ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling

Relaterede dokumenter
Byrådsindstilling. Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 5.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

Høring regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald

Til Århus Byråd via Magistraten. Århus Kommune. Den 9. august Afgiftsprojekter på affaldsområdet

Anbefaling: Aalborg uden affald

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Svendborg uden affald 2022

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl hos Reno Djurs

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Beslutning: Indsamling af papir, glas, metal, plast og madaffald fra tæt/lav- og etageboliger Beslutningstema: Sagsfremstilling:

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune

Offentlig høring af affaldsplan , gældende for Aarhus Kommune.

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling

Viborg kommunes affaldsplan resumé

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.

Mødesagsfremstilling

Indstilling. Godkendelse af Århus Kommunes Affaldsplan Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten

Godkendelse af container til restaffald og madaffald

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?

Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling

Indstilling. Høring - Regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Bilag 1 evaluering af affaldshåndteringsplan

Handleplan for implementering af Affaldsplan

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan Del 1- målsætning og planlægning

Forventet regnskab Budget Budget 2012 Udgifter, indsamling

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Affald som Ressource Fanø Kommune

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Indkomne høringsbesvarelser

Københavns Miljøregnskab

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017.

sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt

Handleplan 2014 for Affald

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Notat. Henlæggelser til fremtidige investeringer

277 Nye affaldsordninger pr. 1. maj 2020

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

Bioaffald. Arkiv nr

Indstilling. Nedsættelse af affaldsgebyrer for erhvervsvirksomheder i Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Sammenfatning af ændringer som følge af høringssvarene

Regnskab for genanvendelse og affald

Takstændringer pr. 1. januar 2017 for AffaldVarme Aarhus

Albertslund Kommunes nye affaldsordninger. Høringsmateriale 16. december februar 2015

Der forventes i planperioden at blive igangsat yderligere opgaver og projekter, som vil blive beskrevet i handleplanerne i de kommende år.

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

AFFALDSPLAN

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Affaldsmængder Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald. Forsyningsafdelingen

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Nye affaldsordninger 2016

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

1 Generelt Affald mission Affald vision Affald ydre vilkår Investerings- og renoveringsplan for

Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling

Formålet med regulativet

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager

NOTAT. Finansiering af indsamlingsløsninger i Furesø Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej Silkeborg Telefon: mail@silkeborgforsyning.dk

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Forslag til nye affaldsordninger v/sara Rosendal, Affald & Genbrug

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Fremtidens forhold mellem kommuner og private aktører. AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune

Nye affaldsordninger i Køge Kommune

Det er kun muligt for udvalgets medlemmer og særligt inviterede at deltage i mødet.

Den 27. april 2006 Århus Kommune

Status 2013 for Affald

Affaldsplan ( )

NOTAT. Oversigt over planlagte affaldsordninger i nærliggende kommuner. Dato: 27. juni Bestyrelsen. Administrationen

Hovedplanen.

75. Godkendelse af høring af forslag til Affaldsplan

Handlingsplan for affaldsplanarbejdet i 2015

3. november 2004: Åbning af genbrugsstationerne for erhvervslivet og ny finansieringsmodel for affaldsordninger for erhvervslivet i Århus.

Data om affaldsindsamling i Aarhus Kommune 2018

Kommunens nuværende affaldsordninger

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen.

Den enkelte grundejer kan selv vælge beholderstørrelse (140 liter eller 240 liter) samt tømningshyppighed som i den nuværende situation.

VELKOMMNEN TIL POLITISK TEMAMØDE OM AFFALD D. 6. JUNI 2017

DAGSORDEN. Bestyrelsen for AVV I/S. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S Mandag den 16. oktober 2017 kl

1. Præsentation af Hillerød Forsyning

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan

Notat. Evaluering af Affaldsplan status for initiativer

AFFALDSPLAN

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

Transkript:

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 26. april 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89401920 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/01162 Ref.: Dorthe Hamann Evaluering af affaldssystemet med grønne og sorte poser 1. Resume En evaluering af affaldssystemet i Århus, som blev offentliggjort den 24. februar 2004, viste, at hvis man ophører med at frasortere og bioforgasse det organiske affald og i stedet forbrænder affaldet, vil energiproduktionen stort set være uændret, miljøet i øvrigt være upåvirket og omkostningerne være 18-19 mio. kr. lavere pr. år. På den baggrund er der gennemført en høringsfase om affaldssystemets fremtid. Under høringsfasen er der fremkommet 31 kommentarer, hvoraf de syv har karakter af egentlige høringssvar. I et af svarene fremsættes der alternativt forslag til behandling af det organiske affald. Forslaget forudsætter en nedlukning af det nuværende affaldssystem i Århus Kommune og etableringen af et helt nyt system, som er under indkøring på Sjælland. Det anbefales at afvente de kommende års driftsresultater herfra, inden det overvejes, om et lignende system eventuelt skal implementeres i Århus. Her og nu anbefales det, at affaldssystemet med sortering i grønne og sorte poser ophører snarest muligt efter byrådsbeslutningen herom, og al dagrenovation leveres til forbrænding i Lisbjerg. Det anbefales ligeledes, at borgerne informeres om, at al anden sortering af farligt affald, papir, flasker, storskrald og hjemmekompostering fortsætter uændret. I fortsættelse heraf anbefales det, at renovationsgebyret i 2005 nedsættes med 125 kr./år inkl. moms for en standardbeholder svarende til udgiften til affaldsposer. Det svarer til en samlet mindreindtægt på knap 10 mio. kr./år ud af den samlede besparelse på 18-19 mio. kr./år ved nedlukning af affaldssystemet. Som noget nyt og fremadrettet anbefales det at afsætte i størrelsesordenen 8-9 mio. kr./år af den resterende besparelse til en udviklings- og forbedringspulje med henblik på, at Århus Kommune i samarbejde med bl.a. forskningsinstitutioner fortsætter med at søge efter bedre løsninger på hele affaldsområdet, som giver mere miljø for pengene. Det anbefales, at Magistratens 5. Afdeling bemyndiges til at indlede forhandlinger med private aktører om anvendelse af bygningerne, hvor sorteringsanlægget er placeret, til andre formål i tilknytning til Affaldscenter Århus øvrige aktiviteter.

2. Tidligere beslutninger Århus Byråd besluttede den 1. april 1998 at indføre et nyt renovationssystem i Århus Kommune tilrettelagt efter Vejle-systemet. Det blev endvidere besluttet, at der som supplement hertil blev indført hjemmekompostering samt udvidet indsamling af papir og glas. Som opfølgning på denne beslutning vedtog byrådet den 1. marts 2000 en implementeringsplan for gennemførelsen af det nye affaldssystem. Der blev herunder givet bevillinger til etablering af et optisk sorteringsanlæg, til ombygning af biogasanlægget samt øvrige udgifter til køkkenstativer mv. Byrådet godkendte affaldsplanen for 2001-2012 den 2. maj 2001. Samtidig blev det besluttet at iværksætte en analyse af affaldsområdet herunder specielt det nye affaldssystems miljøeffekter. Derudover har byrådet den 22. maj 2002 godkendt indstilling om ajourføring af affaldsområdets investeringsoversigt 2002 samt opgørelse af diverse økonomiske forhold vedrørende affaldsområdet. 3. Beskrivelse af indstillingen 3.1 Baggrund I perioden 1990-2003 var den dominerende tendens inden for affaldsområdet - såvel på landsplan som lokalt - at øge genanvendelsen af de samlede affaldsmængder. På den måde søgte man at leve op til intentionerne i den danske affaldsmodel, hvor genanvendelse har højeste prioritet efterfulgt af forbrænding og med deponi som den lavest prioriterede behandlingsform. I regeringens nationale affaldsplan 1998-2004 (Affald 21) var målsætningen for genanvendelse af dagrenovation sat til 30% i 2004 og 40-50% på længere sigt. Dette mål kunne ifølge regeringens udsagn kun nås ved separat indsamling af organisk affald fra husholdninger samt ved øget indsamling af papir og glas. Forud for indførelsen af affaldssystemet lå genanvendelsesniveauet for dagrenovation i Århus på 25 %. Forarbejdet til et nyt EU-direktiv om organisk affald har stået på siden 20. oktober 2000, hvor det første udkast til et arbejdspapir forelå. Heri blev der foreskrevet obligatorisk indsamling af organisk affald fra byer med ned til 2.000 indbyggere på betingelse af, at dette var økonomisk og miljømæssigt forsvarligt. I februar 2001 kom arbejdspapiret i anden udgave. Her var betingelsen om økonomisk og miljømæssig forsvarlighed udgået. Der var således på det tidspunkt en udbredt opfattelse af, at der ville komme krav om obligatorisk indsamling af organisk affald fra private. I regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 er fokus ændret fra genbrugsprocenter til sikring af mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen. For dagrenovationen er målsætningen nedsat til et genanvendelsesniveau på 20 % i 2008. På EU-niveau er der endnu ingen endelig afklaring. Der arbejdes fortsat med et nyt direktiv om organisk affald, men der forventes ingen tvungen ordning angående indsamling af organisk affald fra private husstande. 3.2 Formål med affaldssystemet 2

Affaldssystemet blev indført for at øge genanvendelsen af dagrenovation i overensstemmelse med målsætningerne i Affald 21. Valget af systemet med sorte og grønne poser blev truffet, fordi systemet samlet set blev vurderet til bedst at leve op til kommunens daværende målsætninger i sammenligning med tre andre, kendte systemer. I forbindelse med byrådets godkendelse af forslag til ny affaldsplan for Århus Kommune 2001-2012 i 2001 blev det besluttet at gennemføre nødvendige ændringer, som der måtte vise sig behov for. Dette i erkendelse af at der hele tiden kommer ny viden til på området i takt med indhøstede erfaringer - bl.a. skabt af de igangsatte initiativer. 3.3 Resultater Det er lykkedes at få affaldssystemet til at fungere rent teknisk, og borgerne er generelt gode til at sortere affaldet. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har gennemført en miljøvurdering af affaldssystemet. Hovedresultatet er, at forbrænding og bioforgasning har stort set samme miljømæssige og energimæssige effekt. Dette uanset om der blev frasorteret dobbelt så meget organisk affald. Til gengæld er der stor forskel på økonomien ved de to løsninger. Ved at lukke det nuværende affaldssystem og fremover forbrænde al dagrenovation kan spares 18,3 mio. kr./år. På længere sigt, når sorteringsanlægget er fuldt afskrevet, kan der spares yderligere 6,8 mio. kr. For gennemgang af de aktuelle detailresultater henvises til vedlagte bilag 2 inkl. underbilag. 3.4 Konsekvenser Til det nuværende affaldssystem er der tilknyttet én AC-medarbejder, én driftsleder samt fem specialarbejdere. Disse medarbejdere forventes alle at kunne genplaceres til andet arbejde. En nedlukning af affaldssystemet indebærer, at der ikke mere skal uddeles affaldsposer, og borgerne skal selv købe standard-affaldsposer. Der er investeret i alt 72 mio. kr. i affaldssystemet. Affaldspressen og et akkumuleret driftsunderskud er afskrevet og afviklet i 2008. Driftsunderskuddet skyldes, at takstgrundlaget i perioden 2001-2003 var beregnet ud fra en forventet mængde på 17.000 tons organisk husholdningsaffald om året. Maskiner og udstyr på det optiske sorteringsanlæg er afskrevet i 2017. Bygninger til det optiske sorteringsanlæg er afskrevet i 2031. 3.5. Høringsrunde Den 1. marts 2004 blev der gennemført en offentlig høring med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet samt Århus Kommunale Værker. Der deltog ca. 75 personer i høringen, hvor der blev orienteret om udviklingen inden for affaldslovgivningen samt om miljøanalyseresultaterne og de økonomiske og tekniske data fra evalueringen af affaldssystemet. 3

Høringsrunden blev afsluttet efter fire uger og har i alt resulteret i 31 kommentarer, hvoraf de syv har karakter af egentlige høringssvar. I kommentarerne fra borgerne peger flertallet på at affaldssystemet bør lukkes, mens flere efterlyser noget andet i stedet og enkelte synes, at systemet bør fortsætte. Høringssvarene kommer fra OptiBag, Århus MiljøCenter, Århus Grundejerforening, Humus v/hans Jørgen Rasmussen, DMU v/kandidatstipendiat Niels Dengsøe, EnviroConsult og Solum. OptiBag vurderer, at en lukning af affaldssystemet vil være en fatal beslutning for hele det danske samfund i en uoverskuelig årrække. Nedlukning vil resultere i en mærkbar ændring i folks adfærd, og øget afbrænding af madaffald vil betyde øgede mængder dioxin fra forbrændingen. OptiBag vurderer, at der vil komme stigende efterspørgsel efter organisk affald til nye biogasfællesanlæg og peger på, at udviklingen i andre lande går i retning af øget kildesortering, ligesom der på andre OptiBag-anlæg foretages udbygning i antallet af fraktioner. Kommentar: OptiBag agerer på verdensmarkedet, hvor lokale forhold i de respektive lande kan vise sig at være hensigtsmæssige for kildesortering og optisk sortering i adskillige fraktioner. Med hensyn til folks adfærd er det planlagt, at der fortsat skal være en informationsindsats, der gør opmærksom på, at det er vigtigt at sortere affaldet i de fraktioner, som kommunen peger på f.eks farligt affald, papir, glas etc. Senest den 1 januar vil der på forbrændingsanlægget i Lisbjerg være installeret et røggasrensningsanlæg, der tilbageholder dioxin, så det opfattes ikke som et problem. Med hensyn til den stigende efterspørgsel efter bioaffald til biogasanlæg er den endnu ikke slået igennem på det danske marked, og som sådan vil ca 6.000 tons ikke kunne løse et sådant eventuelt problem. Så høringssvaret ændrer ikke ved de konklusioner, der foreligger i forhold til Århus Kommunes affaldssystem. Århus MiljøCenter har på vegne af brugergrupperne tilkendegivet, at der er bred opbakning til at stoppe affaldssystemet, fordi der ikke kan påvises en synlig miljøeffekt, og fordi det er omkostningskrævende at fortsætte sorteringen. Der er konstateret flere positive følgevirkninger af affaldssystemet, og derfor anbefales det at udfase systemet med omtanke og fokus på de positive elementer med fortsat sortering af øvrige fraktioner, emballering af affaldet og etablering af genbrugspladser. Århus MiljøCenter foreslår, at der indføres en forbedret udgave af låg i låg containere for at undgå større effekter og for at gøre det lettere for bevægelseshandicappede selv at betjene kommunens containere. Kommentar: Århus MiljøCenters forslag er indarbejdet i denne indstillings anbefalinger. Århus Grundejerforening mener, at affaldssystemet bør lukkes hurtigst muligt, da der hverken er miljømæssig eller økonomisk gevinst ved systemet. Til gengæld skal der sættes noget andet og mere gavnligt i stedet. Grundejerforeningen anbefaler, at der føres kampagner for hjemmekompostering også i fælles bebyggelser og i forbindelse med gårdforbedringer. Det anbefales, at der indføres organiseret indsamling af batterier og andet miljøfarligt affald herunder mindre husholdningsmaskiner. Øvrige ordninger med storskrald og genbrugsstationer videreføres og videreudvikles med tiden. Kommentar: Århus Grundejerforenings forslag vil blive indarbejdet i kommunens nye affaldsplan. 4

Humus v/hans Jørgen Rasmussen har til eventuel inspiration for planlægning af det fremtidige affaldssystem i Århus fremsendt notat : HUMUS Affaldssystemet - Det fornuftige og retfærdige affaldssystem til enfamiliehuse. Systemet tager udgangspunkt i en kommunal ordning for hjemmekompostering, hvor forudsætningen for systemets succes er, at deltagerne skal have mulighed for at vælge 14 dages tømning af dagrenovation, at de får stillet hensigtsmæssigt renovationsmateriel til rådighed, får god og saglig information samt en rimelig nedsættelse af renovationsbidraget. Kommentar: Århus Kommunes ordning for hjemmekompostering fortsætter og opfylder HUMUS-systemets forudsætninger - bortset fra Hans Jørgens Rasmussens forventninger til en rimelig nedsættelse af renovationsbidraget i størrelsesordenen 470-570 kr om året kombineret med service-og kontrolbesøg. Husstande, som hjemmekomposterer i Århus, kan højst spare omkring 100-200 kr. om året ved udskiftning af en stor affaldsbeholder med en mindre. Der kan vælges mellem tre størrelser to-hjulede beholdere med 14-dages tømninger. Der er ingen aktuelle planer om at differentiere renovationsgebyret yderligere, men der vil muligvis ske en nærmere vurdering af renovationsgebyrets sammensætning i den kommende affaldsplanperiode 2005-2008. Kandidatstipendiat ved Danmarks Miljøundersøgelser Niels Dengsøe foreslår, at der gennemføres yderligere miljøøkonomiske analyser, inden der træffes beslutning om den fremtidige håndtering af organisk affald i Århus. De forskellige scenarier, der kunne omfattes af de miljøøkonomiske analyser, kunne være forbrænding af det organiske affald, en udbygning af det eksisterende affaldssystem med en eller flere fraktioner som foreslået af OptiBag samt en ændring af det eksisterende affaldssystem, som foreslået af Solum-Gruppen. Niels Dengsøe påpeger, at beregningerne især bør tage hensyn til de problemstillinger, der er knyttet til de allerede afholdte investeringer. Kommentar: Århus Kommunes evaluering af affaldssystemet er sket i meget tæt samarbejde med DTU. Århus Kommunale Værker fastholder med udgangspunkt i de meget grundige analyser, som DTU har foretaget, sin vurdering og kan derfor ikke tilslutte sig, at evalueringen indeholder en overvurdering af den økonomiske, den miljømæssige og den energimæssige gevinst ved at forbrænde affaldet. Med hensyn til sortering i flere fraktioner henvises til svaret på Opti- Bags høringssvar. EnviroConsult (tidl. PlanEnergi) har fremsendt en ideskitse, som ikke er regnet igennem med hensyn til økonomiske konsekvenser og de faktisk mulige konsekvenser for sorteringseffektiviteten. Grundprincipperne er tre hovedelementer: Etablering af miljøstationer til papir, glas metal mv. på frivillig basis hos 75 % af alle husstande - samt hjemmekompostering i villaer og rækkehuse og endelig uddannelse af renovationsarbejdere til affaldskonsulenter. Inden miljøstations-modellen evt. indføres, foreslås der gennemført et pilotprojekt omfattende ca. 2.000 husstande i ca. ét år og med en styregruppe bestående af renovationsfirmaer, boligorganisationer, Århus Kommune og et konsulentfirma. Kommentar: EnviroConsult har som nævnt ikke foretaget konsekvensberegninger af ideskitsen, men fremkommer med et forslag om, at finansieringen af miljøstationerne kan ske ved indførelse af 14-dages afhentning af restaffald, hvilket allerede er indført i Århus Kommune. 5

EnviroConsult henviser i øvrigt til, at ideskitsen er inspireret af gode erfaringer fra Kolding Kommune med miljøstationer. I Århus Kommune findes tilsvarende miljøstationer på offentlige arealer, som kommunen er ansvarlig for, ligesom der de seneste år har været en stigende udbredelse af lokale genbrugspladser i fællesbebyggelser. Det indgår i den nye affaldsplan at understøtte den slags løsninger yderligere, ligesom der også fortsat vil blive gennemført kampagner for hjemmekompostering. Der vurderes ikke at være behov for at uddanne skraldemændene til egentlige affaldskonsulenter. Det indgår allerede i dag i kommunens udbudskrav, at skraldemændene er instrueret om kommunens regulativer og informationsmateriale, således at skraldemændene kan vejlede borgerne i fornødent omfang eller henvise til Brugercenteret/Århus Kommunale Værker. Solum foreslår et helt andet affaldssystem, hvor Århus Kommunes nuværende system lukkes ned, og hvor der startes forfra med et nyt indsamlingssystem baseret på en to-strenget indsamling. Hertil vil det være nødvendigt at indkøbe affaldsbeholdere til bioaffald eller nye affaldsbeholdere med dobbeltkammer og udskifte de nuværende skraldebiler med dobbeltkammerbiler. Affaldsskakte vil kun kunne bruges til den ene fraktion af affaldet mens den anden del vil skulle bæres ned til centralt placerede beholdere. Der vil skulle etableres komposteringskamre og et nyt lavteknologisk biogasanlæg, der skal behandle det separat indsamlede bioaffald sammen med haveaffald Kommentar: Solums forslag indebærer en nedlukning af Århus Kommunes nuværende affaldssystem. Solums anlæg i Holbæk er under indkøring, hvorfor der ikke foreligger sammenlignende resultater på miljø- og energiområdet, på samme måde som DTU har undersøgt Århus Kommunes affaldssystem. Endelig er den samlede økonomi for et nyt komplet Solum system inkl. indsamlingsomkostningerne ikke beregnet. Det anbefales at afvente de kommende års driftsresultater herfra, inden det overvejes, om et lignende system eventuelt skal implementeres i Århus. Århus Kommunale Værker følger Solums projekt i en følgegruppe nedsat af Miljøstyrelsen 3.6. Anbefalinger Nedlukning af affaldssystemet Det anbefales, at affaldssystemet med sortering i grønne og sorte poser ophører snarest muligt efter byrådsbeslutning herom, og al dagrenovation køres til forbrænding. Borgerne foreslås informeret om beslutningen gennem annoncering i dagspressen. Budskabet er, at al anden sortering af farligt affald, papir, glas, storskrald og hjemmekompostering fortsætter uændret. Renovationsgebyret foreslås nedsat fra 2005 med 125 kr./år (inkl. moms) for en standardbeholder, svarende til Århus Kommunale Værkers udgift til indkøb og distribution af poser. Samlet betyder det en indtægtsnedgang på godt 10 mio. kr. om året eller godt halvdelen af den samlede besparelse ved nedlukning af affaldssystemet. Den resterende del af besparelsen foreslås anbragt i en udviklings- og forbedringspulje. Renovationsgebyret forventes at kunne reduceres yderligere i de kommende år i forbindelse med de sidste udbud af affaldsindsamlingen, som afsluttes i 2005. Udviklings- og forbedringspulje 6

Erfaringerne fra affaldssystemet har vist, at det er nødvendigt med grundige analyser, sådan at de miljømæssige og økonomiske konsekvenser er velbeskrevne, før en beslutning træffes. Troværdig affaldspolitik må derfor bygge på solid forskning, der kan afdække miljø- og energieffekterne og danne grundlag for økonomiske beregninger. Disse beregninger skal sikre, at en given miljø- og energieffekt opnås til den laveste pris. På den måde bliver der alt andet lige flere midler til at forbedre miljøet på andre felter. Fremadrettet har det med de erfaringer, vi har høstet blandt andet fra affaldssystemet vist sig, at det er vigtigt, at der er et nært samarbejde mellem erhvervslivet, forskning og kommunen. Derfor foreslås det som noget nyt, at der etableres en udviklings- og forbedringspulje, hvor der afsættes i størrelsesordenen 8-9 mio. kr./år fra den resterende del af besparelsen ved nedlukning af affaldssystemet. Den foreslåede udviklings- og forbedringspulje skal blandt andet gøre det muligt at sætte lokale undersøgelser i gang i samarbejde med forskningsinstitutioner for at kunne identificere områder, hvor affaldshåndteringen kan forbedres. Det gælder både i forhold til eksisterende ordninger, som ønskes vurderet, og især undersøgelser af nye tiltag, inden de sættes i gang. Konkret arbejder DTU på en beregningsmodel, der kan beregne miljøpåvirkningerne fra de forskellige ordninger på dagrenovationsområdet både i forhold til tungmetalbelastning, udledninger fra diverse drivhusgasser, toksiner samt energipåvirkningen. Det vil være oplagt at benytte denne model i fremtiden til at sikre et mere kvalificeret beslutningsgrundlag ud fra de udvidede miljøkriterier med opgørelser over sparede ressourcer og udledninger. Som eksempler på mulige udviklings- og forbedringsprojekter kan nævnes forbedret indsamling af batterier samt en generel udredning af, hvordan det kan sikres at problemaffald kommer ud af restaffaldet til forbrænding. Det kunne også være bedre energiudnyttelse på forbrændingsanlægget ved mindre vandforbrug samt ændrede driftsrutiner mv. Det kunne være sikring af slaggegenanvendelse ved forbedret kvalitet. Der kunne også være en interesse i at få undersøgt de miljømæssige effekter af hjemmekompostering, samt om forskellige affaldstyper med fordel kan håndteres anderledes i fremtiden. Foruden de miljømæssige overvejelser er det også væsentligt at se på økonomi og service. For borgere og virksomheder vil der være mulighed for at udvikle og forbedre kommunens servicetilbud, f.eks. i form af længere åbningstider på genbrugsstationerne, etablering af flere lokale genbrugspladser i fællesbebyggelser og måske flere servicetilbud i form af henteordninger for f.eks. glas/flasker. De konkrete udviklings- og forbedringsopgaver vil blive nærmere beskrevet i kommunens nye affaldsplan 2005-2008. Affaldsplanen tager udgangspunkt i de tre nøglebegreber i Århus Kommunes værdigrundlag: troværdighed, respekt og engagement, hvor målet er en troværdig affaldspolitik, der bygger på respekt for miljøet og for borgernes penge og som drager nytte af det store engagement, som borgerne udviser på affaldsområdet. Øvrige anbefalinger Det anbefales, at Århus Kommunale Værker bemyndiges til at indgå samarbejde evt. i form af partnerskabsaftaler med private aktører inden for affaldsbranchen om anvendelse af bygningerne, hvor sorteringsanlægget er placeret, til alternative formål. Det kunne f.eks. komme på tale at stille bygningerne til rådighed i en periode for afprøvning af konkrete aktiviteter og muligheder. 7

Forligspartierne bag budget 2004-2007 var enige om, at hver magistratsafdeling i løbet af foråret 2004 skal fremsende en indstilling til byrådet om etablering af yderligere et offentligt-privat partnerskabsprojekt. Ovenstående om anvendelse af sorteringsanlæggets bygninger udgør Magistratens 5. Afdelings forslag hertil. Alle erfaringer viser, at borgerne er blevet gode til at emballere deres affald og binde knuder på poserne. Denne vane ønskes opretholdt, fordi det samlet set giver et bedre arbejdsmiljø i indsamlingsog behandlingsleddet. For borgerne, som har pligt til at rengøre affaldsbeholderne, har det den fordel at beholderne er lettere at holde rene. Det anbefales at der afsættes informationsmidler til - med passende mellemrum - at motivere borgerne til affaldssortering og det med knuden. Låg-i-låg containere begrænser muligheden for at anbringe uønskede effekter i containerne, ligesom lokale forsøg har vist, at den slags låg er lettere at bruge for bevægelseshandicap- pede. Det overvejes derfor at indføre låg-i-låg containere, som kommunens fremtidige standardudstyr, hvilket vil være i fin overensstemmelse med høringssvaret fra Århus MiljøCenter. Skraldemændene er blevet instrueret om, at de ikke skal tømme beholdere, som indeholder grove fejl. Instruksen vil fortsat være gældende og borgere, som ikke fjerner grove fejl, vil fortsat få udført specialtømning til forhøjet pris. 4. Økonomiske konsekvenser Som det fremgår af afsnit 3.3. om resultater, er der et økonomisk råderum ved lukning af affaldssystemet på 18,3 mio. kr. på kort sigt, og 25,1 mio. kr. på længere sigt, når de forskellige afskrivninger er afviklet. Tiltrædes indstillingen, skal der gives tillægsbevilling til mindreindtægter vedrørende renovationsgebyret på 9,6 mio. kr. i 2005 og efterfølgende år. Beløbene svarer til en takstnedsættelse på ca. 125 kr. (inkl. moms) for et parcelhus med en standard 190-liters beholder med 14-dages tømning. Udgifterne til plasticposer falder bort. Budgetterne til dette formål skal derfor fjernes fra 2005 og frem. Det svarer til årlige mindreudgifter på 9,6 mio. kr. Der vil således ske en yderligere tilpasning af takstniveauet på renovationsområdet i forbindelse med den nye affaldsplan, og i takt med at diverse omkostninger vedrørende affaldssystemet (løn, afvikling af driftsunderskud, afskrivninger m.m.) falder bort. Med den foreslåede takstnedsættelse falder renovationsgebyret igen væsentligt. Udviklingen siden 1995 er vist i figuren nedenfor. Regnes der i faste priser, er renovationsgebyret steget i 2001, som konsekvens af indførelsen af det nye affaldssystem. Siden er det faldet hvert eneste år, således at det svarer til ca. 80 % af gebyret i 1995. Realprisfaldet skyldes en række faktorer. Vigtigst er de lavere indsamlingsomkostninger, der er opnået gennem udbud af indsamlingsopgaverne, samt lavere bortskaffelsesomkostninger for genanvendelige materialer. 8

Renovationsgebyr, standardspand (190 liter, 14-dages tømning) 140 120 indeks; 1995 = 100 100 80 60 40 20 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 år 5. Konsekvenser i forhold til mål Kommunens nuværende genanvendelsesmål vil blive revideret i forbindelse med den nye affaldsplan med henblik på at bringe målene i overensstemmelse med affaldsstrategien og nye lokalpolitiske mål på affaldsområdet. 6. Beslutningspunkter Det indstilles til Århus Byråd, 1. at affaldssystemet med sortering i grønne og sorte poser ophører snarest muligt efter byrådsbeslutning herom, og al dagrenovation leveres til forbrænding, 2. at al anden sortering af farligt affald, papir, flasker, storskrald og hjemmekompostering fortsætter 3. at der gives tillægsbevilling til mindreindtægter vedrørende renovationsgebyret på 9,6 mio. kr. i 2005 og efterfølgende år, 4. at der gives tillægsbevilling til mindreudgifter vedrørende køb og distribution af plasticposer på 9,6 mio. kr. i 2005 og efterfølgende år, 5. at renovationsgebyret nedsættes med 125 kr./år inkl. moms for en standardbeholder - med virkning fra 2005, 6. at der afsættes i størrelsesordenen 8-9 mio. kr./år af den resterende besparelse til en udviklings- og forbedringspulje til undersøgelser og finansiering af bedre miljøløsninger på hele affaldsområdet, 7. at Århus Kommunale Værker bemyndiges til at indgå samarbejde f.eks. i form af partnerskab med private aktører om alternativ anvendelse af bygningerne, hvor sorteringsanlægget er placeret. 9

Peter Thyssen / N. J. Ravn Sørensen Bilagsfortegnelse (kun i originalsagen) 1. Bevillingsskema 1 - vedrørende budget og rammeændringer 2. Evaluering af affaldssystemet 2.1 Statusredegørelse om organisk dagrenovation 2.2 Miljøvurdering af affaldssystemet 2.3 Vedr. dokumenterede men svært kvantificerbare nytteeffekter på dyrkningsjord ved anvendelse af organisk affald 2.4 Notat vedrørende affaldspressen på det optiske sorteringsanlæg 3. Høringssvar Bilag 2 inkl. underbilag kan desuden ses på www.aakv.dk. 10