21000 1000 2000 1700 3200 13100 5 Vægtet gns. indtægt: 7070
Vejtransport er forbundet med spildtid Afhængig af traktor spildes let 300-400 kr/time Hvilke andre opgaver kunne løses i stedet for?
Forpagtningsaftalen Grundliggende En privatsretslig aftale om at stille et jordstykke til rådighed. Muligheden for gevinst og dyrkningsrisikoen ligger hos forpagteren Og dog.. Hele systemet med fx kapitelstakst er opfundet for at dele gevinst og risiko med bortforpagteren
Hvad sker, når arealer bortforpagtes? 1. Bortforpagteren taber interessen 2. Forpagteren glæder sig over adkomst til det nye jord 3. Forpagteren ærgrer sig over, at han har betalt for meget 4. Forpagteren prøver at spare på vedligehold for at tjene flere penge 5. Ingen renser længere drænbrønde 6. For spare importeres nu gylle med en 60 ton gyllevogn 7. Drænene i lavningerne går i stykker 8. Lavningerne bliver vandlidende 9. Forpagteren køber mejetærsker med 4 hjulstræk og bælter 10.Efter et par år er de opståede våde huller/sø med 3-reg 11.Hegnene bliver ikke vedligeholdt og gror ned i tværgående dræn 12.Er der langt til arealet tildeles gødning af 1 gang til vintersæd 13.Der forsøges med robuste 6-8 vejs tankblandinger med kemi 14.Behandlinger springes over 15.Flyvehavre og græsukrudt eksploderer 16.Arealet braklægges i 2015 17.Indtrængende rødder lukker drænudløb 18.Potentielt dyrkningsforbud forude.
Øv, drænet virker ikke Pludselig er også 4000 kr/ha en høj forpagtningsafgift Hvor stort et areal er reelt påvirket? Hvem skal nu betale??
Sædvane i forpagtningskontrakter: -Alm. vedligehold forpagters opgave - Væsentlig forringelse - Genforhandling af forpagtafgift - Bortforpagter løser opgave - Udefra kommende problem. - Forhandling mellem parterne
Tilstopning af dræn! Pludselig udefra eller langsom tilstopning?
Opgravning og spuling ikke realistisk Detailområde 100 0 100 200 Meters Grænse for dykkede dræn (vandspejl 1 m over bund)
Grundvandsspejlets dybde betydning for udbyttet Grundvandsspejlets dybde, cm 15 30 40-50 60 75 80-90 100 120 150 Afgrøde ----------------------------------udbytte, % -------------- ------------------- Hvede - - 58 77 89 95 - - 100 Byg - - 58 80 89 95 - - 100 Havre - - 49 74 85 95 - - 100 Lerjord, konstant højde på grundvandsspejl Kilde: (Williamson & Kriz, 1970)
Tab ved vandlidende jord Udbyttetab 20 hkg/ha á 130 kr = 2.600 kr/ha
Læhegn og tværgående dræn Efter 7-8 år stopper markdræn (fx ved pilen) i ned til 2-3 meters dybde
Bortforpagtet i 15 år
Opgaven: Hvordan fastholdes bortforpagters interesse. Risiko og gevinstmulighed skal deles med bortforpagter. I den bedste aftale er der en balance mellem fordele og ulemper for begge parter
Løsningen: Hvordan fastholdes bortforpagters interesse. Absurd, at vedligehold ikke interesserer ejeren fremadrettet Beskriv nedslag i forpagtningsafgiften, hvis dræn ikke vedligeholdes Lad bortforpagter stå for opgaven Undgå at forpagtningen fører til ekstensivering, brak, perm. Græs Kun dyrkbare arealer har fremadrettet en høj værdi.
Løsningen: Risiko og gevinstmulighed skal deles med bortforpagter. Forpagtningsafgiften aftales som i gl. dage med kapitelstakst som hkg kerne, nu blot foderhvede pr. ha af standardkvalitet Bortforpagter skal selv sælge kornet (100-200 kr/hkg). Forpagter har interesse i en stor avl og kæler for jorden Bortforpagter kan vælge at stå 100 % for beskæring af hegn og vedligehold for at sikre ejendomsværdien. Kalk? Let forståelige og kontrollerbare principper Modellen er afprøvet og virker
Hvor går verden hen? På den lange bane udgår dårlig drænet jord af dyrkning Der kommer mere voldsom nedbør Øget kontrol med skemaer af alle slags for mindre støtte Alt er fotograferet fra luften. Oplysningerne vil blive brugt til kontrol Rettidig omhu er og bliver vigtig Planlæg selv udviklingen og undgå dyre overraskelser Bortforpagtere skal også følge med i lovgivning Forsvaret af dyrkningsretten til jorden er en fællesopgave
Gode spørgsmål inden forpagtnings(købs)aftalen indgås Drænenes tilstand og markernes afvanding? Er der nye tiltag på vej? Målsætning i recipienten Robuste / følsomme arealer (husdyrgødning?) Øget værdi af øget N-kvote på robuste arealer Fremtidig kornpris / gødningspris Anden anvendelse af følsomme arealer? Tilskudsordninger
Gode spørgsmål inden forpagtningsaftalen indgås Hvilket afkast kan arealet give? Hvor stor en del heraf vil jeg dele med bortforpagter? Er forpagtningsmodellen retfærdig? Er der nogen overraskelser på vej? -BNBO? -Genåbning af vandløb -Planlagte områder til opstuvning af vand? -Reduktion af arealstøtte Hvem betaler vedligehold af arealerne? Hvor finder man oplysningerne?
Delkonklusion Brug egne tal, hvis du forpagter nabojord af samme bonitet Udbytte og salgspris er altafgørende Brug tid på at undersøge den ejendom du forpagter Lever den op til de krav du stiller? Hvad er jordtypen? Er den vandlidende? Må der spredes husdyrgødning? Er den anvendelig til græsfrøavl? Er der forekomster af væselhale, rævehale, flyvehavre
Danmark er blevet mere vådt!
Husk! Uden effektiv afvanding, er Danmark en sump
Konklusioner: Lav en forpagtningsaftale, der efterlader noget risiko hos bortforpagter særlig aktuel, når vi er i et højprismarked Lav en klar aftale om vedligehold i din forpagtningskontrakt Det er i begge parters interesse at vedligeholde dræn i tide Lad bortforpagter stå for opgaven. - Evt. et krav for at acceptere højere afgiftniveau Dræning er langt mere lønsomt end fx CTF, Dextertal, fosformagnit osv. Kalkning bør ske straks efter forpagtningen indledes. Det er normalt klogere at bruge de samme penge på køb end på forpagtning Ved for dyre forpagtninger spildes mange penge Det handler ikke om at blive stor, men om at være lønsom Man kan også smile ud af vinduet på en mindre gård