Den 9. oktober 2008 Notat om Finansudvalgets studierejse til Grønland En delegation fra Finansudvalget har i dagene 9.-16. august marts 2008 foretaget en studierejse til Grønland. Der henvises til det som bilag 1 vedlagte program samt deltagerliste (bilag 2). Det primære formål med rejsen var ved besøg i Nuuk og nogle byer i Sydgrønland og ved drøftelser med politikere og embedsmænd at danne sig et indtryk af de aktuelle politiske og økonomiske forhold i Grønland. Temaerne for rejsen var bl.a. Råstofudvinding Selvstyrekommissionens arbejde Opfølgning på retsvæsenskommissionens betænkning Den del af rejsen, der fandt sted i Sydgrønland, blev gennemført sammen med det grønlandske Landstings Finansudvalg. Nedenfor følger et resume af de i forbindelse med rejsen modtagne håndakter og af delegationens hovedindtryk fra rejsen.
2 1. Den økonomiske situation i Grønland Af den rapport om den grønlandske økonomi fra Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomi som blev publiceret august 2008 fremgår, at grundlaget for de økonomisk-politiske vilkår, der gælder for Grønland afgørende har ændret sig. Priserne på mineraler og olie har nået nye højder, og der er ikke udsigt til, at dette forhold ændrer sig. Denne udvikling har betydet, at en række internationale selskaber nu også ser betydelige kommercielle muligheder i udnyttelsen af en række mineraler og olie i Grønland, selv om der må påregnes betydelige etablerings- og transportomkostninger primært betinget af klimaforhold. Der er allerede to aktive miner i Grønland: Olivinbrudet i Maniitsoq og guldminen ved Nanortalik. Der er endvidere givet udnyttelsestilladelse til brydning af restforekomster af bly og zink i den gamle Maarmorilikmine ved Uummannaq. Det forventes, at brydningen påbegyndes inden udgangen af 2008, og at beskæftigelsen efterhånden vil komme op på godt 100 personer. Der er endvidere indgivet udnyttelsesansøgning til en molybdænmine ved Malmbjerget i Nordøstgrønland. Såfremt molybdænminen åbnes, forventes det i anlægsfasen på 3 år, at der skal beskæftiges op til 600. I driftsfasen forventes beskæftigelsen at blive 300-400 personer. I givet fald bliver molybdænminen klart det mineprojekt, der indtil videre giver mest beskæftigelse men ikke nødvendigvis til bosatte i Grønland, da minen ligger langt fra eksisterende bebyggelser. Derudover er der en række lovende forundersøgelser i gang i relation til: 1) diamanter syd for Kangerlussuaq med et beskæftigelsespotentiale på 500, 2) eudialyt ved Narsaq med et beskæftigelsespotentiale på 80 og 3) rubiner og safirer syd for Nuuk med et beskæftigelsespotentiale på 40 personer.1 Såfremt aluminiumsprojektet ved Maniitsoq realiseres, vil der i driftsfasen fra 2014 alene i Maniitsoq komme omkring 650 nye arbejdspladser og i anlægsfasen langt flere. Og dette vil hurtigt kunne øge beskæftigelsen, idet anlægsarbejdet så allerede påbegyndes i 2010/2011. Længere fremme er der også mulighed for olieudvinding, idet der allerede nu fra olieselskaber er licensansøgninger til de udbudte 8 blokke i Disko Vest. Derudover er der tildelt to eftersøgningslicenser i det sydlige åben dør område mellem 60 og 63 grader nord samt to eftersøgningslicenser ud for Vestgrønland. Mens det siden begyndelsen af 1990 erne og indtil de seneste år har været et hovedproblem at opretholde og etablere arbejdspladser, foreligger der nu en helt ny situation, nemlig mangel på arbejdskraft og udsigt til større mangel på arbejdskraft for Grønland under et. Der vil dog være betydelige forskelle i beskæftigelsesmulighederne på lokalt plan med deraf følgende behov for øget mobilitet. Dette har allerede og vil i stigende grad påvirke tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Behovet for subsidieret beskæftigelse vil forsvinde. Et hovedsigte med den økonomiske politik er og vil i stigende grad blive at øge det effektive arbejdsudbud gennem opkvalificering og uddannelse, så langt færre enten er ledige eller uden for arbejdsstyrken. Dette er også allerede inddraget i de økonomisk-politiske overvejelser. Der vil skulle overflyttes en del af beskæftigelsen i fiskerierhvervet til de nye industrier. Dette er ikke mindst en følge af, at de teknologiske fremskridt peger i retning af, at antallet af samfundsøkonomisk rentable job vil falde inden for det traditionelle fiskerierhverv. Hertil kommer risikoen for, at fiskeressourcerne reduceres. Derfor bliver det en central og aktuel politisk økonomisk opgave at overflytte beskæftigede i fiskerierhvervet til andre erhverv via opkvalificering m.v. samt at reducere tilgangen til fiskeriet ved at uddanne befolkningen til de beskæftigelsesmuligheder, der allerede er og som ikke mindst vil udvikle sig i de kommende år. Anvendelsen af moderne trawlere i hele rejefiskeriet vil reducere antallet af beskæftigede med over 700, selv ved en indhandlingspligt på 25 pct. i hele rejefiskeriet, når effektivitetstilpasningen var gennemført. På dette grundlag og med det daværende pres på kapaciteten i bygge- og anlægssektoren samt med
3 udsigt til en række aktiviteter på råstofområdet er en væsentlig samfundsprioritet at sikre et højere kvalitetsniveau i arbejdsstyrken for at muliggøre alternativ beskæftigelse. Denne problemstilling er siden kun blevet mere påtrængende. En betydelig politisk udfordring vil derfor være at ændre en række love og bestemmelser, der har været udformet under de tidligere vilkår, med henblik på at vurdere, om de er hensigtsmæssige i den fremtid, der nu tegner sig. Selv om der nu er langt lysere udsigter for den økonomiske fremtid end tidligere, stilles der omvendt også nu betydelige krav til tilpasninger og omstilling. Det gælder ikke mindst, hvis aluminiumsprojektet realiseres. Det skyldes såvel dette projekts størrelsesorden, som dets påvirkning af hele den regionale udvikling. Erfaringer fra et tilsvarende Alcoa projekt i Østisland har vist, at betydelige løn- og prisstigninger udløses, såfremt der føres en for slap finanspolitik i især etableringsperioden. 2. Møder og besigtigelser 2.1. Besigtigelse af Nalunaq Goldmine i Kirkespirdalen Nalunaq er Grønlands første guldmine. Ca. 100 mennesker arbejder i minen, der opererer året rundt. Den er beliggende 35 km nordøst for Nanortalik. I 2008 er der boret over 30 km mineskakter og over 500.000 t malm er udvundet. Projektet er, siden fundet af synligt guld i efteråret 1992, vokset og egentlig minebrydning blev påbegyndt i 2003. Indtil nu er der brudt omkring ½ mio. ton malm. Den guldholdige malm transporteres til et behandlingsanlæg i Canada, hvor guldet udvindes. Der er indtil nu produceret omkring 7 ton guld, uden at det har medført indtægter til det offentlige i form af selskabsskat eller udbytteskat. Nalunaq Gold Mine A/S ejes 100 % af Crew Gold Corporation. Guldprisen er omkring 900 USD pr. oz., hvilket er omkring det tredobbelte af, hvad prisen var, da minen blev planlagt, ansøgt og godkendt. 2.2. Besøg på Grønlands Kommando i Kangilinnguit (Grønnedal) Grønlands Kommando er beliggende i Kangilinnguit (dansk: Grønnedal) i bunden af Arsuk Fjord i Ivittuut Kommune. Grønlands Kommando er underlagt Forsvarskommandoen, og chefen for Grønlands Kommando er direkte underlagt forsvarschefen. Grønlands Kommandos hovedopgave i Grønland i fredstid omfatter overvågning og suverænitetshævdelse. Opgaverne løses i kraft af forsvarets permanente tilstedeværelse i området året rundt med skibe, fly, slædepatruljen Sirius mv. Ud over Grønlands Kommandos mere militære opgaver løses endvidere en lang række civile opgaver. Det er fx fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningstjeneste, maritim bekæmpelse af forurening til søs, bistand til politi, told- og skattevæsen, redningsberedskabet og sygehusvæsenet m.fl., støtte til videnskabelige aktiviteter, udsendelse af navigationsadvarsler på vegne af Farvandsvæsenet, opmåling til søs og støtte til det grønlandske lokalsamfund, hvor Grønlands Kommando er ansvarlig for lægebetjeningen af beboerne i Arsuk bygd. Skibe og kuttere under Grønlands Kommando anvendes desuden til isbrydning i havne samt til isolerede bygder, så forsyningen til disse kan opretholdes. Desuden varetages driften af postkontoret 3930 Kangilinnguit, toldfunktionerne i Kangilinnguit på vegne af Grønlands Hjemmestyre og driften af landingspladsen til helikoptere på vegne af Air Greenland A/S.
4 I spændingsperioder løses principielt de samme opgaver som i fredstid, men der lægges afgørende vægt på overvågning og suverænitetshævdelse. I krigstid prioriteres de rent forsvarsmæssige opgaver. Forsvaret af Grønland udføres i samarbejde med allierede styrker. Skibe og fly Grønlands Kommando disponerer over et inspektionsskib udstyret med en helikopter, der kan operere i hele Grønlands fiskeriterritorium, to til tre inspektionskuttere som hovedsageligt opererer indenskærs på vestkysten, i Davis Strædet samt i Baffin Bugten. Søopmålingen i Grønland råder over to specielle fartøjer til opmåling til søs. Desuden disponerer Grønlands Kommando i perioder over Luftgruppe Vest, der har et fly stationeret i Kangerlussuaq. Luftgruppe Vest udfører flyvninger i det grønlandske område, primært med henblik på overvågning og suverænitetshævdelse samt fiskeriinspektion. Endvidere indsættes Luftgruppe Vest ved eftersøgnings- og redningsaktioner samt ved transport af patienter og organer, hvor et civilt alternativ ikke er tilstrækkeligt. Enheder på land Slædepatruljen Sirius, der har hovedkvarter i Daneborg, udfører suverænitetshævdelse og overvågning af Grønlands nord- og østkyst samt i Nationalparken i Nord- og Østgrønland. Patruljen har politimyndighed i nationalparken. På forsvarsområdet ved Thule Air Base har Grønlands Kommando placeret en forbindelseselement, der varetager den daglige forbindelse til de amerikanske myndigheder på stedet. Desuden er officeren Danmarks repræsentant i området. På Station Nord er stationeret en mindre styrke, hvis opgave bl.a. består i at holde landingsbanen åben hele året til støtte for forsvarets operationer i Nordøstgrønland, herunder slædepatruljen Sirius, samt bistand til videnskabelige aktiviteter. I Mestersvig opretholder forsvaret en vagt, der bl.a. fører tilsyn med området samt støtter slædepatruljen Sirius, og yder bistand til videnskabelige aktiviteter. Fiskeriinspektion I forbindelse med fiskeriinspektion har Grønlands Kommando og Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) et snævert samarbejde omkring fiskefartøjernes pligt til at rapportere ankomst, afgang og fangstmængder. Forsvarets fiskeriinspektion fører tilsyn med, at de fartøjer der fisker på det grønlandske fiskeriterritorium, overholder de love og bekendtgørelser, der gælder for fiskeriet. I den forbindelse har undersøgelsesskibe fra forskellige nationer haft tilladelse til at gennemføre videnskabelige undersøgelsessejladser og forsøgsfiskeri på det grønlandske fiskeriterritorium. I forbindelse med fiskeriinspektionens kontrolbesøg om bord på fiskefartøjer kontrolleres fartøjernes fangst og fangstredskaber, skibspapirer mv. Der blev i 2004 gennemført 94 kontrolbesøg, som resulterede i 34 sager eller påtaler.
5 Eftersøgnings- og redningstjeneste Ansvaret for ledelse af eftersøgnings- og redningstjenesten inden for grønlandsk område, Search and Rescue Region Greenland (SSR Grønland), er tredelt mellem Grønlands Kommando, Politimesteren i Grønland og Statens Luftfartsvæsen. Ved Grønlands Kommando er oprettet Maritime Rescue Coordination Center Grønnedal (MRCC Grønnedal), som er ansvarlig for koordinering og ledelse af redningstjenesten til søs. Politimesteren i Grønland er ansvarlig for ledelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer af mindre omfang i lokale og kystnære områder samt eftersøgnings- og redningstjenesten på land. Flyveredningstjenesten ledes af Statens Luftfartsvæsen gennem Rescue Coordination Center Sønderstrøm/Kangerlussuaq (RCC Sønderstrøm), der er ansvarlig for eftersøgning og redning af ombordværende fra nødstedte fly, uanset om hjælpen ydes fra luften, på søen eller til lands. Et led i den forebyggende eftersøgnings- og redningstjeneste består af et meldesystem, GREENPOS, som forpligter ethvert skib på rejse til og fra Grønland til at melde sin position, når det befinder sig inden for Grønlands økonomiske zone. Farvandsvæsenet Farvandsvæsenets hovedopgave i Grønland er at sikre besejlingen af grønlandske farvande gennem etablering og opretholdelse af afmærkning til vejledning for sejladsen. Desuden udføres opmåling til søs og udsendelse af navigationsadvarsler i nært samarbejde med Grønlands Kommando. Opmålingsfartøjerne, der er hjemmehørende i Kangilinnguit, udfører opmåling til søs ud fra en prioritering, der er drøftet med bl.a. Grønlands Hjemmestyre. 2.3. Møde med borgmester Simon Simonsen, Qaqortoq Kommune Borgmester Simon Simonsen redegjorde for kommunens ambitiøse udbygningsplaner vedrørende Byggeri af 64 boliger En svømmehal Ny vandforsyning Renovering af skole Familiebehandling Kloaksystemet Mineprojekter Turisme Havneudbygning Fåreholderveje Ny lufthavn samt En vejforbindelse til Narsaq og Narsarsuaq 2.4. Besøg på Great Greenland Great Greenland A/S skal indhandle sælskind fra grønlandske fangere over hele Grønland og dermed give fangere en mulighed for at afsætte deres fangst til attraktive priser.
6 Garvningen af sælskind er virksomhedens kerneområde. En optimal råvaretilførsel er grundlaget for en effektiv produktion af garvede skind til anvendelse i beklædningsindustrien og delvist som egen produktion af pelse og tilbehør. Gennem design og produktudvikling på pelsmarkedet medvirker Great Greenland A/S til at skabe en forøget efterspørgsel af sælskind. Great Greenland A/S sikrer, at den grønlandske tradition for sælskindsproduktion og design bliver vedligeholdt og videreudviklet. Virksomhedens udvikling i form af de vigtigste nøgletal fremgår af nedenstående tabel. 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Nettoomsætning (1.000 DKK) 29.304 34.343 31.429 51.152 62.996 68.763 Driftsresultat (1.000 DKK) 5.024 9.758-140 -2.628 2.107 10.667 Årets resultat (1.000 DKK) 3.121 6.657-346 -2.482 1.016 6.115 Balancesum (1.000 DKK) 15.943 97.988 91.198 96.792 105.345 100.296 Antal medarbejdere 56 56 57 65 74 64 Antal indhandlede sælskind i stk. 80.481 61.484 75.309 83.754 118.615 112.182 Delegationen blev vist rundt på Great Greenlands fabriksanlæg og havde herefter lejlighed til at drøfte bl.a. følgende spørgsmål: Andelen af grønlandske råvarer hos Great Greenland Størrelsen af tilskud fra hjemmestyret Størrelsen af egenkapitalen Sammensætning af bestyrelsen Om det er en fordel at være noteret på børsen 2.5. Møde med departementschef Kaj Kleist, Landsstyreformandens Departement Departementschefen redegjorde for den aktuelle politisk-økonomiske situation i Grønland. På mødet drøftedes endvidere bl.a. følgende spørgsmål: De vigtigste temaer i selvstyrekommissionens arbejde Hvorvidt grønlandsk selvinansiering vil betyde, at selvstyret vil undlade at overtage områder Udviklingen i kriminaliteten Beslutningsprocessen vedrørende koncessioner Hvordan de i koncessionerne indgående parametre kontrolleres Konsekvenserne af manglen på arbejdskraft Hvorvidt fangererhvervet er truet 2.6. Møde med styrelseschef Olafur P. Nielsen, departementet for infrastruktur og miljø Olafur P. Nielsen redegjorde for de aktuelle boligpolitiske udfordringer:
7 Boligmarkedet skal tilføres flere private boliger ved nybyggeri og salg af offentlige boliger (lejer til ejer eller omdannelse til andelsbolig) De bedre stillede skal boligforsyne sig selv og benytte sig af de finansieringsrammer, landsstyret tilbyder Det offentliges boliger skal være forbeholdt de mindrebemidlede Øget information om tilskuds- og støttemuligheder for lejerne Støtte til beboerdemokratiet, bl.a. gennem byfornyelsestiltag Renoveringsopgaven på 2,4 mia. kr. Nedslidte boliger, som skal nedrives og i stedet skal der opføres nye moderne udlejnings-, ejer- eller andelsboliger Ensartede regler for beregning af huslejen i boliger uanset ejerform (private eller det offentlige) Driften af ejendommene skal optimeres og der skal sættes mål for serviceniveauet Lejerne skal aktivt inddrages i byfornyelsesprocessen og hvilket serviceniveau, der skal tilbydes I Nuuk planlægges følgende byggeri: 210 boliger på Tuapannguit, 18.172 m², pris ca. 330 mio. kr. 90 Boliger ved Dronning Ingrids Hospital, 7.788 m², pris 149 mio. kr. 300 boliger i Qinngorput, 25.960 m², pris 545 mio. kr. Herudover planlægges renovering af Radiofjeldet, Blok 11-17, for 340 mio. kr. På kysten planlægges opførelse af 125 andelsboliger i Maniitsoq for 210 mio. kr. I alt knap 1,4 mia. kr. her af ca. 830 mio. kr. finansieres som realkreditlån. I 2009-2012 forslås prioriteret ca. 570 mio. kr. til erstatningsbyggeri og renovering. Fra 2013 til 2017 investeres mere end 2 mia. kr i Blok P i Nuuk sanering af 135 boliger og 50 kollegier. Opførelse af 275 nye boliger 600 mio. kr. Radiofjeldet sanering af ca. 160 boliger. Opførelse af ca. 400 nye boliger til 800 mio. kr. Blok 1-4 sanering af 156 boliger. Opførelse af 330 nye boliger til 650 mio. kr. På mødet drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: Kvadratmeterpriser på boliger for offentligt henholdsvis privat byggeri Udviklingen i boligstøtten Eventuelle ghettoproblemer Flypriserne og eventuel liberalisering af flytrafikken Krav til krydstogtskibe 2.7. Møder med repræsentanter for Grønlands retsvæsen og Kriminalforsorgen samt politimesteren Lovforslagene om reform af det grønlandske retsvæsen blev vedtaget af Folketinget den 8. april 2008. Lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2010, dog træder reglerne om det nye Råd for Grønlands Retsvæsen og Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd i kraft den 1. juli 2008. Justitsministeriet er i øjeblikket ved at forberede nedsættelsen af de to ovennævnte nye råd samt arbejdet med at udstede administrative forskrifter mv. som led i reformen af det grønlandske retsvæsen.
8 Som led i reformen af det grønlandske retsvæsen skal der etableres 20 lukkede pladser i Nuuk til de grønlandske domfældte, der i dag er anbragt i Anstalten ved Herstedvester, samt 10 lukkede disciplinærpladser for dømte, der har begået grove og gentagne overtrædelser af betingelserne for ophold i åben anstalt. Der lægges endvidere op til at etablere 5 åbne og 5 halvlukkede pladser i Østgrønland, og at 15 eksisterende åbne anstaltspladser i Vestgrønland konverteres til halvlukkede pladser. Udgifterne forbundet med anstaltsbyggeriet i Nuuk er ikke endeligt opgjort, men forventes fastlagt i løbet af 2008 og indarbejdet på de årlige finanslove. De nye anstaltspladser forventes klar i 2012-2013. En intern projektgruppe i Kriminalforsorgen er ved at udarbejde en kravsspecifikation for en lukket anstalt i Nuuk. Kravsspecifikationen udarbejdes bl.a. med henblik på at afklare, hvad anstalten kommer til at koste. I flerårsaftalen om Kriminalforsorgen for 2008-2011 er der i øvrigt afsat midler til at oprette og drive yderligere 10 afsoningspladser i Sisimiut med henblik på at imødegå den stigende tilgang af anstaltsdomme. Desuden er der afsat midler til forlængelse af driften af den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq med yderligere 4 måneder med henblik på at fortsætte afviklingen af venterkøen i Grønland. Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedsat en intern styregruppe med henblik på at koordinere og overvåge arbejdet med at gennemføre reformen af det grønlandske retsvæsen på kriminalforsorgens område. Udover etablering af nye anstaltspladser nævnt ovenfor gælder det bl.a. etablering af en Enhedsledelse for Kriminalforsorgen i Grønland (hvis leder forventes ansat med virkning fra den 1. januar 2009 med henblik på at kunne indgå i det videre implementeringsarbejde), etablering af en samfundstjenesteordning og en styrkelse af tilsynsområdet, udarbejdelse af nye administrative forskrifter, rekruttering og uddannelse af personale samt tilpasning og videreudvikling af IT-systemer. Domstolsstyrelsen har nedsat en intern arbejdsgruppe med henblik på at koordinere arbejdet med at gennemføre reformen af det grønlandske retsvæsen. På domstolsområdet er uddannelsen af de grønlandske kredsdommere og bisiddere (som fremover betegnes forsvarere) igangsat. Ved politiet i Grønland er der bl.a. nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at sikre den fornødne uddannelse af politipersonalet i Grønland i forbindelse med ikrafttræden af den nye kriminallov og den nye retsplejelov for Grønland. Uddannelsen forventes påbegyndt i august 2009 og afsluttet i december 2009. På møderne drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: Hvor tit domme ankes og ændres Sagsbehandlingstider Udviklingen i kriminaliteten Behandling af psykisk syge Kriminalitetsforebyggelse, herunder SSP-samarbejde Beliggenhed af anstalter Eventuel yderligere forlængelse af driften af den midlertidige anstalt i Kangerlussuaq Antal af lands- og kredsdommere samt størrelsen af politiets bemanding Antal af grønlandske advokater Ventetid på afsoning Årsag til den betydelig højere kriminalitet i Grønland 2.8. Besøg på Grønlands Sundhedsvæsen
9 Delegationen fik en orientering om status i det grønlandske sundhedsvæsen og en demonstration af telemedicn-projektet. På mødet drøftedes herefter bl.a. følgende spørgsmål: Årsagen til, at medicin og tandpleje er gratis i Grønland Udgifter til medicin i Danmark og Grønland Antallet af uddannede læger og sygeplejersker Vaccination for tuberkulose Hvorfor man ikke har en MR-skanner Om der findes hospices i Grønland Omfanget af fjernbehandling Om man kan foretage fjernoperationer 2.9. Deltagelse i seminar i forbindelse med fremlæggelse af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi s rapport 2008 Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi vurderer, at den grønlandske økonomi også vil være i fremgang i 2008, og at økonomien følger det langsigtede vækstspor med en vækst i real BNP på 1½ pct. Fremgangen drives især af en ekspansiv finanspolitik og høj økonomisk aktivitet inden for byggeri og anlæg. Hertil kommer større efterforskningsaktiviteter med henblik på at udnytte Grønlands energiressourcer og mineraler samt øget turisme, der også bidrager til fremgangen. Væksten holdes nede af mærkbare kapacitetsbegrænsninger navnlig inden for byggeriet. Grønlands Arbejdsgiverforening har på baggrund af en undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne vurderet, at der i 2007 manglede 520 faglærte inden for bygge- og anlægssektoren. Herudover er der stor mangel på uddannet arbejdskraft inden for både social-, sundheds- og undervisningsområdet. Manglen på arbejdskraft er blevet forstærket af højkonjunkturen i Danmark, der har gjort det svært at tiltrække arbejdskraft udefra. Den ret stærke nedgang i især byggeaktiviteten i Danmark fra efteråret 2008 vil lette mulighederne for at tiltrække arbejdskraft fra dette område i Danmark. Men produktionsvirkningen heraf vil først blive mærkbar i 2009. Ledigheden (målt som antallet af medio ledige) er reduceret fra 1.950 personer i 2003 til 1.498 personer i 2007. Udvalget lægger til grund, at det bliver en stadig større udfordring at bringe ledighedstallene yderligere ned, og skønner, at det tilsvarende årsgennemsnit bliver omkring 1450 for medio ledige i 2008 efter samme opgørelsesmetode som i 2007. Såvel fiskeressourcerne som de teknologiske fremskridt peger i retning af, at antallet af samfundsøkonomisk rentable job vil aftage inden for det traditionelle fiskerierhverv. Der er derfor brug for at udvikle nye erhvervsmuligheder i den grønlandske økonomi. Derfor bliver en central politisk økonomisk opgave at reducere tilgangen til fiskeriet eller rettere at uddanne befolkningen, så der er mulighed for beskæftigelse i andre erhverv. Det forventes for 2008, at der i bedste fald er udsigt til et stort set uændret samlet fiskeri. Fiskeriet af såvel rejer, hellefisk som krabber ventes at falde i 2008, 2.10. Møder med Departementet for Erhverv, Erhvervsuddannelse og Arbejdsmarked samt med Greenland Development A/S og Råstofdirektoratet om bl.a. aluminiumsmelter-projektet Råstofområdet i Grønland er inde i en positiv udvikling med produktion i guldminen "Nalunaq", olivinbrydningen ved Seqi, genoptagelse af minevirksomhed ved Maarmorilik samt fremskreden efterforskning efter diamanter, guld, rubiner, molybdæn, basismetaller etc.
10 Kulbrinteefterforskning offshore er mere intens end i lange tider, med deltagelse af store olieselskaber. Den primære årsag er høje priser på råstoffer på verdensmarkedet. Mineralske råstoffer i Grønland deles sædvanligvis i "hårde mineraler" og kulbrinter (olie og gas), p.g.a. betydelige forskelle i de involverede selskaber, deres antal, økonomi og projekternes størrelse og omfang. Inden for efterforskningen af hårde mineraler er der langt overvejende tale om mindre efterforskningsselskaber uden produktionserfaring, der er afhængige af løbende kapitaltilførsel fra risikovillige investorer. Inden for området hårde mineraler pågår der aktuelt en debat i Grønland, på grundlag af en redegørelse fra landsstyret, om hvorvidt efterforskning af uran skal tillades eller fortsat afvises. Inden for området kulbrinter har et nyligt afsluttet udbud af kulbrintetilladelser i havområdet ud for Disko-Nuussuaq resulteret i, at der til 7 ud af 8 udbudte blokke er blevet meddelt efterforskningsog udnyttelsestilladelser. Råstofordningen Den gældende råstofordning bygger på, at væsentlige dispositioner på råstofområdet kræver enighed mellem landsstyret og regeringen. Et væsentligt element i råstofordningen er den fordelingsnøgle, der er aftalt mellem staten og hjemmestyret i tilfælde af indtægter ved råstofudnyttelse. Oprindeligt gik aftalen ud på, at eventuelle indtægter fra råstofvirksomhed skulle modregnes i statens bloktilskud til hjemmestyret. Senere blev aftalen ændret, hvorefter årlige indtægter op til 500 mio. DKK deles ligeligt mellem nævnte parter, og at indtægter herudover fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og landsstyret. Administrationen af den gældende råstofordning hørte oprindelig under staten, men blev i 1998 overført til hjemmestyret og placeret hos Råstofdirektoratet. Ved overførslen blev bloktilskuddet forøget. Aftalen giver den grønlandske forvaltning krav på en række ydelser fra statslige institutioner i forbindelse med forvaltningen. Den Grønlandsk-danske selvstyrekommission har i april 2008 afgivet betænkning, og i henhold til forslaget til selvstyrelov for Grønland betyder det en gennemgribende ændring af råstofordningen, idet indtægter fra råstofaktivitet i Grønland igen kobles til statens tilskud, og råderetten over den grønlandske underground (lovgivning og administration) kan efter ønske tilfalde selvstyret. Ifølge forslaget vil offentlige indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalde Grønlands Selvstyre, og statens tilskud til Grønland vil fremover være et fast beløb (3,2 mia. DKK), der skal reduceres med halvdelen af de offentlige råstofindtægter, som overstiger en fast bundgrænse på 75 mio. DKK. Såfremt statens tilskud som følge af råstofindtægter til selvstyret går i nul, skal der indledes forhandlinger mellem landsstyret og regeringen om de fremtidige økonomiske relationer mellem selvstyret og staten, herunder om fordelingen af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland. Olivinbrydning ved Seqi Seqi Olivine A/S, som ejes af det svenske selskab Minelco AB, fik i 2005 en tidsbegrænset tilladelse til brydning og udskibning af 120.000 ton olivin inden udgangen af 2005. Tilladelsen blev efterfølgende forlænget til 1. april 2006, og mængderne til brydning og udskibning blev øget til 160.000 ton. Pr. 1. april 2006 blev selskabet meddelt tilladelse med eneret til udnyttelse af den resterende del af forekomsten. Brydning af olivin foregår, som i et almindeligt stenbrud, ved boring og sprængning, hvorefter sprængstykkerne flyttes til et knuseanlæg, hvor materialet nedknuses og sorteres. Fra knuseværket flyttes materialet via transportbånd til en lagerplads, som etableres i tilknytning til udskibningsfaciliteterne.
11 Den samlede produktion indtil nu har været omkring 0,8 mio. ton, og forventningen er op til 2 mio. ton om året i 2009. Virksomheden har endnu ikke medført indtægter til det offentlige i form af selskabsskat eller udbytteskat. Olivin er et mineral som primært anvendes som slaggedanner i stålfremstilling i Europa og Japan. Den forventede produktion i 2009 svarer til 40 % af den mængde olivin, der anvendes på verdensplan. Maarmorilik Brydningen af zink, bly og sølv i Sorte Engel minen ved Maarmorilik blev indstillet i 1990, men et nyt selskab har nu fået en udnyttelsestilladelse og godkendelse til restbrydning af de tilbagestående piller i de tidligere brudte bjergrum. Denne fase er planlagt til 3 års varighed, hvorefter selskabet kan søge godkendelse til videre brydning af de øvrige konstaterede malmlegemer i området. Malmbjerget ved Mestersvig Molybdænforekomsten i Malmbjerget ved Mestersvig på østkysten har været genstand for jævnlig interesse siden opdagelsen i 50 erne. Det seneste selskab har gennemførte meget omfattende feltarbejde siden 2004, og har nu erklæret forekomsten kommerciel og ansøgt om udnyttelsestilladelse. Der er tale om en verdensklasseforekomst, hvis beliggenhed i Østgrønland er logistisk vanskelig. Med de foreliggende tal rækker størrelsen af forekomsten til 20 års brydning af molybdæn, som primært anvendes som additiv i produktion af hærdet stål. Efterforskning af hårde mineraler Af større, længerevarende projekter med væsentligt potentiale kan nævnes diamantefterforskningen i Sarfartoq, rubinefterforskningen ved Fiskenæsset, guldefterforskningen på Storø og eudialytefterforskningen ved Kringlerne. Derudover foregår der løbende efterforskning ved brydningsvirksomhederne Nalunaq og Seqi, samt i forbindelse med et antal mindre projekter, der er i en indledende fase. Det er realistisk at forvente etablering af et mindre antal nye minevirksomheder inden for de nærmeste år, men om dette vil medføre offentlige råstofindtægter i væsentligt omfang er usikkert. Den samfundsmæssige nytte af sådanne virksomheder viser sig umiddelbart gennem beskæftigelse og indkomstbeskatning. Olie I dag er status for olieudforskningen af Grønland, at der er konstateret naturlig udsivning af olie fra overfladelag på Nuussuaq halvøen og på Disko, mens den hidtil gennemførte efterforskningsaktivitet ikke har resulteret i fund af olie. Den hidtil gennemførte olieefterforskning har omfattet fem offshore boringer ud for Vestgrønland i halvfjerdserne, et omfattende seismikprogram i Jameson Land i Østgrønland i firserne, et onshore program med fire korte og én dyb boring på Nuussuaq i halvfemserne og en offshore boring ud for Nuuk i 2000. Resultaterne af efterforskningen har ikke ført til opfølgende undersøgelser. Med vekslende intensitet er der gennem årene gennemført grovmasket seismisk kortlægning af de geologiske forhold under havbunden ud for lange strækninger af Grønlands kyst. Disse undersøgelser er udført for såvel offentlige som private midler med henblik på dels at modne og promovere områder og dels med salg af data for øje. Efter boringen i 2000, som ikke førte til fund af olie/gas, var olieselskabernes interesse mere begrænset i forbindelse med to efterfølgende udbud af havområder ud for Vestgrønland. Udbuddene førte dog til meddelelse af to tilladelser til EnCana og Nunaoil, én i 2002 og én i 2005. I starten af 2008 trådte Cairn Energy ind i konsortiet, som nu omfatter EnCana (47,5 %), Cairn Energy (40 %)
12 og Nunaoil1 (12,5 %), hvor Nunaoil som båret partner ikke skal afholde udgifter i efterforskningsfasen. Disko Vest udbudsrunden 2006-2008, der omfattede otte store offshore blokke ud for Disko- Nuussuaq, tiltrak væsentlig interesse fra olieselskaberne. Runden var faseopdelt, således at olieselskaberne i fase 1 kunne indgive ansøgninger på de otte blokke frem til ansøgningsfristen den 15. december 2006. De blokke, der eventuelt ikke blev søgt på i første omgang, ville ifølge planen blive åbnet for ansøgninger igen fra 1. august 2007 og frem til 15. februar 2008. I denne 2. fase gjaldt først-til-mølle princippet, således at ansøgninger blev behandlet i den rækkefølge, de indkom. Fase 1 førte til tildeling af tilladelser til fire af de otte blokke. Tilladelserne blev givet til en gruppe bestående af DONG/Chevron/Exxon/Nunaoil, til en gruppe bestående af Exxon/Husky/Nunaoil, mens en tredje gruppe bestående af Husky/Nunaoil fik tilladelser til to blokke. Selskaberne markeret med fed skrift er operatører for tilladelserne. I fase 2 blev der indgivet ansøgninger til yderligere tre af blokkene, og der blev på den baggrund givet to tilladelser til en gruppe bestående af Cairn Energy/Nunaoil og én tilladelse til en gruppe bestående af PA Resources/Nunaoil. Ifølge standardvilkårene varetager Nunaoil den offentlige deltagelse i tilladelserne med en andel på 12,5 % og er båret i efterforskningsfasen. Havområderne ud for Sydvestgrønland mellem 60 N og 63 N har siden 2003 været omfattet af en Åben Dør procedure, hvor olieselskaberne løbende kan søge om og få tildelt tilladelser efter førsttil-mølle princippet. Ifølge vilkårene er den offentlige deltagelse via Nunaoil på 8 %, og også her er Nunaoil båret i efterforskningsfasen. Disko Vest udbudsrunden, som medførte international bevågenhed, førte også til, at olieselskaberne blev opmærksomme på de udbudte Åben Dør områder, og at der for første gang siden åbningen i 2003 blev ansøgt om tilladelser her. Cairn Energy ansøgte således om, og fik tildelt, to tilladelser sammen med Nunaoil. Det blev efterfølgende besluttet, at udvide Åben Dør med havområderne syd for 60 N. Efter udvidelsen indgav Cairn Energy ansøgninger om yderligere to tilladelser. Disse ansøgninger er p.t. under behandling i Råstofdirektoratet. Tilladelsesvilkårene i både Åben Dør området og i Disko Vest området indebærer, at tilladelser gives med en 10-årig efterforskningsperiode, inddelt i tre delperioder. Ifølge modellen skal olieselskaberne i første delperiode bl.a. indsamle seismiske data, som kan danne grundlag for, at selskaberne inden den anden delperiode, skal beslutte, om de vil forpligte sig til at bore en efterforskningsboring. I modsat fald skal tilladelserne tilbageleveres. De succesfulde udbud har ført til, at der i dag er 11 tilladelser på havområder ud for Syd- og Vestgrønland. Olieselskaberne vil allerede i løbet af sommeren 2008 gå i gang med omfattende seismiske undersøgelsesprogrammer. Endvidere er der bl.a. i havområdet ud for Nordøstgrønland givet tilladelse til forundersøgelse efter kulbrinter. De største forhåbninger til olieefterforskningen i Grønland knytter sig til områderne ud for Vestgrønland. I international sammenhæng er der tale om et uudforsket område af ganske væsentlig størrelse. Det udbudte område ud for Disko-Nuussuaq dækkede således et område på 92.000 km2, mens der til sammenligning blev udbudt knap 15.000 km2 i den 6. danske runde i 2005. I olieefterforskningsmæssig sammenhæng betegnes Grønland som Elephant country, idet eventuelle forekomster skal være af meget stor størrelse for at være økonomisk interessante på grund af de 1 Nunaoil A/S er et fælles dansk-grønlandsk selskab, hvor staten og hjemmestyret hver ejer 50 % af aktiekapitalen. I selvstyrekommissionens betænkning foreslås at staten afhænder sin ejerandel til selvstyret, som herefter vil være eneejer.
13 omfattende nødvendige investeringer i anlæg og infrastruktur. Dette stiller tilsvarende store krav til stabilitet af markeder og politisk-økonomiske operationsrammer. Gennem de seneste år er det konstateret, at udbredelsen af havis er reduceret, hvilket bl.a. i Disko- Nuussuaq området har øget tilgængeligheden. Såfremt denne tendens fortsætter, kan det være med til at fremme interessen for efterforskning også i mere fjerntliggende områder som Baffin Bugt og ud for Nord- og Nordøstgrønland. Der har i medierne været nævnt overordentlig store tal for mulige forekomster i disse områder. Der er tale om skøn ud fra meget begrænset faktisk viden, da der på det foreliggende grundlag ikke er sikkerhed for forekomster af olie. Der er fortsat usvækkede forhåbninger om at finde olie i Grønland. Efterforskningen er endnu i en indledende fase, og tidsperspektiverne for udnyttelse af eventuelle forekomster vil under alle omstændigheder være lange og udsigterne til eventuelle offentlige råstofindtægter tilsvarende. Med den kommende regionale vurdering af mulige olie-gas ressourcer i det Arktiske område fra US Geological Survey (forventes i sensommeren 2008) og især den forventede omfattende dataindsamling og efterforskningsaktivitet offshore Grønland i de kommende år, er der grund til at være optimistisk med hensyn til at kunne give mere konkrete bud på mulighederne for kulbrinteudnyttelse i Grønland. På møderne drøftedes bl.a. følgende spørgsmål: Grænsefladen mellem departementet og Greenland Development og herunder hvorfor Greenland Development ikke er en del af departementet Sammensætning af bestyrelsen Konsulentbistand Hvem som betaler forurening CO2-kvoter 2.11. Møde med Air Greenland Air Greenland har et rutenet på 17.922 km til servicering af 56.000 indbyggere. Selskabet har en flåde på 30 fly fordelt på 9 flytyper. Omsætningen er steget fra ca. 780 mio. kr. i 2003 til godt 1 mia. kr. i 2007. Passagertallet er på ca. 95.000 fra Kangerlussuaq og 19.000 fra Narsarsuaq. Selskabets centrale udfordringer er Ny konkurrence fra udenlandske operatører Underskudskapacitet i charterforretningen Bortfald af servicekontrakter Uhomogen og aldrende flyflåde Usammenhængende salgs- og distributionsstruktur Uskarp strategi for datterselskaberne De strategiske mål frem til 2012 er at Fastholde markedslederpositionen Udvikle charterforretningen Opretholde position som foretrukken rute- og beredskabspartner Fungere som fødselshjælper for turisme- og erhvervsudvikling Målene skal nås ved at Harmonisere og forny flyflåden Styrke den kommercielle indstilling i hele organisationen Forenkle forretningsmodel og forbedre styringsgrundlaget
14 Øge inverstering i hortel-, skibs- og rejsebureauaktivitet 2.12. Møde med landsstyremedlem for Finanser og udenrigsanliggender Aleqqa Hammond Landsstyremedlemmet gav en orientering om den aktuelle grønlanske økonomiske situation, jf. ovenfor. På mødet drøftedes herefter bl.a. følgende spørgsmål: Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands økonomis anbefalinger De ikke ubetydelige underskud i 2009 og BO-årene Størrelsen af den offentlige gæld Udviklingen i infrastrukturen Potentiale i turisme Tiltag i anledning af manglen på arbejdskraft