Hospitalernes ledelsesberetning Region Midtjylland

Relaterede dokumenter
Hospitalernes ledelsesberetning Region Midtjylland

Forslag til besparelser i psykiatrien. Generelle plancher

Belægningssituationen Region Midtjylland

Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

Opfølgning budgetforlig 2009 for Psykiatri og Social. Opfølgning budgetforlig 2009 for Psykiatri og Social. 1. Indledning

2. behandling af budgetforslag 2012 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 28. september 2011

Notat om sundhedsområdets overvejelser vedr. fremrykning af besparelser i budget 2010.

Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser i Psykiatrien

3. Hvad betyder det for mig og for vores afdeling?

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr.

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år

Regionernes budgetter for 2016

Notat vedrørende besparelser på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D 2015

Besluttet i budget 2019 Konsekvens

Region Midtjylland Regionsgården Skottenborg Viborg

På det administrative område og indenfor psykiatrien er taget udgangspunkt i de faktiske omkostninger, og disse områder indgår ikke i dette notat.

Notat vedrørende besparelser på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D 2015

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om udmøntning af 5 mio. kr. i budget 2008 til uddannelse af flere anæstesisygeplejersker i Region Midtjylland

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 20. august 2014

Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014

Spareplaner for sygehusene i 2017

Kvartalsrapporten. pr. 30. juni Den samlede vurdering af sundhedsområdet. Region Midtjylland

NOTAT. Sammenfatning af nødvendige tiltag på behandlingspsykiatriområdet

Tema 1: Akutområdet og det præhospitale område

Behov for en spareplan samt håndtering af økonomisk udfordring Økonomidirektør Per Grønbech

Regionshuset Viborg. Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Et stramt budget 2016

2. behandling af budgetforslag 2011 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 29. september 2010

2. behandling af budget 2013 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet 26. september 2012

Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2017

Region Midtjylland. Godkendelse af etableringen af budgettet for Indkøb og Logistik. Bilag. til Regionsrådets møde den 22. august Punkt nr.

Notat vedr. status for overbelægning på de medicinske afdelinger

Bevillingsændringer Region Midtjylland

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

Slutevaluering af satspuljeprojektet Etablering af 11 psykiatriske sengepladser i hovedfunktion i Region Midtjylland, projektnr.

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Regionsrådets temadage 29. og 30. januar Den økonomiske situation og forskellige løsningsmodeller.

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Dagsorden

Plan for øget produktivitet på Aarhus Universitetshospital. 1. Indledning

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet

Spareplan Ortopædkirurgi HEV LMU

Notat. Omfordeling af meraktivitetsmidler på gigtområdet

Velfærdsudvalget -300

Psykiatri og Social. Forslag om omlægning af sengekapaciteten i Regionspsykiatrien

Afrapportering fra psykiatriens Årsplan 2018

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Spareforslaget, og herunder den fremtidige organisering, konkretiseres yderligere, hvis forslaget vedtages politisk.

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

Notat om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen for Region Midtjylland

Hvad er der ikke fundet plads til af nye initiativer i 2009

Status økonomi og aktivitet. Psykiatri og Social

Fakta om Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv

Aftale Mellem Sygehusledelsen og afdeling, XX. Om: Udviklingsplaner. Økonomi og aktivitet. Kvalitet og service

Et robust Budget 2014 med plads til nye initiativer

Budget budget2009.indd budget2009.indd :38: :38:48

Region Midtjylland. Forslag til spareplan 2009 for Hospitalsenheden Silkeborg

Budgetkontrol pr. 1. juli 2014 (for 2014, 2015 og 2016) D

Regionernes budgetter i 2010

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget

1.1 Satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet

forslag til investeringsplan for sundhedsområdet godkendes som ramme for forslag til budget 2014.

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2015

Et stramt budget 2015

Notat: Rammer og principper for fusionen mellem Regionspsykiatrien Herning og Regionspsykiatrien Holstebro

Et robust Budget 2012 med bred politisk opbakning og nye initiativer

Antal journaler med kontaktperson tildelt senest 72 t/3. besøg

HMU-MØDE Regionshospitalet Randers og Grenaa. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem

Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

Introduktion til Psykiatri og Social

Samlet handleplan for økonomien på Aarhus Universitetshospital Oplæg til høring i MED-systemet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om døgndækkende akutlægebil i Herning

Om Region Midtjylland

Baggrund for spareplanen

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Kommissorium for tema 4: Psykiatrien spareplan Styregruppen har til opgave at finde forslag til besparelser inden for psykiatrien.

Region Midtjylland. Økonomi- og aktivitetsrapport november Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december Punkt nr. 43

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af Benyttelsesaftaler for Region Nordjylland/Region Midtjylland - Region Syddanmark/Region Midtjylland

Ramme for udvikling af en stærk psykiatri - 1

Kommunerne Dato: i den midtjyske region:

Scenarier for udmøntning af ramme på 25 mio. kr. til psykiatrien

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Regionsoverblik. pr. 30. juni Udvalgte kvalitetsmål. Region Midtjylland

Transkript:

Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2011 Hospitalernes ledelsesberetning Region Midtjylland

Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 1. SUNDHEDSOMRÅDET... 4 Regionshospitalet Horsens og Brædstrup (Hospitalsenheden Horsens)...4 Regionshospitalet Randers og Grenaa...4 Regionshospitalet Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm (Hospitalsenheden Vest)...5 Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter (Hospitalsenheden Silkeborg)...6 Århus Universitetshospital, Skejby...7 Regionshospitalet Viborg, Skive...7 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus...8 Friklinikken, Brædstrup...9 Præhospitalet...9 Behandlingspsykiatrien... 10

0. INDLEDNING I forbindelse med Kvartalsrapporten har alle driftsenhederne mulighed for at aflevere en ledelsesberetning. Ledelsesberetningen er en situationsrapport fra driftsenhederne. Der er her mulighed for at give et mere detaljeret indblik i den enkelte driftsenheds situation og handlemuligheder. Bilaget har til formål at give et helhedsorienteret billede af virksomheden. Der er her mulighed for at fortælle om strategiske tiltag overfor konkrete problemstillinger, og der kan gives en sammenhængende vurdering af økonomi og aktivitet m.v., set fra driftsenhedens synspunkt. På de følgende sider findes ledelsesberetningerne for hospitalerne inklusive Præhospitalet og Behandlingspsykiatrien. Side 3 af 11

1. SUNDHEDSOMRÅDET Regionshospitalet Horsens og Brædstrup (Hospitalsenheden Horsens) Efter flere års spareplaner er Hospitalsenheden Horsens i budgetbalance og tidligere års gæld er afdraget. De senere års økonomiske tiltag mærkes tydeligt i hverdagen. I mange funktionsområder er normeringen nedbragt til et minimum, samtidigt med at Hospitalet oplever en fortsat tilvækst i tilstrømningen i antallet af akutte patienter. 2011 og 2012 vil i høj grad blive præget af omstillingsplanen, som Hospitalsenheden Horsens nu er i gang med at udmønte. Hospitalets store udfordring er at leve op til aktivitetskravet, med minimal tilførsel af ressourcer og med meget snævre bygningsmæssige rammer. Derfor har Hospitalsenheden Horsens lanceret projektet: Omstilling af akuthospitalet mere, bedre, billigere. Projektet består af 5 spor, som skal effektivisere de interne arbejdsgange og forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Samtidig satses der meget på et kvalitetsløft som følge af deltagelsen i Patientsikkert Sygehus, projekt nærværende Kommunikation. Projekterne understøtter også implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel, og forbereder Hospitalet til akkreditering her i 2011. Regionshospitalet Randers og Grenaa Regionshospitalet Randers står overfor en række væsentlige opgaver i 2011. Driftsøkonomisk skal der gennemføres en ekstraordinær intern driftsrationalisering svarende til i alt ca. 5 procent af driftsbudgettet. Rationaliseringskravet følger af den første regionale handleplan for 2011 (14,7 mio. kr.) samt den regionale omstillingsplan for 2011 og frem. Omstillingsplanen betyder, at hospitalet udover lukning af funktioner, som flytter, skal rationalisere ca. 20 mio. kr. generelt på hospitalet for at efterleve de regionale budgetforudsætninger. Herudover har hospitalet en mindre udækket intern ubalance, som også skal løses i 2011. Hospitalsledelsen har igangsat et strategisk arbejde sammen med afdelingsledelserne, som på samme tid skal udmønte rationaliseringen og lægge sporene for hospitalets udvikling i de kommende år. Der arbejdes med følgende hovedtemaer: Tilpasning af hospitalets organisation for at sikre faglig og driftsøkonomisk bæredygtighed. Arbejdet omfatter såvel selve afdelingsstrukturen, som størrelse og specialisering på afsnitsniveau. Side 4 af 11

Implementering af fælles akutmodtagelse og forløbsoptimering på det akutte område. Fortsat omlægning til ambulant behandling. Opgaveglidning og arbejdstilrettelæggelse. Servicefunktioner Arbejdet skal gennemføres inden for rammerne af og understøtte hospitalets generelle udviklingsmål for de kommende år, som bl.a. er: Konsolidering af enstrenget akuthospital for optageområdet, herunder etablering af fælles akut modtagelse. Højeste kvalitet i behandling og forløb på hovedfunktionsniveau, herunder tættere forløbsmonitorering understøttet af ny IT teknologi. Udvidelse af hospitalets kapacitet til forskning- og udvikling. Videreudvikling af hospitalets samarbejde med primærsektor og kommuner. Hospitalsledelsen vurderer ikke, at den samlede interne handleplan kan have effekt før tidligst 1. januar 2012, og forudser derfor et underskud i størrelsesordnen 10 mio. kr. i 2011. Regionshospitalet Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm (Hospitalsenheden Vest) Hospitalsenheden Vest har i uge 13 gennemgået akkrediteringsprocessen og er af surveyorteamet, som det første offentlige hospital anbefalet indstillet til AKKREDITERET UDEN BEMÆRKNINGER. Det er resultatet af det ihærdige kvalitetsarbejde, der udføres overalt i hospitalet, og en kæmpe cadeau til hospitalets personale. 2011 er et år, hvor Hospitalsenheden Vest står overfor en bred vifte af udfordringer. Der kan nævnes implementering af omstillingsplanen, akkreditering, implementering af epj, det videre arbejde med DNV Gødstrup, udskiftning af telefonsystem samt implementering af besparelser primært med henblik på afdrag af gæld som følge af merforbrug i 2009, hvor hospitalet var under pres på grund af mangel på ikke mindst læger. Forventningen er, at 2011 bliver et hårdt år på mange måder. Dette er dels begrundet med omfanget af de større opgaver og planer, som skal løses og implementeres, og i særdeleshed er det begrundet med det pres, som dette efterlader for overholdelse af aftalerne indgået omkring økonomien og aktiviteten. Der er i 2010 sket en markant effektivisering, svarende til ca. 100 mio. kr. Dette indebærer, at hospitalet i 2010 isoleret set var i balance. Afviklingen af den gamle gæld fra 2009 betyder, at Hospitalsenheden Vest forud for implementeringen af Regionens omstillingsplan starter 2011 med et budget, der er reduceret med ca. 100 mio. kr. i forhold til 2010. Side 5 af 11

Kapacitetstilpasningen tager tid, og regnskabet for afdelingerne for de første 3 måneder viser, at afdelingerne samlet set har et merforbrug på 20 mio. kr. Prognosen for hele året er på baggrund af dette et merforbrug på 50 mio. kr. Der er derfor igangsat initiativer, som Hospitalsledelsen vurderer nødvendige for at sikre budgetbalance, idet bemærkes, at aktiviteten i første kvartal har været tilfredsstillende. Arbejdet med implementeringen af Regionens omstillingsplan, som indebærer et effektiviseringskrav i 2012 på ca. 130 mio. kr. skrider planmæssigt og tilfredsstillende frem. Hospitalsenheden Vest implementerer i disse uger Region Midtjyllands EPJ i tre rul. Første rul blev med succes gennemført med start 1. marts og nu forberedes 2. og 3. rul med henblik på gennemførelse henholdsvis 1. maj og 1. juni. Endvidere implementeres der primo april nye telefonnumre. Sammen med de øvrige meget omfattende implementeringsopgaver, som ligger i Hospitalsenheden Vest i foråret 2011, lægger det et betydeligt pres på organisationen. Men udfordringerne tackles med en tiltro til at enheden er i stand til at løse opgaverne. Hospitalsenheden Vest har tillige i samarbejde med kommunerne igangsat et arbejde med at skabe gennemsigtighed i hvad effektiviseringerne som følge af de omfattende besparelser betyder for patientforløbene på tværs af sektorerne. Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter (Hospitalsenheden Silkeborg) Hospitalsenheden Silkeborg skal i løbet af 2011 gennemføre de største produktionsmæssige omlægninger nogensinde. Den gynækologisk-obstetriske funktion skal lukkes, der skal reduceres væsentligt i de medicinske senge, og Silkeborg skal overtage friklinik-aktivitet fra både Brædstrup, Grenaa og Ringkøbing. Som udgangspunkt arbejdes der efter, at Hospitalsenheden kommer ud af 2011 i balance. Det skal dog bemærkes, at det i øjeblikket er usikkert, hvorvidt det er muligt at realisere besparelserne med den hastighed, som er forudsat i forliget. Hertil kommer, at der kan være mindre usikkerhed forbundet med omfanget af engangsudgifter i forbindelse med etablering af nye funktioner. Side 6 af 11

Århus Universitetshospital, Skejby For Århus Universitetshospital, Skejby er de største økonomiske udfordringer for 2011 følgende: Hospitalet skal fastholde den stramme økonomiske styring. Hospitalet har i 2009 og 2010 gennemført store besparelser, som dels har skullet indfri eksterne sparekrav og dels opbygge økonomisk råderum til investeringer i udvikling og teknisk genopretning. For 2011 er hospitalet pålagt nye eksterne besparelser. Hovedparten af besparelserne gennemføres på de specifikke områder, men en del af besparelserne skal nødvendigvis hentes ved endnu en gang tværgående besparelser. Det er hospitalets forudsætning, at de pålagte besparelser gennemføres. Hospitalet har fortsat stort behov for ekstra ressourcer til teknisk genopretning. Hospitalet er mere end 20 år gammelt, og mange af de tekniske løsninger er ikke bare fysisk nedslidte, men også i stigende omfang vanskelige at vedligeholde, idet de er teknisk forældede. Samlet medfører det, at hospitalet forventer udfordringer med at overholde den økonomiske udgiftsramme, men rammen forventes overholdt - under forudsætning af, at der fortsat er dialog med forvaltningen om den tekniske genopretning af hospitalet. Skejby Sygehus gennemførte en relativ stor stigning i aktiviteten i 2010. De foreløbige tal for 2011 viser, at stigningen i aktiviteten i 2010 forsætter i 2011. Det forventes således, at stigningen i aktiviteten vil være på minimum 1,8 % svarende til produktivitetskravet i 2011. I forhold til takststyringen forventes det ikke at være nødvendigt at sætte yderligere aktivitetstiltag i værk for at nå udbetalingsloftet i 2011 på godt 34 mio. kr. Regionshospitalet Viborg, Skive Med henblik på at sikre budgetoverholdelsen i 2011 har det i marts måned været nødvendigt at iværksætte yderligere interne besparelser på hospitalet for 23,9 mio. kr. Ubalancen er opstået som følge af overførelse af midler til it-området, samt genopretning af interne budgetubalancer. Besparelserne skal ses i forlængelse af de tiltag hospitalet iværksatte i forbindelse med udmeldingen af budgettet for 2011 til afdelingerne, hvor der blev indarbejdet besparelser for 60 mio. kr. Det er på den baggrund hospitalsledelsens vurdering, at der er overensstemmelse mellem hospitalets udgifter og budget inden iværksættelsen af regionens omstillingsplan. Side 7 af 11

Omstillingsplanen giver hospitalet en række voldsomme udfordringer, som i øjeblikket er ved at blive konkretiseret. Udfordringerne er både i forhold til afvikling af de aktiviteter, der ikke længere skal finde sted på hospitalet og sikre en hensigtsmæssig overførelse aktiviteterne til andre hospitaler, eventuel med opbygning af fællesfunktioner, men udfordringen er ikke mindre i forhold til de funktioner som hospitalet overtager fra andre. De mange ændringer, og usikkerheden omkring den konkrete udmøntning, bevirker naturligvis, at der også i forhold til økonomiopfølgningen vil være en væsentlig usikkerhed. Hospitalet har i sin ansøgning vedrørende anlægsmidler i forbindelse med omstillingsplanen, pointeret vigtigheden af, at hospitalet tilføres ressourcer til udbygning af de dagmedicinsk og dagkirurgiske funktioner, for herved at muliggøre, at hospitalet når de produktionsmæssige mål, der er grundlaget for budgetoverholdelsen. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Regionens plan for Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen kommer i høj grad til at præge 2011. Også for Århus Sygehus. Som led i omstillingsplanen fusionerede Århus Sygehus som bekendt med Skejby Sygehus den 1. april. Århus Sygehus forventer at komme ud af 2011 i økonomisk balance, herunder at 2011- effekten af omstillingsplanen kan realiseres inden for de økonomiske rammer. Besparelsen ved hospitalsfusionen i henholdsvis hospitalsledelse og Administration er nu realiseret. Det gælder også fusionerne på henh. Hjertemedicinsk Afdeling og Klinisk Biokemisk Afdeling. Der arbejdes intensivt med de øvrige elementer i omstillingsplanen. Her tænkes primært på at der skal lukkes et stort antal medicinske senge, at det fusionerede hospital skal overtage aktivitet fra andre af Regionens hospitaler til 25% af DRG-taksten, at vi (som led i Sundhedsstyrelsens specialeplan) skal øge aktiviteten inden for en række højt specialiserede områder til 50% af DRG-taksten og at finansieringsgrundlaget for nye behandlinger og dyr medicin ændrer sig. Den behandling, som hospitalet overtager fra andre af Regionens hospitaler, vil kun undtagelsesvist kunne gennemføres til 25% af taksten. Tilsvarende vil 50% af DRG-taksten i en række tilfælde være for lidt til at dække udgiften til højt specialiseret behandling. Den utilstrækkelige finansiering af den øgede aktivitet må således tilvejebringes ved kompenserende besparelser andre steder. For dyr medicin gælder, at hospitalet fremadrettet ikke vil få fuld finansiering af udgifter til personale, diagnostiske ydelser mv., der er forbundet med ibrugtagning af nye præparater, eksempelvis på kræftområdet. Da udgiften ikke bortfalder, må finansieringen findes ved besparelser på andre områder. På aktivitetsområdet kan der i årets første 3 måneder konstateres øget aktivitet på de klassiske aktivitetsmål. Der er endnu ikke lavet DRG-opgørelser i 2011, men det øgede antal Side 8 af 11

operationer, ambulante undersøgelser mv. bør alt andet lige give sig udslag i en øget DRGaktivitet, således at produktivitetskravet opfyldes. Friklinikken, Brædstrup Den politiske vedtagelse af Omstillingsplanen har betydet, at driftsbetingelserne for Friklinikken i Brædstrup er/bliver ændret på to væsentlige områder. For det første er budgettet blevet beskåret med ca. 23 %, og for det andet skal produktionen i løbet af 2011 flyttes til RH Silkeborg ind under Center for Planlagt Kirurgi. I forlængelse heraf er der aftalt en afvikling af den nuværende samarbejdsaftale med Region Syddanmark om samdriften af De Vestdanske Friklinikker (Friklinikkerne i Give og Brædstrup), da den ny organisation i Region Midtjylland ikke gør det muligt at fortsætte samarbejdet på de nuværende vilkår. Det siger sig selv, at dette tiltrækker sig stor fokus i dagligdagen og skaber usikkerhed blandt personalet. Præhospitalet Præhospitalet er med 2011 trådt ind i sit andet driftsår. 2011 er præget af gennemførelsen af en række projekter, som er fastlagt af folketinget og regionsrådet. I første kvartal af 2011 er den landsdækkende aftale med Falck Danmark A/S om leje af EVA 2000 efter den 1. juni 2011 kommet på plads, og det har vist sig, at den forventede udgift i 2011 vil reduceres med omkring 1,2 mio. kr. i forhold til budgettet efter, at regionen ikke længere skal leje Falcks radionet. Samtidig er det pt. uklart, om aftalen vil skulle finansieres af 4 eller 5 regioner efter den 1. juni 2011, hvilket kan have betydning for Region Midtjyllands udgift. Omlægningen af kommunikation til de Præhospitale beredskaber og Sine-nettet samt udbud af ny kontrolrumssoftware pågår. Tidsplanen er blevet forlænget efter, at projektet er overgivet til Regionernes Sundheds IT. Konkret betyder det blandt andet, at udbud af det sidste projekt i den samlede pakke Elektronisk Ambulance Journal sandsynligvis vil finde sted ultimo 2011, hvorved de skønnede driftsudgifter indregnet i budgettet for 2011 ikke vil skulle anvendes til drift af Elektronisk Ambulance Journal i 2011. Der er tale om en udgift på ca. 0,9 mio. kr. Udgiften til kontrolrummet (opstart, drift og følgeudgifter) vil tidligst kunne vurderes hen over sommeren 2011 efter, at der er indgået aftale med den konkrete leverandør. Herudover har P- VIT sekretariatet givet udtryk for behov for yderligere regional finansiering ved modtagelse af kontrolrummet. Denne sag er pt. uafklaret. Primo maj 2011 vil alle henvendelser til 112, som vedrører sundhedsfaglige forhold, blive visiteret til AMK-Vagtcentralen. Det sundhedsfaglige personale er ansat og uddannet inden Side 9 af 11

start, ligesom AMK-Vagtcentralen er indrettet til den nye opgave. Pt. udestår test af den løsning TDC har leveret til 112 sekretariatet op mod Region Midtjyllands telefonløsning, ligesom pilottesten, der gennemføres i Region Nordjylland, ikke er endeligt afsluttet. Den 26. april 2011 starter forsøgsordningen med akutlægehelikopteren i Karup. Forsøget løber i 13 måneder. Projektet finansieres i forsøgsperioden af projektmidler fra staten. Regionsrådet har ansøgt staten om puljemidler til at starte First responder ordninger op på øerne og i det Nordvestlige hjørne af regionen (Lemvig, Struer og Holstebro). Ordningerne gennemføres successivt hen over projektperioden. Når projektmidlerne, der er bevilliget til etablering, udløber, forudsætter staten, at regionsrådet indarbejder driftsudgiften i kommende årsbudgetter. Præhospitalet har ikke taget højde for de evt. konsekvenser, besparelsesplanen må have for siddende befordring og befordringsgodtgørelse. Herudover har regionens jurister gennemført en analyse af udbetalingspraksis på området for befordringsgodtgørelse som følge af en konkret henvendelse til patientklagenævnet. Denne analyse har resulteret i, at det er blevet besluttet, at Region Midtjylland skal ændre sin udbetalingspraksis. Konsekvensen skønnes at være en merudgift på mellem 4 og 5 mio. kr. pr. år. Udgiften forventes dækket af en reserve på fælleskonti, som skal imødekomme evt. merudgifter på området. Behandlingspsykiatrien Psykiatri- og Socialledelsen forventer, at der vil være en tendens til et mindreforbrug på 0 10 mio. kr. for Behandlingspsykiatri m.v. i forhold til det korrigerede budget på 1.422,5 mio. kr. Vurderingen er under forudsætning af, at de indstillede forslag til budgetoverførsler fra 2010 til 2011 godkendes. Som følge af en stram økonomistyring og gennemførelse af forskellige tiltag overfor afdelinger med underskud har de psykiatriske afdelinger generelt godt styr på økonomien. Tidligere års merforbrug hos nogle psykiatriske afdelinger er således reduceret betragteligt eller bragt af vejen. Behandlingspsykiatrien står overfor nogle særlige udfordringer i 2011, som kan påvirke det forventede resultat: I 2011 gennemføres Masterplanen for behandlingspsykiatrien i Risskov med virkning fra 1. september 2011. Dette medfører en række omdannelser af afdelinger og afsnit og organisatoriske omstruktureringer. Dette vil være ressourcekrævende og det vil medføre et ekstraordinært forbrug i omstillingsperioden. Realiseringen af nye tiltag på baggrund af ekstra midler i forbindelse med indførelsen af behandlingsret i psykiatrien. Implementeringen af det nye EPJ-system i behandlingspsykiatrien. Nødvendige tiltag i relation til Den Danske Kvalitetsmodel. Side 10 af 11

Realiseringen af besparelser i 2011. Der er opstået en manko som følge af, at nogle af de vedtagne besparelser ikke fuldt ud kan realiseres fra starten af året. Der er ligeledes iværksat konkrete initiativer til at nedbringe ventelisterne i 2011. Der er særlig fokus på at styrke den ambulante indsats dels gennem en generel stigning i aktiviteten og dels gennem en omlægning fra stationær til ambulant behandling. Disse initiativer forventes påbegyndt implementeret i løbet af 2011 og får fuld virkning fra 2012. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har godkendt, at en række satspuljeprojekter, som skulle have været afsluttet i 2010, er forlænget og først afsluttes i 2011. Der knytter sig dog en usikkerhed til anvendelsen af de tilskudsmidler, som er givet som bloktilskudsmidler til permanentgørelse af projekterne fra starten af 2011. Store udsving i omfanget af køb af sengepladser i og salg af pladser til andre regioner de senere år og andre regioners sene afregning, gør det vanskeligt at estimere forbruget. Det forventes, at et fald i andre regioners køb af pladser modsvares at et tilsvarende mindreforbrug af pladser i andre regioner. Det forventes på trods af de udfordringer, som psykiatrien står overfor, at økonomien for Behandlingspsykiatrien samlet ender med et mindre overskud. På de psykiatriske sengeafdelinger har der i 1. kvartal 2011 været en gennemsnitlig belægning på 89 procent. I Regionspsykiatrien Horsens er der fortsat en stor udfordring med at rekruttere det fornødne antal speciallæger, og 20 af de i alt 54 sengepladser i Horsens er fortsat midlertidigt lukkede. Der er for alle behandlingsafdelinger aftalt specifikke ambulante aktivitetsmål, og Psykiatri- og Socialledelsen vil følge udviklingen løbende. Side 11 af 11