Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Relaterede dokumenter
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori

Forsøg og opgaver til astronomi kl.

Tag med på en udforskende rejse i rummet

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Kolonisering af Mars

Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Et temanummer om astronomi, og astronomiundervisning

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

17. DECEMBER FINNS RUMPROJEKT

Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Forslag til undervisningsforløb i astronomi

Nogle opgaver om fart og kraft

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

Andreas Mogensen Skoleforløb

Eksamen i fysik 2016

Forslag til undervisningsforløb i astronomi

Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Danmarks Tekniske Universitet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Lærervejledning - Quasars verden - vores fysiske virkelighed. Quasars verden. - vores fysiske virkelighed. Lærervejledning

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Rumrejsen til Mars hvad skal vi have klar?

Fysik A. Studentereksamen

Modul 11-13: Afstande i Universet

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Fysik A. Studentereksamen

Danmarks Tekniske Universitet

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

ESKY LAMA Tillykke med din nye helikopter

Fire Fantastiske Fisk

Solen - Vores Stjerne

Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober Einsteins relativitetsteori

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

EPIRB COSPAS/SARSAT-systemet

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl

Rummet Kalder. Baggrundsviden om raketopsendelser

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

Rutschebanen - Fart og matematik med Havens mest populære forlystelse

AKTIVITETER TIL TEMADAG d

LEVENDE KNOGLER, STÆRKE KNOGLER

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Facitliste. Ny Prisma, Test og evaluering, 8. klasse. Indhold. til

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK

Energi i undervisningen

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Op, ned og hele vejen rundt om Newton

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato:

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

Venus relative størrelse og fase

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

Styr på tingene Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse:

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Naturlige talenter. Aalborg Katedralskole

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Brugervejledning Fun2Go

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

APPLICATION SHEET Juli

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Danmarks Tekniske Universitet

De fire Grundelementer og Verdensrummet

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Den er i vinkel. Den er vinkel - matematik i forlystelsesparken Et undervisningsforløb i matematik til mellemtrinnet.

1.x 2004 FYSIK Noter

Rela2vitetsteori (ii)

Grænseegnens Touring Club

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: Fax.: : Web.:

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Mattip tema om Rutsjebaner

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Fysik A. Studentereksamen

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

!! Spørgsmål b) Hvad er 1/hældningen af hhv de grønne og røde verdenslinjer? De grønne linjer: Her er!

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Transkript:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse:

Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. 40 km/t 400 km/t 40.000 km/t 300.000 km/s 1.000 km/t 28.000 km/t

Opgave 2 Hvilket rumskib har den største fart? A Et rumskib på 300 ton kredser 400 km over Jorden. B Et rumskib på 300 ton kredser 450 km over Jorden. C Et rumskib på 300 ton kredser 500 km over Jorden. D Et rumskib på 600 ton kredser 5000 km over Jorden. Der er 4 svarmuligheder. Sæt et kryds. A B C D

Opgave 3 I Jordens geostationære bane kredser mange satellitter. Her er forskellige udsagn om banen. Hvilke udsagn er sande? Sæt et kryds ud for hvert udsagn. Den geostationære bane ligger over de geografiske poler. Den geostationære bane ligger over ækvator. Den geostationære bane befinder sig 36.000 km over Jorden. Den geostationære bane går gennem ozonlaget 20 km over Jorden. Set fra Jorden står en satellit i den geostationære bane stille på himlen. Det er især spionsatellitter, der befinder sig i den geostationære bane. Det er især kommunikationssatellitter, der befinder sig i den geostationære bane. Sandt Falsk Opgave 4 Hvorfor kan et rumskib kredse i en lukket bane omkring Jorden uden at bruge energi? Der er 4 svarmuligheder. Sæt et kryds. Lystrykket fra Solen skubber rumskibet frem. Der er ingen gnidningsmodstand til at bremse rumskibet. Rumskibet får overført energi fra Jordens magnetfelt. Der er ingen tyngdekraft til at trække rumskibet ned mod Jorden.

Opgave 5 A B C D E Hvilke personer er vægtløse? Der er 5 svarmuligheder. Sæt tre kryds. A B C D E

Opgave 6 En astronaut, der befinder sig i en rumfærge i kredsløb om Jorden, er vægtløs. Tag stilling til disse forklaringer på vægtløshed. Der er 3 udsagn. Sæt et kryds ved hvert udsagn. De er så langt væk fra Jorden, at tyngdekraften ikke rækker. Der er intet lufttryk inde i rumfærgen. Astronauter og rumfærge er i et konstant frit fald rundt om Jorden. Sandt Falsk Opgave 7 Hvad er formålet med, at astronauter dagligt bruger flere timer på fysisk træning? Der er 5 svarmuligheder. Sæt to kryds. Fedtforbrændingen er mindre i rummet, så de skal undgå overvægt. Madens energiindhold bliver større ude i rummet. Vægtløshed giver svage muskler og skøre knogler. For ikke at kede sig alt for meget på turen. De skal undgå at tabe muskelmasse.

Opgave 8 En astronaut befinder sig i et rumskib ca. 600 km fra Jordens overflade. Omløbstiden er omkring 1,5 time. Hvordan oplever astronauten døgnrytmen på rumskibet? Der er 5 udsagn. Sæt et kryds ved hvert udsagn. Astronauten oplever en solopgang i døgnet. Solen står altid på himlen, når astronauten kigger ud. Der er altid mørkt uden for rumskibet. Døgnrytmen er langsommere end på Jorden. Astronauten oplever omkring 16 solopgange i døgnet. Sandt Falsk Opgave 9 Afstanden mellem Jorden og Mars varierer mellem ca. 80 og 380 millioner kilometer. Hvad betyder det for tidsforsinkelsen ved radiokommunikation mellem Mars og Jorden? Der er 5 udsagn. Sæt et kryds ud for hvert udsagn. Tidsforsinkelsen er altid ca. 22 minutter. Tidsforsinkelsen varierer mellem 9 og 42 minutter. Tidsforsinkelsen varierer mellem 9 og 42 sekunder. Tidsforsinkelsen er størst, når afstanden er størst. Tidsforsinkelsen afhænger ikke kun af afstanden, men også af om Mars er på vej hen imod eller væk fra Jorden. Sandt Falsk

Opgave 10 Et rumskib skal kunne styres, dvs. dreje, bremse osv. Hvordan gør man det? Der er 5 udsagn. Sæt et kryds ved hvert udsagn. Rumskibet drejer vha. et haleror. Rumskibet drejer vha. raketter i siderne. Rumskibet sætter farten op vha. en raket i bagenden og bremser vha. en raket i forenden. Rumskibet taber automatisk fart, når raketmotoren stoppes. Hvis rumskibet er begyndt at rotere, vil det fortsætte, indtil en raketmotor stopper det. Sandt Falsk Opgave 11 Hvorfor kan en raket flyve? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Tyngdekraften driver den fremad. Den almindelige massetiltrækning driver den fremad. Den kaster noget masse bagud. Den sætter af fra jorden eller luften Solen tiltrækker den, når den er kommet væk fra Jordens tyngdefelt.